English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  CD

Katalognummer:  8.226121

Stregkode:  636943612125

Udgivelsesdato:  Jun 2015

Periode:  Barok

Anmeldelse


Kingos salmer skulle synges derhjemme

16 July 2015  Politiken
Thomas Michelsen
4/6 Hjerter
'Sorrig og glæde’ og ‘Rind nu op i Jesu navn’ er salmer af 1600-tals-teologen og digteren Kingo, som man kender fra Den Danske Salmebog. Pointen med en ny, yderst velspillet og velsunget plade er imidlertid, at de aldrig har været beregnet til fællessang i kirken. Når Kingo minder om »kødets kvalme og blodets dorske saft« og lader synderen kvæde om det »ukrudt«, der gror i ham, var det tanken, at ordene skulle lyde i hjemmet.

Skrevet på dansk, som de er, skulle salmerne styrke danskerens tro, og selv om de næppe ofte har været sunget så rent og nuanceret som her af sopranen Else Torp og bassen Jakob Bloch Jespersen – endsige da fremført med blærede instrumentale indskud af Kingos samtidige som Lully, Buxtehude og Johann Schop – så er dette en vellykket cd at blive klog af. Jakob Blochs nydannede Phemius Consort med Allan Rasmussen ved de historiske tangenter og medlemmer af Concerto Copenhagen er kommet flot fra start.



A CC Music Store Solution