English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  CD

Katalognummer:  8.226060

Stregkode:  636943606025

Udgivelsesdato:  Nov 2012

Periode:  Sent 20. århundrede, Sent 20. århundrede, 21. århundrede

Anmeldelse


Per Nørgård: Sange fra Aftenland - Helene Gjerris synger Per Nørgård

12 December 2012  Kristeligt Dagblad
Peter Dürfeld
4/6 Stars

Vitaminer til hele vinteren.

Her er en virkelig generøs cd - på flere planer. For det første rummer "Sange fra Aftenland" med musik af Per Nørgård hele 79 minutters spilletid, og for det andet spænder repertoiret over hele denne markante komponists karriere - lige fra "Solen så jeg", et kort nummer fra 1953 til tekst af digteren Jess Ørnsbo, som Nørgård for øvrigt har været klassekammerat med, til det afsluttende arrangement af "Abendlied" fra 2012. Og for det tredje følger der et fyldigt teksthæfte med, hvad der er særligt vigtigt teksternes litterære kvalitet taget i betragtning.

Den længste suite på denne cd er også den, hvor der i musikalsk forstand er mest at komme efter, nemlig Pär Lagerkvists dybsindige sange fra "Aftonland", opus 17 fra 1956. Her bliver mezzosopranen Helene Gjerris, der holder et fantastisk højt niveau hele vejen igennem, akkompagneret af så fremragende musikere som Ulla Miilmann (fløjte), Johannes Søe Hansen (violin), Lotte Wallevik (bratsch), Toke Møldrup (cello) og Tine Rehling (harpe).

Denne cyklus alene gør, at "Sange fra Aftenland" må være et must for alle, der interesserer sig for nyere dansk musik, for hvor Nørgård i andre værker, såmænd også på denne skive, kan forekomme noget statisk eller fortænkt i sit tonesprog, er han i denne cyklus suggestiv, inciterende og i fornem symbiose med digterens ord.

Pladen er først og fremmest en bedrift af Helene Gjerris, musikken ligger lige til hendes smukke stemme, og hun har gennem årene udviklet en ganske særlig flair for Nørgårds musik. Nørgård har da også kvitteret herfor ved at komponere flere værker specielt til hende. Samarbejdet mellem de to kan med rette betegnes som en berigelse af dansk musikliv.

Og i litterær henseende rummer cd'en vitaminer til hele vinteren. Det borger navne som Rainer Maria Rilke, Allen Ginsberg, Paul Éluard og ikke mindst Pär Lagerkvist for.





A CC Music Store Solution