Holmboe, Bruun, Nørgård, Holten, Koppel, Jersild, Ruders: Solhymne - Værker for a cappella kor
01 May 2011
Ritmo
Jerónimo Marín
Jeg
betragter det som et eksempel til efterfølgelse, det som det danske
pladeselskab Dacapo, højborg og fyrtårn for
dansk klassisk musik, beviser med udgivelsen af dette album. For det første på
grund af rækken af komponister,
nemlig syv, som - lige fra novicen Bruun til de etablerede Holmboe,
Holten, Ruders og Nørgård - viser
en vifte af det 20. århundredes mest fremtrædende danske korkomponister. 15
stykker musik i forskellige
stilarter, men med et højt niveau f.s.a. tekst og forslag til lyd, og som vi i
forhold til teksterne kan
inddele i 3 tematiske grupper: H.C. Andersen-tekster, salmetekster, og tekster til
hyldest af solen.
Dernæst
er dette album også en præsentation af et ny kor, DR Vokalensemblet, som er
grundlagt i 2007 med
kun 18 stemmer, og deres chefdirigent Søren Kinch Hansen. Fra dem forventer vi
fremover et fremragende
stykke arbejde på basis af, hvad vi har hørt i dette disksæt. De specialiserer
sig ikke bare i
moderne musik, men er begavet med en vis fleksibilitet i koret til også at
kunne rumme andet repertoire. Set
på afstand er dette album frugten af den danske kortradition, som er en af de
stærkeste i Europa.
Ville
vi ikke også være interesserede i at have et pladeselskab, som beskyttede vores
kulturarv med høj
kvalitet, i lighed med Dacapo?