English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  CD

Katalognummer:  8.206003

Stregkode:  636943600313

Udgivelsesdato:  May 2012

Periode:  

Anmeldelse


Carl Nielsen: The Masterworks Vol. 2

13 July 2012  Flensborg Avis
Lars Geerdes

Endnu en fantastisk boks med genudgivelser

Det danske pladeselskab for klassisk musik, Dacapo, har igen udgivet en boks med værker af Carl Nielsen. "The Masterworks Vol. 2" indeholder seks cd'er med Nielsens kammermusik og andre instrumentale værker. Alle seks plader er tidligere udgivet af Dacapo, men det kan være svært at købe dem i dag. Listen over musikere på disse plader er stadigvæk meget tiltrækkende: The Danish String Quartet, TrioOndine, DiamantEnsemblet, Jon Gjesme, Tue Laudrup, Jens Elvekjær og ikke mindst Herman D. Koppel (1908-1998) indspillede Carl Nielsens klavermusik. På en dobbelt-cd blev indspilningerne udgivet i 1998, men nu er de altså med i nærværende cd-boks (dacapo 8.206003).

Boksens pris er i øvrigt kun 299 kr. eller 40 euro, så det er et godt tilbud, når man sammenligner med, hvad cd'erne enkeltvis ville have kostet.

"Vol. 2" har naturligvis en forgænger. "The Masterworks Vol. 1" (dacapo 8.206002), som udkom i 2011, indeholder en cd med diverse orkesterværker, indspillet af Danmarks Radios Symfoniorkester med dirigenten Thomas Dausgaard, plus tre cd'er med Carl Nielsens seks symfonier, indspillet af samme orkester, dog med Michael Schønwandt på pulten. Dertil kommer to dvd'er med optagelser af de seks symfonier. Også denne boks kan varmt anbefales, ikke kun fordi de prisbelønnede indspilninger stadigvæk er helt fantastiske, men også, fordi den oprindelige dvd-boks slet ikke kan købes mere i handelen. Prisen for denne boks er i øvrigt den samme som ved "Vol. 2".





A CC Music Store Solution