Anmeldelse

L'Homme Armé - Works for Solo Cello

Solodramaer

L'HOMME ARMÉ ('Den bevæbnede mand') er en populær vise fra 1400-tallet. Den har lagt navn til pladen, fordi melodien ligger til grund for dens første og længste værk, Poul Ruders' Bravourstudien, og mere mystik er der ikke i dét. Den ekstremt udadvendte og betonet virtuose karaktersuite blev skrevet til Morten Zeuthens debutkoncert og var dermed udgangspunkt for en karriere, der har lagt stor vægt på dansk samtidsmusik.

Det er da også dyb fortrolighed og forståelse, der præger disse meget markante fortolkninger. At de samtidig er overordentlig temperamentsfulde, er ikke kamuflage, som man undertiden kan opleve det, men udtryk for, at musikeren, mediet, er i øjenhøjde med budskabet: Her skabes gestalter og form; her modelleres og modificeres meningsfuldt og sammenhængsskabende, ofte med et skarpt blik for det dramatiske potentiale.

Og så er der i øvrigt tale om rigtig smukt cellospil med stort teknisk overskud. Programmet er naturligvis broget, men kun et enkelt lillebitte stykke lod mig tomhændet tilbage. Hovedværkerne er en koncentreret, meget klar og helt fortryllende poetisk sonate af Abrahamsen, en syngende melodisk af Nørgård, den unge Ruders' veloplagt frække og besnærende leg med klassiske klicheer og, som det ældste værk, Holmboes egetømrede og ganske dramatiske sonate fra 1969. Det resterende er små, finurlige og meget forskellige fantasier over den barokke
sicilianorytme.