English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  SACD

Katalognummer:  6.220641-42

Stregkode:  747313164165

Udgivelsesdato:  Jun 2015

Periode:  Tidligt 20. århundrede

Anmeldelse


CARL NIELSEN: Maskarade

03 September 2015  Magasinet Klassisk
Mikael Garnæs
6/6 Stars

Det her må være kronen på Carl Nielsen-fejringerne: en ’Maskarade’ så sprudlende, velspillet og velsunget som aldrig før, en studieproduktion, hvor der er kælet for alle detaljer, og som alligevel er fyldt af teateratmosfære. Det er som en festaften i operaen hjemme foran højtalerne.

På pladefronten er Carl Nielsens operaer, i modsætning til symfonierne, forblevet et lokalt anliggende og har kun været indspillet med danske medvirkende. Men vi har alligevel været pænt forsynede, især hvad angår den mest populære af dem, ’Maskarade’. Dette er en tredje DR-studieproduktion siden den klassiske indspilning med John Frandsen fra 1970’erne. Siden kom Ulf Schirmers hårdt pumpende version i 1990’erne og nu denne pragtudgave fra Michael Schønwandt.

 

Schønwandt dirigerer også på dvd-udgaven fra det Kgl. Teater (2007), og en del af de medvirkende går igen på denne cd, men Kasper Holtens kontroversielle iscenesættelse opererer med nogle kraftige forkortelser i 2. og 3. akt, nogle af dem fornuftige, når det gælder at få handlingen fremad, men også nogle, der medfører følelige savn. Her får vi al musikken efter den nye Carl Nielsen udgave.

 

Sangerbesætningen er fornem selvom den ikke på alle poster udvisker minderne om tidligere publikumsfavoritter. For mange er Ib Hansen stadig den definitive Jeronimus (i John Frandsens indspilning), og hans behandling af det danske sprog er uforlignelig, men nægtes kan det jo ikke, at han ind imellem tager lidt let på de korrekte noder. Aage Haugland med den mægtige røst og tilsvarende personlighed er til gengæld næsten ved at vælte læsset i Schirmers indspilning. Stephen Milling på den nye indspilning er mest vokale af de tre Jeronimus’er. Han buldrer ikke løs, men synger hele partiet med fin stemmebalance. Niels Jørgen Riis er klart den bedste af de tre Leander-fremstillere, hvorimod Johan Reuter ikke helt kan hamle op med Bo Skovhus i rollen som Henrik (den bedste grund at lytte til Schirmers indspilning). Dénise Beck er en smukt syngende Leonora, og der er en herlig Arv fra Christian Damsgaard. Som den gamle hr. Leonard fra Salgelse høres den tidligere Wagner-helt Stig Fogh Andersen, og Anne Margrethe Dahl går ligeledes over i retræterollerne som en morsom Magdelone.

 

Men denne udgaves virkelige trumfkort er Michael Schønwandt og det virtuost spillende DR Symfoniorkestret. Her kan man tale om, at handlingen foregår i orkestret som kommenterer og karakteriserer og næsten Mozart-agtigt changerer mellem komedie og alvor. Schønwandt synes at have fundet en gylden balance, hvor både det sjove og det rørende kommer til sin ret. Frække trækblæsere bryder ind med ironiske eller humoristiske kommentarer for i næste øjeblik at smelte hen i lyriske kærlighedslængsler. Alt falder på plads i en gennemlyttet og medlevende fortolkning, der kommer helt ud i krogene. Strygerne danser fjerlet af sted i ouverturen, men pulsen får lov til at synke helt ned i den eftertænksomme aftenstemning i indledningen til anden akt.

 

Schønwandt fortæller ledsagehæftet, at han har levet med denne musik siden sin barndom, og man mærker fortroligheden og kærligheden hele vejen igennem. ’Maskarade’ er en opera, der stedvist (om end ikke hele vejen) nærmer sig det geniale, og det har aldrig stået mere klart end i denne indspilning. Tillykke til Carl Nielsen og til os alle sammen.





A CC Music Store Solution