English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  SACD

Katalognummer:  6.220572-73

Stregkode:  747313157266

Udgivelsesdato:  Feb 2010

Periode:  Sent 20. århundrede

Anmeldelse


Per Nørgård: Der göttliche Tivoli

01 May 2010  Klassisk
Steen Chr. Steensen
4/5 Stars
Hovedpersonen i Per Nørgårds opera 'Det guddommelige Tivoli' er Adolf Wölfli, som også er St. Adolf I og St. Adolf II og Negeren! Og han ser sig selv som den lille Doufi, og han ser et spraglet galleri af personer, der både ligner hans mor, en skøge, en dronning, en gudinde osv. osv. Wölfli er med andre ord temmelig skizofren. Det er han både i Per Nørgårds opera og i virkeligheden, hvor han levede fra 1864 til 1930 - de fleste af sine voksenår på forskellige anstalter i hjemlandet Schweiz. Per Nørgårds opera over denne sære person, der i sin mentale sygdom skabte et fantastisk kunstnerisk univers med et direkte kig ind i noget grænseoverskridende genialt.

Per Nørgårds opera fra 1983 var lige så grænseoverskridende, som den var nødvendig på dette tidspunkt for komponisten, der bevægede sig ind i en intuitiv verden, hvor virkeligheden ikke er, som den ser ud (eller lyder). Musikken er splittet, fragmentarisk, uordentlig og dog fornemmer man bagvedliggende strukturer og former, som Per Nørgård havde dyrket i operaerne 'Gilgamesh', 'Siddharta', 3. Symfoni osv., selvom lydbilledet i operaen er forvrænget med slagtøj i alle afskygninger og råben, skrigen og af og til lidt sang. Tidstypisk både for Per Nørgård og for en kunstverden, der stadig havde potentiale i sig til at eksperimentere vildt og vittigt.

Så meget mere skønt er dette genhør med Per Nørgårds guddommelige tivoli, der har undertitlen 'Udrangeret Ulykkestilfælde', fordi denne lydside rammer så præcist ind i stemningen fra dengang. Det er det schweiziske Stadttheater Bern, som sidste år satte operaen op med Wölflis originale tekster på tysk, hvilket man lige skal vænne sig til, når man husker operaen i Poul Borums ekvilibristiske oversættelse. I det hele taget skal man lige forstå, at det altså er et schweizisk teater, der har genopført operaen og dermed givet materiale til pladeselskabet Dacapo til en indspilning. Burde det ikke være et af de danske operahuse, som havde taget udfordringen op?

Nu er der lykkeligvis tale om en teknisk fremragende udgave. Den er dynamisk og mister ikke intensiteten et øjeblik undervejs takket være dirigenten Dorian Keilhack, som tydeligvis har læst de større sammenhænge i dette spraglede og til tider søndersprængte partitur. Hertil kommer et kontingent slagtøjsspillere med nordmanden Hans-Kristian Kjos Sørensen i spidsen, som helt suverænt spiller sig ind i de mange lag, som Per Nørgård opererer med - bl.a. forskudte rytmer i flere tempi på én gang. Men der bliver ikke rystet på hænderne.

Men intet guddommeligt tivoli uden sangere, som virkelig tør smide de indlærte pæne manerer fra sig og begive sig helhjertet ud i de vokale eksperimenter, som man fx også kender fra det efterhånden klassiske korværk 'Wie ein Kind' - komponeret i komponistens samme optagethed af Wölfli. Skønsang i klassisk forstand bliver mere eksponeret som fremmedlegemer i disse vokale udfoldelser, hvor Wölflis vilde leg med ord, fonemer, formfuldendte sætninger dominerer de lyde, der kommer ud af sangerne. Men dette hold af sangere er så teknisk dygtige, at det hele står krystalklart - hvor vanvittigt, udrangeret det end lyder.



A CC Music Store Solution