English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi

Format:  SACD

Katalognummer:  6.220563

Stregkode:  747313156368

Udgivelsesmåned:  Sep 2010

Periode:  Tidligt 20. århundrede

Anmeldelse


Niels Otto Raasted: Sonater for soloviolin

11 October 2010  Fyens Stiftstidende
Mikael Krarup

Frisk dansk neobarok

Johannes Søe Hansen skal have tak for at have genopdaget N. O. Raasted

KLASSISK Niels Otto Raasted: " Solo Violin Sonatas" Bach skrev seks sonater for soloviolin, N. O. Raasted fem.

De er nu blevet " opdaget", og for første gang nogensinde indspillet, af Johannes Søe Hansen, DR-symfoniorkestrets koncertmester. Det skal han have stor tak for, for her er lytteværdig og ofte overraskende musik, som mange violinister forhåbentlig vil sætte på deres repertoire.

Skrevet i Odense Sonaterne er skrevet for ca. 90 år siden i Odense, hvor Raasted var organist. Klassisk og for det meste systematisk opbyggede solosonateformer, men med en friskhed og ofte lyrisk tone, som ofte er helt Carl Nielsensk. Dette kan naturligvis ikke overraske. De fleste danske komponister stod jo noget i hans skygge i de år, inklusive Raasted, men var unægteligt netop også inspirerede af ham.

Senromantisk, nordisk neobarok er det. Den genrebetegnelse er en tilsnigelse, men Johannes Søe Hansen er klar i sin fortolkning, som nu godt kan tåle den betegnelse.

Dejligt stringent og matematisk er han, hvor det kræves i de stramme fugaer og passacagliaer. Men heldigvis også lidt mere frækt spillende i de hurtige og mere dansante passager. Her er friheden til at sætte et personligt præg størst, ligesom det er svært at undgå at høre fynsk spillemandsmusik i et par satser.

De mindst pæne

Mest spændende, og mindst " pæne" er de to sene sonater op. 30, hvor Raasted synes at have fået mod til at frigøre sig fra barokkens systemer, og hvor den danske/ nordiske arv ikke fornægter sig.

På cd'en ligger de to først.

Ikke nogen tosset idé. Kronologi er ikke altid et relevant udvælgelseskriterium.

Om cd'en Niels Otto Raasted: " Solo Violin Sonatas". Johannes Søe Hansen, violin. Dacapo . Er udkommet.

 





A CC Music Store Solution