English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  SACD

Katalognummer:  6.220556

Stregkode:  747313155668

Udgivelsesdato:  Jun 2015

Periode:  Tidligt 20. århundrede

Anmeldelse


Carl Nielsen: Koncerter

03 September 2015  Magasinet Klassisk
Steen Chr. Steensen
4/6 Stars

Indspilningen af de tre solokoncerter udgør afslutningen på det såkaldte Nielsen Project, hvor New York Filharmonikerne under ledelse af Alan Gilbert har indspillet alle seks symfonier og nu også de tre koncerter. Alt sammen bliver udgivet i en samlet boks, men det er altså også muligt blot at købe cd’en med koncerterne. Og det kan varmt tilrådes, hvis man vil høre en Nikolaj Znaider i mere end én forstand på hjemmebane.

 

Znaider er kendt med de internationale store orkestre, han er kendt med Carl Nielsen-koncerten, har blandt andet indspillet den tidligere, og han er ikke mindst kendt med den nationale tone, der er indgroet i værket. Violinkoncerten blev til i slipstrømmen på 3. Symfoni og er præget af samme energi, store fortællestil og som noget helt særligt en spillemandsstil, som sangbare fraseringer og dynamiske finesser for at afdække lag på lag i denne koncert, der er mere end blot virtuoserier.

 

Når denne udgave alligevel ikke forløser de mange sider i musikken, ligger det i et orkesterspil, der agerer ret endimensionelt. Den tekniske side kan man ikke sætte en finger på, og det er måske netop hæmskoen: der mangler spændstighed, afsøgning af grænser, indre energi og ikke mindst den lyriske inderlighed, som er så kendetegnende for Violinkoncerten. Men med Nikolaj Znaider i front gør det ikke så meget: Glæden ved hans solospil overskygger savnet af et dynamisk orkesterspil.

 

Så enkelt forholder det sig ikke i de to andre koncerter. Her er orkestrets to fremragende koncertmestre på henholdsvis fløjte og klarinet solister: Robert Langevin og Anthony McGill. De to koncerter hører til i Carl Nielsens sene produktion. Han havde komponeret sin blæserkvintet i 1922 og efterfølgende lovet de fem musikere i Københavns Blæserkvintet hver en solokoncert. Carl Nielsen var på det tidspunkt godt kendt i og med europæisk samtidsmusik, og det har påvirket de to koncerter. I denne indspilning har Robert Langevin en fin sans for den 20er-ånd, som hersker i fløjtekoncerten: drilsk, flirtende med klassicismen, abrupte stemningsskift osv. Men i forhold hertil virker orkesterspillet for tungt og voldsomt.

 

Endnu mere gør det sig gældende i Klarinetkoncerten, som Alan Gilbert lader forsvinde ned i orkestralt kviksand uden mange chancer for klarinettisten Anthony McGill til at vise de radikale sider, som ellers bliver nævnt i cd-noterne. Denne koncert lever fuldstændigt af, at både solist og dirigent fanger musikkens mange betydninger fra dyb melankoli til groteske og vittige udskejelser. Og det gør de ikke. De leverer Klarinetkoncerten i en pæn, afdæmpet udgave – og ikke som en hysterisk kvinde, sådan som komponisten betegnede soloinstrumentet. Begge blæserkoncerter lever på kammermusikalske præmisser, og det bliver ikke forløst hér.

 

Alan Gilbert er en dygtig dirigent, der arbejder med et fornemt orkester, men det er, som om den indre glød er slukket i disse koncertindspilninger. Også i sammenligning med samme orkestrets legendariske Carl Nielsen-indspilninger fra midten af 60’erne med blandt andet en saft og kraft udgave af Klarinetkoncerten. Den gang hed dirigenten Leonard Bernstein, og det kan godt være, at alt ikke var perfekt, men det havde et indre liv, som gjorde Carl Nielsen vedkommende. Det er savnet her 50 år efter.





A CC Music Store Solution