English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Format:  SACD

Katalognummer:  6.220534

Stregkode:  747313153466

Udgivelsesdato:  Oct 2010

Periode:  Tidlig musik, Tidlig musik, Barok

Anmeldelse


Dietrich Buxtehude: Skandinaviske kantater

01 November 2010  Klassisk
Christine Christiansen
5/6 Stars

Skandinavisk skønsang

Den dansk-tyske barokkomponist Buxtehudes vokalværker klinger lyslevende og vedkommende på en ny cd med de fire sangere i ensemblet Theatre of Voices og dirigenten Paul Hillier i spidsen. Det er sjældne værker, alle med kirkeligt præg, formentlig skrevet til opførelse i Marienkirche i Lübeck, hvor Buxtehude var organist en årrække. Sangerne, der på skrift træder frem som solister, akkompagneres i autentisk barokstil af seks udsøgte instrumentalister på originale barokinstrumenter. Og organisten Bine Bryndorf skaber afveksling mellem vokalværkerne med fine fortolkninger af to af Buxtehudes orgelværker.

Bryndorf åbner højtideligt med et præludium, hvis mørke indledning afløses af et dynamisk, fremadrettet fugaafsnit. Sangerne præsenteres i Pange Lingua Gloriosi. Med klarhed og gejst fortolker de flydende denne middelalderhymne med orkestret som energisk klangbund. Mere meditativt og indadvendt klinger Herren vår Gud, der konstant veksler mellem korvers og rene instrumentale passager. Mod slutningen bryder sangerne jublende ud i et storladent amen.

Eccec nunc Benedicte Domino åbner med et frisk, dansant forspil. Værket skiller sig ud ved kun at rumme dybe sangstemmer. Paul Hillier får her sangerne frem på beatet. Orkestret klinger afbalanceret i forhold til stemmerne. Et sprudlende halleluja-afsnit folder sig ud til sidst. Else Torp synger sig med sin klare, spinkle sopran direkte i hjertet på mig i den inderlige, svensksprogede Att du Jesus vill mig höra. Hun Bakkes nænsomt op af orgel og strygere i den melankolske melodi. Herpå er en håndfuld sangere på banen i Accedite Gentes: Udvalgte bibelvers danner en sammenhængende sangtekst, der i glade melodiske vendinger lovpriser Herren. Især sopranerne træder her klangfuldt frem, båret af violiner og continuo. Luftigt og højtideligt åbner Missa alla Brevis med Kyrie Eleison-satsen. Sangstemmerne folder sig smukt ud i dette a capella-værk. Den følgende sats indledes med herrestemmer, som sopranerne senere fletter sig blidt ind i. Undervejs fremstår lydbilledet dog lidt forceret med de dominerende sopraner.

Lige så enkelt og ukompliceret musikken flyder fra sangere og instrumentalister, lige så knudret og fremmedordstung er teksten i bookletten. Jeg kløjes i de detaljerede forklaringer på Buxtehudes komplicerede satsstrukturer, en savner efter læsningen en forklaring på, hvorfor netop disse værker er landet på samme cd.





A CC Music Store Solution