English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Hans-Henrik Nordstrøm

Sinfoniettaværker


Århus Sinfonietta
Giordano Bellincampi, dirigent
Søren Kinch Hansen, dirigent
Niels Ole Bo Johansen, trombone
Signe Madsen, violin
Kaisa Roose, dirigent

Hans-Henrik Nordstrøm, komponist

Om:
Hans-Henrik Nordstrøm (f. 1947) har markeret sig som en alsidig komponist med talrige bestillinger og opførelser fra førende orkestre, ensembler og solister i ind- og udland. Han stræber konstant efter ekspressivitet, klanglig mangfoldighed og variation. Værkerne på denne cd demonstrerer hele paletten af Nordstrøms ekspressive talent med inspiration fra naturens lunefulde stemninger til de enestående australske aboriginals og James Joyce's fængende bog Finnegan's Wake.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Finnegan's (2005)
1

I Riverfun

16:16 Play $3.50
2

II Liviflektion

13:34 Play $2.80
 
3

Nuages d'automne (2003-04)

17:08 Play $3.50
 
4

Drømmespor II (1995/2006) - Songlines II

12:10 Play $2.80
 
5

In the Woods (2001)

15:40 Play $3.50
Total spilletid  75 minutes

Andre anbefalinger

Abrahamsen, Nørholm, Kayser, Buch etc.
DuoDenum
Thomas Agerfeldt Olesen
Bo Lundby-Jæger
Eneboer eller verdensborger?


Hans-Henrik Nordstrøm er ligesom rigtig mange andre danske komponister født mellem 1930 og 1950; en ener, en næsten eneboer, der kun skriver den musik, han har behov for at skrive. Intet fast lønnet arbejde, ingen leflen med kønne arrangemen-ter til easy listening eller den sædvanlige indtægt ved undervisning. Nordstrøm skriver musik, som han synes, musik skal skrives, basta! Og én ener ligner ikke en anden ener.
En tekst der aldrig begynder eller slutter. Et stykke musik, der ikke skal nogen steder hen. Et maleri uden farver eller med mange farver, der ikke skal forestille noget be-stemt. Eller man skal føre begge sine arme frem foran sig selv i en krumning, mens man går ned i knæ eller drejer rundt, for så vil man kunne give den, der ser bevægel-sen, en følelse der ikke egentlig er indeholdt i det, man gør.
Man gør indtryk med det udtryk, man benytter sig af. Men er det det, man vil? En komponist er en earwicker, en ørentvist, og som sådan er det, komponisten gør, naturligt i den forstand, at såvel en ørentvist som et menneske, der sætter lyde i system, er naturskabte. Men måden, man udfolder sig på, er i tæt, eller knap så tæt, forhold til andre, og sammen med disse andre tilhører man et uoverskueligt regelsæt, som man kalder kultur. I mange kulturer skabes der kunst, og kunst var engang en del af kulturen - nu er det en kunst at opretholde en kultur. Naturen har ofte fået menne-sker til at skabe sig og skabe kunst - kunsten vil derimod aldrig blive naturlig. Og så dog alligevel - solsorte fløjter Grieg og måske Nordstrøm.
Al denne kunst, som er så uoverskuelig, plejer man at sige, er en måde at forklare verden -eller fortolke den - og da kunsten ofte synes at være uforståelig, øger den forvirringen for den, der ønsker at forstå verden og dens uoverskuelighed. Kunst er så tæt på kunst. På kun et sekund er den væk - sekundkunst. Musikken er væk i samme øjeblik, den spilles; den spules som et flodløb gennem vores ører og kan efterlade et indtryk af sorg og glæde, der vandrer til hobe, eller den efterlader en våd plet i et øje efter at have ramt et øre.
Åh Riverrun - løb lille flod - flyd tårer mine - altid vil vi indtrykkes. En gang var en sang bærer af en viden, så man blot behøvede at være født i Australien for aldrig at fare vild i naturen eller i kulturen. Man kunne synge sig vej frem; men det, der var endemålet for den ene, var startpunktet for en anden. Ideen om, at en sang, en melo-di kunne være så betydningsbærende, at man kunne finde vand i ørkenen - måske et flodløb - ved at kende sangen, eller finde vej over tusindvis af kilometer ved at synge den, må nødvendigvis virke dragende på vores tids komponister.
Vores tid hvor de færreste kan synge en sang med bare et minimum af betydning end mindre kan fatte, hvornår et musikalsk udsagn egentlig siger noget, hvad det siger, og om det siger det på en troværdig måde. Musikken strømmer som en flod, suser som vinden og ændrer sig som en sky. En sky er dog altid en sky, selvom den skifter form og farve; men er musik altid musik, hvis ikke det ligner musik? Hvorfor lammeskyer, men ikke basunskyer, hvorfor koronartrombone og ikke smertebasun? Hjerte rimer på smerte, men ikke på kvintol - hjertet har en puls, som vi tror er regel-mæssig og konstant - hjertet pulser, kan man sige og taler allerede i fire fjerdedele, men hvis vi siger "hjertet kan smerte" er vi allerede i fem ottendedele. Eller også har vi fem impulser, hvor der plejede at være fire, og så kan man opleve en vis utryghed, fordi lilletrommen så ikke kan komme på to og fire mere. Og det er måske meget rart, hvis man turde tænke efter; men det er der jo ikke mange, der gør længere.
Og alene af den grund skal man skrive en tekst, der aldrig ...
Hans-Henrik Nordstrøm har sine steder, hvorfra han gang på gang suger næring, og på den foreliggende cd er der musik, der eksemplificerer to af de muligheder, Hans-Henrik Nordstrøm har for at blive inspireret. Han kan f.eks. gå ud ad sin dør eller ind ad sin dør. Går han ud, så står han midt i naturen, midt i en skov, og hvorfor ikke sætte denne skov i musik? Han kan løfte blikket mod himlen - det er efterår, der er skyer på himlen - hvorfor ikke sætte disse skyer i musik?
Hvis han går ind ad sin dør, kommer han hurtigt til en af sine bogreoler - i den bog-reol står der bøger, bøger og bøger. Hvis han tager en bog ned fra hylden og læser i den, kan han være sikker på, der opstår ideer til musik i hans hoved, når det er Fin-negans Wake, han bladrer i. Eller en bog om de sanglinjer - drømmespor - der går igennem Australien på kryds og tværs, og som Bruce Chatwin har forsøgt at gøre os klogere på i sin bog Drømmespor.
Men kan vi, der lytter, med sikkerhed høre, om det er skove, skyer eller bøger, vi hører i musikken?
Når vi nu kan se forskel på en sky og en skov, eller det træ og den bog, som et træ kan blive til, skal vi så med samme sikkerhed kunne høre, om det er en sky eller en skov? Hvad nu hvis jeg forestiller mig skyer, når jeg hører skove, eller ser en aborigi-ner for mig, når det er en irsk værtshusholder, der er hovedpersonen?
Hvis man forventer, at blot fordi en komponist inspireres af et indtryk, han har haft - af en impression - at så skal resultatet lyde, som man selv bilder sig ind, man ville have hørt den samme begivenhed klinge, så begrænser man sine indtryksmuligheder. Hvis der optræder en hest i et stykke musik, skal det så nødvendigvis lyde som ga-lop?
Når der på et tidspunkt i In the Woods opstår en situation, hvor basun, klaver, ma-rim-ba, høje blæsere og trommer bliver noget dramatiske i udtrykket, skal vi så abso-lut forestille os en situation i en skov med egern, der skændes, eller hvad Walt Dis-ney-imperiet efterhånden har fået fyldt vores hoveder med, at der foregår i en skov?
Eller må vi høre det som rent artisteri, hvor virtuose musikere laver en (kortvarig) tilstand, der ikke ligner andet end sig selv - og med klangkombinationer, der kun findes lige her på det tidspunkt i præcis dette stykke musik?
Som musikoplevere må vi være enige med komponisten, når han i programnoten skriver, at hvis man vil opleve, hvad der sker i en skov, er der ikke noget bedre sted at gøre det end i en skov; men er det dermed sagt, at det er uden mening at skrive et stykke musik, der påstår at være "In the Woods"?
Enhver, der kan høre, og det betyder her enhver, der er opmærksom på de lyde, man omgives af, ved jo, at verden lyder forskelligt alt efter, om man er på havet, i byen, i bjergene eller i skoven. Verden lyder anderledes, når det regner, end når det er tåget. Verden lyder forskelligt om sommeren og om vinteren, om morgenen og om aftenen.
I en skov lyder skoven forskelligt alt efter, om man er i skyggen eller på et sted, hvor solen skinner; om natten

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Finnegan’s er indspillet i Frichsparken, Århus, d. 13. og 14. november 2006.
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrith

Nuages d’automne er indspillet i Frichsparken, Århus, d 2. november 2004
Producer og tekniker: Claus Byrith

Drømmespor II er indspillet i Frichsparken, Århus, d. 26, november 2006
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrith

In the Woods er indspillet på Risskov Amtsgymnasium, Århus, d 1. september 2002
Producer: Erik Kaltoft
Teknik: Claus Byrith
Alle fire værker er komponeret med støtte fra Kunststyrelsen.

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk
Foto s. 1 : Anne Kristine Smith
Forlag: Edtition Samfundet, www. samfundet.dk

Dacapo ønsker at takke Dansk Kapelmesterforening.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226522

Stregkode: 636943652220

Udgivelsesdato: May 2007

Periode: 21. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution