English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Rued Langgaard

Klaverværker


Berit Johansen Tange, klaver

Rued Langgaard, komponist

Om:
Aandeløst indtil Vanvid som et underfuldt Gensyn…’ - De malende titler og de ekstatiske klange i Rued Langgaards klaverværker reflekterer komponistens uophørlige længsel efter at overskride denne verdens begrænsninger. Men Langgaards romantiske stræben filtreredes igennem hans egen moderne bevidsthed, og i klaverværker som Gitanjali-Hymner, Hél-Sfærernes Musik og Vanvidsfantasi møder vi et komplekst klangunivers, som er ligeså fascinerende som det er umiskendeligt Langgaardsk. Dacapos verdenspremiereindspilning af Rued Langgaards klaverværker supplerer Berit Johansen Tanges kongeniale fortolkning med perspektiverende booklettekster af Esben Tange fra DR Klassisk. Cd\'en udspringer naturligt af de tos årelange Langgaard-interesse, som bl.a. er kommet til udtryk i musikforedraget Rued Langgaards kamp rundt omkring i landet. Og nu er der altså omsider mulighed for at fordybe sig i denne særlige udgave af det langgaardske univers på cd.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Gitanjali-Hymner (Efter Tagore) (BVN 149; 1918) *
1

Din Musiks Glands (The light of thy music)

2:41 Play $1.40
2

Himlen sukker (The sky groans)

2:52 Play $1.40
3

Den fjerne Sang (The far-away song)

2:48 Play $1.40
4

Sejlfærd (Sailing)

2:01 Play $1.40
5

Sommerhvisken (Summer whisper)

3:32 Play $1.40
6

Himmel-Ensomhed (Sky Solitude)

4:03 Play $1.40
7

Den hvileløse Vind (The restless wind)

2:23 Play $1.40
8

Tavshedens Hav (The sea of silence)

4:38 Play $1.40
9

Regnfulde Blade (Rainy leaves)

2:03 Play $1.40
10

Gyldne Strømme (Golden streams)

3:06 Play $1.40
Fantasi-Sonate (BVN 121; 1916) *
11

Molto agitato e con passione

19:59 Play $3.50
Nat paa Sundet (Night on the Sound)(BVN 21; 1907) *
12

Tranquillo

1:15 Play $1.40
Hél-Sfærernes Musik (The Music of the Hél-Spheres)(BVN 371; 1948) *
13

Efterhaanden vanvittigt Tempo

1:37 Play $1.40
Vanvidsfantasi (Insanity Fantasy) (BVN 327; 1947/1949) 13:47
14

I Vanvidsefteraarsnat (Insane autumn night)

3:10 Play $1.40
15

II Efteraarsengel (Autumn angel)

5:40 Play $2.10
16

III Vanvidsgang (Running mad

4:57 Play $1.40
* World Premiere Recording!
Total spilletid  16 minutes

Aandeløst indtil Vanvid ...

Fra de første små klaverstykker, Rued Langgaard komponerede omkring år 1900 – inden han var fyldt 10 år – og frem til de sidste værker komponeret omkring 50 år senere går der en rød tråd. Gennem alle årene var han optaget af at skildre en anden verden end den umiddelbart tilgængelige. Dermed var musikken for Langgaard mest af alt et medium, der skabte adgang til noget bagvedliggende. I nogle tilfælde forsøgte han at udtrykke en ideal drømmeverden. I andre tilfælde fik underbevidstheden lov at slå igennem med sine mest natsorte skygger.

For Rued Langgaard var denne overskridelse af grænsen til det irreale af afgørende betydning, og musikken var for ham ikke blot et æstetisk udtryk, men en åndelig manifestation, der giver livet mening. Langgaard hyldede altså et kunstsyn, hvor den enkeltes tilværelse tydes ind i en større eksistentiel sammenhæng. Derfor står der meget på spil i Rued Langgaards musik. Med nodernes hjælp higes og søges der, og da det efterstræbte aldrig kan indkredses helt, bliver driften mod “det andet” selve kunstværkets egentlige mening og indhold. Ofte resulterer det i en ekstatisk musik.

I værkerne på denne cd er det mest ekstremt i Vanvidsfantasi og Hél-Sfærernes Musik, hvor det ekstatiske fører til galskab og sammenbrud. I det lille tidlige stemningsstykke Nat paa Sundet ligger det ekstatiske og ulmer lige under overfladen. I den stort anlagte Fantasi-Sonate kommer det ekstatiske til gengæld til fuld udfoldelse i en række stormfulde passager, der først forløses mod slutningen, da Langgaard indfører en “himmelsk Stemme”. Foruden det ekstatiske spiller det himmelske også en vigtig rolle i de 10 Gitanjali-Hymner. I to tilfælde indgår himlen ligefrem i titlen på stykkerne.

Samtidig er Gitanjali-Hymnerne præget af en dyb længsel, der tilfører musikken en sitrende, søgende tone. Allerede i det første stykke har Langgaard udtrykt det med en manende karakterbetegnelse: “Aandeløst indtil Vanvid som et underfuldt Gensyn.” Her peger det ekstatiske frem mod en indsigt i noget forunderligt, og i det sidste stykke, “Gyldne Strømme”, rejser musikken sig i en stor afsluttende bevægelse, som skal spilles med en karakter af “Extase, efterhaanden mere og mere bevæget”.

 

Værkerne

Titlerne på Langgaards 10 Gitanjali-Hymner stammer fra den indiske forfatter Rabindranath Tagores (1861-1941) digtsamling Gitanjali (1910). I 1913 fik Tagore Nobelprisen i litteratur, og samme år udkom Gitanjali i en dansk oversættelse, der blev trykt i adskillige tusinde eksemplarer i løbet af de næste år. Gitanjali betyder “sang-ofre” eller “ofre, der er sunget”, og de i alt 103 digte hylder universet og den guddommelige kraft, der binder det hele sammen.

Ved at kalde sine Gitanjali-stykker “Hymner” har Langgaard betonet religiøsiteten i Tagores lyriske univers, idet hymner traditionelt set netop er sange til gudernes pris. I dette tilfælde er det sange uden ord, da teksterne ikke synges, men i stedet kan læses i de digte af Tagore, som Langgaard henviser til i titlerne på de enkelte stykker.

Mest tydeligt er det i den tredje Gitanjali-Hymne, der hedder “Den fjerne Sang”. Her citerer Langgaard fra et afsnit i det 21. digt, hvor det lyder: “Føler du ikke et Sus, der farer gennem Luften med Klang af den fjærne Sang, som driver hid fra den anden Kyst?” Digtet beretter om klangen af de dødes rige, som kan høres af en rejsende, der er ved at sætte båden i vandet, for at sejle over med en “Byrde af visnede og unyttige Blomster”. Her er tale om en stille klagesang, som rent musikalsk er præget af en faldende melodistump, som skal spilles “semplice con amarezza” (enkelt, med bitterhed). Med ganske enkle midler udtrykkes den resignerede tomhedstilstand, som den døende oplever inden sit livs sidste rejse.

Også i den sjette Gitanjali-Hymne “Himmel-Ensomhed” opleves en smertelig resignation, men i modsætning til “Den fjerne Sang” er musikken ikke statisk. Indimellem afbrydes de sukkende nedadgående melodilinjer af opfarende tonerækker, som skaber en indre spænding i musikken. Dermed gives der også udtryk for de modsatrettede kræfter, som præger Tagores digt, hvor et ensomt menneske står ansigt til ansigt med Gud under himmelhvælvet.

Både Tagores digte og Langgaards musik er i lange passager snarere drømmende tilstand end fremadskridende handling. Derved brydes der med den sædvanlige tidsopfattelse, med dens fortløbende række af logisk følgende begivenheder. I stedet udfolder musikken og digtene sig som syner, der træder frem uden varsel og i spring åbner for nye kamre i bevidstheden.

Et af de bedste eksempler på det er den ottende Gitanjali-Hymne “Tavshedens Hav”, der bygger på en sentens fra det sidste af Tagores digte: “Lad alle mine Sange, i en Hyldest til dig, samle deres mangfoldige Toner i en vældig Strøm, der flyder mod Tavshedens Hav”. Det er betegnende, at Langgaard ikke vælger at udtrykke tekstens berusende karakter i en tilsvarende musikalsk form. I stedet vælger han et meditativt udtryk præget af afdæmpede repetitive bevægelser, der skal spilles “Stille og taarefyldt”. Mod slutningen slår satsen om i en sagtmodig sørgemarch, men alt i alt er det ikke nogen sorgtynget musik. Tværtimod. Denne musik lever sit eget fredfyldte liv hinsides det ubønhørligt malende tidshjul, og med den sidste akkord, der slår om i lysende dur, transcenderer musikken i tyst lykke.

En følge af den vidtspændende kærlighed til universet, som Tagore giver udtryk for i digtene, er, at den nære natur tilbedes. Dette fører hos Langgaard til en række meget sanselige naturbilleder. Mest tydeligt er det i “Sommerhvisken” og “Regnfulde Blade”. I “Sommer-hvisken” hengiver Langgaard sig til et fortryllet skærsommernatssceneri, hvor Mendelssohns lette ånd fornemmes. Derimod tynges “Regnfulde Blade” af en smertefuld bevidsthed om det enkelte menneskes adskillelse fra verden. Hos Tagore beskrives dette som en “adskillelsens sorg”, og den udtrykkes på den mest fintfølende måde af Langgaards tonebillede af regndråberne, der falder på de raslende blade.

I “Himlen sukker” og “Sejlfærd” slår denne sorg ud i fortvivlet affekt. Enkelte toner accentueres med voldsomhed, og slægtskabet mellem de to stykker understreges af, at Langgaard i begge satser benytter sig af det samme kvart-tema, der udhamres i en trodsig opad-gående bevægelse. I “Sejlfærd” fører det ligefrem til en pompøs karakter, hvilket skaber et stærkt udtryk i samspil med Tagores ord: “nu er jeg begærlig efter Døden, der ikke er Død.”

Netop driften mod døden er den under-liggende kraft, som binder Langgaards 10 Gitanjali-Hymner sammen.

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet på Mantziusgården, Birkerød, 12.-14. og 26.-27. januar 2004

Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan
Grafisk design: www.elevator-design.dk
Instrument: Steinway & Sons model D-274, nr. 566545
Steinway & Sons service: Marc-Tell Klein

Dacapo Records ønsker at takke Langgaard-Fonden, Dansk Musikerforbund, HIO Invest og Juhl-Sørensen for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226025

Stregkode: 636943602522

Udgivelsesdato: January 2005

Periode: Senromantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Politiken
4/6 Stars
”Berit Tange spiller varmt melodi- og gestusbevidst med fin sans for musikkens karakterskabende, lyrisk maleriske træk og spontant fantaserende særpræg”
Læs mere >>
Eine Freude: Hervorragend gespielt, toll präsentiert
(Klassik.com, Germany)

Fascinating, virtually unheard repertoire
(ClassicsToday.com)

This CD, most lucidly and thoroughly annotated by the sympathetic and commandingly authoritative pianist, presents Langgaard to the world as a tortured soul whose delight in melody was equalled only by his despair over contemporary neglect
(Classical Music Web)

Berit Johansen Tange hat sich hörbar intensiv mit Langgaards Schaffen auseinander gesetzt. Eine bessere Anwältin seiner Sache hätte er sich nicht wünschen können.
(Piano News)

Very nicely recorded, Tange gets to the heart of this searching music, fully alive to the composer's multi-faceted and chaotic inspiration.
(Nordic Sounds)

Tange plays all this music with evident commitment and technical assurance. A well-recorded CD....
(International Record Review, uk)


A CC Music Store Solution