English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

C.E.F. Weyse

Sovedrikken


Johan Reuter, baryton
Guido Paevatalu, baryton
Stig Fogh Andersen, tenor
Giordano Bellincampi, dirigent
Sten Byriel, bas
DR UnderholdningsOrkestret
Elsebeth Dreisig, sopran
Gert Henning-Jensen, tenor
Tina Kiberg, sopran
Michael Kristensen, tenor
Sokkelund Sangkor
Eva Hess Thaysen, sopran

Christoph Ernst Friedrich Weyse, komponist

Om:

At the end of the eighteenth century in Denmark the syngespil (the genre known in Germany as Singspiel and in French as opéra-comique) was used as an element in the struggle for the Danish language and the Danish identity. Common to all the syngespil was the fact that they were performed in Danish, that the characters were ordinary citizens (not gods, royalty or aristocrats, as was normally the case), and that they had a comic element and simple music. At the Royal Theatre in Copenhagen the syngespil became the most popular genre of all in the course of the 1790s. Weyse gathered together what he had learned from the composers Kunzen and Schultz and added his own rich, catchy melodies, thus creating the most popular syngespil ever in Denmark. On 21st April 1809 The Sleeping Draught was premiered at the Royal Theatre, Copenhagen.


CD UDGÅET

Download album (MP3)   $17.95
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Sovedrikken (The Sleeping Draught)
Singspiel in two acts after C.F. Bretzner's German original
Libretto by Adam Oehlenschläger
[CD 1]
1

Overture

4:31 Play $1.40
Act One
2

No. 1 Quintet "Amor, Amor!"

4:05 Play $1.40
3

No. 2 Quintet "Hr. Advokaten" (Charlotte, Rose, Walther, Saft, Brausse)

3:34 Play $1.40
4

No. 3 Romance "De klare bølger rulled'"

3:38 Play $1.40
5

No. 4 Arie "Fra Orient til Occident"

3:51 Play $1.40
6

No. 5 Quintet "O, hr. Brausse"

3:11 Play $1.40
7

No. 6 Arie "Salig, Venus, ved din lue"

4:10 Play $1.40
8

No. 7 Ariette "Amor, Bacchus! Synk herned"

1:53 Play $1.40
9

No. 8 Arie "Kærlighed er stærk som døden"

4:43 Play $1.40
10

No. 9 Romance "Skøn jomfru! Luk dit vindue op"

2:39 Play $1.40
11

No. 10. Ariette "For Dem mit hjerte bruser"

2:12 Play $1.40
12

No. 11 Finale "Venlig, mildt din blege læbe"

19:19 Play $3.50
[CD 2]
Act Two
1

No. 12 Ariette "Op! Munter til arbejd' alt solen opstår"

2:22 Play $1.40
2

No. 13 Chorus "Rask er vandmøllerens liv"

2:04 Play $1.40
3

No. 14 Arie "Elskov! Fryd for skønne sjæle!"

4:38 Play $1.40
4

No. 15 Duet "En mand mistænker ej i løn"

3:35 Play $1.40
5

No. 16 Cavatine "Elskovsskønne, gyldne dage"

4:52 Play $1.40
6

No. 17 Quartet "O, mon ikke vore tårer"

4:41 Play $1.40
7

No. 18 Arie "Ej manden alene for alle ting står"

2:23 Play $1.40
8

No. 19 Romance "Det blanke sværd på væggen hang"

2:44 Play $1.40
9

No. 20 Romance "Knap klokken slog det tolvte slag"

2:20 Play $1.40
10

No. 21 Finale "Hvad ser jeg? O himmel!?"

8:51 Play $2.10
Total spilletid  96 minutes
Syngespillet i Danmark 1770-1817
af Jørgen Hansen

Det er den 8. oktober 1770. Publikum har fundet deres pladser i teatret på Kgs. Nytorv i København. Tæppet går op, og olielamperne på scenen oplyser et sælsomt og eksotisk sceneri, mens orkestret spiller musik, der lyder så fremmedartet, som det aldrig før har gjort i teatret.
I de næste timer bliver publikum ført til det fjerne Tyrkiet til lyden af piber og trommer i syngespillet Soliman den Anden, et syngespil af italieneren Giuseppe Sarti oversat fra fransk af Charlotte Biehl.

Den 22. november 1796. Der er næppe nogen i teatret, som har glemt den tyske komponist F.L.Ae. Kun¬zens skandaleopera syv år tidligere og den ophedede debat for og imod opera, som den medførte. Nu er komponisten klar igen, denne gang med et syngespil, Hemmeligheden, oversat efter et fransk forlæg.

Den 21. april 1809. Denne aften skal den tyske komponist Weyse i ilden. Hans syngestykke Sovedrikken har premiere. Digteren Adam Oehlenschläger har skrevet teksten, eller rettere, har bearbejdet den voldsomt populære tyske C.F. Bretzners syngespiltekst Der Schlaftrunk.

Det første, der springer i øjnene, når man kigger på syngespillets historie i Danmark, er, hvor internationale syngespillene i virkeligheden er. De tre syngespil, som er nævnt her, viser det så tydeligt, som man kan ønske sig. Dansk, tysk og fransk blandes efter forgodtbefindende. Ikke desto mindre har syngespillene en særlig dansk historie, og den hænger sammen med den måde, de blev brugt på i slutningen af 1700-tallet, nemlig som en del af kampen for det danske sprog og den danske identitet.
Nogen entydig definition af ordet syngespil kan man ikke give, for det er blevet brugt til mange forskellige typer sceneværker i mere end 300 år. Alligevel er det rimeligt at se isoleret på de syngespil, som bredte sig ud over Europa i anden halvdel af 1700-tallet. Syngespillene opnåede en voldsom popularitet i denne periode, og de har en række fælles kendetegn, som hænger sammen med dels opblomstringen af de nationale bevægelser, dels at borgerskabet begyndte at skabe sig en egen identitet. Det er i den sammenhæng, at man skal betragte syngespillene, for de blev brugt både til at fremme det nationale og til at give borgerne billeder af sig selv. Det er karakteristisk for synge¬spil¬lene, at de befolkes af borgere, de har et komisk islæt, de er musikalsk enkle, som ramme har de det land, hvori de er skrevet, og de udføres på landets sprog. Alt sammen står i modsætning til den adelige kultur, som det nye, selvbevidste borgerskab ønskede at lægge afstand til. For den adelige musikdramatik var nemlig befolket af guder og ædle mennesker højt hævet over den gemene hob, historierne var højtidelige og opbyggelige, de blev fortalt på italiensk, og musikken var vanskelig at lytte til.

 

Den spæde begyndelse 1770-1784
Danmark var blevet regeret af den enevældige Christian VII siden 1766. Det var ikke nogen hemmelighed, at kongen var sindssyg og ikke magtede at styre landet. Han interesserede sig mest for at ture byen rundt og for sit teater. I 1770 foregik musikdramatik to steder i København, på det nybyggede Hofteater ved Christiansborg og på teatret på Kgs. Nytorv. Hofteatret var kongens private teater, men med offentlig adgang, og her herskede en fransk skuespiltrup, som opførte franske syngespil, den såkaldte opéra comique, der var meget populær blandt københavnerne. Teatret på Kgs. Nytorv var staden Københavns teater. Det var blevet bygget af hofarkitekt Eigtved i 1748 til Ludvig Holbergs skuespillere, og nogle år senere var teatret også blevet hjemsted for det italienske operakompagni, som Christian VII havde ført videre efter sin fars død. Men teatret blev efterhånden alt for dyrt at drive for bystyret, så i 1770 overtog kongen det for straks at forpagte det bort. Manden, som forpagtede teatret, var den italienske komponist Giuseppe Sarti (1729-1802). Sarti var en kendt mand i København, hvor han havde boet med få afbrydelser siden 1753. Han var kommet til byen for at blive kapelmester i operakompagniet, som var ansat ved det danske hof, og han blev hurtigt en populær skikkelse. Publikum elskede hans sarte og indsmigrende kompositioner, og meget af hans musik blev genbrugt i andre forestillinger bl.a. i de allerførste forsøg på at skabe en dansksproget opera i 1750'erne. Men i 1770 havde smagen ændret sig, og Sarti vidste, at publikum var træt af italienske operaer, ja faktisk sagde man, at den eneste, der havde glæde af italienerne, var værtshusholderen i vinstuen under teatret, for det var dér, folk søgte hen, mens italienerne var på scenen. Sarti besluttede derfor at forsøge sig med en dansk opera, og hvad var mere nærliggende end at skæve til de populære franskmænd på Hofteatret. Sarti valgte et stykke af den franske forfatter Favart, som var blevet oversat til dansk. Stykket var Soliman den Anden, og premieren i oktober 1770 var en stor succes. Historien handler om slavinden Roxan¬ne, som vækker den tyrkiske sultans kærlighed og derved får ham til at ændre sig fra tyran til ædel hersker. Sarti havde udvidet orkestrets 23 mand med ekstra slagtøj og fløjter, så han kunne lave tyrkisk musik. Denne eksotiske musik var meget populær ude i Europa, og nu fik københavnerne lejlighed til at opleve denne specielle orkesterlyd (12 år før Mozart skrev sin tyrkiske musik til Bortførelsen fra Serailet).

Allerede et halvt år senere, i april 1771, havde Sarti et nyt syngespil parat. Denne gang var teksten af Nils Krog Bredal, bygget over en tekst af den populæreste operalibrettist i 1700-tallet, italienske Metastasios Il Re Pastore. Det nye syngestykke fik titlen Tronfølgen i Sidon, en urimelig historie om en prins, der lever et lykkeligt liv som gartner, men som bliver tvunget til at vende tilbage til slottet og tronen. Bredal havde forsøgt sig flere gange som forfatter til syngespil bl.a. til den første dansksprogede opera Gram og Signe 14 år tidligere. Han og Sarti kendte hinanden, fordi Bredal havde brugt Sartis musik til Gram og Signe, men hvor Bredal dengang kunne vælge den musik, som han syntes egnede sig, var han nu afhængig af at få Sarti til at skrive musik til en færdig tekst. Det var ikke nemt, for på trods af sine mange år i København forstod Sarti ikke dansk. Han måtte have alt forklaret ord for ord. Desuden var Bredal ikke nogen stor skønånd, og hans tekst lod meget tilbage at ønske. Resultatet blev en sønderlemmende kritik i det nystartede tidsskrift Dramatisk Journal, som kaldte forestillingen et misfoster og dets forfatter for en mand, der afslører den største uvidenhed inden for den dramatiske kunst. Hovedproblemet var måske især, at Sarti i virkeligheden ikke ønskede at skrive syngespil med fransk-inspireret musik, dvs. enkle strofiske sange eller romancer og korte kor og danse. Han interesserede sig for den italienske opera, som var en meget vanskeligere kunstform, med bl.a. lange dacapo-arier, koloraturer og dygtigt orkesterspil. Nemmere blev det ikke for ham, at der på teatret kun var ganske få skuespillere, som kunne honorere kravene til den italienske stil. Sarti svor efter Tronf&osl

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded at the Danish Radio Concert Hall 1999/2000

Rcording producer: John Frandsen
Executive producer: Tatjana Kandel
Sound engineer: Jan Oldrup
Editing engineers: John Frandsen and Jan Oldrup

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224149-50

Stregkode: 730099984928

Udgivelsesdato: August 2001

Periode: Klassik

Anmeldelser

DANISH MUSIC AWARD 2002

Eine ausgesprochen liebeswerte Aufnahme
(Orpheus)

This is lively, graceful music with nice orchestral touches, and it never gets too cute. (Classics Today)

Den første komplette indspilning nogensinde af syngespilsklassikeren i dansk musikteater, med en perlerække af tidens bedste danske operasangere til at realisere Weyse og Oehlenschlægers lille komedie
(Berlingske Tidende)

This performance is energetically led by Giordano Bellancampi and wery well played by the Danish orchestra. It's lively, graceful music, with nice orchestra touches, and it never gets too cute. It's a very pleasant hour and a half, and I recommend it to those curious about non-German/Italian/French opera of this period
(Classics Today)


A CC Music Store Solution