English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

C.E.F. Weyse

Kantater


Stephen Milling, bas
Bodil Arnesen, sopran
Kirsten Dolberg, alt
Dorte Elsebet Larsen, sopran
Michael Schønwandt, dirigent
Tivolis Symfoniorkester

Christoph Ernst Friedrich Weyse, komponist

Om:
C.E.F. Weyse was born in Altona (Holstein) and came to Copenhagen in 1789. He made a quick career as a pianist, organist and composer, and from 1819 became composer to the Royal Court and a central figure in the musical life of the capital. Public performances of the cantatas he wrote for the church and for special occasions at court were among the most remarkable events in Copenhagen's concert life.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Julekantate nr. 3 (Christmas Cantata no. 3 ) (1821)
"Jubler, o jubler I salige toner" (Sing and rejoice, o world in thy gladness)
1

No. 1, Coro: Allegro con spirito

2:38 Play $1.40
2

No. 2, Terzetto: Poco andante

2:48 Play $1.40
3

No. 3, Corale

1:26 Play $1.40
4

No. 4, Duetto

2:16 Play $1.40
5

No. 5, Quintetto: Andante maestoso - Coro. Allegro moderato

5:40 Play $2.10
6

No. 6, Quartetto: Tempo primo

2:55 Play $1.40
7

No. 7, Coro: Allegro con spirito - Moderato - Andante maestos

6:28 Play $2.10
Påskekantate nr. 1 (Easter Cantata no. 1) (1836)
"Hil dig, hil dig, livets morgenrøde" (Hail o hail, thou dawn of life arising)
8

No. 1, Coro e soli: Allegro con spirito

5:09 Play $2.10
9

No. 2, Terzetto: Andante con moto

2:49 Play $1.40
10

No. 3, Tenore solo: Recitativo

1:54 Play $1.40
11

No. 4, Quintetto: Andante

3:33 Play $1.40
12

No. 5, Coro: Allegro con spirito - Soli: Adagio

4:16 Play $1.40
13

No. 6, Corale

1:38 Play $1.40
14

No. 7, Quartetto: Andante con moto

2:53 Play $1.40
15

No. 8, Coro: Allegro con brio

5:14 Play $2.10
Total spilletid  52 minutes

C.E.F. WEYSE
DEN FØRSTE DANSKE GULDALDER-KOMPONIST

 

Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født den 5. marts 1774 i Altona i Holsten, Hel-statens næststørste by. Hans tidlige musikalske opdragelse, der omfattede sang, klaver- og violinspil, foregik under indtryk af musiklivet såvel i fødebyen som i nabobyen Hamburg, hvor C.Ph.Em. Bach var musikdirektør. Weyse opnåede dog ikke direkte at blive elev af denne berømte komponist. Derimod kom han i forbindelse med professor C.F. Cramer i Kiel, som var en vigtig kontaktperson til musiklivet i hovedstaden, og i 1789 drog han til København for at stå i lære hos hofkapelmester J.A.P. Schulz, der få år tidligere selv var hentet til landet fra Berlin. Desuden studerede han hos den meget musikkyndige kancellisekretær Peter Grønland, der også var af holstensk oprindelse.


Weyse var fra begyndelsen tysksproget, og naturligt nok fik han først kontakt med de tysk-talende og meget indflydelsesrige kredse i hovedstaden - familien Schimmelmann og St. Petri kirkes menighed. Han kunne dog åbenbart holde sig uden for tidens fejder og stridighe-der mellem tysk og dansk, selv om han må have været nær på dem. Med årene tilegnede han sig helt det danske sprog.


1790'erne var studieår for Weyse. Han boede hos Schulz, spillede klaver og violin og ar-bejdede med kompositionsteknik. Men han kom hurtigt i gang med en selvstændig virksom-hed. Han var i 1792 begyndt at interessere sig for orgelspil og havde fået lejlighed til at øve sig i Vor Frelsers kirke, hvor H.O.C. Zinck var organist. Zinck var tillige syngelærer ved teate-ret og musiklærer ved Blågårds seminarium. I 1792 hjalp Schulz Weyse til et fast vikariat ved den reformerte kirke. Da den gamle organist døde to år efter, fik han embedet, og sådan startede Weyses løbebane som kirkemusiker.


En række kompositioner fra disse år er samlet i to bind Jugendarbeiten, dateret 1790-94. De indeholder klaverværker og små sange til tyske tekster i stil med Schulz' Lieder im Volkston. Nogle af klaverværkerne kan meget vel være tænkt som orgelmusik. I samlingen findes tillige et orkesterledsaget kor Der Herr ist Gott med en stor afsluttende fuga, der viser frem mod hans senere kantater. Det er dateret juli 1794, og det er fristende at sætte det i forbindelse med hans ansættelse som organist.


Ved siden af kompositions- og organistvirk-somheden optrådte han som pianist ved kon-certer i byens musikalske foreninger, f. eks. Harmonien og Det musikalske Akademi. Han spillede her flere af Mozarts klaverkoncerter, og det var antagelig også til sådanne koncerter han komponerede sine syv symfonier.


I året 1800 var han også kommet i gang med at komponere musik til et syngespil Sovedrik-ken til en tysk tekst af C.F. Bretzner, som han havde fået den unge Oehlenschläger til at gen-digte. Alt tegnede lyst, da han pludselig følte sig slået ud af kærlighedssorg. Et afslag på hans frieri til Julie Tutein, der var hans elev og datter af en velhavende københavnsk købmand, lammede ham for en tid som komponist. Han var, skrev han, "kjed af Kunsten, mig selv og det hele Liv", og levede af sit organistembede og af at undervise.


Det må dog have været en opmuntring for ham i 1805 at blive forflyttet til orglet i Vor Frue kirke, den største i København. Oplevelsen af Mozarts Don Juan, der i 1807 for første gang blev opført på Det kgl. Teater, satte ham imidlertid igen i gang med Sovedrikken. Kun fire måneder senere blev hans kirke bombet i grus, så gudstjenesterne måtte flyttes til Trinitatis kirke. Selv om det må have gjort stort indtryk på ham, er det nu ikke lige det, han lægger vægt på i sin selvbiografi fra 1820, men blot at englænderne samtidig afbrød ham i arbejdet med syngespillet.


Sovedrikken blev opført på Det kgl. Teater med succes i 1809, og holdt sig på repertoiret i mange år, også efter Weyses død. Samme år, 1809, blev han udnævnt til sanglærer for prinsesse Caroline, Frederik VIs ældste datter. Hans næste arbejder for teateret, musikken til Oehlen-schlägers Faruk (1812) og Ludlams Hule (1816), blev begge brugt som "fødselsdags-stykker" til kongen. De kom ikke til at leve helt så længe, bl. a. som følge af Baggesens søn-derlemmende og meget vittige kritik af Oehlenschlägers tekst til den sidstnævnte. Weyses musik gik fri af kritikken. Han hørte nu klart til den musikalske elite i byen, og det blev under-streget af hans udnævnelse til titulær professor.


I 1817 døde kapelmester F.L.Æ. Kunzen, der i 1795 havde afløst J.A.P. Schulz. Også han havde været en støtte for Weyse og blandt andet opmuntret ham under arbejdet med Sove-drikken. Teaterets ledelse delte nu stillingen op. Koncertmester Claus Schall, hvis evner som komponist man ikke satte så højt som hans musikerskab i øvrigt - han var jo dansk og auto-didakt - blev leder af den praktiske musikudøvelse og fik titel af musikdirektør, mens Weyse søgte og i 1819 fik den ganske nye stilling som hofkomponist. Den indebar en forpligtelse til at komponere værker til hoffets brug i kirken såvel som i teateret.


Allerede i 1817 havde Weyse skrevet en kantate til 300-års jubilæet for reformationen, den første af hans store kantater. Den blev rost af Grønland, hans gamle lærer, efter opførelsen i Trinitatis kirke. Vel sluttede den ikke med en lærd fuga, men, som han sagde, "hvis på dom-mens dag den protokollerende engel læser Deres synderegister højt, så kan De kækt sige: Herre, jeg har komponeret dette kor - og verdensdommeren vil tilgive Dem alle Deres syn-der!" Også Jens Baggesen var betaget og skrev et hyldestdigt til Weyse efter generalprøven.


Weyses kantater var ikke, som f.eks. J.S. Bachs, bestemt til at indgå i gudstjenesten som liturgisk musik. De blev opført i forlængelse af den på samme måde som de traditionelle årlige pas-sionskoncerter i den stille uge før påske. Som regel tiltrak disse koncerter sig stor op-mærksomhed fra publikums side. Når der var tale om passions- eller påskekoncerter styrke-des den-ne interesse ved, at Det kgl. Teater samtidig var lukket.


Året efter, altså stadig før sin udnævnelse, blev Weyse bedt om at komponere en julekan-tate til tekst af den ansete hofpoet Thomas Thaarup (1749-1821). Samarbejdet fortsattes i de følgende år med en passionskantate og med kantater til pinse, påske og nytår. Som regel har Frederik VI gennem sine embedsmænd styret tilblivelsesprocessen. Først blev en tekst bestilt hos digteren. Når den var godkendt, blev komponisten, altså nu Weyse, bedt om at sætte den i musik, og ofte med kortere tid til rådighed, end han havde kunnet ønske sig. Først da blev der mulighed for et rigtigt samarbejde mellem digter og komponist. Men selv om der altså var tale om bestillingsværker og arbejdsvilkårene kunne være vanskelige, har Weyse lagt både hjerne og hjerte i sit arbejde.


Weyse skrev i alt ca. 30 kantater, afhængigt af hvordan

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded in Tivoli Concert Hall on 30 April, 1-3 and 20 May 1997

Recording producer: Ivar Munk
Sound engineer: Eyvind Rafn, DigiSound

Cover painting: Christen Købke: "Aarhus Cathedral" (1830)

This recording kindly sponsored by Augustinus Fonden

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224049

Stregkode: 0730099974929

Udgivelsesdato: October 1997

Periode: Romantik

Anmeldelser

"Selige Gefühlsströme läßt Weyse zärtlich fließend" (Evangelische Kommentare)

"A delightful disc" (Gramophone)


A CC Music Store Solution