English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Jacob Gade

Valse, tangoer og kinomusik


Christian Westergaard, klaver

Jacob Gade, komponist

Om:
Jacob Gade, who wrote the world-famous Tango Jalousie, was one of Copen­hagen's leading conductors. In his waltzes we hear the sound of the 1920s and sense the mood of the days when every proper restaurant had its own orchestra. Gade was also a pioneer of cinema music, and his Kino-Musik gives a complete impression of how motion pictures were accompanied in the Golden Age of the silent film.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Valse ravissante (1916) *

5:16 Play $2.10
 
2

Valse rêveuse (1916) *

5:43 Play $2.10
 
3

Un soir à Maxim: Valse brilliante (1918) *

4:10 Play $1.40
Cinema Music: Series I (1926)
4

No. 1 Andante patetique

2:57 Play $1.40
5

No. 2 Mysterioso

3:25 Play $1.40
6

No. 3 Burlesque

1:45 Play $1.40
7

No. 4 Agitato

2:35 Play $1.40
8

No. 5 Intermezzo

2:59 Play $1.40
9

No. 6 Moderato, poco agitato

1:40 Play $1.40
 
10

Melodie (1923) **

1:35 Play $1.40
 
11

Monna Vanna: Tango Blues (1924)

3:33 Play $1.40
 
12

Tango charmeuse (1937)

2:47 Play $1.40
Cinema Music: Series II (1929)
13

No. 7 Stilhed

1:28 Play $1.40
14

No. 8 Folkescene

3:01 Play $1.40
15

No. 9 Mysterioso

4:17 Play $1.40
16

No. 10 Chanson triste

4:05 Play $1.40
17

No. 11 Entr’acte

3:54 Play $1.40
18

No. 12 Storm Scene (Free after Rossini)

2:33 Play $1.40
 
19

Lavendelduft (Rêverie) (1923)

4:59 Play $1.40
 
20

Ils sont passes (1918) *

5:29 Play $2.10
 
21

Phryné: Valse lente (1918) *

4:53 Play $1.40
 
22

Valse intime (1921) *

5:23 Play $2.10
*  Published under the pen name of Maurice Ribot
** Published under the pen name of Leon Bonnard
Total spilletid  78 minutes
JACOB GADES KLAVERMUSIK
Jacob Gade ville være valsekonge, men endte i stedet med at skrive en udødelig tango, Tango Jalousie. Men det var sent, ja alt for sent, at Jacob Gade ville indvarsle en ny tid for valsen. Valsen var som genre udbrændt og var blevet genstand for alle-hånde forvanskninger, da Gade som dreng besluttede, at han ville til København og være valsekonge!

Jacob Gade (29/11 1879 - 20/3 1963) voksede op i Vejle, hvor hans far havde titel af musikdirektør, men også underviste i musik, stemte klaverer og som nebengeschæft drev en musikhandel. Faderen var, som farfaderen havde været det, spillemand og balmusiker, og Thune, som Jacob efter sit mellemnavn blev kaldt, spillede fra han var fem år (!) med til de bryllupper og fødselsdage, der bød sig til. Faderen trakterede kontrabas og trompet og var leder af orkestret. Det var med høj hat og cykelstyr-moustache, men også med snapsen eller kaffepunchen inden for række-vidde. Da Thune skulle vise sine evner på violinen for farfaderen, fik han stor ros: "Køb pibe og tobak til ham. Når han kan spille sådan, kan han vel også ryge!" Rådet blev fulgt, og Jacob havde livet igennem ofte en cigar eller en smøg hængende fra mundvigen. Jacob Gade beherskede både trompet og violin, og hans opvækst ligner ikke så lidt en anden landskendt komponist fra Fyn. I lighed med Carl Nielsen stak han af fra hjemmet og fra balmusikken. Han søgte til København, og som femtenårig måtte Jacob slide sig igennem ved at tage de løse jobs, han nu som musiker kunne rive til sig. Han sov ofte på en trappeopgang eller lignende og kendte både til sult og fattigdommens ydmygel-ser. Fagforeningen for musikere i København optog ikke helt unge som medlemmer. Han kunne som "fusker" få kortvarige engagementer på værtshuse, men efter den hårde start lykkedes det ham efterhånden at etablere sig som musiker, og snart efter også som orkesterleder, i det københavnske forlystelsesliv. Jacob Gade var en overve-jende selvlærd, men dygtig violinist, og som tyveårig fik han ansættelse ved orkestret i det Frederiksbergske etablissement "Lorry".
Med sit muntre sind blev han, som en del af Lorrys natteliv, snart optaget i en kreds af toneangivende levemænd. De festede hæmningsløst, men var også, hver på sit felt, styrende for en del af kulturlivet: Forlaget Gyldendals direktør, forfatteren Peter Nan-sen, forfatteren Herman Bang, redaktør Gustav Esmann og tekstforfatteren Johannes Dam. På Lorry traf Gade også skuespillerinden Elna From. De levede sammen i seks år, fik tre børn, men blev aldrig gift. På trods af sin opslidende livsførelse holdt Gade alligevel fast i sin drengedrøm: han ville være komponist, kapelmester og valsekonge. Som komponist var han til stadighed aktiv, og den samlede værkfortegnelse rummer mere end 100 numre.

Jacob Gades valse
Gade havde i sine ungdomsår skrevet en række valse for klaver. Allerede i 1900 havde han udgivet sin første vals, Irenen-Zauber, men først i 1915 udgav han en stor vals, Valse pleurante udsat for mindre salonorkester (strygekvartet med bas, klarinet, vald-horn, trompet, slagtøj og klaver). Valsen blev udgivet under pseudonymet Maurice Ribot, et navn han må have fundet egnet til at markedsføre sig som (fransk) valsekom-ponist. Derpå fulgte en række andre valse, angiveligt komponeret af Maurice Ribot og alle med franske titler: Valse rêveuse, Valse ravissante (1917) og Un Soir à Maxim, valse brillante (1918). Efter sigende kan man også finde valse i den lettere franske genre komponeret af ingen ringere end Maurice Ravel, men udgivet under pseudonym. Jacob Gades valse adskiller sig i stilen fra f.eks. H. C. Lumbyes, der lægger sig tæt op ad forbillederne fra Wien. Gades valse har alle en duft af fransk salon over sig, lidt hen imod hvad komponister som Gounod, Godard eller Delibes (og måske Ravel) kunne finde få. Enkelte af valsene er kun skrevet for klaver solo, f.eks. Ils sont passés (1918) og Phryné, valse lente (1918). Douces secrets (1919) var oprindelig skrevet for et lille salonorkester. Allerede i 1917 skrev han La même lune nous voit, valse lente, men her var salonorkestret opgraderet til 11 mand (strygekvintet, fløjte, klarinet, trompet, basun, slagtøj og klaver). Fire år senere blev en Valse Intime udgivet for omtrent samme orkesterstørrelse, men også for klaver solo.
Herefter var det slut med at kalde sig Maurice Ribot og i store træk slut med at skrive valse. Det var nye tider, og i 1922 skrev Gade Valentino, en Tango foxtrot, og til nye tider også et nyt komponistnavn. Han kaldte sig Leon Bonnard (med en forvekslelig lighed med den franske maler Léon Bonnat); et pseudonym, han beholdt og bl.a. brugte til sin Mélodie og til Lavendelduft: Rêverie, begge stykker fra 1923.
Fra omkring 1921 var Jacob Gade, som dirigent og huskomponist for Palads-teatret, et kendt ansigt i byen, og som årene gik, skrev Jacob Gade (næsten altid) under sit eget navn. Når han optrådte i rollen som violinsolist, kaldte han sig gerne Jacob H. Gade, med inspiration fra den tids nationalkomponist, N.W. Gade. H'et stod for familie-navnet Hansen, for T (for Thune) syntes han ikke havde den rigtige klang.
Jacob Gade kunne have et stridbart sind, men det er uvist, i hvilken anledning Gade ragede uklar med direktør Feilberg, men han opsagde sin kontrakt med Lorry, og i årene der fulgte, skiftede han, der var af en rastløs natur, ustandseligt arbejdsgiver og flyttede fra sted til sted i byens lettere musikliv: National, Metropol, Arena Theatrets Varieté (her stod han i spidsen for et 30-mands orkester), Hotel Phønix i Bredgade og fem år på Hotel Bristol på Rådhuspladsen. Han fandt tilsyneladende, gennem en årrække, et tilfredsstillende arbejde på Dagmar Teatret. Her havde man, med opsæt-ning af en række skuespil af George Bernard Shaw, Strindberg, Somerset Maugham og dertil intet mindre end Goethes Faust, udfordret Det Kgl. Teater. Gade skrev musik til flere af forestillingerne og blev ved teatret i Jernbanegade indtil 1919.
Jacob Gades violinspil var, skønt han alene havde måttet raffinere det ved privatlek-tioner og midt i det travle arbejde som orkesterleder, efterhånden nået op på et højt teknisk niveau, og det skønt han absolut ingen formel uddannelse havde gennemgået, hverken som violinist eller komponist. Han havde øre for klang og en udviklet sans for harmonik; det stof som en komponist dannes af. Gade blev i København aldrig en del af the establishment, hverken som komponist eller musiker. For at gøre sig gældende, som klassisk musiker af første rang, måtte man være uddannet på konservatoriet. Som årene gik, voksede hans ambitioner for violinspillet. I februar 1919 gav Jacob Gade en violin-aften i Casinos koncertsal i Amaliegade. Han spillede en violinkoncert af Paganini og J.S. Bachs solosonate i G-mol. Men det var tid at bryde op. Han ville prøve lykken i Amerika.

New York
Kort efter sin ankomst til New York fik Jacob Gade ansættelse ved storbiografen Capi-tols symfoniorkester, og efter en konkurrence blandt adskillige hundrede deltagere sikrede han sig en af de to ledige

JACOB GADE S/H - CD-release og stumfilmsklaver
07 April 2010
Kom til vor lille Gade-fest i Literaturhaus med stumfilmsvisning akkompagneret af Gades oprindelige "Kino-musik" for klaver

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Recorded at Louisiana Museum of Modern Art on 24-26 October 2009
Recording producer: Preben Iwan
Sound engineer: Preben Iwan

Graphic: Denise Burt
Design: www.elevator-design.dk

Dacapo acknowledges, with gratitude, the financial support of Jacob Gades Legat.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226057

Stregkode: 636943605721

Udgivelsesdato: March 2010

Anmeldelser

Nordis
3/5 Stars
"Eine hübsche bunte Auswahl."
Læs mere >>
Allmusic.com
4/5 Stars
"Pianist Christian Westergaard keeps to the low-key essence of the music and is beautifully recorded by the generally high-quality Dacapo label."
Læs mere >>
Musicweb International
"Christian Westergaard is obviously a fine pianist and he really “feels” this music...The recording and notes are excellent."
ClassiCuß
"Wie schön, daß Naxos eine Lanze bricht für einige unbekannte, vernachlässigte Kompositionen."
Læs mere >>
Kristeligt Dagblad
4 Stars
"Det er både en kulturhistorisk væsentlig udgivelse og en musikalsk fornøjelig rejse. Herligt opløftende."
Læs mere >>

"Christian Westergaard is obviously a fine pianist and he really "feels" this music...The recording and notes are excellent."
Musicweb International

 

"Det er både en kulturhistorisk væsentlig udgivelse og en musikalsk fornøjelig rejse. Herligt opløftende."
Kristeligt Dagblad



A CC Music Store Solution