English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Rued Langgaard

Violinsonater Vol. 2


Serguei Azizian, violin
Anne Øland, klaver

Rued Langgaard, komponist

Om:
Lyden af Rued Langgaards musik er unik og ubestemmelig. Hans sene violinsonater er skrevet midt i det 20. århundrede, og ser på én gang frem og tilbage. Deres intime, længselsfulde karakter har et nostalgisk præg, men Rued Langgaard ikke bare en meget sen senromantiker, der dyrkede musikalske særheder og stemninger fra en svunden tid. Han var en dybt original komponist, hvis musikalske ideer og visionære musik står som noget enestående selv i dag. Rued Langgaards sene violinsonater stammer fra den periode i komponistens liv, hvor hans rolle som enspænderen i dansk musikliv for alvor blev tydelig. Som 47-årig gik han i 1940 i en form for eksil, da han blev ansat som organist ved domkirken i Ribe. Her mødte han en violinist, som inspirerede ham til at eksperimentere med violinsonaten efter 25 års pause fra genren. Arbejdet blev intenst og nyskabende. Langgaard komponerede fire sonater over et års tid, og han sad hver morgen mellem kl. 3 og 7 dybt optaget af sin musik. Han skrev fire sonater sideløbende, men uden at de af den grund smittede af på hinanden. Dacapos nye cd med Langgaards fire sene violinsonater demonstrerer Rued Langgaards dybe originalitet på fornem vis. Af og til kan musikken lyde som en romantisk pastiche, men man skal ikke lade sig narre. Langgaard leger hele tiden kispus med de gamle former og skaber nye sammenhænge. En af de fire sonater, Kort Violinsonate, har koncentrationen af det musikalske i centrum. Andre sonater viser Langgaards stærkt religiøse og billedskabende side, med titler som ”Parce nobis, Jesu!” og ”Écrasez l`infame”, som næsten bogstaveligt følger Voltaires opråb om at knuse det afskyelige.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Aubade (Morgenständchen) (BVN 23; 1907)*

6:08 Play $2.10
Sonata no. 3 (BVN 312; 1945-49)
2

I Allegro sempre. Præcist og eftertrykkeligt (Precisely and emphatically)

5:18 Play $2.10
3

II Allegro

4:09 Play $1.40
4

III Scherzo. Grazioso fiero

3:56 Play $1.40
5

IV Espressivo

4:33 Play $1.40
6

V Finale. Allegro molto

4:02 Play $1.40
 
7

Short Violin Sonata (BVN 372; 1949)*

3:27 Play $1.40
Sonata no. 4 "Parce nobis, Jesu!" (BVN 376; 1949)
8

I Doux! Ikke hurtigt (Not fast)

12:27 Play $2.80
9

II Prière

4:44 Play $1.40
10

III Scherzo. Hurtigt, elegant (Fast, elegant)

2:38 Play $1.40
11

IV Presto furioso

0:37 Play $1.40
12

V Finale. Allegro

3:27 Play $1.40
Écrasez l'infâme (BVN 385; 1949)
13

Præcist og eftertrykkeligt (Precisely and emphatically)

1:46 Play $1.40
14

Samme tempo (præcist og eftertrykkeligt) (Same Tempo; Precisely and emphatically)

0:54 Play $1.40
15

Præcist og eftertrykkeligt! (Precisely and emphatically)

0:25 Play $1.40
16

Præcist og eftertrykkeligt! (Precisely and emphatically)

1:23 Play $1.40
17

Præcist og eftertrykkeligt! (Precisely and emphatically)

1:18 Play $1.40
 
18

Andante religioso (BVN 407; 1950)*

4:45 Play $1.40
* World Premiere Recording!
Total spilletid  64 minutes

Rued Langgaard 

Rued Langgaard er en outsider i dansk musik. Hans senromantiske og symbolistiske baggrund og hans patetiske syn på kunsten og kunstnerrollen bragte ham i konflikt med det nøgterne anti-romantiske kunstsyn, der blev eneherskende i Danmark i mellemkrigstiden. Langgaard veg ikke tilbage for det visionært eksperimenterende, excentriske og ekstreme, og hans musik kom ud i områder, hvor det 20. århundredes livsanskuelser, musikalske stilretninger og kvalitetsnormer brydes.

Rued Langgaard fødtes 1893 som søn af en dengang anset københavnsk klaverpædagog, Siegfried Langgaard, der også var virksom som komponist og i øvrigt var stærkt optaget af musikfilosofiske grublerier ud fra en teosofisk overbevisning. Moderen var også pianist, og Rued Langgaard fik sin musikalske grunduddannelse af forældrene. Som 11-årig debuterede han i 1905 som orgelimprovisator i København, og da han var 14, opførtes hans første større orkester- og korværk. Men den unge komponist kom dårligt fra start, for anmelderne vendte tommelfingeren nedad, og faktisk lykkedes det aldrig for Langgaard at blive rigtig accepteret af hverken pressen eller de toneangivende musikautoriteter i Danmark.

Da Rued Langgaard i 1911 havde fuldført sin timelange første symfoni, viste det sig således umuligt at få værket opført i Danmark. I flere omgange havde Langgaard været på studie-ophold i Berlin, fulgt af sine forældre, og Langgaardfamiliens kontakter med dirigenter som Arthur Nikisch og Max Fiedler førte til, at symfonien i 1913 blev uropført i Berlin af Berliner Filharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Den overstrømmende succes, der ved denne lejlighed blev den 19-årige komponist til del, førte dog ikke til, at symfonien blev opført i Danmark, og verdenskrigens udbrud i 1914 gjorde det umuligt for Langgaard at følge succesen op på tysk grund.

Det danske musiklivs skepsis over for Langgaard medførte, at han havde vanskeligt ved at få sine kompositioner opført, og selv måtte foranstalte koncerter for at kunne præsentere sin musik. Den ekspansive kunstneriske udvikling, han gennemløb efter 1916, gik således hen over hovedet på såvel kritikere som publikum. Væsentlige og eksperimenterende værker som Sinfonia interna (1915-16), Sfærernes musik (1916-18), symfoni nr. 6 (1919-20) og operaen Antikrist (1921-23) blev enten ikke opført i Danmark eller ikke forstået.

Rued Langgaard var her i landet ene om at stræbe mod et visionært musikalsk udtryk i forlængelse af den romantiske tradition og på et symbolistisk grundlag, som man f.eks. finder det hos Skrjabin. Tendensen gik i Danmark i retning af et opgør med hele den senromantiske ånd, og Langgaard måtte til Tyskland, for – i begyndelsen af 1920’erne – at opleve succesfulde opførelser af sine symfonier. Der var dog ikke tale om nogen udbredt eller generel interesse for Langgaard sydpå, og det ebbede hurtigt ud med opførelser.

Årene omkring 1924-25 betegner et stort vendepunkt i Langgaards liv og musik. Efter i en række år at have været åben og lydhør over for strømninger i den nyeste musik – ikke mindst i Carl Nielsens progressive værker – ændrede Langgaard kurs og slog ind på en romantisk og pasticheagtig stil med Niels W. Gade og Wagner som forbilleder. Han gav udtryk for, at han følte sig forrådt af tiden og af det etablerede musikliv, og han langede ud efter Carl Nielsen, som efter hans mening havde en alt for guru-agtig status. Resultatet blev, at Langgaard for alvor blev lagt på is. Efter 1930 fandt koncertopførelser af hans værker kun undtagelsesvis sted (han havde til gengæld en hel del radioopførelser, især i 1940’erne). Et job som kirkeorganist kunne han ikke få, selvom han søgte et utal af stillinger rundt om i landet. Det lykkedes ham først i 1940, som 47-årig, at få et organistembede ved domkirken i Ribe. I Ribe gik Langgaards musik ind i en ny fase, hvor det trodsige, forrevne og absurde bliver mere fremtrædende.

Efter Langgaards død i 1952 blev der stille omkring hans navn, men i 1960’erne bragte den fornyede interesse for ‘oversete’ senromantikere Langgaard frem i lyset: Man opdagede, at selvom Langgaard grundlæggende var en konservativ komponist, var der træk i hans musik, som på en mærkelig måde pegede frem mod 1960’ernes og 70’ernes tilstandsmusik, collage-musik og minimalisme.

I dag foreligger utallige af hans 431 kompositioner indspillet. Hans produktion og liv er beskrevet i bogform, og hans værker, der for størstedelens vedkommende er utrykte, er under udgivelse.

Yderligere information: www.langgaard.dk

 

Værker for violin og klaver 1907-1950

Denne cd rummer alle Langgaards sene værker for violin og klaver – samt den tidlige komposition Aubade, som den 14-årige komponist tilegnede sin onkel, kgl. koncertmester og komponist Axel Gade (komponisten Niels W. Gades søn). Aubade udkom i trykt form allerede i 1907, mens alle øvrige kompositioner på denne cd først er blevet udgivet i 2002.

Efter violinsonate nr. 2 (indspillet på vol. 1) gik der næsten 25 år inden Langgaard igen tog violin/klaver-genren op. Når denne besætning fik fornyet aktualitet i Ribe-årene, var det fordi Langgaard her havde fundet sammen med violinisten Haakon Raskmark, der var seminarielærer i byen. Langgaard og Raskmark yndede – under private former – at spille romantiske sonater af bl.a. César Franck. Schumanns tre sene violinsonater, der tydeligvis har inspireret Langgaard, må også have været på repertoiret, ligesom Langgaards egne værker, ikke mindst de nye ting, han fik skrevet i den veritable ‘musikalske raptus’, som ramte ham i de sidste år af 1940’erne. Ikke mindre end 14 satser på denne cd er således komponeret 1948-49. Kompositionsarbejdet foregik i disse år i de tidlige morgentimer fra 3 til 7, hvad mange manuskriptdateringer – med klokkeslæt! – vidner om. Satserne blev komponeret enkeltvis eller et par ad gangen og blev efterhånden sammenstillet til større kompositioner. Raskmark og Langgaard fremførte ikke værkerne offentligt (med undtagelse af Andante religioso), og de sene værker blev derfor først uropført efter komponistens død – Sonate nr. 3 så sent som i 1995.

Kompositionerne præsenteres her kronologisk efter deres påbegyndelsestidspunkt. Havde man i stedet valgt afslutningsdatoen, ville rækkefølgen på det nærmeste have været omvendt, idet Écrasez l’infâme blev komponeret før Sonate nr. 4 var færdig og Sonate nr. 3 først blev afsluttet efter Écrasez l’infâme. I den valgte orden kan man imidlertid konstatere en udviklingslinje fra et uforfalsket idyllisk udtryk og til et kontrastfyldt tonesprog (i Sonate nr. 4 og Écrasez l’infâme), hvor tråden fra Sonate nr. 2 tages op. I de sene værker findes dog en anderledes lethed i den musikal

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Lyngby Parkkapel 6.-9. september 2001 og i Danmarks Radios Studie 2 22. september 2002
Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Dacapo Records ønsker at takke Langgaard-Fonden for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen

Denne cd udgives i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226006

Stregkode: 636943600627

Udgivelsesdato: October 2003

Periode: Senromantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Langgaard er helt besynderlig original i disse sonater … Azizian og Øland spiller slagfærdigt og musikantisk for fuld skrue
(DR Klassisk Musik)

Serguei Azizian and Anne Øland provide sterling accounts on all six scores…The recorded sound is excellent - A fascinating CD!
(International Record Review)


A CC Music Store Solution