English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Vagn Holmboe

Strygekvartetter Vol. 5


Peter Fabricius, bratsch
Anton Kontra, violin
Kontra Kvartetten
Boris Samsing, violin
Morten Zeuthen, cello

Vagn Holmboe, komponist

Om:
Folklore spiller en vigtig rolle i Vagn Holmboes musik. Det samme var tilfældet med Béla Bartók og folkloristiske studier bidrog hos begge til den kompositoriske proces. Holmboe er den mest indflydelsesrige danske komponist i generationen efter Carl Nielsen og hans store produktion indeholder bl.a. 12 symfonier, kammerkoncerter og en lang serie af meget fine strygekvartetter.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
String Quartet no. 13, op. 124 (1975)
1

I Andante tenero - Poco allegro

6:05 Play $2.10
2

II Allegro

4:26 Play $1.40
3

III Poco adagio

4:45 Play $1.40
4

IV Andante tranquillo

3:42 Play $1.40
5

V Finale: Allegro

4:55 Play $1.40
String Quartet no. 14, op. 125 (1975)
6

I Andante trasognamente

4:04 Play $1.40
7

II Presto leggiero

2:06 Play $1.40
8

III Allegro agitato

2:36 Play $1.40
9

IV Adagio

3:39 Play $1.40
10

V Allegro

1:37 Play $1.40
11

VI Allegro vivace

4:12 Play $1.40
String Quartet no. 15, op. 135 (1977-78)
12

I Poco allegro

3:48 Play $1.40
13

II Allegro molto

2:07 Play $1.40
14

III Funèbre

4:38 Play $1.40
15

Poco adagio - Allegro con brio

6:01 Play $2.10
Total spilletid  59 minutes

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Og ikke kun på grund af det kompositoriske format, der kom til at omfatte 13 symfonier og 20 strygekvartetter og har placeret ham som en hovedskikkelse i det 20. århundredes musik. Nok så meget fordi denne ener i sin tid kaster lys til mange sider, og selv oplyser de mest forskellige områder.


Holmboe har fået status af noget nær indbegrebet af en særlig nordisk, eller i hvert fald nordeuropæisk musikalsk tone - tonalt forankret, diaton og/eller modal snarere end kromatisk, organisk i sin udvikling snarere end konfliktsø-gende. Et musikalsk ståsted, som tillige har vundet betydelig genklang i den angelsaksiske verden.


Men med tiden, og efterhånden som et tonalt og ikke-modernistisk udgangspunkt for en komponist bliver mindre og mindre kontroversielt, kommer Holmboes tonesprog i virkeligheden til at fremstå mindre og mindre traditionelt. Ikke mindst set igennem det lys, det kaster både fremad og bagud i dansk musik.


Den unge Holmboes intense beskæftigelse med østeuropæisk folkemusik - han studere-de i Rumænien 1933-34 - og dens udmønten i hans egen musikalske praksis kan således ses, og ikke mindst høres, som et afgørende nybrud i dansk musikalsk tradition. En slags tredje standpunkt i forhold til på den ene side de nationalistiske overleveringer fra 1800-tallet, på den anden side de centraleuropæiske symfoniske hovedstrømninger.


Med Holmboes og blandt andet hans jævnald-rende kollega Herman D. Koppels inddra-gen af andre kulturers musik i den danske, blev der åbnet for at en lokal tradition kunne eks- og importeres kre-a-tivt til andre lokale miljøer. Ligesom Holmboes arbejde med organisk musikalsk udvikling via hans særlige metamorfoseteknik, i sporene fra navnlig Jean Sibelius i Finland, har været med til at etablere en symfonisk stil, der afviger afgø-rende fra den cen-traleuropæiske traditions konfliktorientering.


Netop ved at lade sig inspirere fra så forskellige kilder - der igennem årene også kom til at inkludere Japan, Grønland, fuglesang samt den særlige jyske karskhed, han selv satte så højt - udviklede Holmboe et i sandhed enestå-ende tonesprog, i betydningen suverænt uafhængigt af sine kilder. Og ved at åbne dansk - og nordisk - musik for også meget forskel-lige internationale inspirationer, kom han til at bidrage afgørende til at gøre sin region musi-kalsk selvstændig.


Vagn Holmboes 20 strygekvartetter er hans største indsats inden for nogen genre, og ét af de både kvalitativt og kvantitativt største bidrag til genren hos nogen komponist i moderne tid. De spænder over så godt som hele hans karriere, fra kvartet nr. 1, op. 46 fra 1948-49 til kvartet nr. 20, op. 160 fra 1985, men i virkeligheden var hans beskæftigelse med genren endnu mere omfattende: helt frem til sin død i 1996 arbejdede han på flere kvartetværker - hans sidste værk overhovedet blev en koncert for strygekvartet og strygeorkester, og Paul Rapoports fortegnelse over Holmboes værker opfører ikke mindre end ti mere eller mindre ufuldendte kvartetter fra tiden før op. 46.


Som for så mange andre komponister gælder for Holmboe, at hvor orkestermusikken - 13 nummerede symfonier, 13 kammerkoncerter, 4 "Symfoniske metamorfoser" samt en lang række andre værker - viser hans tonesprog udfolde sig i stor skala og på bredt lærred, så er det i kvartetværkerne, at den store fordybelse i små ting sker, at hans kunst viser sig fra sin mest raffinerede side. Modsat det 20. århundredes andre store kvartetkomponister finder man i Holmboes kvartetter imidlertid hverken de radikale eksperimenter som hos Bartók eller de dybt personlige bekendelser som hos Sjostakovitj, endsige en grænseoverskridende nytænkning af kvartetmediet som hos Holmboes mest kendte elev Per Nørgård. Men der-imod en skarpt formuleret elegance, en økonomisk konversationskunst, en diskret humor og et afbalanceret raffinement i behandlingen af kvartetmediet, der mest af alt leder tanken hen på ét af Holmboes egne, ældre forbilleder, Haydn.

 

Værkerne

Vagn Holmboes 12 første strygekvartetter er skrevet over en periode af 25 år. Hans 8 sidste er skrevet over en periode af kun 10. Og selv om det for hans samlede produktion er som om den snarere tager til end aftager med årene, så er det specielt for kvartetternes vedkommende, som om hans interesse for genren løbende stiger i intensitet, som om der hele tiden åbner sig nye muligheder for at variere strygekvartettens muligheder, indtil værkrækken kulminerer med de fire sidste, store kvartetter fra første halvdel af 1980'erne.


Man kan ikke tale om, at Holmboe på noget tidspunkt radikalt overskrider strygekvartet-tens konventioner, som for eksempel Bartók eller Sjostakovitj gjorde det i deres sidste kvartetter; snarere er der tale om en stadig mere raffineret finslibning af detaljer og formuleringsmåder, der i det ydre kan virke ofte næsten identiske fra kvartet til kvartet. Og skulle man sammenligne Holmboes sene kvartetter med noget, kunne det med større fordel, og uanset alle forskelle i øvrigt, være den ældre Richard Strauss' vokalmusik: et tonesprog, der ikke på nogen måde kan siges at udvide eller forny sig, men snarere vender sig ind mod sig selv, mod mulighederne i dets egne, mindste bestanddele. Det afgørende er her ikke, hvordan komponisten forholder sig til andre komponister og strømninger, men hvor-dan han mere og mere bliver helt sin egen.


De tre kvartetter på denne cd er komponeret tæt på hinanden, nummer 13 og 14 endda i umiddelbar forlængelse af hinanden. Ikke desto mindre er de indbyrdes vidt forskellige: Den lange nummer 13 er Holmboes sidste forsøg med den femsat-sede form, han flere gange tidligere også har benyttet, mens den korte nummer 14 er et forvarsel om de helt koncen-trerede forløb af endnu flere, fortættede satser, som kom til at præge Holmboes allersidste kvartetter, og nummer 15 følger som den eneste af de tre et klassisk, firesatset forløb.

 

Strygekvartet nr. 13, opus 124 (1975). Sammen-lignet med Holmboes tidligere femsatsede kvartetter er nummer 13 på én gang strengere og friere. Symmetrierne eller bueformerne er meget konsekvent gennemførte i hver af de første tre satser; til gengæld er den overordnede struktur ikke i samme grad som før - og som hos forbilledet Bartók - lagt an direkte på symmetrier, hvor satser modsvarer hinanden to og to; snarere forløber kvartetten hér som én fremadrettet fortælling. Man kan næsten få fornemmelsen af, at kvartetten peger to veje, både tilbage mod dyrkelsen af overordnet balance og symmetri, og frem mod den udvikling af musikken igennem nøje afmålte, næsten karakterstykke-agtige satser, som begynder allerede i den umiddelbart efterfølgende 14. kvartet.


Som kun den anden blandt Holmboes kvartetter indledes nummer 13 med en delvis lang-som sats, Andante tenero, dvs. ømt, hvor yderdelenes lidt uroligt vuggende karakter med mange skiftende taktarter og lange, bårne melodilinier der imiteres frit igennem de enk

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Optaget i Danmarks Radio, Studie 2, 16.-18. december 1997, og 16.-17. juni 1998

Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Peter Bo Nielsen and (nr. 13) og Peter Molander (nr. 14-15)
Redigering: Peter Bo Nielsen og Henrik Sleiborg
Udgiver: Edition Wilhelm Hansen A/S

Coverbillede: Richard Mortensen: "Komposition" (ca.1940)

Denne CD er optaget i samarbejde med Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224127

Stregkode: 730099982726

Udgivelsesdato: September 1999

Periode: Tidligt 20. århundrede

Anmeldelser

GRAMOPHONE CRITICS' CHOICE

"An excellent disc in every way" (Gramophone)

"Comme dans les volumes précédents, le Quatuor Kontra brille par sa qualité sonore et son interprétation lyrique et généreuse" (Repertoire)

"Musikalisch spielt das Kontra-Quartett wiederum tadellos, über weite Strecken begeisternd spielfreudig - mit allem Einsatz, den diese meisterlichen Quartette verdienen" (Klassisk Heute)

"These immaculated crafted works are given clear and beautifully balanced performances by this Danish group. Sonics are lovely and uncomplicated" (American Record Guide)

"The Kontra Quartet conveys a stunning sense of familiarity in these terrae incognitae that make each quartet well worth exploring" (Classics Today) [Read full review]

Dacapo’s ongoing series is unveiling Vagn Holmboe’s 20 quartets as one of the century’s major cycles, more numerous and scarcely less important than those of Bartók, Schoenberg or Shostakovich. (BBC Music Magazine) [Read full review]


A CC Music Store Solution