English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Vagn Holmboe

Strygekvartetter Vol. 3


Peter Fabricius, bratsch
Anton Kontra, violin
Kontra Kvartetten
Boris Samsing, violin
Morten Zeuthen, cello

Vagn Holmboe, komponist

Om:
Folklore spiller en vigtig rolle i Vagn Holmboes musik. Det samme var tilfældet med Béla Bartók og folkloristiske studier bidrog hos begge til den kompositoriske proces. Holmboe er den mest indflydelsesrige danske komponist i generationen efter Carl Nielsen og hans store produktion indeholder bl.a. 12 symfonier, kammerkoncerter og en lang serie af meget fine strygekvartetter.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
String Quartet no. 7 op. 86 (1964-65)
1

I Tempo guisto

6:40 Play $2.10
2

II Allegro commodo

4:19 Play $1.40
3

III Adagio - Vivace - Calmo - Presto

9:39 Play $2.10
String Quartet no. 8 op. 87 (1965)
4

I Allegro vivace e semplice

4:17 Play $1.40
5

II Andante lucido e affetuoso

5:53 Play $2.10
6

III Presto volante e robusto

2:13 Play $1.40
7

IV Andante quieto e rubato

2:50 Play $1.40
8

V Allegro brioso e ardito

4:05 Play $1.40
String Quartet no. 9 op. 92 (1965-66, rev. 1969)
9

I Andante determinato

8:10 Play $2.10
10

II Con vivezza

4:39 Play $1.40
11

III Adagio

5:04 Play $2.10
12

IV Vivace

3:34 Play $1.40
13

V Andante tranquillo

3:13 Play $1.40
Total spilletid  65 minutes
VAGN HOLMBOE

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Og ikke kun på grund af det kompositoriske format, der kom til at omfatte 13 symfonier og 20 strygekvartetter og har placeret ham som en hovedskikkelse i det 20. århundredes musik. Nok så meget fordi denne ener i sin tid kaster lys til mange sider, og selv oplyser de mest forskellige områder.


Holmboe har fået status af noget nær indbegrebet af en særlig nordisk, eller i hvert fald nordeuropæisk musikalsk tone - tonalt forankret, diaton og/eller modal snarere end kromatisk, organisk i sin udvikling snarere end konfliktsøgende. Et musikalsk ståsted, som tillige har vundet betydelig genklang i den angel-saksiske verden.
Men med tiden, og efterhånden som et tonalt og ikke-modernistisk udgangspunkt for en komponist bliver mindre og mindre kontroversielt, kommer Holmboes tonesprog i virkeligheden til at frem-stå mindre og mindre traditionelt. Ikke mindst set igen-nem det lys, det kaster både fremad og bagud i dansk musik.


Den unge Holmboes intense beskæftigelse med østeuropæisk folkemusik - han studerede i Rumænien 1933-34 - og dens udmønten i hans egen musikalske praksis kan således ses, og ikke mindst høres, som et afgørende nybrud i dansk musikalsk tradition. En slags tredie standpunkt i forhold til på den ene side de nationalistiske overleveringer fra 1800-tallet, på den anden side de centraleuropæiske symfoniske hoved-strømninger.


Med Holmboes og blandt andet hans jævnaldrende Herman D. Koppels inddragen andre kulturers musik i den danske, blev der åbnet for at en lokal tradition kunne eks- og importeres kreativt til andre lokale miljøer. Ligesom Holmboes arbejde med organisk musikalsk udvikling via hans særlige metamorfoseteknik, i sporene fra navnlig Jean Sibelius i Finland, har været med til at etablere en symfonisk stil, der afviger afgørende fra den centraleuropæiske traditions konfliktorientering.


Netop ved at lade sig inspirere fra så forskellige kilder - der igennem årene også kom til at inklu-dere Japan, Grønland, fuglesang samt den særlige jyske karskhed, han selv satte så højt - udvikle-de Holmboe et i sandhed enestående tonesprog, i betydningen suverænt uafhængigt af sine kilder. Og ved at åbne dansk - og nordisk - musik for også meget forskellige internationale inspirationer, kom han til at bidrage afgørende til at gøre sin region musikalsk selvstændig.


Vagn Holmboes 20 strygekvartetter er hans største indsats indenfor nogen genre, og ét af de bå-de kvalitativt og kvantitativt største bidrag til genren hos nogen komponist i moderne tid. De spæn-der over så godt som hele hans karriere, fra kvartet nr. 1, op. 46 fra 1948‑49 til kvartet nr. 20, op. 160 fra 1985, men i virkeligheden var hans beskæftigelse med genren endnu mere omfattende: helt frem til sin død i 1996 arbejdede han på flere kvartetværker - hans sidste værk overhovedet blev en koncert for strygekvartet og strygeorkester, og Paul Rapoports fortegnelse over Holmboes værker opfører ikke mindre end ti mere eller mindre ufuldendte kvartetter fra tiden før op. 46.


Som for så mange andre komponister gælder for Holmboe, at hvor orkestermusikken - 13 num-merede symfonier, 13 kammerkoncerter, 4 "Symfoniske metamorfoser" samt en lang række andre værker - viser hans tonesprog udfolde sig i stor skala og på bredt lærred, så er det i kvartetværker-ne, at den store fordybelse i små ting sker, at hans kunst viser sig fra sin mest raffinerede side. Modsat det 20. århundredes andre store kvar-tet-komponister finder man i Holmboes kvartetter imidlertid hverken de radikale eksperimenter som hos Bartók eller de dybt personlige bekendelser som hos Sjosta-ko-vitj, endsige en grænseoverskridende nytænkning af kvartetmediet som hos Holmboes kendteste elev Per Nørgård. Men derimod en skarpt formuleret elegance, en økonomisk konversationskunst, en diskret humor og et afbalanceret raffinement i behandlingen af kvar-tetmediet, der mest af alt leder tanken hen på ét af Holmboes egne, ældre forbilleder, Haydn.

 

VÆRKERNE

Strygekvartet nr. 7, op. 86 (1964-65) er den første, Vagn Holmboe skrev til Københavns Strygekvartet, der i løbet de næste 20 år uropførte så godt som alle hans efterfølgende kvartetter.


Kvartetten er i tre satser. Den første, Tempo giusto, åbnes med en markant modstilling af dels skarpt optrukne, på én gang tonale og dissonerende akkorder i de tre dybeste strygere, dels en mere udspunden melo-dilinie i førsteviolinen, der tilsammen præsenterer to af satsens grundlæg-gende idéer: en trokæisk frasering, som den ikke mindst kendes fra Bartók, og en form for melodisk udvikling igennem kombinationer af hel‑ og halv-tonetrin, som ikke mindst Carl Nielsen synes at have stået fadder til, lidt længere henne i satsen endda græn-sende til direkte parafrase af et meget karakteristisk, trinvis faldende Nielsen‑motiv. Bartók synes også at være inspirationen henimod satsens slutning, hvor et "klangtæppe" af polyrytmik i tætte bevægelser mellem de tre understemmer akkompagnerer førsteviolinen.


Bartók‑inspirationen går igen i anden sats, Allegro commodo, en scherzo i skiftende taktarter - 5/8, 6/8, 4/4 - der veksler mellem pizzicato og strøgne toner. En særlig rytmisk effekt, parallel til de vekslende pulsfor-nemmelser, opnås ved kontrasten mellem robuste understregninger af betonede slag, og så vendinger hvor der omvendt er pause på de mest betonede slag. En kort midterdel i roligere tempo skaber en slags åndehul i energiudladningerne; materialemæssigt er den dog så tæt forbundet med satsens hovedafsnit, at den nok så meget fremstår som en langsom variant.


Den tredie sats er kvartettens mest komplekse. Den begynder Adagio, med et langt udspundet, kontrapunktisk afsnit, der gradvis tiltager i både tæthed og tempo, for så at gå over i et mærkbart mere bevægeligt afsnit, hvor tætheden tiltager yderligere - alle fire instrumenter spiller nu så godt som konstant - indtil dette afsnit kulminerer i en homofon passage, der gradvis leder tilbage til åbningens langsomme tempo og lavmælte karakter. Med et raffineret greb fastholdes den lavmælte karakter, samtidig med at tempoet pludselig mere end fordobles, mens satsen med ét begynder at udvikle sig i retning af en regulær, dansant finalesats. Grebet gentages, så at sige på et højere rytmisk energiniveau, da en længere klangtæppe‑passage præget af triller og tre-molo-effekter viger for et langt roligere, melodisk enkelt afsnit med aftagende dynamik - der så ligesom før, stadig pianissimo, afløses af et Presto‑afsnit, der bringer kvartetten til en lynhurtig, virtuos slutning.

Kvartetten blev uropført i Birkerød den 27. september 1965 af Københavns Strygekvartet.


Strygekvartet nr. 8
, op. 87 (1965) er skrevet umiddelbart efter den 7. Den er i fem satser i en Bartók-lignende bueform af Allegro-Andante-Presto-Andante-Allegro.


Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Optaget i Danmarks Radio Studie 2, 18.-20. september 1996 og 26.-28. february 1997

Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Peter Bo Nielsen
Redigering: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg

Udgiver: Edition Wilhelm Hansen A/S

Coverbillede: Richard Mortensen: "Komposition på blå baggrund" (1950)

Denne CD er optaget i samarbejde med Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224073

Stregkode: 730099977326

Udgivelsesdato: August 1997

Periode: Tidligt 20. århundrede

Anmeldelser

GRAMOPHONE CRITIC'S CHOICE

"So good are the Kontra Quartet's interpretations that one actually becomes unaware of them, and dwells on the music itself, which is unremittingly glorious. Very strongly recommended" (Gramophone)

"These recordings are strongly recommended" (Classic CD)

"The Kontra's performances are again excellent" (Tempo)

"It is noble music, lovingly played - the most intimate music of a major composer" (In Tune)


A CC Music Store Solution