English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Vagn Holmboe

Strygekvartetter Vol. 7


Peter Fabricius, bratsch
Anton Kontra, violin
Kontra Kvartetten
Boris Samsing, violin
Morten Zeuthen, cello

Vagn Holmboe, komponist

Om:
Folklore spiller en vigtig rolle i Vagn Holmboes musik. Det samme var tilfældet med Béla Bartók og folkloristiske studier bidrog hos begge til den kompositoriske proces. Holmboe er den mest indflydelsesrige danske komponist i generationen efter Carl Nielsen og hans store produktion indeholder bl.a. 12 symfonier, kammerkoncerter og en lang serie af meget fine strygekvartetter.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
String Quartet no. 16, op. 146 (1981)
1

I Allegro non troppo

3:13 Play $1.40
2

II Molto vivace

3:26 Play $1.40
3

III Adagio

5:16 Play $2.10
4

IV Presto

3:48 Play $1.40
String Quartet no. 18, "Giornata", op. 153 (1982)
5

I Andantino

3:30 Play $1.40
6

II Allegretto

2:19 Play $1.40
7

III Tempo guisto

4:44 Play $1.40
8

IV Allegro brioso

2:52 Play $1.40
9

V Adagio

4:21 Play $1.40
10

VI Vivace

3:41 Play $1.40
"Sværm", op. 190b (1992)
11

I Allegretto

1:32 Play $1.40
12

II Allegro piacevole

1:21 Play $1.40
13

III Con moto

2:27 Play $1.40
14

IV Allegro barocco

1:29 Play $1.40
15

V Adagio affettuoso

3:17 Play $1.40
16

VI Vivace

1:54 Play $1.40
17

VII Andantino ma calmato

2:48 Play $1.40
18

VIII Allegro giusto

1:38 Play $1.40
19

IX Adagio, ma non troppo

4:41 Play $1.40
20

X Animato

1:51 Play $1.40
21

XI Allegro con brio

2:05 Play $1.40
Quartetto Sereno, op. 197 (op. posth.)
Edited by Per Nørgård 1996-97
22

I Adagio

4:46 Play $1.40
23

II Allegro

3:53 Play $1.40
Total spilletid  71 minutes

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Og ikke kun på grund af det kompositoriske format, der kom til at omfatte 13 symfonier og 20 strygekvartetter og har placeret ham som en hovedskikkelse i det 20. århundredes musik. Nok så meget fordi denne ener i sin tid kaster lys til mange sider, og selv oplyser de mest forskellige områder.


Holmboe har fået status af noget nær indbegrebet af en særlig nordisk, eller i hvert fald nordeuropæisk musikalsk tone - tonalt foran¬kret, diaton og/eller modal snarere end kromatisk, organisk i sin udvikling snarere end konfliktsøgende. Et musikalsk ståsted, som tillige har vundet betydelig genklang i den angel-saksiske verden.
Men med tiden, og efterhånden som et tonalt og ikke-modernistisk udgangspunkt for en komponist bliver mindre og mindre kontroversielt, kommer Hoimboes tonesprog i virkeligheden til at fremstå mindre og mindre traditionelt. Ikke mindst set igennem det lys, det kaster både fremad og bagud i dansk musik.


Den unge Holmboes intense beskæftigelse med østeuropæisk folkemusik - han studerede i Rumænien 1933-34- og dens udmønten i hans egen musikalske praksis kan således ses, og ikke mindst høres, som et afgørende nybrud i dansk musikalsk tradition. En slags tredje standpunkt i forhold til på den ene side de nationalistiske overleveringer fra l800-tallet, på den anden side de centraleuropæiske symfoniske hoved-strømninger.


Med Holmboes og blandt andet hans jævnaldrende kollega Herman D. Koppels inddragen af andre kulturers musik i den danske, blev der åbnet for at en lokal tradition kunne eks- og importeres kreativt til andre lokale miljøer. Ligesom Holmboes arbejde med organisk musikalsk udvikling via hans særlige metamorfoseteknik, i sporene fra navnlig Jean Sibelius i Finland, har været med til at etablere en symfo-nisk stil, der afviger afgørende fra den centraleuropæiske traditions konfliktorientering.


Netop ved at lade sig inspirere fra så forskellige kilder - der igennem årene også kom til at inkludere Japan, Grønland, fuglesang samt den særlige jyske karskhed, han selv satte så højt - udviklede Holmboe et i sandhed enestående tonesprog, i betydningen suverænt uafhængigt af sine kilder. Og ved at åbne dansk - og nordisk - musik for også meget forskellige internationale inspirationer, kom han til at bidrage afgøren-de til at gøre sin region musikalsk selvstændig.


Vagn Holmboes 20 strygekvartetter er hans største indsats inden for nogen genre, og ét af de både kva-litativt og kvantitativt største bidrag til genren hos nogen komponist i moderne tid. De spænder over så godt som hele hans karriere, fra kvartet nr, 1, op. 46 fra 1948-49 til kvartet nr. 20, op. 160 fra 1985, men i virkeligheden var hans beskæftigelse med genren endnu mere omfattende: helt frem til sin død i 1996 arbejdede han på flere kvartetværker - hans sidste værk overhovedet blev en koncert for strygekvartet og strygeorkester, og Paul Rapoports fortegnelse over Holmboes værker opfører ikke mindre end ti mere eller mindre ufuldendte kvartetter fra tiden før op. 46.
Som for så mange andre komponister gælder for Holmboe, at hvor orkestermusikken - 13 nummerede symfonier, 13 kammerkoncer¬ter, 4 "Symfoniske metamorfoser" samt en lang række andre værker - viser hans tonesprog udfolde sig i stor skala og på bredt lærred, så er det i kvartetværkerne, at den store fordy-belse i små ting sker, at hans kunst viser sig fra sin mest raffinerede side. Modsat det 20. århundredes andre store kvartetkomponister finder man i Holmboes kvartetter imidlertid hverken de radikale eksperi-menter som hos Bartók eller de dybt personlige bekendelser som hos Sjosta¬kovitj, endsige en grænseover-skridende nytænkning af kvartetmediet som hos Holmboes mest kendte elev Per Nørgård. Men derimod en skarpt formuleret elegance, en økonomisk kon¬ver¬sa¬tions¬kunst, en diskret humor og et afbalanceret raffinement i behandlingen af kvartetmediet, der mest af alt leder tanken hen på ét af Holmboes egne, ældre forbilleder, Haydn.

Værkerne

Strygekvartet nr. 16, opus 146 (1981)

Holmboes fem sidste strygekvartetter er skrevet over lige så mange år. Nummer 16 er hans sidste kvartet i traditionel firsatset form.
Den robuste første sats, Allegro non troppo, lægger ud med et prægnant, faldende motiv, som i ad-skillige variationer, både melodiske og rytmiske, gennemsyrer hele satsen og jævnligt har funktion som signal om, at noget nyt er ved at ske. Umiddelbart efter sættes to andre motivtyper i gang, dels en roligt flydende ottendedels-bevægelse, dels en kæde af triller, der ved flere lejligheder satsen igennem tjener til at markere særligt intense steder.
Anden sats, Molto vivace, er en hæsblæsende scherzo-sats i Bartók-lignende stil, hvor det store melo-diske fald og de kollektivt stampende akkorder, der indleder satsen, efterhånden udvikles til et mere fintmasket linievæv, hvor både selve akkordrytmen og det melodiske fald udvikles, blandt andet i form af en stadig vekslen mellem ottendele og trioler, indtil satsen kul¬mi¬nerer og slutter som et vedholdende, energisk fortissimo. Tredje sats, Adagio, viser ikke mindst hvor raffineret Holmboe også i meget lang-somt tempo kunne arbejde med rytmisk variation. Allerede i de første få takter hører man et antal forskel-lige rytmiske figurer: skarpe og bløde optakter, betonede og ubetonede taktslag. Efterhånden som liniefø-ringen fortættes mere og mere, får de motivisk karakter hver for sig og nuanceres samtidig yderligere i flere tempolag i form af både fjerdedele, ottendedele og seks¬ten¬dedele. Også satsens dynamiske forløb er bemærkelsesværdigt: den begynder kraftigt, udvikler sig frem til et første fortissimo-højdepunkt, falder derefter tidligt til ro, og beskriver uanset enkelte lokale udsving en målrettet bevægelse endnu længere ned mod den helt tyste slutning.
Fjerde sats, Presto, begynder så at sige hvor Adagioen sluttede og beskriver i dynamisk henseende noget nær den stik modsatte bevægelse, men nu med den helt sarte dynamik kombineret med et hurtigt tempo i tredelt takt og med konstant pulserende sekstendedele i alle stemmer. Også her viser musikkens rytmiske element sig imidlertid at være mere kompliceret end som så, efterhånden som de enkelte figurer begynder at udvikle sig henover, hvis ikke direkte på tværs af takterne. Først henimod slutningen stiger dynamikken for alvor, indtil både satsen og kvartetten kulminerer med det samme faldende motiv, som åbnede hele værket.
Kvartetten er tilegnet Københavns Strygekvartet, som også varetog uropførelsen den 28. april 1982 i København.


Strygekvartet nr. 18, "Giornata", opus 153 (1982)

De seks satser i den 18. kvartet indledes, usædvanligt for Holmboe, med en sats i moderat tempo, en Andantino, der imidlertid ikke er mere rolig, end at den er båret af en så godt som gennemgående, nervøs trillebevægelse i alle instrumenter. Dens simrende lyse p

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Optaget i Radiohuset, Studie 2, 15.-16. december 1999 og 24.-25. januar 2000

Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Peter Bo Nielsen
Redigering: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg

Coverbillede: Richard Mortensen: "Esto es Malo" (1958)

Denne CD er optaget i samarbejde med Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224131

Stregkode: 730099983129

Udgivelsesdato: March 2001

Periode: Sent 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

"The members of the Kontra Quartet are specialists in the field, and their dedication is felt at every stage. But Holmboe's music communicates directly. It is not esoteric, even if it is carefully and logically argued, always concerned with more than mere entertainment. Everything feels in its rightful place, and in chamber music that is an ideal to cherish" (Classical Music on the Web) [Read full review]

"Performances by the Kontra Quartet display a perfect understanding of Holmboe's ideom and intentions, and sonics are very good" (American Record Guide)

"Die Interpretationen der insgesamt elf, oft wie stilisierte Tänze klingenden Sätze zeigen das Wesen von Holmboes Musik, seinen virtuosen Umgang mit dem Quartettklang ebenso gut wie die feine Spielkultur dieses Ensembles" (Klassik Heute)

"...a wonderfol tribute...many people will be grateful. I am one...They have brought up a body of work that may have been equaled in the last half of the century but is unlikely to have been surpassed" (Fanfare)


A CC Music Store Solution