English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Peter Heise

Tornerose


Stephen Milling
Canzone-Koret
Helsingborg Symfoniorkester
Michael Kristensen
Helle Charlotte Pedersen
Marianne Rørholm

Peter Arnold Heise, komponist

Om:
Heise har en hæderkronet placering i dansk musiks kongerække for sine romancer og for nationaloperaen Drot og Marsk. Overset er det faktum, at Heise var en internationalt orienteret komponist, samt at han også komponerede en symfoni, en snes fremragende kammermusikværker og koncertstykker som Bergliot og Tornerose. I Heises mere end 200 romancer når melodi, hormoni, akkompagnement og tekstvalg tilsammen det højeste inden for denne genre i Danmark. Han døde alt for tidligt i en alder af 49 år. Var Heises sange skrevet til tyske tekster, havde han været sikret europæisk berømmelse.

Køb CD

  $8.50
Download album (MP3)   $9.80

Priser vist i Amerikanske dollars

Peter Arnold Heise
(1830-1879)


Komponisten Peter Heise blev født den 11. februar 1830 som den femte søn i en anset embeds¬mandsfamilie i København. Moderen døde ved hans fødsel. Som barn har han nok holdt af musik, han skal have haft en smuk sangstemme og spillede også lidt klaver. Efter endt skolegang i Borgerdydskolen begyndte han imidlertid, som faderen ønskede, at studere jura på universitetet med det formål at gøre karriere som embedsmand. Samtidig tog han ivrigt del i det akademiske liv i Studenterforeningen og sluttede sig her til en kreds, der foruden en del andre senere berømtheder omfattede digteren Christian Richardt. Ham havde Heise kendt allerede fra skoletiden, og med ham sluttede han et venskab, der kom til at vare livet igennem.
Men da han i 1848 havde taget filosofikum bestemte han sig alligevel for at forlade juraen til fordel for musikken. Som lærer valgte han komponisten og organisten A.P. Berggreen. Studenterforeningen, som han ikke forlod, bød ham bl.a. med dens studenterkomedier rige muligheder for at udfolde sine anlæg. Desuden komponerede han melodier til nogle af Jens Chr. Hostrups sangspil. Allerede her mærkes hans store talent som romancekomponist.
I 1852 drog Peter Heise til Leipzig for at studere hos den berømte musikteoretiker Moritz Hauptmann. Ved hjemkomsten året efter kunne han så selv praktisere som musiklærer i København. Han blev også dirigent for Studenter-Sangforeningen, og han komponerede i den sammenhæng en ruskantate til tekst af Hostrup og Richardt. Samtidig modtog han vejledning som komponist hos Niels W. Gade, der ud over at være den højt ansete komponist var leder af Musikforeningen. I 1858 fik Heise ansættelse som organist i Sorø og sanglærer ved akademiet, og året efter kunne han gifte sig med Ville Hage, en datter af storkøbmanden, konsul Alfred Hage. Han beholdt sin stilling i Sorø indtil 1865, men var dog i stand til sammen med sin unge hustru at foretage en længere rejse til Rom i 1861-62. Det var her, han traf sammen med Bjørnstjerne Bjørnson, og den dramatiske scene Bergliot blev til. Senere rejser til Paris i 1865 og igen til Rom i 1867 og 1868-69 bidrog til at holde Heise i kontakt med det kulturelle miljø i Europa og dets dyrkelse af fortidens såvel som samtidens store. Blandt komponisterne var det J.S. Bach, Händel, Mozart, Schubert og Schumann, som han værdsatte højst, mens hans forhold til Wagners musik livet igennem forblev mere problematisk.
Siden begyndelsen af 1850'erne havde Heise fået udgivet små samlinger af romancer til tekster af bl.a. Oehlenschläger, Chr. Winther og Carsten Hauch, og i 1857 udkom Havfruens Sange til B.S. Ingemanns digte. Disse udgivelser havde skaffet ham et ry som komponist og som indsigtsfuld og forstående læser af den bedste danske lyrik, og selv om han også komponerede andet, f.eks. en ouverture til Carsten Hauchs tragedie Marsk Stig (opført 1858 i Musikforeningen), blev det da vokalmusikken, hans romancer og sange, hans kor og kantater, der især gjorde ham kendt.
Men ikke kun den lyriske vokalmusik. Heises sange havde lydt fra Det Kgl. Teaters scene i Hostrups sangspil siden 1850, og tanken om at præstere noget større og mere sammenhængende må fra tid til anden have meldt sig hos ham. I 1860'erne samarbejdede han med Henrik Hertz om syngestykket Paschaens Datter, der kom op på teateret i 1869. Det blev dog ikke nogen stor succes. Langt bedre gik det med Ernst v. d. Reckes lyriske drama Bertran de Born, der blev opført første gang i 1873, og hvortil Heise havde komponeret syv sange. Men med operaen Drot og Marsk, som Heise komponerede i samarbejde med vennen Chr. Richardt, og som første gang gik over scenen 25/9 1878, blev der skabt et mesterværk, der den dag i dag hører til Den Jyske Opera og Det Kgl. Teaters repertoire og af mange betragtes som den betydeligste danske opera fra det 19. århundrede.
Arbejdet med de dramatiske værker bremsede dog ikke Heises produktivitet på andre områder. Til Københavns andet musikalske kulturcentrum, Musikfor¬e¬ning¬en, skrev han således korværket Efteraars¬stor¬me¬ne (1860) og en symfoni i d-mol (1865, opført 1868), samt de to værker, der foreligger her: Tornerose og sangscenen Bergliot. Desuden blev mange af hans romancer og sange, der havde større format end de borgerlige musikstuer kunne bære, opført ved Musikforeningens koncerter.
Heise døde den 12. november 1879. Hans sidste arbejde blev sangcyklusen Dyvekes Sange, måske efter Schumanns forbillede, til tekster af Holger Drach¬mann. Som romancekomponist kom han til at fortsætte en tradition, der var grundlagt ved århundredets begyndelse af C.E.F. Weyse og fortsat af komponister som J.P.E. Hartmann og Henrik Rung. Den blev efter Heise ført videre af bl.a. P.E. Lange-Müller.

Tornerose (DF/Heise 96)
Udgangspunktet for Chr. Richards tekst til Tornerose er brødrene Grimms eventyr om prinsessen, der af en ond fe dømmes til 100 års søvn i sit slot, bevogtet af edderkoppespind og tornede roser, men som derefter befries af den modige prins. Chr. Richardt har givet historien en særlig drejning ved at udelade feen og hendes dom og koncentrere sig om befrielsen.
Værket åbnes med et kor, der skildrer det mystiske sceneri omkring borgen i skoven, hvor Tornerose sover. Eneboerens bøn bringer os nærmere den egentlige handling, navnlig da han hører stemmer fra skoven. Et lystigt kor af ubekymrede unge mænd danner kontrast til indledningen, idet de nærmer sig, fast besluttet på at vække og befri prinsessen. En af dem skiller sig ud fra skaren, en kongesøn, der præsenterer sig i romancen "Så langt jeg kan mindes, drømte jeg om dig". Han er også den eneste, der ikke afviser den gamle eneboer, som advarer de unge mod deres forehavende. Eremitten, hvis rolige melodier er ledsaget af højtidelige blæserklange, belærer ham om, at kraft og våben vil være uden virkning, kun "tro og kærlighed" vil kunne bringe ham til målet. Mens skaren af unge mennesker drager bort, synger kongesønnen sin anden romance "Gamle, se, dit øje tykkes mig et klaret visdomsvæld!". Eneboeren rækker ham en harpe, der skal hjælpe ham, hvis han har det rette sind til at bruge den. Det viser han, at han har, ved at akkompagnere sig selv med den i en ny strofe af romancen.
I det fjerne høres, hvor ilde det går skaren af de unge, som vil trænge ind i borgen. I et kort kor hører man, hvordan de såres af rosernes torne, så de må falde sovende om. Kun kongesønnen, som har givet afkald på sit blanke våben, kan gøre sig håb om at overvinde vanskelighederne. Værkets første del slutter med et kor, hvor eneboerne sender ham på vej med deres velsignelse.
Anden del beskriver nu kongesønnens kamp mod de onde ånder, der bevogter slottet. Han udtrykker sig i smukke romancer til sit strengespil, mens det gradvis går op for ånderne, der også kun langsomt vækkes, at han er en farlig fjende. I et ophidset kor slynger de deres forbandelser imod ham, mens han svarer dem med den lille vise "Altid frejdig, når du går". Dog ikke på Weyses melodi, som teksten i andre sammenhæn

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Optaget i Helsingborg Koncertsal 26.-29. maj og 18.-19. oktober 1999

Producere: Maibritt Sune Andersen og Peter Grønlund
Teknik og redigering: Hans Nielsen og Maibritt Sune Andersen (Focus Recording)

Tekstnoter: Carsten E. Hatting

Forsidebillede: Christine Løvmand (1803-1872): "Rosentræ omgivet af passionsblomster og fuchsia"

Indspilning er støttet af Dansk Kor Forbund, Dansk Kapelmesterforening, Augustinus Fonden og Solistforbundet af 1921

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.554967

Stregkode: 636943496725

Udgivelsesdato: August 2000

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

"The music is lovingly performed, and the richly recorded sound has considerable sonic depth, typical of many dacapo recordings. Remommended for 19th century romaticists" (Classics Today) [Læs hele anmeldelsen]

"Auch in diesem Werk überzeugen die Solisten, Michael Kristensen als Königssohn und Helle Carlotte Pedersen als Dornröschen, ebenso wie die Helsingborger Sinfoniker und der Canzone-Chor" ***** (Fono Forum)


A CC Music Store Solution