Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

The song I'll never sing - værker for accordeon

Kasper Rofelt

The song I'll never sing - værker for accordeon

MYTHOS, Bjarke Mogensen, Kasper Rofelt, Christina Åstrand, Toke Møldrup

Denne CD er frugten af et enestående samarbejde mellem den unge danske komponist Kasper Rofelt (f. 1982) og accordeonisten Bjarke Mogensen. CD'en byder på både solo- og kammerværker med et væld af musikalske karakterer og udtryk - fra de intime Nightsongs til det farverige Lysfald; fra det atmosfæriske Charybdis for accordeonduoen MYTHOS til de virtuose Concert Studies og det udtryksfulde titelværk The Song I'll never Sing, som Bjarke Mogensen her præsenterer i selskab med violinisten Christina Åstrand.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
  • FLAC 24bit 44.1kHz
    89,0035,60 kr.
    Studio Master
    €4.78 / $5.2 / £4.07
    Køb
"På denne portræt-cd sendes akkordeon-vindene af sted i alle retninger, og der væltes uafbrudt mure, så spillerummet flot udvider sig."
Jens Povlsen, Morgenavisen Jyllands-Posten
"Denne cd udstiller en smuk balance mellem det teknisk virtuose, indbygget i kompositionerne, og det udadvendte kunstneriske."
Poul Lund, Bornholms Tidende
Du behøver ingen kendskab til harmonika for at forstå Mogensens virtuositet
David Denton, David's Review Corner
Total runtime: 
68 min.

UDFLUGT I DE UENDELIGE MULIGHEDER

af Bjarke Mogensen

For en accordeonist kan det virke ligeså naturligt at arbejde med musik af en nulevende komponist, som når en pianist arbejder med Beethoven eller Brahms. Accordeonet er et ungt instrument og har stadig en mangel på originalrepertoire og et stort behov for at udvikle nye udtryk og klange. Derfor er det fantastisk at arbejde med en nysgerrig sjæl som komponisten Kasper Rofelt, der har lyst til at tage på udflugt i de nærmest uendelige og stadig uudforskede musikalske muligheder, der ligger i accordeonet.

Inspireret af nyere værker af bla. Per Nørgård, Kalevi Aho og Sofia Gubaidulina har Kasper Rofelt fundet en unik tilgang til instrumentet. Et spænd fra det atmosfæriske Charybdis til den effektfulde og farverige Lysfald viser tydeligt en komponist med et fuldt udviklet personligt tonesprog. En tredje dimension er repræsenteret i Twisted Tango, hvor elementer fra diverterende musik leder tankerne hen på komponister som Astor Piazzolla og Jacob Gade.

I 2008 bad jeg Kasper Rofelt om at skrive en samling værker for accordeon, der kunne sammenlignes med Ligetis banebrydende måde at bruge klaveret på i hans tekniske og musikalske øvelser over en enkelt musikalsk idé. Samlingen Concert Studies udnytter accordeonets tekniske muligheder på et helt nyt niveau af virtuositet, og Kasper Rofelt leder bevidst vores ører hen mod et univers, der refererer til Ligetis Etudes pour piano.

Det er en fornøjelse at kunne præsentere en cd, der indeholder så forskellige musikalske karakterer og udtryk. For mig personligt har det været en teknisk krævende, men givende udfordring at gå i dybden med værkerne, og jeg håber, at de vil blive et velkomment bidrag til accordeonisters repertoire.

Jeg ønsker lytteren god rejse ind i Kasper Rofelts fascinerende musikalske lydunivers tilegnet det moderne klassiske accordeon!

Bjarke Mogensen, 2012

KASPER ROFELT

Kasper Rofelts (f. 1982) første offentliggjorte værk er Distruzione una sinfonia, som han færdiggjorde i en alder af 22 år, men musikken har fulgt ham længe før. Allerede inden han blev sproglig student fra N. Zahles Gymnasium i 2001, hvor han fik uropført en del af sine ungdomsværker, studerede han musik hos en række musikpersonligheder. Dette gælder blandt andre Karsten Fundal (komposition, teori), Jørn Jørkov (direktion) og Søren Gleerup (orgel).
Værkerne fra denne tid er stilistisk søgende og hører ikke til blandt de værker, han selv betragter som en del af sit autoriserede værkkorpus, selvom de indeholder en del af karakteristiske træk, som senere kom til blive hans musikalske fingeraftryk. Dette gælder blandt andet tankegangen omkring associativ tonalitet og den melodiske tænkemåde.

Efter gymnasiet uddannede han sig i komposition og musikteori på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med blandt andre Bent Sørensen og Niels Rosing-Schow som i hovedfagslærere. Desuden også studier hos Per Nørgård fra 2006- 2010 ved siden af konservatoriet.

Denne periode blev yderst produktiv og han skrev en stor mængde værker for mange forskellige typer af instrumentbesætninger og i mange genrer. Blandt hovedværker fra denne periode bør nævnes accordeonkoncerten Shadow Phases (2007/2009), Lysfald (2008) for accordion og cello, Saxophone concerto in four miniatures (2009) for saxofon og kammerensemble og Symfoni nr. 1 (2009-2010) for stort symfoniorkester.

En lange række soloværker fra samme periode vidner om hans måde at ud-nytte de instrumenttekniske muligheder på, mens de på samme tid er typiske for hans stil og er således vigtige at få nævnt: Das Diaphorische (2006) for traversfløjte, Circulaire 1 (2006) og Shadow Pieces (2007) for accordeon, Études pour le piano (2008- ), Sérénade pour Ionesco (2009) for harpe, Nebulous Toccata (2009) for guitar, Epanalepsis (2009) for orgel og Entourage (2010) for blokfløjte.

Han har selv nævnt, at klang og teknisk er så vigtige aspekter for hans måde at forme musikken på, at de i langt de fleste tilfælde ikke kan adskilles fra værket. Tager man et værk som fx Nebulous Toccata for guitar, er guitarens natur (klang, instrumentteknik og udtryk f.eks.) tænkt så meget ind i værket, at det ikke giver mening at transkribere dette værk for andre instrumenter, da en transkription vil ødelægge dets grundlæggende idé og særegne udtryk.

Enkelte værker findes dog i flere versioner, men så er det enten, fordi de er omarbejdet med særligt henblik på idiomatikken i nye instrumentbesætning. Dette gælder f.eks. Nightsong (oprindeligt for klaver), der findes i en mængde forskellige versioner, som alle tager udgangspunkt i de implicerede instrumenters specielle tekniske og klanglige muligheder. Dette medfører, at musikken kun kan udføres på de givne instrumenter. Eller også er det, fordi den transkriberede musik er baseret så meget på tonehøjder snarere end klang og instrumentteknik, at en transkription ikke vil ændre afgørende på grundidéen. Dette er dog i langt de fleste tilfælde undtagelsen.

www.kasperrofelt.dk

VÆRKER MED ACCORDEON

af Kasper Rofelt

For en komponist er det en sand gave, når man møder musikere, der er parate til at indgå i et tæt samarbejde. Der er ikke skyggen af tvivl om, at min produktion nok havde set en hel del anderledes ud i dag, hvis ikke jeg i 2006 havde mødt Bjarke Mogensen. I vores samarbejde har vi har afprøvet en masse idéer, og det har været meget tilfredsstillende. Især fordi vi har arbejdet sammen over en længere årrække og har haft mulighed for at vende tilbage til værkerne for at finpudse detaljerne.

Denne cd kan ses som et tværsnit gennem min hidtidige produktion. Værkerne er ret forskellige, fordi de knytter sig til forskellige stilistiske retninger inden for min musik. Der er langt fra universet i Shadow Pieces og de to Night Songs til Lysfald og koncert-etuderne. Hvor Shadow Pieces tager afsæt i accordeonkoncerten Shadow Phases' lyriske verden, har jeg i Lysfald arbejdet med en meget direkte form for råhed og virtuositet. Shadow Pieces prøver at antyde mere end det, vi umiddelbart hører, hvorimod Lysfald og koncertstudierne er tænkt som abstrakt musik og appellerer, synes jeg, til lytterens sansning på en mere direkte måde.

Shadow Pieces
Shadow Pieces (2007) er en samling af fire stykker, hvoraf Midnight, Twilight Toccata og Twisted Tango er indspillet i denne omgang. Stykkerne er skrevet på opfordring fra Bjarke efter han havde uropført min accordeonkoncert Shadow Phases.

Det musikalske materiale stammer fra accordeonkoncerten, men skyggestykkerne" er selvstændige værker uden hensyntagen til hvordan materialet anvendes i koncerten. Fælles er dog dyrkelsen af en klanglig mørkfarvning af musikken, der udgør "skyggerne".

Midnight er billedet af et forelsket menneske, der vågner op ved midnat og ikke kan sove, fordi han tænker på sin elskede. I starten er det ret drømmende, men bliver efterhånden mere passioneret.

Twilight Toccata er en frit formet sats, som indeholder vigtigt materiale fra især sidste sats af Shadow Phases. Accordeonisten får i rigt mål lejlighed til at demonstrere sine -tekniske og musikalske færdigheder i denne virtuose tour de force. Værket indeholder for øvrigt et venligt nik til Sofia Gubaidulinas værk De profundis, som hører til blandt mine favoritværker for accordeon.

Twisted Tango er baseret på et dansant, men metrisk omskifteligt tema fra solokadencen i accordeonkoncertens anden sats. I denne forbindelse antager det mange forskellige skikkelser og bliver bla. omdannet til begsorte, vibrerende skyer i instrumentets dybe register og til lange guirlander af toner, der blot er skygger af det oprindelige tema.

La canción que nunca diré
Dette korte stykke fra 2009 er en bearbejdelse af en af mine tre Lorca-sange fra 2008 for tenor og accordeon.
Lorcas lyrik har altid betydet meget for mig. Jeg synes den afspejler det menneskelige følelsesliv på en meget præcis måde, og de farverige metaforer appellerer kraftigt til min fantasi, hvilket forhåbentligt er tydeligt i denne lille sang for to musikere, hvor jeg har prøvet at indfange digtets stemning.

Titlen stammer fra digtet Verlaine. Første strofe lyder:

La canción,
que nunca diré,
se ha dormido en mis labios.
La canción,
que nunca diré.

Sangen
som jeg aldrig vil synge
blev tavs på mine læber
Sangen
som jeg aldrig vil synge

Nightsong 1 & 2
Mine Nightsongs (2008-09) udgør efterhånden en længere værkrække, baseret på en firstemmig koralsats, der dukkede færdig op i mit hoved en morgen i 2008. Stykkerne er særegne i kraft af deres forskellige behandling af det samme materiale, selv om grundstemningen i den oprindelige koralsats er forsøgt bevaret.

I begyndelsen af udgaven for cello og accordeon (Nightsong 1) har jeg forsøgt blot at antyde den oprindelige musik. Luftigt præsenteres løse fragmenter af Nightsong-melodien med vekslende modstemmer. Koralsatsen bliver dog stadig mere tydelig, indtil den dukker op i sin mest udbyggede version godt 2/3 henne i stykket, hvorefter den går i opløsning igen.

Jeg kan godt lide min kompositionslærer Bent Sørensens beskrivelse af dette stykke som en sats, der er sænket ned i vand. Gradvist nærmer den sig overfladen og dermed genkendeligheden, hvorefter den endelig kommer op i fri luft og viser alle sine detaljer, inden den synker tilbage i vandet igen og forvrænges på ny.

Nightsong 2 er anderledes: Violinen og accordeonet mediterer over forskellige harmoniske og rytmiske elementer i koralsatsen og skaber grobund for en række variationer, som viser nye aspekter af en ellers velkendt musik.

Tre koncertstudier
Disse tre koncertstudier er taget fra 1. bog af Concert studies for classical accordion (2008-2009). De er alle kendetegnet ved en ekstrem virtuositet, der har til hensigt at demonstrere de tekniske såvel som de klanglige muligheder på instrumentet.

Jeg havde næppe skrevet dem, hvis jeg ikke havde haft mulighed for at få dem spillet af en så begavet accordeonist som Bjarke. Etuderne stiller ekstreme krav til musikerens udholdenhed og kræver samtidig teknisk frihed nok til at blive formet musikalsk, så de kan blive til mere end bare "show-off-stykker". Det forløser Bjarke til fulde.

Den første etude har betegnelsen Presto capriccioso og er en tour de force udi springende accorder. Deres komplekse harmoniske baggrund bliver efterhånden mere forenklet, og det, der før var sammenhængende accorder, bliver brudt op til lange kæder af toner. Man kan sige, at accorderne strækkes ud i tid og bliver til en anden type musik. Det kan høres i anden del af etuden, hvor tonerepetitioner og skiftende taktarter præger nodebilledet.

Den anden etudes udfordring ligger i at bevare et flydende tempo trods de vekslende teksturer, der sætter fingrene på en hård prøve. Musikeren bliver bl.a. bedt om at udføre accelerationer, kompleks flerstemmighed og lange legatoforløb, som skal fastholdes på en naturlig måde i forhold til det overordnede flow.

Den tredje etude er meget statisk i sit udtryk, men forstyrres af hurtige tone-kæder og vibrationer af nærmest elektrisk karakter. For musikeren handler det om at holde hovedet koldt, mens modstridende rytmiske fornemmelser veksler gennem hele etuden.

Etuderne er tilegnet Bjarke Mogensen.

Charybdis
Charybdis er i den græske mytologi en malstrøm, som Odysseus skal passere undervejs på sin lange sejlads. Dette værk fra 2010 for to accordeoner er en abstrakt beskrivelse af selve Charybdis snarere end handlingen i Odysséen. Musikkens forskellige elementer synes at flyde rundt som drevet af en usynlig strøm, der til at begynde med er ganske rolig, men efterhånden tager til i styrke og vokser sig større, indtil den igen falder til ro i værkets slutning.

Denne malstrøm er ifølge mytologien nærmest umulig at undslippe, så man er prisgivet, hvis man først er fanget i den. Til gengæld er man nødt til at sejle tæt forbi klippen hvor monsteret Skylla bor, hvis man vil undgå Charybdis - og altså risikerer man at blive fortæret i stedet for at drukne. Odysseus valgte at sejle uden om Charybdis, men mistede ved denne manøvre en del af sit mandskab til Skyllas glubende appetit.

Lysfald
I Lysfald (2008) for cello og accordeon har jeg arbejdet ud fra forestillingen om en kamp mellem lys og mørke. De indledende, dystre accorder afføder en modverden af lys, der tager over efterhånden som værket skrider frem, indtil vi slutter i en lysere og mere transparent verden. Musikerne står midt i kampen, og deres musik består af lige dele lys og mørke.

Splittelse, dramatik og intensitet er de grundlæggende udtryk. Værket er inspireret af nogle mørke, regntunge skyer, som jeg så enkelte solstråler trænge igennem. Det var nærmest muligt at iagttage lysets rejse ned til jorden med det blotte øje, fordi luften var fuld af fugt og støv.

Værket er skrevet til Bjarke Mogensen og Toke Møldrup.

Release date: 
februar 2012
Cat. No.: 
8.226564
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943656426
Track count: 
11

Credits

Indspillet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium d. 24. og 28. maj 2010, 5. september og 28. november 2011
Producer: Jesper Andersen
Teknik: Jonas Jensen
Redigering: Jesper Andersen og Jonas Jensen
Mastering: Jonas Jensen

Coverbillede: Grant W. Goodge
Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition·S, www.edition-s.dk

Dacapo Records takker Solistforeningen af 1921, KODA's kollektive båndmidler og Dansk Komponist Forening/KODA's fond for sociale og kulturelle formål for økonomisk støtte til produktionen

Demme CD er blevet indspillet i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

randomness