English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Peter Heise

Tornerose


Stephen Milling, bas
Canzone-Koret
Helsingborg Symfoniorkester
Michael Kristensen, tenor
Helle Charlotte Pedersen, sopran
Frans Rasmussen, dirigent
Marianne Rørholm, mezzosopran

Peter Arnold Heise, komponist

Om:
Heise holds a place of honour in the pantheon of Danish music for his "romances" and for the national opera Drot og Marsk (King and Marshal). It is often overlooked that Heise was an internationally oriented composer, and that he also composed a symphony and a score of outstanding chamber works and concert pieces as Bergliot and Tornerose. In Heise's several hundred romances melody, harmony, accompaniment and the choice of texts together reach the zenith of this genre in Denmark. He died far too early at the age of 49. If Heise's romances had been written to German texts, he would have been sure of international fame.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Tornerose (The Sleeping Beauty) (1873)
Dramatic poem by Christian Richardt for solo voices and orchestra
1

Introduction: 'I borgen hist hun hviler'

5:20 Play $2.10
2

No. 1: 'Til bøn enhver, hvem klokkens lyd har vakt af nattens hvile' (An Old Hermit)

2:01 Play $1.40
3

No. 2: 'Jeg hører stemmer hist fra skoven' (The Old Hermit)

4:06 Play $1.40
4

No. 3: 'Sa langt jeg kan mindes, drømte jeg om dig' (The Prince, The Old Hermit)

6:24 Play $2.10
5

No. 4: 'Gamle, se, dit øje tykkes mig et klaret visdomsvæld' (The Old Hermit, The Prince)

4:21 Play $1.40
6

No. 5: 'Men du - har du mod til at kaste dit blinkende sværd?' (The Old Hermit, The Prince)

3:22 Play $1.40
7

II. At the Briar Castle: No. 6: 'Nu er jeg ene med min skjulte fjende' (The Prince, Briar Rose)

11:06 Play $2.80
8

II. At the Briar Castle: No. 7: 'Strålende sol, hvor var du så længe?'

6:13 Play $2.10
9

II. At the Briar Castle: No. 8: 'Alle mine duer, vågner, vågner' (Briar Rose, The Prince, The Old Hermit

5:56 Play $2.10
Bergliot (1866)
'Digt af Bjørnstjerne Bjørnson for mezzo-sopran og orkester
10

No. 1 I dag Kong Harald må holde tingfred

2:04 Play $1.40
11

No. 2 Hvor sandet hvirvler ned over vejen!

2:11 Play $1.40
12

No. 3 Kør frem med karmen

1:24 Play $1.40
13

No. 4 Kæden sig sprænger

3:10 Play $1.40
14

No. 5 Falden er herligste hodvding i Norden

3:43 Play $1.40
15

No. 6 Op! Op! Bondemænd! Han er falden!

3:21 Play $1.40
16

No. 7 O bønder, hør mig, min husbond er falden

3:26 Play $1.40
17

No. 8 Læg ham på karmen, ham og sønnen!

5:24 Play $2.10
Total spilletid  74 minutes
Peter Arnold Heise

Komponisten Peter Heise blev født den 11. februar 1830 som den femte søn i en anset embedsmandsfamilie i København. Moderen døde ved hans fødsel. Som barn har han nok holdt af musik, han skal have haft en smuk sangstemme og spillede også lidt klaver. Efter endt skolegang i Borgerdydskolen begyndte han imidlertid, som faderen ønskede, at studere jura på universitetet med det formål at gøre karriere som embedsmand. Samtidig tog han ivrigt del i det akademiske liv i Studenterforeningen og sluttede sig her til en kreds, der foruden en del andre senere berømtheder omfattede digteren Christian Richardt. Ham havde Heise kendt allerede fra skoletiden, og med ham sluttede han et venskab, der kom til at vare livet igennem.


Men da han i 1848 havde taget filosofikum bestemte han sig alligevel for at forlade juraen til fordel for musikken. Som lærer valgte han komponisten og organisten A.P. Berggreen. Studenterforeningen, som han ikke forlod, bød ham bl.a. med dens studenterkomedier rige muligheder for at udfolde sine anlæg. Desuden komponerede han melodier til nogle af Jens Chr. Hostrups sangspil. Allerede her mærkes hans store talent som romancekomponist.

 

I 1852 drog Peter Heise til Leipzig for at studere hos den berømte musikteoretiker Moritz Hauptmann. Ved hjemkomsten året efter kunne han så selv praktisere som musiklærer i København. Han blev også dirigent for Studenter-Sangforeningen, og han komponerede i den sammenhæng en ruskantate til tekst af Hostrup og Richardt. Samtidig modtog han vejledning som komponist hos Niels W. Gade, der ud over at være den højt ansete komponist var leder af Musikforeningen. I 1858 fik Heise ansættelse som organist i Sorø og sanglærer ved akademiet, og året efter kunne han gifte sig med Ville Hage, en datter af storkøbmanden, konsul Alfred Hage. Han beholdt sin stilling i Sorø indtil 1865, men var dog i stand til sammen med sin unge hustru at foretage en længere rejse til Rom i 1861-62. Det var her, han traf sammen med Bjørnstjerne Bjørnson, og den dramatiske scene Bergliot blev til. Senere rejser til Paris i 1865 og igen til Rom i 1867 og 1868-69 bidrog til at holde Heise i kontakt med det kulturelle miljø i Europa og dets dyrkelse af fortidens såvel som samtidens store. Blandt komponisterne var det J.S. Bach, Händel, Mozart, Schubert og Schumann, som han værdsatte højst, mens hans forhold til Wagners musik livet igennem forblev mere problematisk.
Siden begyndelsen af 1850'erne havde Heise fået udgivet små samlinger af romancer til tekster af bl.a. Oehlenschläger, Chr. Winther og Carsten Hauch, og i 1857 udkom Havfruens Sange til B.S. Ingemanns digte. Disse udgivelser havde skaffet ham et ry som komponist og som indsigtsfuld og forstående læser af den bedste danske lyrik, og selv om han også komponerede andet, f.eks. en ouverture til Carsten Hauchs tragedie Marsk Stig (opført 1858 i Musikforeningen), blev det da vokalmusikken, hans romancer og sange, hans kor og kantater, der især gjorde ham kendt.


Men ikke kun den lyriske vokalmusik. Heises sange havde lydt fra Det Kgl. Teaters scene i Hostrups sangspil siden 1850, og tanken om at præstere noget større og mere sammenhængende må fra tid til anden have meldt sig hos ham. I 1860'erne samarbejdede han med Henrik Hertz om syngestykket Paschaens Datter, der kom op på teateret i 1869. Det blev dog ikke nogen stor succes. Langt bedre gik det med Ernst v. d. Reckes lyriske drama Bertran de Born, der blev opført første gang i 1873, og hvortil Heise havde komponeret syv sange. Men med operaen Drot og Marsk, som Heise komponerede i samarbejde med vennen Chr. Richardt, og som første gang gik over scenen 25/9 1878, blev der skabt et mesterværk, der den dag i dag hører til Det Kgl. Teaters repertoire og af mange betragtes som den betydeligste danske opera fra det 19. århundrede.


Arbejdet med de dramatiske værker bremsede dog ikke Heises produktivitet på andre områder. Til Københavns andet musikalske kulturcentrum, Musikforeningen, skrev han således korværket Efteraars¬stor¬me¬ne (1860) og en symfoni i d-mol (1865, opført 1868), samt de to værker, der foreligger her: Tornerose og sangscenen Bergliot. Desuden blev mange af hans romancer og sange, der havde større format end de borgerlige musikstuer kunne bære, opført ved Musikforeningens koncerter.


Heise døde den 12. november 1879. Hans sidste arbejde blev sangcyklusen Dyvekes Sange, måske efter Schumanns forbillede, til tekster af Holger Drach¬mann. Som romancekomponist kom han til at fortsætte en tradition, der var grundlagt ved århundredets begyndelse af C.E.F. Weyse og fortsat af komponister som J.P.E. Hartmann og Henrik Rung. Den blev efter Heise ført videre af bl.a. P.E. Lange-Müller.


Tornerose (DF/Heise 96)
Udgangspunktet for Chr. Richards tekst til Tornerose er brødrene Grimms eventyr om prinsessen, der af en ond fe dømmes til 100 års søvn i sit slot, bevogtet af edderkoppespind og tornede roser, men som derefter befries af den modige prins. Chr. Richardt har givet historien en særlig drejning ved at udelade feen og hendes dom og koncentrere sig om befrielsen.


Værket åbnes med et kor, der skildrer det mystiske sceneri omkring borgen i skoven, hvor Tornerose sover. Eneboerens bøn bringer os nærmere den egentlige handling, navnlig da han hører stemmer fra skoven. Et lystigt kor af ubekymrede unge mænd danner kontrast til indledningen, idet de nærmer sig, fast besluttet på at vække og befri prinsessen. En af dem skiller sig ud fra skaren, en kongesøn, der præsenterer sig i romancen "Så langt jeg kan mindes, drømte jeg om dig". Han er også den eneste, der ikke afviser den gamle eneboer, som advarer de unge mod deres forehavende. Eremitten, hvis rolige melodier er ledsaget af højtidelige blæserklange, belærer ham om, at kraft og våben vil være uden virkning, kun "tro og kærlighed" vil kunne bringe ham til målet. Mens skaren af unge mennesker drager bort, synger kongesønnen sin anden romance "Gamle, se, dit øje tykkes mig et klaret visdomsvæld!". Eneboeren rækker ham en harpe, der skal hjælpe ham, hvis han har det rette sind til at bruge den. Det viser han, at han har, ved at akkompagnere sig selv med den i en ny strofe af romancen.


I det fjerne høres, hvor ilde det går skaren af de unge, som vil trænge ind i borgen. I et kort kor hører man, hvordan de såres af rosernes torne, så de må falde sovende om. Kun kongesønnen, som har givet afkald på sit blanke våben, kan gøre sig håb om at overvinde vanskelighederne. Værkets første del slutter med et kor, hvor eneboerne sender ham på vej med deres velsignelse.


Anden del beskriver nu kongesønnens kamp mod de onde ånder, der bevogter slottet. Han udtrykker sig i smukke romancer til sit strengespil, mens det gradvis går op for ånderne, der også kun langsomt vækkes, at han er en farlig fjende. I et ophidset kor slynger de deres forbandelser imod ham, mens han svarer dem med den lille vise "Altid frejdig, når du går". Dog ikke på Weyses melodi, som teksten i an

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded in the Helsingborg Concert Hall on 26-29 May and 18-19 October 1999

Recording producer: Maibritt Sune Andersen
Executive producer: Peter Grønlund
Sound engineer: Hans Nielsen, Focus Recording
Editing engineer: Maibritt Sune Andersen

Cover picture: Christine Løvmand (1803-1872): "Rosentræ omgivet af passionsblomster og fuchsia"

dacapo acknowledges, with gratitude, the financial support of Dansk Kor Forbund, Dansk Kapelmesterforening, Augustinus Fonden and Solistforbundet af 1921

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224132

Stregkode: 730099983228

Udgivelsesdato: July 2000

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

"The music is lovingly performed, and the richly recorded sound has considerable sonic depth, typical of many dacapo recordings. Remommended for 19th century romaticists" (Classics Today) [Read full review]

"Auch in diesem Werk überzeugen die Solisten, Michael Kristensen als Königssohn und Helle Carlotte Pedersen als Dornröschen, ebenso wie die Helsingborger Sinfoniker und der Canzone-Chor" ***** (Fono Forum)


A CC Music Store Solution