Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

The Natural World of Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Pelle Gudmundsen-Holmgreen

The Natural World of Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Paul Hillier, Ars Nova Copenhagen

For Pelle Gudmundsen-Holmgreen (f. 1932) er enkelheden en leveregel. I sin musik har han udviklet enkelheden til et sprog med uventede modsætninger, hvor provokation lever side om side med renfærdighed, kynisme og ekstase. Denne indspilning af Gudmundsen-Holmgreens betydeligste korværker med Ars Nova Copenhagen og dirigent Paul Hillier viser den danske komponist som en absolut ener, der har bidraget markant til kormusikkens internationale repertoire samtidig med, at han har formået at give udtryk for verden på sin helt egen måde.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
"Imponerende at én komponist rummer så mange verdener."
Christine Christiansen, Klassisk
"Ars Nova Copenhagens fortolkninger er sublime, teksterne smælder, skønsangen fryder, stemmerne udnyttes til det umulige."
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"Umiddelbart fængende melodier gør dette værk til en nydelse ... Det skal høres."
Jakob Holm, Kristeligt Dagblad
"Reveals itself as of extreme beauty."
Peter Grahame Woolf, Musical Pointers
"Man får fornemmelsen af, at kormusikken er helt central for Gudmundsen-Holmgreen - at han bliver rigtig skarp af at skulle forholde sig til ordene."
Henrik Friis, Politiken
"Destacan, como siempre, un gran equilibrio y una nitidez extraordinaria. Paul Hillier extrae de ellos todo el jugo y aporta su experiencia en un disco para recordar."
Jordi Abelló, Ritmo
"Pelle Gudmundsen-Holmgreen's music is a clever exercise in Danish Modern."
Philip Greenfield, American Record Guide
"Les Trois scenes esquissent un monde exuberant, imprévisible, plein d'humour, qui s'ouvre sur des rues animées, traverse un bois où chantent les oiseaux"
Benoît Fauchet, Diapason
"Ars Nova's sound is rarefied and superbly focused...This is music of rare skill and beauty, magnificently sung...don't hesitate."
Dan Morgan, MusicWeb International
"Highly recommended; Gudmundsen-Holmgreen’s astonishing music commands the attention of anyone interested in contemporary choral music."
Stephen Eddins, Allmusic.com
"très beau."
Aboud Chahil, Espace.mu
Total runtime: 
71 min.
Klarhed og et mylder af spørgsmålstegn

Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik er fuld af sammenstød: Lakoniske iagttagelser mod anarkistiske provokationer. Barnlig forundring møder kyniske kommentarer. Klichéer møder originalitet. Ekstase forenes med askese. Sådan har Gudmundsen-Holmgreens musik været i over et halvt århundrede, og roen er ikke faldet over ham med alderen – heldigvis!

Gudmundsen-Holmgreens ret få vokalværker er blevet til i perioder, dels sidst i 1960’erne og dels i årene efter 2000. Alligevel repræsenterer vokalmusikken ham på glim-rende måde, fordi den i en række meget veloplagte værker viser hans uforvekslelige stemme.

I begyndelsen af 1960’erne havde Pelle Gudmundsen-Holmgreen dyrket den meget komplekse musik af Stockhausen, Boulez og Ligeti, men få år senere bevægede han sig i retning af en meget mere forenklet udtryksmåde. Det klassiske eksempel er Konstateringer fra 1969, et genialt nøgleværk fra “den ny enkelhed”, som denne danske afart af minimalismen er blevet kaldt. Konstateringer bruger et konkret digt af Hans-Jørgen -Nielsen og sætter det i musik med tilsvarende systematik.

Hvert vers består af de samme få navneord, der forskydes en tak fra vers til vers. Pelle Gudmundsen-Holmgreen tildeler hvert ord en eller to faste toner, som bibeholdes lige meget hvornår ordet dukker op. Den første gennemsyngning af ordrækken er unison og fungerer derfor som stykkets melodiske kode. I de følgende fem vers bliver forskellige meloditoner “hængende” og danner en slags flerstemmighed, uden at det ændrer den faste melodik. Det giver et fuldstændig objektivt udtryk, der fører direkte til digtets konklusion: “Jeg konstaterer – det er det hele”.

Året efter fulgte samlingen Eksempler, der er netop hvad titlen lover: Småbidder af muligheder og teknikker. Teksterne er af tre unge digtere fra tiden, og samlingen er med Gudmundsen-Holmgreens ord “eksempler på hvordan en generation udtrykker sig og eksempler på udnyttelsen af et stærkt begrænset tonemateriale. Tre forskellige digtere i samme lille rum”.

Det første stykke i Eksempler er et godt eksempel (!): Teksten spejler sig om en midterakse, om hvilken beskrivelsen af “hun” og “han” (i en tidstypisk hyldest til ligestillingen) danner en symmetri. Musikken følger digtets opbygning tæt, så herrestemmerne synger om “hende”, hvorefter damestemmerne synger om “ham” i en bevægelse, der går fra tonekønnet mol til tonekønnet dur. Som i de andre stykker foretager stemmerne kun minimale bevægelser, centreret omkring tonen D. Udsættelserne er helt tekstnære, og fraseringerne falder på plads ved en naturlig, ikke-kunstnerisk diktion.

Enkelheden var radikal for sin tid, men historisk set kan man godt tale om enkelhed som et gennemgående træk ved dansk musik. Karskhed, ukunstlet attitude og et djærvt humør var plusord langt op i 1900-tallets danske musik, og de lever sit eget liv i Pelle Gudmundsen-Holmgreens værker. Enkelte gange har han taget traditionen helt bogstaveligt. I de 6 enkle danske sange, der har et søsterværk i en tilsvarende samling af kollegaen Ib Nørholm, er der en levende forbindelse til idealet om den folkelige “danske sang”.

”Hvis man skal gøre sig håb om at deltage i en eller anden form for bredere, folkelig, dansk sangskrivning er der kun én vej: At efterligne det velkendte”, forklarer Pelle Gudmundsen-Holmgreen. “Det begynder nogenlunde fornuftigt med Forårsnat af Tove Ditlevsen og går derefter jævnt ned ad bakke. Min sidste sang Det på billeder kan vel næppe kaldes en sang overhovedet, er snarere en indædt deklamation af Jess Ørnbos digt (der heller ikke just klinger af Dansk Guldalder). Men selve denne gradvise nedtoning af det sangbare er for mig en pointe, som afspejler udviklingen i poesien – og det danske sprog. Kun ENKELHEDEN består.”

I en alder, hvor andre begynder at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har Pelle Gudmundsen-Holmgreen udfoldet sig med stor vitalitet og fantasifuldhed. De tre længste værker på cd’en viser det tydeligt.

Three Stages fra 2003 er et overdådigt mesterværk, som med sin uortodokse blanding af barok humor, raffinementer og overraskende referencer kun kunne stamme fra Gudmundsen-Holmgreens pen.

“De tre stadier” er et begreb fra Kierkegaards filosofi – her er stadierne fordelt på tre “scenerier” (ordets anden betydning): En hektisk scene i byen, en eftertænksom scene i skoven, og i sidste “stadie” en sammensmeltning af de to verdener med det altomsluttende hav.

Det frydefulde kaos af rejekællinger, slag- og bandeord (både de ældre danske og nutidens populære engelsksprogede) i 1. sats er en grel modsætning til 2. sats, hvor renæssancemesteren Clément Janequins Le Chant des Oyseaux, suppleret af Pelle Gudmundsen-Holmgreen egen interesse for fuglestemmer og arven fra “den danske sang”, gør musikken til et sandt orgie af skovstemning. 3. sats fusionerer verdenerne helt konkret: Tre af de dybe stemmer synger node-tro deres stemmer fra 1. sats, og fire andre stemmer gentager på samme måde musikken af Janequin. Oven i dette hører man Shakespeares Sonet nr. LX, Like as the waves … som cantus firmus. Med en afvæbnende slutkommentar til dette portræt af livet forklarer Gudmundsen-Holmgreen: “Jeg har med disse tre satser forsøgt at bringe forskellige signaler sammen; både mennesker og dyr er jo uafbrudt i gang med at signalere.”

Gennem mange år har Pelle Gudmundsen-Holmgreen fundet inspiration hos forfatteren Samuel Beckett. En digter, han først er stødt på senere, er australieren Les Murray.

“Når man bliver glad for digte, er det ikke ganske indlysende at give sig til at synge dem. Det er på en måde synd. Det har jeg altid syntes (ikke meget vokal musik har jeg bag mig), – men man må også tage sig sammen, bryde egen indstuderet modvilje, egne vaner, idiosynkrasier, bekymringer, og Murrays digte kaldte virkelig på mig med deres både sarte og barske friskhed”, fortæller Gudmundsen-Holmgreen om Les Murray, hvis sprog han beskriver som “intet mindre end grænsesprængende, fantasifuldt, til tider fandenivoldsk. For mig altsammen så inspirerende”.

Fire madrigaler fra naturens verden fra 2001 er til tekster af Murray. “Teksterne er billeder, situationer fra – eller meditationer over – den naturlige, almindelige, oprindelige eller landlige verden”, kommenterer Pelle Gudmundsen-Holmgreen. “Les Murrays måde at nærme sig denne verden på har meget lidt med sentimental hjemstavnsnostalgi at gøre. Digtene emmer af djærvt opfattet virkelighed, i bunden en klar realisme, men i toppen – i selve formen – en abstrakt leg, et dristigt og frodigt digtersprog.

Digtene kaldte på musik. Jeg opgav gamle idiosynkrasier vedr. billedskabende effekter – og overgav mig til madrigalformen med dens særlige såkaldte “madrigalismer”, som f.eks. implicerer dyreimitationer. Dette kan især høres i Octave of Elephants.” – En meget beskeden beskrivelse af den art ekstreme doo-wop sang, der udfolder sig så balstyrisk, at digtenes ord faktisk må træde et par rækker tilbage.

Af materiale fra en kommende opera, Sol går op, sol går ned, har Pelle Gudmundsen-Holmgreen lavet det tresatsede korværk Igen, hans eneste værk med tekster fra Bibelen. Men emnet om livets cyklus er vel egentlig også “passende” for en komponist sidst i 70’erne?

Førstesatsen bliver i stærkt udvidet form gentaget som sidstesats. Den er nu vokset til dobbelt omfang og stemmerne har spredt sig ud i bred 12-stemmighed, der strækker sig op til det høje C. Det ender i et blændende skær – men på baggrund af helt andre tanker, som man har mødt i 2. satsen. Her udmåles tiden med små, trinvise skridt, der repeteres i en massiv konstatering af at “alt har sin tid”. Igen er et alvorligt værk om livets evige gentagelser, der virker både absurde og pinefulde for en agnostiker som Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

Jens Cornelius, 2010

 

En note fra Paul Hillier

De første stykker af Pelle, som jeg hørte (tilbage i 1990’erne) var Konstateringer og Eksempler. Jeg har i lang tid været fascineret af konkret poesi og af den idé, at ord ikke så meget bliver ‘sat i’ som ‘oversat til’ musik; en proces som kunne beskrives som optagelsen af poesi (forstået som et visuelt stof) i lyd som form. Og selv om teksterne her ikke formelt kan beskrives som konkret poesi, er deres tilsynekomst på papiret en del af deres betydning, og det har tilsyneladende også påvirket komponistens fremgangsmåde. Begge værker er blevet indspillet før (i modsætning til de resterende værker på denne CD), men Eksempler blev betragteligt revideret i løbet af indspilningen, især med hensyn til rytmiske og tempomæssige detaljer.

Et af de signifikante træk ved Pelles musik er en proces, der er beslægtet med spektralanalyse, selv om jeg mere hører det som en fysisk proces – som om man tager et stykke stof og karter det med en nål for at trække de enkelte tråde ud, på den måde slippe små, tætte klangteksturer løs fra enkelte noder. Han gør det endnu mere vidtgående i sine Beckett-udsættelser (Je ne metairais jamais, 1966, og Trois poèmes de Samuel Beckett, 1988), men i Eksempler forbliver tonefaldet mere privat og lyrisk. Det er et værk, hvor den ikke-dansktalende formodentlig gerne vil følge teksten tæt under lytningen!

Denne teknik vender tilbage i andre værker som Igen, skønt dette, det nyeste værk på CD’en, måske er mest bemærkelsesværdigt ved den tonale tyngde i dets centrale sats og den tindren-de korklang i ydersatserne. Det blev komponeret til Ars Nova Copenhagen, og materialet er efter sigende forbundet med en opera, som komponisten arbejder på for øjeblikket.

Madrigalerne – udsættelser af den australske digter Les Murray – er tours de force i musikalsk billedsprog i højere potens. Jeg er ikke sikker på, hvad Murray ville få ud af dem – ordene er strålende udsat, men undertiden bliver de sænket ned i den klangverden, som de har tryllet frem, og digtere er ikke altid forstående over for et sligt højforræderi. Den vokale skrivemåde, særligt i Flagermus- og Elefant-sangene, er virtuos, den gennemløber hele omfanget af udvidet vokalteknik, men altid med direkte ekspressive formål.

De ‘enkle’ danske sange minder os om, at selv vor tids seriøse komponister bør være i stand til at skrive melodier fra tid til anden (og det kan Pelle Gudmundsen-Holmgreen); og igen, ‘ikke-danofoner’ bliver nødt til at gå teksterne efter.

Endelig er der Three Stages, som jeg anser for et mesterværk i, hvad man kunne kalde ‘overskrivningsvariationer’. Vi bestilte værket til et meget specielt koncertprogram, Cries & Birds. Programmet indeholdt Cries of London af den jakobinske komponist Orlando Gibbons og en del af et værk med samme titel af Luciano Berio; det bragte også Le Chant des Oiseaux, den berømte ‘program’ chanson af 1500-talskomponisten Clément Janequin – dvs. værker der udspringer af både byens og landets lydverdenerJeg gav Pelle de overordnede ideer og foreslog, at han skulle skrive en ‘Cries of Copenhagen’ til os. Det gjorde han, men han gik endnu videre! Janequin-chansonen blev den lydlige ramme omkring hele stykket, og Vagn Holmboes 1988-samling af ældre danske gaderåb var kilden til de fleste gaderåb. Men i tilgift hører vi brudstykker af ‘landlig’ folkesang og børnesange fra ‘byen’, korte hentydninger til -Berio (i -begyndelsen af I og III), nogen der råber på en taxa, og for at gøre målet (det jakobinske) fuldt: Shakespeares sonet Like as the waves make towards the pebbled shore.

Disse værker, taget under ét eller stykke for stykke, bidrager til min opfattelse af, at denne CD virkelig repræsenterer Pelle Gudmundsen-Holmgreens naturlige verden – hans habitat.

Paul Hillier

Release date: 
november 2010
Cat. No.: 
6.220583
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313158362
Track count: 
30

Credits

Sopraner

Else Torp
Louise Skovbæch (tracks 7-9, 16-23, & 24-27)
Hilde Ramnefjell Dolva
Amélie Renglet (tracks 28-30)

Alter

Signe Asmussen
Rikke Lender (tracks 1-6 &16-23)
Ellen Marie Christensen
Linnéa Lomholt

Tenorer

Kasper Eliassen (tracks 1-6 & 16-26)
Josef Hamber (tracks 1-15 & 24-30)
Tomas Medici (tracks 1-15 & 24-30)
Christian Damsgaard (tracks 7-15 & 27-30)

Basser

Asger Lynge Petersen (tracks 1-15 & 24-30)
Henrik Lund Petersen (tracks 7-9 & 24-27)
Thomas Kiørbye (tracks 1-15 & 24-30)
Paul Frederiksen (tracks 10-15 & 28-30)
Jens Bruno Hansen (track 28)
Torsten Nielsen (track 28)

Indspillet i i Stavnsholt Kirke 12.-14. marts 2008 (Konstatering, Eksempler), og i Garnisons Kirke 29. november-1. december 2009 (6 enkle danske sange, Tre stadier, Fire madrigaler) og 1. marts 2010 (Igen).

Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan

Indspillet i DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz / 24bit, med 5 x DPA 4006TL, 2 x DPA 4015TL og 4 x Neumann U89, DAD AX24 converters/preamps og Pyramix DAW-system

Coverdesign: Denise Burt
Grapfisk design: www.elevator-design.dk

Dacapo Records takker Dansk Komponist Forenings Produktionspulje/KODAs fond til sociale og kulturelle formål for økonomisk støtte til produktionen.