English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Søren Nils Eichberg

Before Heaven, Before Earth - Symfonier 1 og 2


DR SymfoniOrkestret
Christoph Poppen, dirigent

Søren Nils Eichberg, komponist

Om:
Den unge dansk-tyske komponist Søren Nils Eichberg er den første huskomponist i DR SymfoniOrkestrets historie. Denne CD præsenterer premiereindspilningen af hans symfoni nr. 1, den storslåede dommedagsvision Stürzten wir uns ins Feuer (2006), og hans symfoni nr. 2 med titlen Before Heaven, before Earth, som blev uropført af DR SymfoniOrkestret i 2010, og som som afsluttede en eksplosiv fase af kreativitet hos den unge danske komponist.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Symphony No. 2, “Before Heaven, Before Earth” (2010)
1

Chaotisch, aggressiv -

11:10 Play $2.80
2

Sehr genau -

3:46 Play $1.40
3

Gläsern -

3:30 Play $1.40
4

Wieder nervöser

5:02 Play $2.10
Symphony No. 1, “Stürzten wir uns ins Feuer” (2005)
5

Schnell, wie im Rausch -

14:46 Play $2.80
6

Tempo I -

11:14 Play $2.80
7

Mysteriös -

5:10 Play $2.10
8

Tempo II

2:59 Play $1.40
Music continues without pause between tracks 1-3 and 5-7
Total spilletid  58 minutes

Andre anbefalinger

Alpha
Ruders, Gudmundsen-Holmgreen, Eichberg
Søren Nils Eichberg: To Symfonier af Jens Cornelius

"At komponere er noget, jeg altid har gjort", siger Søren Nils Eichberg afvæbnende. Han er uddannet som pianist og har ikke noget eksamensbevis, der beviser hans evner som komponist. Musikken er bare kommet af sig selv.

Orkestermusikkens teknik har han lært ad praktisk vej ved at studere direktion, og som udøvende musiker arbejder han både som pianist og dirigent. Men de seneste år er det helt klart kompositionen, der har fået overvægt.

Blandt hans nyere kompositioner er en cellokoncert, en klaverkoncert, en dobbeltkoncert og en concerto grosso samt flere operaer. Senest har Covent Garden i London bestilt en kammeropera af ham.

I 2010 blev Søren Nils Eichberg som den første nogensinde udnævnt til composer-in-residence hos DR SymfoniOrkestret. I løbet af tre sæsoner har orkestret præsenteret et bredt udvalg hans værker og uropført bla. hans Symfoni nr. 2 og en Koncert for orkester.

Søren Nils Eichberg er født i Stuttgart i 1973. Han har dansk-tyske forældre, er vokset op i Danmark, uddannet som pianist i København og Köln, og har i dag base i Berlin. Hans gennembrud kom i 2001, da det grønlandsk-inspirerede Qilaatersorneq for violin og orkester blev belønnet med førsteprisen ved Dronning Elisabeth Konkurrencen i Bruxelles. Siden har Eichberg fået udbredt sin musik til mange lande, for den forbinder sig umiddelbart med både musikere og tilhørere.

"Min generation af komponister brænder for at kommunikere med publikum", siger Søren Nils Eichberg, "og vi er ikke ude på at belære folk. Vi vil bare gerne lave god musik, hvor lytterne ikke behøver at holde sig for ørene."

 

Symfoni nr. 1

Eichbergs 1. Symfoni blev uropført i 2006 af Odense Symfoniorkester og må allerede regnes for et "ungdomsværk". Den er i ét sammenhængende forløb og har en undertitel: "Stürzten wir uns ins Feuer" ("Styrtede vi os i flammerne"). Ordene er taget fra bogen "Jesusevangeliet" af den portugiske Nobelprismodtager José Saramago. Det fulde citat er en dommedagsvision, der lyder sådan her:

 

"... og var vi ligeså dumdristige eller vovemodige som sommerfuglene og natsværmerne, og styrtede vi os i flammerne, én og alle, hele menneskeslægten - måske så en så kraftig brand, en så skærende lue ville gennemtrænge Vorherres lukkede øjenlåg og vække ham fra hans træge blunden - for sent ganske vist til at nå at opfatte os, men dog tidsnok til at mærke begyndelsen af det store intet, nu da vi ikke længere var ..."

 

Visionen fascinerede Eichberg med det samme, da han læste bogen.

"Der er for mennesket noget direkte magisk tiltrækkende ved den kollektive selvdestruktion og katastrofen som sådan, også selv om det egentlig synes ulogisk, og gang på gang styrter vi os hovedkulds ind i ilden", siger han. "Jeg vidste med det samme, at jeg ville bruge citatet i musik."

Men når citatet står oven over Søren Nils Eichbergs Symfoni nr. 1, er det også fordi han fandt, at det udtrykte noget om situationen i begyndelsen af det 21. århundrede. "Europa førte igen angrebskrig, og de politiske strømninger, der 60 år forinden lagde Europa i ruiner, var på fremmarch igen. I Danmark lod man dem ligefrem få parlamentarisk indflydelse. Muhammed-tegningerne faldt jo også i den tid", har Eichberg forklaret.

Symfonien er et voldsomt værk, hvor brutale og bralrende udtryk har taget magten. "Den selvfede og heroiske gestus i symfonien er ikke kun en abstrakt, kunstnerisk vision", siger Eichberg, "men kan bestemt også tolkes som referencer til det pompøse soundtrack af f.eks. Strauss og Pfitzner til nationalismen og katastrofegejlheden, der førte til 2. Verdenskrig - og dermed som et sarkastisk hint til samtiden."

 

Symfoni nr. 2

Symfoni nr. 2 fra 2010 er kronen på værket i et helt værkkompleks, som Søren Nils Eichberg havde arbejdet med siden 2008. På et stipendieophold i Italien fik han så mange idéer fra hånden, at selv ikke de tre værker, han dengang var ved at komponere, kunne udnytte dem alle. Stoffet blev brugt til Dobbeltkoncerten, til en opera og et orkesterværk bestilt af det tyske Ensemble Modern. Og materialet lever videre i hans Symfoni nr. 2, der afslutter en eksplosiv fase af kreativitet.

Man behøver ikke kende de tre andre værker for at få udbytte af symfonien, pointerer Søren Nils Eichberg. Det materiale, som værkerne har til fælles, fremtræder da også også på vidt forskellig måde. I stykket til Ensemble Modern ("In Circles") virker idéerne som rastløse og flygtige indfald, mens de i Symfoni nr. 2 bliver anvendt på en mere gennemarbejdet facon.

Symfonien spilles i ét uafbrudt forløb. Alligevel er den opbygget efter klassisk model, hvor man fornemmer en "1. sats", en "langsom sats" og en "finale" undervejs. Det hele udspringer af to kontrasterende temaer, som præsenteres i begyndelsen. Dette indledende afsnit bliver spillet to gange. Det er et symfonisk princip, der stammer helt tilbage fra genrens barndom. "Dobbelt-præsentationen" er særlig nyttig i musik, som lytterne ikke kender på forhånd.

Symfoniens første tema er en række akkorder, der spilles af violiner og bratscher. Kontrasttemaet er en hurtig, rytmisk basfigur, som præsenteres af de dybe strygere.

Som indledning på det hele høres en række figurer i strygerne, der gentages ad libitum. De dukker op igen som afslutning på symfonien, men det musikalske forløb har ændret på stoffet. Hvor udtrykket i begyndelsen var aggressivt og kaotisk, ender symfonien med en konkluderende og "mæt" fornemmelse.

Eichberg har givet symfonien untertitlen ‘Before Heaven, Before Earth' inspireret af et vers fra den kinesiske vismand Lao Tse's ‘Tao Te Ching':

"Før Himlen, før Jorden, i formløs tomhed og klangløs stilhed, drejende om sig selv og for sig selv, uforanderlig. Uendelig."

Jens Cornelius, 2013

DR Symfoniorkestret præsenterer ny Eichberg-CD
01 March 2013
Torsdagskoncerten i DRs Koncerthus 7. marts byder på CD-lancering og uropførelse af DR SymfoniOrkestrets huskomponist Søren Nils Eichberg

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Symfoni nr. 2
Indspillet i Koncerthuset 10. og 12. februar 2011
Producer: Bernhard Güttler
Tekink: Jan Oldrup

Symfoni nr. 1
Indspillet i Koncerthuset 9-11 februar 2012
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Jan Oldrup

Redigering: Bernhard Güttler and Jan Oldrup
Mastering: Bernhard Güttler

Orkesterproducenter: Meta Alm og Curt Kollavik Jensen

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Dacapo Records takker Dansk Musik Forlægger Forening og Dansk Komponist Forening/KODAs fond for sociale og kulturelle formål for økonomisk støtte til produktionen

Denne CD er blevet til i samarbejde med DR

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226109

Stregkode: 636943610923

Udgivelsesdato: March 2013

Periode: 21. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Classica
3/4 Stars
"l'envie d'une réécoute immédiate."
Læs mere >>
Nordis
6/6 Stars
"Eichberg hat wirklich etwas zu sagen und beherrscht die Klang-Klaviatur eines Orchester lustvoll-virtuos ."
Læs mere >>
International Record Review
"A remarkable disc. It is impossible to remain indifferent to the music. The performances by the Danish National Symphony Orchestra under Christoph Poppen are ferociously good."
Læs mere >>
MusicWeb International
"Engineering at its best. A compelling disc for every bold-leaning lover of big-sounding symphonies."
Læs mere >>
Expedition Audio (Website)
"Eichberg's music is immediately appealing, colorful, and irresistibly powerful."
Læs mere >>
Kulturdelen (Svensk tidskrift)
5/5 Stars
"Det här är rasande bra musik."
Læs mere >>
Neue Zeitschrift für Musik
4/5 Stars
"Urwüchsigen, bildkräftigen, tonal geerdeten Erzähllandschaften". Musikalische Wertung: 4. Technische Wertung: 5. Booklet: 3.
Læs mere >>


A CC Music Store Solution