NIELS W. GADE: SONATER FOR VIOLIN OG KLAVERNiels W. Gade var uden sammenligning den internationalt mest kendte og anerkendte blandt 1800-tallets danske komponister. Han gjorde lynkarriere efter hans Ossian-ouverture i 1841 vandt Musikforeningens kompositionskonkurrence om den bedste koncertouverture skrevet af en dansk komponist.
I perioden 1844-48 gjorde Gade en strålende karriere i en af Tysklands førende mu-sikbyer, Leipzig.
Efter at være vendt tilbage til København underlagde Gade sig næsten systematisk det danske musikliv, var medstifter af Musikkonservatoriet, blev organist ved Holmens Kirke, løftede som dets dirigent Musikforeningen op på et internationalt niveau, og som dirigent plejede han tillige en international karriere, der fortsatte lige til hans død. Ikke mindst gennem denne dirigentvirksomhed blev kendskabet til Gades værker, som bl.a. tæller 8 symfonier, et antal koncertouverturer og talrige værker for kor, solister og orkester, udbredt over det ganske Europa.
Gade var en meget habil violinist. I februar 1834 kom han som 17-årig ind på Det Kongelige Kapels violinskole. Efter at have opgivet - inden for en rimelig tidshorisont - at opnå en stilling som fast violinist i kapellet, besluttede han sig for at forsøge at gøre cellisten Georg A. Gehrmann kunsten efter: at skabe sig en international karriere som virtuos. Han drog i efteråret 1838 på en koncertturné til Norge og Sverige; men selv om han opnåede en ikke ringe anerkendelse som violinist, svigtede indtægterne dog så meget, at han slukøret måtte vende tilbage til København. Her blev han, usædvanligt for en desertør, genoptaget på Det Kongelige Kapels violinskole.
Gade skrev for violin gennem hele sin karriere, fra de første ungdommelige forsøg i forskellige kammermusikalske genrer til de sene kammermusikværker. Hans eneste koncert er for violin og orkester (op. 56). Af samtlige værker i de fire bind med kam-mermusik i Gades Samlede Værker (Niels W. Gade: WORKS) er kun et enkelt uden medvirken af mindst én violin, Fantasistykker for klarinet og klaver, op. 43.
Ved siden af violinkoncerten kommer Gades forkærlighed for violinen klarest til ud-tryk i værkerne for violin og klaver: 3 violinsonater, Folkedanse, Capriccio og et ung-domsværk, hvoraf kun finalen er fuldført. I alle disse værker dokumenterer Gade sin evne til at udnytte violinens meget brede vifte af udtryksmuligheder og sin tekniske beherskelse af instrumentet.
Violinsonate nr. 1 i A-dur, op. 6
Denne sonate har tre satser:
1. Allegro di molto 68 A-Dur
2. Andante con moto 24 F-Dur
3. Allegro con espressione c a-mol
Den tonale disposition er bemærkelsesværdig. Efter 2. satsens afsluttende F-dur kadence følger en kort overledning, der slutter på en dominant til d-mol. Finalen begyn-der på en d-mol sekstakkord med funktion af subdominant i a-mol, der markeres tyde-ligt i takt 3, en usædvanlig toneart for finalen i en A-dur sonate med den midterste sats i mediant-tonearten, F-dur. Sonaten er frisk og ungdommelig i sit udtryk, mere præget af sin kompositoriske iderigdom og lyst til gentagelse af gode ideer end til stringens i stil og strenghed i form.
Den eneste datering i trykmanuskriptet er 24. november 1842 ved slutningen af fina-len. Sonaten udkom hos Breitkopf & Härtel; men en passage i et brev fra forlæggeren Fr. Kistner til Gade af 3. marts 1843 dokumenterer, at den unge komponist allerede på dette tidspunkt var ombejlet af de store forlæggere, der så store (økonomiske?) mulig-heder i hans værker. Brevet drejer sig i første række om partituret til symfoni nr. 1, der udkom hos Kistner i 1843. Men hen mod slutningen af brevet skriver forlæggeren: "Som jeg har hørt, befinder der sig her endnu et manuskript til en sonate for klaver og violin, som skal være meget smuk, hvilket ikke er andet end man vil forvente. Derfor gør jeg Dem følgende forslag: beslut Dem for et honorar for begge værker tilsammen og henvis også denne sonate til trykning hos mig? Det ville i det hele taget være ønskeligt for mig, om De i fremtiden til stadighed vil bringe de nye produkter fra Deres muse til mit kend-skab, thi jeg søger stedse at berige mit katalog så meget som muligt med klassiske værker, og for så vidt kan en varig forbindelse med Dem kun være højst glædelig for mig." Men Kistner var for sent ude: Sonaten var allerede i trykken hos Breitkopf & Härtel, som udsendte den i December 1843.
I et brev fra Gade til forældrene af 27. oktober 1843 skriver Gade fra Leipzig: "Jeg er bekjendt med den halve Bye troer jeg og allerede ganske træt af at gaa i Aften- og Middagsgilder. Det er sandt, forleden Aften spillede Mendelssohn og David (i et Selskab, hvor vi vare sammen) min Duet ganske fortræffeligt. Det var en Lyst at høre paa, den var nemlig indstuderet paa det nøiagtigste. - Ja, jeg veed jo at det more Jer at høre alt Godt der møder mig derfor fortæller jeg saa meget om mig selv. Desuden har Mendelssohn paalagt mig at skrive Jer nøiagtig hvorledes alting gik for sig i Con-certen."
Inger Sørensen har i sin Gade-biografi Niels W. Gade, Et dansk verdensnavn, Gyl-dendal, København 2002, registreret 6 opførelser af A-dur sonaten. En af disse fandt sted den 15. december 1843 ved et bal hos familien Schumann, hvor bl.a. Ferdinand David var tilstede. Gade spillede her sin sonate sammen med værtinden Clara Schu-mann.
Antallet af samtidige anmeldelser af Gades kammermusikværker er temmelig be-grænset, idet anmelderne i første række interesserede sig for de store orkesterværker og korværker med orkester og solister. Men enkelte kan man dog finde. Her er et par ud-pluk: "Et muntert, yderst elskværdigt musikstykke! [...] Den foreliggende sonate begynder med en gående, i 6/8 takt henflagrende Allegro, A dur, som især i den vedholdende klaverfigur minder os om Mendelssohn. [...]
Andanten er af barnlig, enkel karakter, romancelignende (F dur) [...]
Finalen anser vi for at være den mest originale i hele sonaten [...] Stykket indeholder meget, som man må betegne som særegent og som afslører ungdommens humor. Man bør have store forventninger til Gade; må han blot ikke forsømme at skrive flittigt for sangstemmer, at han ikke i glæden over instrumentaleffekter kommer på afveje" (All-gemeine musikalische Zeitung Nr. 9, 1844, i forbindelse med udgivelsen af A-Dur violinsonaten).
Violinsonate nr. 2 i d-mol, op. 21
I København i april/maj 1849 udarbejdede Gade en renskrift til sin violinsonate i d-mol. På titelbladet er sonaten angivet som op. 19; Akvareller for klaver sniger sig imidlertid ind foran violinsonaten i opusrækken, og det samme gælder 4. symfoni. Opusnumrene omkring sonaten er således:
Op. 19: Akvareller
Op. 20: Symfoni nr. 4
Op. 21A: Violinsonate nr. 2
Op. 21B: Tre Digte af C. Hauch
Op. 22: Tre tonestykker for orgel
Distinktionen mellem 21A og 21B skyldes Dan Fog (N.W. Gade-Katalog, En fortegnelse over Niels W. Gades trykte kompositioner, Dan Fogs Musikforlag, København 1986). I de oprindelige udgaver er såvel violinsonaten som Tre Digte af C. Hauch angivel som op. 21.
Trykmanuskriptet til violinsonaten har kun en enkelt datering, Leipzig 1. juli 185