English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Rued Langgaard

Strygekvartetter Vol. 1


Nightingale String Quartet

Rued Langgaard, komponist

Om:

VINDER AF P2 PRISEN 2013 - ÅRETS BEDSTE DANSKE CD

NOMINERET TIL BBC MUSIC MAGAZINE AWARDS 2013

Rued Langgaards strygekvartetter er lidenskabelige værker fra komponistens ungdom, og viser både hans nostalgiske, romantiske side og hans dybt visionære modernitet. For første gang på CD præsenterer denne serie alle 8 kvartetter samlet, i den prisvindende unge Nightingale String Quartets udpræget dramatiske fortolkning baseret på den nye, reviderede Langgaard-udgave.

Køb CD

  $22.90
Download album (MP3)   $10.50
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars

String Quartet No. 2 BVN 145 (1918, rev. 1931)

1

I Bortdragende Stormskyer (Storm Clouds Receding): Allegro focoso - Allegro ma non troppo - Allegro focoso - Agitato - Più mosso - Poco lento - Allegro ma non troppo - Allegro focoso - Grave - Poco a poco adagio

8:35 Play $2.10
 
2

II Bortkørende Tog (Train passing by): Poco moderato - Presto - Poco moderato - Presto impetuoso

2:18 Play $1.40
 
3

III "Skumrende Landskab" (Landscape in Twilight): Andante pastorale - Con poco moto - Fiero alla zingaresa- Andante pastorale - Con poco moto - Andante

6:18 Play $2.10
 
4

IV "Vandring" (The Walk): Poco lento elegiaco - Poco allegro alla marzia risoluto - Poco lento sostenuto - Poco allegro alla marzia risoluto - Poco lento - Alla marzia risoluto energico - Allegro scherzoso…

7:57 Play $2.10

String Quartet No. 3 BVN 183 (1924)

5

I Poco allegro rapinoso (Rovbegærligt) - Quasi stacciamento - Furioso - Agitato

7:29 Play $2.10
 
6

II Presto scherzoso artifizioso (underfundigt) - Più animato quasi non scarpino - Furioso mortifero - Pesante collerico

1:40 Play $1.40
 
7

III Tranquillo - Scherzoso schernvole (spodsk) - Furioso - Tranquillo - Mosso frenetico - Tranquillo - Mosso frenetico - Fiero, stringendo - Maestoso

5:35 Play $2.10

String Quartet No. 6 in one movement, BVN 160 (1918-19)

8

Poco tranquillo – Poco vivace – Poco tranquillo – Poco con moto – Con moto – Vivace scherzando (…) Impetuoso fieramente – Poco a poco tranquillo – Lento – Semplice, non mosso (Swedish folk tune)

15:06 Play $3.50

Variations on "Mig hjertelig nu længes" ("Oh, Sacred Head! Now Wounded") BVN 71(1914; 1931)
Chamber music for 2 violins, 1 viola and 1 cello

9

Introduction: Solenne sostenuto, lento

1:25 Play $1.40
10

Var. 1: Andante sostenuto

1:21 Play $1.40
11

Var. 2: Poco lento sempre tranquillo

1:36 Play $1.40
12

Var. 3: Lento

1:30 Play $1.40
13

Var. 4: Andante sostenuto - Lento - Andante sostenuto

2:23 Play $1.40
14

Var. 5: Poco allegro tranquillo

2:06 Play $1.40
15

Var. 6: Tranquillo sospirando

2:38 Play $1.40
16

Var. 7: Poco allegro maestoso - Allegro fiero - Più tranquillo

2:21 Play $1.40
Total spilletid  70 minutes

RUED LANGGAARD

af Bendt Viinholt Nielsen

Rued Langgaard er en outsider i dansk musik. Hans senromantiske og symbolistiske baggrund og hans patetiske syn på kunsten og kunstnerrollen bragte ham i konflikt med det nøgterne antiromantiske kunstsyn, der blev eneherskende i Danmark i mellemkrigstiden. Langgaard veg ikke tilbage for det visionært eksperimenterende, excentriske og ekstreme, og hans musik kom ud i områder, hvor det 20. århundredes livsanskuelser, musikalske stilretninger og kvalitetsnormer brydes.

Rued Langgaard fødtes 1893 som søn af en dengang anset københavnsk klaverpædagog, Siegfried Langgaard, der også var virksom som komponist og i øvrigt var stærkt optaget af musikfilosofiske grublerier ud fra en teosofisk overbevisning. Moderen var også pianist, og Rued Langgaard fik sin musikalske grunduddannelse af forældrene. Som 11-årig debuterede han i 1905 som orgel-improvisator i København, og da han var 14, opførtes hans første større orkester- og korværk. Men den unge komponist kom dårligt fra start, for anmelderne vendte tommel-fingeren nedad, og faktisk lykkedes det -aldrig for Langgaard at blive rigtig accepteret, hverken af pressen eller af de toneangivende musikautoriteter i Danmark.

Da Rued Langgaard i 1911 havde fuldført sin timelange første symfoni, viste det sig således umuligt at få værket opført i Danmark. I flere omgange havde Langgaard været på studieophold i Berlin, fulgt af sine forældre, og Langgaard-familiens kontakter med dirigenter som Arthur Nikisch og Max Fiedler førte til, at symfonien i 1913 blev uropført i Berlin af Berliner Filharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Den overstrømmende succes, der ved denne lejlighed blev den 19-årige komponist til del, førte dog ikke til, at symfonien blev opført i Danmark, og verdenskrigens udbrud i 1914 gjorde det umuligt for Langgaard at følge succesen op på tysk grund.

Det danske musiklivs skepsis over for Langgaard medførte, at han havde vanskeligt ved at få sine kompositioner opført og selv måtte foranstalte koncerter for at kunne præsentere sin musik. Den ekspansive kunstneriske udvikling, han gennemløb efter 1916, gik således hen over hovedet på såvel kritikere som publikum. Væsentlige og eksperimenterende værker som Sinfonia interna (1915-16), Sfærernes musik (1916-18), Symfoni nr. 6 (1919-20) og operaen Antikrist (1921-23) blev enten ikke opført i Danmark eller ikke forstået.
Rued Langgaard var her i landet ene om at stræbe mod et visionært musikalsk udtryk i forlængelse af den romantiske tradition og på et symbolistisk grundlag, som man f.eks. finder det hos Skrjabin. Tendensen gik i Danmark i retning af et opgør med hele den senromantiske ånd, og Langgaard måtte til Tyskland, for - i begyndelsen af 1920'erne - at opleve succesrige opførelser af sine symfonier. Der var dog ikke tale om nogen udbredt eller generel interesse for Langgaard sydpå, og det ebbede hurtigt ud med opførelser.

Årene omkring 1924-25 betegner et stort vendepunkt i Langgaards liv og musik. Efter i en række år at have været åben og lydhør over for strømninger i den nyeste musik - ikke mindst i Carl Nielsens progressive værker - ændrede Langgaard kurs og slog ind på en romantisk og pasticheagtig stil med Niels W. Gade og Wagner som forbilleder. Han gav udtryk for, at han følte sig forrådt af tiden og af det etablerede musikliv, og han langede ud efter Carl Nielsen, som efter hans mening havde en alt for guruagtig status. Resultatet blev, at Langgaard for alvor blev lagt på is. Efter 1930 fandt koncertopførelser af hans værker kun undtagelsesvis sted (han havde til gengæld en hel del radioopførelser, især i 1940'erne). Et job som kirkeorganist kunne han ikke få, selvom han søgte et utal af stillinger rundt om i landet. Det lykkedes ham først i 1940, som 47-årig, at få et organistembede ved domkirken i Ribe. I Ribe gik Langgaards musik ind i en ny fase, hvor det trodsige, forrevne og absurde bliver mere fremtrædende.

Efter Langgaards død i 1952 blev der stille omkring hans navn, men i 1960'erne bragte den fornyede interesse for ‘oversete' senromantikere Langgaard frem i lyset: Man opdagede, at selvom Langgaard grundlæggende var en konservativ komponist, var der træk i hans musik, som på en mærkelig måde pegede frem mod 1960'ernes og 70'ernes tilstandsmusik, collagemusik og minimalisme.

dag foreligger utallige af hans 431 kompositioner indspillet. Hans produktion og liv er beskrevet i bogform, og hans værker, der for størstedelens vedkommende forblev utrykte, er for tiden under udgivelse.

Rued Langgaards strygekvartetter

Rued Langgaards bidrag til strygekvartetgenren blev i hovedsagen til inden for et tidsrum på kun 11 år, fra 1914 til 1925. I denne periode komponerede han otte kvartetter, hvoraf de fire blev skabt i løbet af kun 12 måneder (1918-19). Værkerne blev altså til i komponistens produktive og uhyre ekspansive ungdomsår, hvor han også skabte hovedværker som symfoni nr. 4 og 6, Sfærernes Musik og operaen Antikrist. I den følgende fase fra 1925 til 1940, hvor han næsten gik i stå med at komponere, tog han flere af de otte kvartetværker op til revision og bearbejdelse, således at nye versioner så dagens lys. Helt nye bidrag til genren kom der dog ikke fra Langgaards hånd, bortset fra to små satser, der blev til omkring 1950, dels et lille stykke, som i dag er forsvundet, skrevet til minde om komponisten Niels W. Gade, og dels en ultrakort Italiensk Scherzo.

Værkfortegnelsen opregner 10 kendte, selvstændige kompositioner af Lang-gaard for strygekvartet. Komponistens typiske arbejdsform, som er karak-teriseret ved ‘genbrug' og gentagne revisioner, har medført, at hele satser og visse temaer går igen i forskellige værker. Yderligere forvirring skaber den nummerering af strygekvartetterne, som blev gennemført af Langgaard i 1930rne, og som ikke medtager alle værkerne og heller ikke korresponderer med tilblivelsesrækkefølgen. Følgende liste giver et kronologisk overblik:

Strygekvartet nr. 1 (BVN 68)
E-dur, 4 satser. Komponeret 1914-15, delvis kasseret, men revideret og rekonstrueret i 1936.
Sats 4 inddraget i omarbejdet form som sats 4 i strygekvartet nr. 5.

Variationer over "Mig hjertelig nu længes" (BVN 71)
E-dur. Introduktion og syv variationer. Komponeret 1914-15, revideret og forsynet med ny introduktion 1931/1940.

Strygekvartet nr. 2 (BVN 145)
d-mol, 4 satser. Komponeret 1918, revideret 1931.

Rosengaardsspil (BVN 153)
E-dur, 4 satser. Komponeret 1918.
Sats 1 og 4 genanvendt i revideret form som sats 1 og 3 i strygekvartet nr. 4.

Strygekvartet (As-dur) (BVN 155)
As-dur, 4 satser. Komponeret 1918.

Strygekvartet nr. 6 (BVN 160)
d-mol, én sats. Komponeret 1918-19.

Strygekvartet nr. 3 (BVN 183)
3 satser. Komponeret 1924.

Strygekvartet nr. 5 (BVN 189)
F-dur, 4 satser. Komponeret 1925, revideret 1926-38.
Sats 4 er en omarbejdet version af strygekvartet nr. 1, sats 4.

Strygekvartet nr. 4 "Sommerdage" (BVN 215)
F-dur, 3 satser. Komponeret 1931 (på basis af materiale fra 1914-18).
Sats 1 og 3 er reviderede versioner af sats 1 og 4 af Rosengaardsspil; sats 2 er baseret på strygekvartet nr. 1, sats 2.

Strygekvartetsats "Italiensk Scherzo" (BVN 408)
F-dur. Komponeret 1950.

Rued Langgaard skrev ikke sine strygekvartetværker til bestemte ensembler - med undtagelse af nr. 3, som blev komponeret til en af de bedste kammerensembler i 1920rnes Danmark, Breuning-Bache-Kvartetten. Strygekvartet nr. 3 er også det eneste af de 10 værker, der blev udgivet i komponistens levetid, i 1931. De øvrige er først blevet publiceret efter 1993, de sidste seks så sent som i forbindelse med nærværende indspilningsprojekt og i regi af Rued Langgaard Udgaven. Tre af værkerne på listen blev ikke opført i Langgaards tid, og alt i alt blev det kun til 10 koncertopførelser af disse værker i hans levetid. Kvartet nr. 3 blev opført fire gange, den sidste gang af Gerhard Rafn-Kvartetten under festivalen Nordiske Musikdage i Oslo i 1934. Desuden var der i 1930rne og 40rne sporadiske radioopførelser af nr. 2, 3 og 5. Herefter ebber interessen for Langgaards strygekvarteter ud. I 1972 udgives den første indspilning af en af kvartetterne, nr. 3, med Københavns Strygekvartet, og en milepæl nås i 1984, hvor Kontra-Kvartetten indspiller seks af værkerne og gør Langgaards strygekvartetter kendte gennem utallige opførelser i ind- og udland.

Det bemærkelsesværdige ved Langgaards musik for strygekvartet er det store stilmæssige spektrum, værkerne samlet set dækker. De blev til i brydningstiden mellem senromantik og modernisme, og det er for så vidt et tidstypisk træk, at Langgaard i tone-sproget snart kaster sig ud i retro-retningen, snart i avantgarde-retningen, men uden at fravige de klassiske, formmæssige normer. I Langgaards kvartetter finder vi således både klassicistiske, romantiske, neoklassiske, ekspressionistiske og modernistiske træk - kort sagt spænder musikkens tonesprog over hele skalaen fra Mozart til Bartók. Den neoklassiske tendens, som ikke kendes tilsvarende fra Langgaards symfonier, slår igennem i satsen Mozart (af Rosengaardsspil), og præger helt igennem strygekvartet i As-dur, der næsten er en wienerklassisk pastiche. På den anden yderfløj finder vi stryge-kvartet nr. 3, som med et aggressivt ekspressionistisk tonesprog repræsenterer den vildeste avantgarde i dansk musik anno 1924. Et særtræk ved kvartetterne, i modsætning til Langgaards symfoniske musik, er, at man blandt de i alt 29 satser finder både deciderede (og humoristiske) scherzosatser og nogle af de vægtigste langsomme satser, Langgaard skrev.

Flere af værkerne har en ganske særlig inspirationsmæssig baggrund. I 1913 var den 20-årige Langgaard på ferie i Sverige, i den lille kurby Kyrkhult i Blekinge, hvor han (sammen med sine forældre), var indlogeret i en ejendom, som kaldtes "Rosengården". Opholdet her fik livslang betydning for Langgaard, først og fremmest, må vi tro, fordi han var blevet forelsket i en pige ved navn Dora (hvis identitet i øvrigt, den dag i dag, er ukendt). På Rosengården skrev Langgaard nogle kærlighedssange til tekster af Goethe, og disse sange og stemningsbilleder fra denne sommer danner fem år senere inspirationsgrundlag for hele tre strygevartetter. Disse nostalgiske værker fik i første omgang alle tre titlen Rosengaardsspil, men skiftede senere titel (den ene kvartet er dog udgivet i sin oprindelige form under titlen Rosengaardsspil, mens samme værk i i omarbejdet skikkelse betegnes strygekvartet nr. 4; de to andre er strygekvartet i As-dur og strygekvartet nr. 6). Også kvartet nr. 1 er relateret til Rosengården og blev en overgang kaldt Rosengaardsspil. Scherzosatsen er baseret på Goethe-sangen Gleich und gleich, der handler om den lille blomt og den lille bi! Motiver fra denne sang går igen i Rosengaardsspil (1. sats) og strygekvartet nr. 4 (1. og 2. sats). Et andet ledemotiv med reference til Rosengården optræder i begyndelsen af strygekvartet nr. 1's finale og genfindes i såvel Rosengaardsspil som i strygekvartet nr. 4. Fem af kvarteterne indgår altså i et kompleks af værker med sommeren 1913 som fælles inspirationskilde. Og som man kan forstå, er det ikke nogen tilfældighed, at strygekvartet nr. 6 citerer den svenske folkevise "Och hör du unga Dora vill du gifta dig i år".

Strygekvartet nr. 2
Værket blev til i januar-februar 1918 og uropført ved en koncert, Langgaard selv arrangerede på konservatoriet i København i 1919. Det karske og aggressive i tonesproget var ikke noget for musikkritikerne, men værket må have gjort indtryk i det progressive musikmiljø, for kvartetten blev genopført i 1922 i Unge Tonekunstneres Selskab, den forening der varetog den ny musiks interesser. I 1931 reviderede Langgaard værket, dog kun i beskedent omfang, og i denne form blev det opført i radioen i 1938 af Gerhard Rafn-Kvartetten. Den oprindelige titel var Komposition for fire Strygeinstrumenter, og heri antydes værkets kontante og ‘moderne' holdning. Første sats veksler mellem "fyrige" passager (allegro focoso), og afsnit af kontemplativ karakter. Slutningen beherskes af det dissonerende tritonusinterval es-a, som hele værket også afsluttes med. Anden sats er ‘futuristisk maskinmusik', et tog passerer forbi for fuld damp og togskinnerne hviner. Denne ‘realistiske' skildring af et lokomotiv er komponeret fem år før Honeggers berømte orkesterværk Pacific 231. Tredje sats var oprindelig betitlet Landskab med Spillemand, som titlen på et maleri. Der panoreres hen over et landskab, og undervejs passerer vi en spillemand, som leverer en fiero alla zingaresa-solo, hvorefter landskabet atter kommer i fokus. Finalen har en sammensat karakter, men bindes sammen af et gentaget, energisk alla marcia risoluto-afsnit. Titlen Vandring skal måske opfattes helt bogstaveligt som en spadseretur, hvor ‘marchen' afbrydes af vekslende vuer, som karakteriseres bl.a. gennem romantiske og misteriøse klange.

Strygekvartet nr. 3
Den københavnsbaserede Breuning-Bache-Kvartet planlagde i 1924 en koncert med musik af unge danske komponister og henvendte sig i den forbindelse til Langgaard for at høre om han havde et passende værk ‘på lager'. Henvendelsen inspirerede ham til at levere en helt ny kvartet, som blev komponeret og renskrevet i løbet af én uge og uropført samme måned (september 1924). Igen var musikkritikerne fuldstændig uforstående, mens der blandt Langgaards kolleger kunne spores en vis interesse, som førte til at kvartetten blev trykt i 1931. Richard Hoves anmeldelse af udgivelsen i Dansk Musik Tidsskrift blev en af de mest positive værkomtaler, Langgaard nogensinde fik. Hove taler om "den guddommelige gnist", om "eruptioner af et eventyrligt temperament" og om værkets "store, indre slagkraft". Værket udfolder det mest rabiat eksperimenterende tonesprog, man finder i dansk musik før Carl Nielsens 6. symfoni (1925). Ligesom Nielsen (i 6. symfoni) ironiserer Langgaard her over den moderne musik, men leverer jo samtidig et gedigent forsvar for den. Langgaards karakterbetegnelser, f. eks. rapinoso (rovbegærligt), artifizioso (underfundigt) og schernevole (spodsk), antyder hans holdning til det dissonerende og agressive i tonesproget. Kontrasten hertil er den koral, som indleder sidste sats, og som midt i satsen forsøger at gøre sig gældende i den moderne musiks malstrøm - og til sidst går af med sejren. Melodien er skrevet til B. S. Ingemans salme "Den store mester kommer", og som firestemmig sats er den for få år siden optaget i den danske folkekirkes officielle koralbog.

Strygekvartet nr. 6
Den énsatsede kvartet blev komponeret i løbet af tre dage omkring årsskiftet 1918/19 og uropført mindre end to måneder senere ved en koncert, Langgaard selv arrangerede på konservatoriet i København. I programmet betegnes værket Rosengaardsspil (over en svensk Folkevise), og kompositionen er tydeligvis inspireret af sommeropholdet på Rosengården i Sverige i 1913. Det virker som et stykke programmusik, der i en fri form skildrer selvoplevede episoder og stemninger. Idylliske og vemodige passager veksler med scherzoprægede indslag i satsens første del i hvilket to recititaviske soloafsnit, først i bratsch og senere i violin, citerer en svensk folkevise om ulykkelig kærlighed, "Allt under himmelens fäste". Et ekspressivt afsnit leder over i en festlig vals i svensk spillemandsstil (burlesco rustico), og herefter følger værkets afsluttende del, der er baseret på den svenske folkevise "Och hör du unga Dora vill du gifta dig i år", også denne vise er om ugengældt kærlighed. Efter uropførelsen blev værket lagt til side af Langgaard, men fundet frem igen i 1940rne og forsynet med betegnelsen strygekvartet nr. 6 i én sats (numrene 1-5 var allerede optaget). Andenopførelsen fandt først sted i Danmarks Radio i 1980.

Variationer over "Mig hjertelig nu længes"
Kompositionen bærer undertitlen Kammermusik for to violiner, bratsch og cello. Melodien, som i dag er bedre kendt under titlen "Befal du dine veje", er komponeret af Hans Leo Hassler (1564-1612), men benyttes i en senere, traditionel koralform. Kvartetten blev komponeret i juli 1914, men først renskrevet sommeren 1915. Den blev lagt på hylden, men genoplivet af Langgaard i 1940. Den oprindelige introduktion, som åbenbart var bortkommet, blev nu erstattet af en ny indledning i form af en bearbejdelse af et orgelpræludium til "Mig hjertelig nu længes", som Langgaard havde skrevet til brug for en begravelse i 1931. Salmemelodien høres i hele sin udstrækning kun i variation I (i cello-stemmen), mens slutningen dukker op igen i variation VII (i førsteviolinstemmen). Variationerne er et at komponistens mest rendyrket klassiscistiske værker, som giver mindelser om Beethovens sene kvartetter. Kompositionen blev uropført i 1967.

Nightingale String Quartet udsender ny musikvideo
17 August 2015
Nightingale String Quartet har kastet sig ud i endnu et videoeksperiment - se deres nye musikvideo her!Nightingale String Quartet modtager ærefuld Gramophone Award
17 September 2014
Nightingale String Quartet modtager prisen som Young Artist of the Year ved dette års Gramophone Awards – og udgiver samtidig tredje og sidste Langgaard-CD.Nightingale String Quartet klar til koncert og ny CD-udgivelse
25 November 2013
Nightingale String Quartet præsenterer sin anden CD i serien med Rued Langgaards samlede strygekvartetter ved en koncert i Christians Kirke mandag 2. december kl. 20Nattergale i æteren og i Berlin
04 October 2013
I oktober kan opleve en forsmag på Nightingale String Quartets næste CD i både Den Sorte Diamant, i P2-æteren og i BerlinNy video: Nightingale String Quartet spiller Langgaard - Vol. 2
04 October 2013
Se traileren for Nightingale String Quartets næste Langgaard-CDMusikanmelderringens Kunstnerpriser 2013
22 February 2013
Basbarytonen Jakob Bloch Jespersen og Nightinggale String Quartet modtager Musikanmelderringens Kunstnerpriser 2013.Nightingale String Quartet hædret med BBC-nominering og P2 Pris
22 January 2013
Nightingale String Quartet fik P2 Prisen for Årets bedste danske CD, og er nu blevet nomineret til de prestigefulde BBC Music Magazine Awards, som uddeles i London til aprilNightingale og Langgaard til tops i England og USA
16 May 2012
Nightingale String Quartets nye Langgaard-indspilning topper i verdens to førende musiktidsskrifter og på USAs største radiostationNy video: Nightingale spiller Langgaard
12 March 2012
Se video fra Nightingale String Quartet's indspilning af Rued Langgaards strygekvartetter i Konservatoriets Koncertsal.Prisvindende nattergale klar til CD-premiere
12 March 2012
Den unge Nightingale String Quartet præsenterer den første samlede indspilning af Rued Langgaards strygekvartetter ved release-arrangementer i London og København

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Indspillet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium d. 10.-12. december 2010, 16.-18. juni og 19.-21. august 2011
Producere: Tim Frederiksen og Simon Brinkmann
Teknik: Simon Brinkman, simonbrinkmann.dk
SACD mastering: Preben Iwan og Mikkel Nymand, www.timbremusic.dk

Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Langgaard Udgaven, www.edition-s.dk

Dacapo Records takker Langgaard-Fonden og Solistforeningen af 1921 for økonomisk støtte til produktionen. Vi takker også Tube-Tech for at stille preamps til rådighed ved indspilningen.

Denne CD er blevet indspillet i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220575

Stregkode: 747313157563

Udgivelsesdato: March 2012

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Promotion-video

Anmeldelser

MusicWeb International
"Fully deserving of a BBC or any other award."
Læs mere >>
Berlingske
Berlingske - Årets Bedste 2012. "Guf for dem, der har alt."
Læs mere >>
Neue Zeitschrift für Musik
5/5 Stars
"Diese fantastische CD macht auf ganzer Linie Lust auf Langgaard."
Læs mere >>
Musik & Theater
"Dänische Quartettkunst"
Læs mere >>
thewholenote.com
"These performances are as close to definitive as you can get. Wonderful stuff, and I can’t wait to hear the rest of the series."
Læs mere >>
San Francisco Chronicle
"Simply breathtaking. I can't wait for the next release."
Læs mere >>
OPUS.41
6/6 Stars
"en strålande inspelning."
Læs mere >>
SA.CD.net
5/5 Stars
"If you are already a Langgaard fan, this will be an essential aquisition". "Highly recommended".
Læs mere >>
www.WQXR.org
"...Makes you wonder what a night out with these four Danish dames would be like."
Læs mere >>
BBC Music Magazine - CHAMBER CHOICE JUNE 2012
5/5 Stars
"The Nightingale Quartet understand all these aspects: the provocative vitality, the fragile romantic sensitivity and the striking intellectual independence behind it all."
Læs mere >>
Gramophone - GRAMOPHONE CHOICE JUNE 2012
"This young Danish Ensemble throws itself into the music... To call the second volume 'eagerly anticipated' would be a massive understatement."
Læs mere >>
International Record Review
"Comprehensive notes from Bendt Viinholt Nielsen further enhance a disc that confirms the significance of the composer's quartet legacy."
Læs mere >>
Classical Music Sentinel
"Potentially two more volumes of new music for us to anticipate, hopefully with the same quartet captured in as fine a recording as this one."
Læs mere >>
KLASSISK
5/6 Stars
"Cd'en er et kæmpeskridt for både de unge musikere og for Langgaard (...) vol. 2 kan ikke komme hurtigt nok."
Læs mere >>
www.timeout.com/london
4/5 Stars
"...really this is the music of a genuine one-off..."
Læs mere >>
Svenska Dagbladet
5/6 Stars
"Unga danska Nightingale String Quartet står för febrila tolkningar som överträffar Kontrakvartettens inspelningar från 80-talet"
Læs mere >>
Kristeligt Dagblad
4/6 Stars
"Nattergalene spiller med liv og lyst, og man fristes til at sige, at aldrig har Langgaard lydt skarpere."
Læs mere >>
Classical CD Reviews.com
"the sheer originality of the music, its skilful melodic construction, and its vast array of colours and moods makes it well worth hearing"
Læs mere >>
The Observer
"Nightingale String Quartet have an uncanny affinity with Langgaard's wildly moody music and conjure plenty of exquisite moments on this surprisingly rewarding recording."
Læs mere >>
Fyens Stiftstidende
5/6 Stars
"Deres følelsesladede fortolkning fornemmes så perfekt og rigtig: der skal spilles til sveden perler og blodet springer."
Læs mere >>
Classics Today (10/10)
"The performances here are marvelous...The Nightingale String Quartet relishes every bizarre nuance."
Læs mere >>
Morgenavisen Jyllands-Posten
5/6 Stars
"Der er noget dejligt uhæmmet over den danske strygekvartets greb om den excentriske Langgaard og hans frodige lydbilleder."
Læs mere >>
Politiken
5/6 Hjerter
"Medrivende og slagkraftigt... De banebrydende tonemalerier i Langgaards anden strygekvartet får nerve og nærvær som aldrig før."
Læs mere >>
Musical Pointers
"A treasure trove, with the youthful Nightingale String Quartet well placed to have secured such an important contract."
Læs mere >>


A CC Music Store Solution