BENT LORENTZEN: Czardas (2006)
Genkomposition af Vittorio Monti (1868-1922): CzardasBent Lorentzens (f. 1935) udgangspunkt var inden for 1950'ernes danske traditio-ner (med lærere som Vagn Holmboe og Finn Høffding). På mange måder har han dog fuldstændig forladt disse. I 1960'erne især via elektronisk musik, hvor hans kreativitet skabte nye veje. Bent Lorentzen har komponeret i alle genrer, men særligt hans usædvanlige musikdramatiske værker har vakt opsigt. De er ofte skrevet med brug af lydbånd eller computere og har næsten altid libretto af ham selv. Lorentzen har også skrevet instrumentalkoncerter og orgelmusik. Hans klangorienterede musik har ofte suggestive kvaliteter, er smittende og billedska-bende. Han har også sans for provokationer og det groteske og nyder at udfordre den gode smag.
Om værket
I anledning af Dansk Flygtningehjælps 50-års jubilæum har jeg valgt at genkom-ponere Vittorio Monti's Czardas for Ensemble Nordlys' besætning: violin, klarinet, cello og klaver, men således, at forlægget er let genkendeligt. Det faldt mig let, da de ungarske danse af Brahms og Rondo all'ongarese af Haydn altid har fascine-ret mig med deres skarpt adskilte afsnit: Ekspressivt kontra ekstremt hurtigt!
Bent Lorentzen
NIELS MARTHINSEN: Perpetuum mobile (2006)
Genkomposition af Johann Strauss (1825-1899): Perpetuum mobile - ein musikalsicher Scherz, op. 257 (1861)
Niels Marthinsen (f. 1963) debuterede officielt i 1993, men var allerede i midten af 1980'erne en flittig komponist. Han studerede musik i Århus ved Det Jyske Mu-sikkonservatorium i årene 1982-90 under bl.a. Poul Ruders og Per Nørgård. Marthinsen har modtaget adskillige legater og stipendier og fået sin musik opført af fremragende ensembler og orkestre i ind- og udland. Der er kommet en forbløf-fende lang række værker fra Marthinsens hånd. De er skrevet i så godt som alle størrelser og genrer og er teknisk set ofte meget krævende. På værklisten finder man fire solokoncerter, tre operaer, en symfoni (i to versioner) og mange værker for sinfonietta eller kammerbesætninger, ofte med virtuost præg.
Om værket
Kan De huske Willy Boskowsky, Stehgeigeren, der dirigerede nytårskoncerten fra Wien med violin i hånden? Det var ham, der vendte sig til publikum og sagde "und so geht es immer weiter", da de sidste takter af Johann Strauss' Perpetuum mobile klingede ud; det har jeg aldrig glemt, det var første gang jeg hørte et stykke uden ende ... Og jeg har altid drømt om at lave en opgradering af den musikalske spøg. Her er den, bon appétit!
Niels Marthinsen
JØRGEN MESSERSCHMIDT: Siciliano - With a Little Tango (2006)
Genkomposition af J.S. Bach (1685-1750): "Siciliano" fra Fløjtesonate BWV 1031 (1730)
Jørgen Messerschmidt (f. 1960) studerede musikvidenskab på Københavns Universi-tet. Han var samtidig aktiv som jazzpianist og komponist med sine to grupper Con-tempo Trio og Jørgen Messerschmidt Kvartet. Messer-schmidt tog afgangseksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København som elev af Ib -Nørholm, Niels Rosing-Schow og Hans Abrahamsen. Han har skrevet værker for Ars Nova Copenhagen, Sjællands Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Es-bjerg Ensemble. Jørgen Messerschmidt er ydermere aktiv inden for computerbaseret elektro-akustisk musik.
Om værket
Siciliano, skrevet til Ensemble Nordlys, er baseret på 2. sats af J.S. Bachs Fløjte-sonate BWV 1031. Kompositionen er ikke et arrangement af originalen, men snarere en komposition inspireret af denne. Siciliano: En rejse fra fortiden til nutiden gennem forskellige stilarter og udtryk. Temaet, som er enkelt og sangbart, optræder i mange forskellige iklædninger. Undertiden i tilsyneladende skøn harmoni, som begyndelsens tango, men oftest med en undertone af vanvid og galskab.
Jørgen Messerschmidt
JULIANA HODKINSON: Befall (2005)
Genkomposition af Frédéric Chopin (1810-1849): Præludium i e-mol, op. 28 nr. 4
Juliane Hodkinson (f. 1971) er komponist og musikskribent. Hun kommer fra Storbri-tannien, men valgte at bosætte sig i Danmark i forbindelse med sine kompositions-studier hos Per Nørgård og Hans Abrahamsen. Hodkinsons kompositoriske bag-grund er oprindeligt kammer-musikalsk, men hun har siden udviklet sine musikvær-ker inden for tværgående former, som involverer elementer af installation, perfor-mance og film. En række af hendes kompositioner søger at relancere værker fra det klassisk-roman-tiske repertoire såsom ‘Katrine's Corridor' (en lydbaseret videoinstal-lation) og ‘The recital piece'. Begge kompositioner er baseret på fragmenter af Schuberts Sonate i B-dur D 960.
Om værket
Chopins Præludium i e-mol, op. 28 nr. 4 er et stykke, der aldrig holder op med at forfølge mig - måden, hvorpå det falder og falder, en form for opløsning, og alligevel hænger det sammen. Jeg kunne have lavet en million versioner af styk-ket med ekkoer af denne falden. En af mine danske yndlingsbøger er Peer Hult-bergs fiktive Chopin (selv)biografi Præludier. I øvrigt døde Chopin som politisk flygtning, da han sammen med tusinder af landsmænd flygtede fra Polen efter den fejlslagne opstand mod den russiske zar Nikolaj den første i 1830. Chopin benyttede sin første store internationale turné til at flygte og slog sig ned i Paris (hovedstaden i faderens fravalgte hjemland). Han ville ikke anerkende besættel-sen af Polen, og han nægtede derfor at sætte sin fod i den russiske ambassade for at forny sit pas. Det forhindrede ham i nogensinde at vende tilbage til sit fædreland, men efter hans død fik hans søster hans hjerte placeret i en søjle i en kirke i Warszawa, mens resten af kroppen blev begravet på Père Lachaise-kirkegården i Paris. Den sidste koncert, han spillede, var for et publikum beståen-de af landflygtige polakker i London.
Juliana Hodkinson
OLE BUCK: Humlebiens flugt (2006)
Genkomposition af Nikolaj Rimskij-Korsa-kov (1844-1908): "Humlebiens flugt" fra Eventyret om zar Saltan (1899-1900)
Ole Buck (f. 1945) er en af ny dansk musiks bedst bevarede hemmeligheder. Han er ukendt af det store publikum, men anerkendt af alle, der har hørt hans musik. Ole Buck har udviklet sin egen "ny enkelhed" og arbejdet med gentagelser og et fåtal af krystalliserede toner, der sættes i musikken, som var det strøgene i en japansk tegning. Med Bucks renfærdige udtryksmåde finder mange stiltræk plads i hans musik. Hans værker er minutiøst udformede, med mange udsøgte og elegante stiltræk. På overfladen kan musikken synes kølig, men nedenunder findes altid fortællende eller legende elementer. Ole Buck har fortløbende kom-poneret adskillige kammerværker og også instrumentalværker for større besæt-ninger, fx årstidsstykket Landskaber.
Om værket
Rimskij-Korsakovs fantastiske Humlebiens flugt (Poljot melja, Der Hummelflug, Le vol du bourdon, Il volo del calabrone, The Flight of the B