English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Niels Viggo Bentzon

Klaversonater Vol. 2


Christina Bjørkøe, klaver

Niels Viggo Bentzon, komponist

Om:
Bentzons klavermusik er farverig, veloplagt og temperamentsfuld – og stiller store tekniske krav til fortolkeren. Den prisvindende pianist Christina Bjørkøe siger om Bentzons klavermusik, som hun har indspillet for Dacapo: ”Man siger altid, at Niels Viggo og hans musik er ekstrem og ’ud af tangenten’. Det er sandt nok – men der er altid en mening med galskaben; kunstneren og lytteren kommer altid ’i land’. Det kender jeg fra min egen personlighed. Og det er netop det, jeg er så vild med i Niels Viggo Bentzons musik.” Hør Christina Bjørkøe folde sig ud på denne cd-udgivelse, som endnu en gang bringer hende helt i front af feltet af danske pianister. NOMINERET TIL P2Prisen/DMA Klassisk 2006

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Piano Sonata no. 2, op. 42 (1947)
1

I Allegro

5:12 Play $2.10
2

II Adagio

8:16 Play $2.10
3

III Allegro

6:56 Play $2.10
Piano Sonata no. 4, op. 57 (1957)
4

I Largo

3:15 Play $1.40
5

II Allegro

6:34 Play $2.10
6

III Largo

2:05 Play $1.40
7

IV Andante con moto

8:00 Play $2.10
8

V Allegro

5:27 Play $2.10
9

VI Largo

2:16 Play $1.40
Piano Sonata no. 7, op. 121 (1959)
10

I Allegro

4:40 Play $1.40
11

II Andante ma non troppo

2:53 Play $1.40
12

III Allegro

2:26 Play $1.40
13

IV Allegro moderato

2:04 Play $1.40
Total spilletid  13 minutes

Andre anbefalinger

Niels V. Bentzon
Vagn Holmboe
Knudåge Riisager
Børresen, Glass, Henriques

Niels Viggo Bentzon

“ … Hvis jeg ikke komponerede eller noget der svarede til, så havde jeg været på en åndssvageanstalt. Det er der ingen tvivl om …”, har Niels Viggo Bentzon engang tilkendegivet i et interview. I et langt liv (1919-2000) skrev Bentzon godt 650 værker og formåede på den måde ikke blot at forhindre den skrækindjagende vision om indespærring, men også at påvirke det danske og internationale musikliv i uhørt grad og på flest mulige måder.

Med sin egen musik, med andres som koncertpianist, som forfatter af bøger, artikler og essays, som konservatorielærer, som kommentator og provokatør. Bentzons tilknytning til sin samtid og det kunst- og kulturliv, der omgav ham, var nær og konstant. Alene af den grund er det bemærkelsesværdigt, at han i det store hele formåede at give sin musik en personlighed og et bentzonsk særpræg uanset hvilke strømninger, der prægede tiden. Godt nok er hans musik mere ekspressiv end sædvanligt i 1940’erne, temmelig dodekafon i slutningen af 1950’erne, og rundt omkring, fra begyndelsen af 1960’erne og frem, garneret af fluxus-bevægelsens happenings – men alt sammen uden at forlade det sædvanlige, karakteristiske tonesprog.

At stilen gennem årene er nogenlunde konstant – “jeg er meget påvirket af konjunkturer … selvom jeg selvfølgelig ikke skifter ham”, som Bentzon siger i et interview med Bertel Krarup fra 1988 – kan meget vel hænge sammen med en a-intellektuel, improvisatorisk arbejdsmåde, og han fortsætter: “Det eneste jeg kan, det er, at poterne bliver sat på klaveret på en måde, som jeg har fornemmelsen af, må være rigtig i første omgang – det viser sig også i de fleste tilfælde at være rigtigt – så bevæger poterne sig en lille smule. Det er altså hænderne, der laver det. Men selvfølgelig er hjernen med i spillet.” Musikken er med andre ord musikerens og komponistens værk i forening, hvor den meningsfulde bevægelse fra a til b til c osv. er komponistens succeskriterium – at skrive musik er som at løse den problemstilling, som et værks første toner formulerer.

Kompositionsredskabet klaveret står også centralt i Bentzons produktion; godt en fjerdedel af de mange værker har klaveret som det centrale instrument, heriblandt ca. 30 klaversonater skrevet gennem hele livet; og de fleste indspilninger, og et utal af opførelser, har også Bentzon selv som sin egen fortolker.

 

Værkerne

Sonate nr. 2

Bentzon skrev sin anden sonate for klaver fra 1946 i direkte forlængelse – og næsten som et lidt bredere ekko – af den noget mere berømte Partita fra 1944. Opførelsen af sidstnævnte på ISCM-festivalen i København i 1947 (datidens formentlig mest prestigiøse festival for moderne musik) gav Bentzon noget af et internationalt gennembrud, hvad der i dag kan synes paradoksalt nutidens opfattelse af efterkrigstidens moderne musik taget i betragtning; hverken i partitaen eller i de tidlige sonater er der tale om systemiske eksperimenter, punktuel enkelhed eller hyperkompleks mangeklang, men derimod en (gen)optagelse af den store virtuost anlagte klavergestus fra det 19. århundrede med klassisk form, “furiøse klaverpassager og tungtbesatte akkordblokke” for at bruge Bentzon egne ord. Går man tættere på de enkelte satser, bliver pointen tydelig. Overordnet har musikken form fra klassikkens tid i tre satser – hurtig, langsom, hurtig – med indbyggede tematiske hjem-ud-hjem-opbygninger i en slags sonatesatsform i de enkelte satser. Førstesatsen i tempo allegro viser det. Et sangbart, vuggende hovedtema i gængs forstand; en sidetemasektion i kontrast med kerne i én tone og dens gentagelser; en frit varieret passage med forskellige langsomme versioner af det præsenterede i flere tone-arter sluttende med en slags repetition af det første og en lille coda. Det moderne ligger altså ikke i formen – det ligger i det indhold, den udformer. Fx giver det ikke meget mening at tale om tonearter i denne musik. I stedet bruges klaveret i førstesatsen – næsten som hos Prokofjev – som det slagtøjsinstrument det er, i et langt hamrende akkordisk forløb, hvor bevægelserne sker frit imellem tonale planer og rytmisk dansende jazzet. I andensatsen er den traditionelle form bibeholdt som ramme for et innovativt indhold. På hver side af en langsom ordløs sang, måske en koral, folder en stilistisk ret speciel midterdel sig ud. Der er et svagt hørbart tema – det gemmer sig i et langsomt tempo i klaverets dybeste del – det dominerende er lyse triller og virtuose løb i rene udsmykninger – eller effekter om man vil – af den fraværende melodi. En slags harmonisk fri klangkomposition i impressionistisk stil, hvor ornamentet omkranser noget, der er væk. De virtuose udsmykninger vender tilbage i tredjesatsen. Her er det en hvirvlende bas i løb, der suppleres af en enkelt insisterende tone med en melodisk krølle som højre hånds tematiske bidrag. Og bortset fra en enkelt friere passage i nedsat tempo former satsen sig som en lang, vild, kontrapunktisk komposition, hvor den håndfuld toner, temaet udgør, kastes rundt i klaverets registre for på den måde at blive aftvunget alle mulige fremtrædelsesformer.

 

Sonate nr. 4

Springet fra Sonate nr. 2 er markant. Hvor denne forholdt sig næsten som en skriveøvelse til klassisistiske sonater, er der for nr. 4 fra 1949 kun ganske få rester af rigide form-skemaer tilbage. Bentzon har selv betegnet det sekssatsede værk som en art dobbelt-sona-te, hvor de tre largosatser (1, 3 og 6) forholder sig til hinanden, men de øvrige satser kan opfattes som små selvstændige værker. I den forstand betegner ordet sonate, som i barokkens musik, ikke meget andet end en samling satser, der med ordene fra en musikordbog fra 1703 er “for alle mulige instrumenter, hvad kantaten er for stemmen, og udformet efter komponistens behag ”, med andre ord fri for dansens, tekstens eller kontrapunktreglernes begrænsninger. Fællesnævneren, der binder de tre largosatser sammen, er en stemning, Bentzon selv har kaldt “gotisk himmelstræben”. Med det har han formodentlig tænkt på de ganske lange ubrudte kæder af akkorder, der som tidløse koraler skrider rytmisk jævnt frem uden egentligt, eller tydeligt, mål. Anden- og femtesatserne er allegro-modstykker til disse. Her er musikken, fx som hos Hindemith, sekvenser af polytonale, ikke-tonale eller modale figurer, der i afmålte sektioner danner næsten ’automatiske’ forløb. Eller det er højtopbyggede akkorder (og det skal her pointeres, at Bentzons højtopbyggede akkorder er stablet til toppen – ofte med en tone til hver finger i begge hænder), der  hverken er dur eller mol eller begge dele på samme tid, og på den måde gøres musikken fremmed eller upersonlig. Fjerdesatsen er et kapitel helt for sig. Egentlig minder satsen mest om en jazzballade med ornamenteringer af en sangbar melodi. Her synes det mest af alt at v&aeli

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet på Det Fynske Musikkonservatorium 5.-6. juli 2004 og 21.-22. marts 2005

Producer: Morten Mogensen
Teknik: Morten Mogensen

Grafisk design: / Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, /
Denne cd udgives i samarbejde med Det Fynske Musikkonservatorium

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226030

Stregkode: 636943601525

Udgivelsesdato: January 2006

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Fra Rachmaninovsk storhed til stigende eksperimenter ... Fascinerende musik! (Musicweb International)

Christina Bjørkøe lets loose with her most incisive, dynamically charged playing
(ClassicsToday.com - )

Spændvidden hos Bentzon er også i relativt tidlige værker som disse frustrerende enorm, men Bjørkøe når respektindgydende vidt omkring
(Jakob Levinsen, Jyllandsposten)

cd´en fører os igennem et skelsættende tiår i dansk musik, repræsenteret ved en af den tids mest fremstående skikkelser. Både på grund af dette og på grund af den fremragende udførelse kan den bestemt anbefales
(Jørgen Lekfeldt, Dansk Musik Tidsskrift 05/2006)

Lige så megen gnist, der er over Christina Bjørkøes solospil, er der over hendes pianistiske udfoldelser, når hun indgår partnerskab med violinisten Arne Balk Møller og fyrer op under de romantiske klange i Hakon Børresens, Louis Glass´ og Fini Henriques´violinsonater. Det er rene lækkerier fra salonmusikkens overdrev
(Lolland-Falsters Folketidende)

Christine Bjørkøe er en flittig musiker...I hendes hænder får Bentzons musik liv og nerve; der er afveksling både i dynamik og anslag.
(***** Jydske Vestkysten)

60 minutters dansk klavermusik fra det 20. århundrede, der bestemt må anbefales musikelskeren, der sætter sig ned og lytter koncentreret.
(Musikeren)

Tænksom og inspireret musik skrevet yderst idiomatisk for instrumentet og her glimrende spillet af Christine Bjørkøe.
(Dansk Musik Tidsskrift)

If spikier in melodic and harmonic profile, it is the music´s concision that really impresses. Very nicely played throughout and the sound has depth and clarity in equal measure.
(Gramophone, 052006)

Bentzons sonater stiller store krav til solisten, men det slipper Christina Bjørkøe godt fra.
(**** Flensborg Avis)

The brilliant Danish pianist Christina Bjørkøe performs all three works as if her life depended on it, her formidable technique and musical acuity providing the best possible platform for this repertoire.
(International Record Review)


A CC Music Store Solution