English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

J.P.E. Hartmann

Klavermusik


Nina Gade, klaver

Johan Peter Emilius Hartmann, komponist

Om:
With an extensive oeuvre covering all genres of the period in both vocal and instrumental music, J.P.E. Hartmann remained active as a composer throughput his long life and was a central figure in Danish Romanticism. There was something distinctive Danish about his music, and it was also in constant development, from late Vienna Classicism to the beginnings of Modernism.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Quatre Caprices op. 18:I (1835)
1

I Allegro affettuoso in B minor

2:29 Play $1.40
2

II Allegretto grazioso moderato in D flat major

2:31 Play $1.40
3

III Allegro moderato assai in A major

2:24 Play $1.40
4

IV Allegro molto, con passione in B flat minor

3:23 Play $1.40
Deux Pièces caractéristiques op. 25 (1839)
5

I Allegro passionate in F minor

7:35 Play $2.10
6

II Allegro non troppo tranquillamente in F major

5:27 Play $2.10
Sechs Tonstücke in Liederform op. 37 (1842/82)
7

I Allegro agitato grazioso in E major

2:50 Play $1.40
8

II Moderato in F major

2:52 Play $1.40
9

III Allegro molto, assai in C minor

2:37 Play $1.40
10

IV Allegro moderato vigoroso in B flat major

2:13 Play $1.40
11

V Allegretto in A minor

2:04 Play $1.40
12

VI Allegro assai agitato in C shar minor

1:45 Play $1.40
6 Characteerstykker med indledende Smaavers af H.C. Andersen op. 50 (1849)
13

I Allegro grazioso in C major

2:12 Play $1.40
14

II Allegro molto in F major

1:07 Play $1.40
15

III Allegro vivace in G major

1:15 Play $1.40
16

IV Andante sostenuto in E major

2:07 Play $1.40
17

V Allegro non troppo in D flat major

2:45 Play $1.40
18

VI Agitato in D major

2:43 Play $1.40
Etudes instructives op. 53 (1851)
19

I Allegro non troppo, grazioso in F major

1:30 Play $1.40
20

II Allegro agitato assai in A minor

1:13 Play $1.40
21

III Allegro giocoso in E major

2:01 Play $1.40
22

IV Andante con moto in B flat major

1:46 Play $1.40
23

V Allegro vivace in G minor

1:29 Play $1.40
24

VI Allegro non troppo in A major

1:37 Play $1.40
Fantasiestücke op. 54 (1855)
25

I Allegro

1:53 Play $1.40
26

II Allegretto caprioccioso in B minor

2:34 Play $1.40
27

III Allegretto moderato in A flat major

2:24 Play $1.40
28

IV Allegro molto assai in G major

2:02 Play $1.40
29

V Tempo di Menuetto moderato, con espressione in A minor

3:59 Play $1.40
30

VI Andantino innocente quasi Allegretto in E flat major

2:23 Play $1.40
Total spilletid  75 minutes
J.P.E. Hartmann

J.P.E. Hartmanns liv strakte sig over det meste af 1800-tallet. Da han fødtes 14. maj 1805, havde Napoleon været kejser i Frankrig i lidt over fem måneder, og Hartmann kunne endnu i sin høje alderdom erindre visse oplevelser under Københavns bombardement i 1807. Da han døde i marts 1900 udkæmpede englænderne Boer¬krigen i Sydafrika, København var vokset til firedobbelt størrelse, i gaderne kørte elektriske sporvogne, "gamle Hartmann", som han kaldtes, kunne telefonere til sine børn og børnebørn, og de første grammofoner var kommet i handelen. I 1805 var Haydn stadig i live, selv om han havde afsluttet sit livsværk med den store Theresienmesse tre år tidligere, og Beet¬hoven arbejdede på sin eneste opera Fidelio. Komponister som Mendelssohn, Schumann og Chopin var yngre end Hartmann, og alligevel overlevede han dem alle tre med rundt regnet et halvt århundrede. I 1900 fuldendte Gustav Mah¬ler sin fjerde symfoni, Arnold Schönberg havde allerede lagt sidste hånd på strygesek¬stetten Verklärte Nacht året før, og i St. Petersborg sad den 18-årige jurastuderende Igor Stravinskij og gjorde sine første erfaringer som komponist.
Hartmann var tredje generation af en musikerslægt. Bedstefaderen Johann Hartmann (1726-1793) var i 1760'erne kommet til København, hvor han blev medlem af Det Kgl. Kapel og markerede sig i dansk musikhistorie med de to syngespil Balders død og Fiskerne til tekster af Johannes Ewald, og også faderen August Wilhelm Hartmann (1775-1850) var en årrække violinist i Det Kgl. Kapel, inden han blev organist ved Garnisons Kirke. August Wilhelm havde set for meget til musikerlivets besværligheder til at ønske sit eneste barn samme skæbne og insisterede derfor på, at sønnen skulle have en god boglig uddannelse. Hartmann blev derfor sat i Borgerdyd¬skolen - samme skole, hvor også brødrene Peter og Søren Kierkegaard var elever - og efter endt skolegang afsluttede han sin uddannelse med en juridisk embedseksamen. Dermed var muligheden for en karriere som embedsmand åben, og lykkeligvis fik Hartmann et job som sekretær i den borgerlige indrulleringskommission, for uden en god fast indtægt kunne han ikke gifte sig med sit hjertes udkårne, den rige agent Zinns datter Emma, en begavet kvinde, der selv havde en kunstnerisk åre og komponerede romancer, der i 1840'erne blev udgivet under pseudonymet Frederik Palmer.
Men selv om Hartmann aldrig fik nogen egentlig uddannelse inden for musikken, blev den dog hans levevej ved siden af den borgerlige embedsmandskarriere. Allerede som 19-årig var han blevet faderens efterfølger som organist ved Garnisons Kirke, en post han bestred indtil han i 1843 kom til Vor Frue Kirke som Weyses efterfølger og dermed kom til at virke som organist i ikke mindre end 76 år! Og da den italienske direktør for syngeskolen Giu¬sep¬pe Siboni i 1827 åbnede sit musikkonservatorium blev den 22-årige Hartmann ansat som lærer i kla¬ver, harmo¬ni¬lære og sang. Allerede i en ung alder var han altså en person, man regnede med i det køben¬havnske musikliv, og efterhånden som årene gik, kom han til at indtage en enestående position.
Hartmann var i 1836 en af medstifterne af Musikforeningen, hvis bestyrelse han var medlem af hele resten af sit liv, selv om det fra midten af århundredet primært blev svigersønnen Niels W. Gade, der kom til at præge foreningen som dennes dirigent. Også i Studentersang¬foreningen, der var toneangivende i 1800-tallets musikliv, var han med fra grundlæggelsen i 1839 til sin død - aktiv som formand til det sidste og forgudet af studenterne. Og da det københavnske Musikkonservatorium blev oprettet i 1867 var det en selvfølge, at grund¬læggeren udpegede Hartmann, Gade og H.S. Paulli som ledere. Således bestred Hartmann gennem mange årtier de centrale poster i dansk musikliv, samtidig med at han passede sin sekretærpost (til 1870), sit organistembede og sin komponistgerning.
Som komponist var Hartmann i det store og hele autodidakt, men eftersom han var vokset op i et musikerhjem, havde han fra barnsben haft mulighed for at høre megen forskellig musik både i Det Kgl. Teaters orkestergrav, i Garnisons Kirke og ved de kammermusiksam¬menkomster, der afholdtes i forældrenes hjem. I 1836 fulgtes han med Heinrich Marschner, der havde gæstet København for at dirigere sin opera Hans Heiling, til Tyskland som indledning til en større udenlands¬rejse, hvor han bl.a. stiftede personligt bekendtskab med Chopin, Rossini, Cherubini og navnlig Louis Spohr, som han knyttede et varmt venskab med. Andre udenlandsrejser fulgte i 1840'erne, hvor han kom til at dirigere sin Hakon Jarl-ouverture i Leipzigs berømte Gewandhaus, men selv om disse rejser gav Hart¬mann mulighed for at stifte bekendtskab med sin samtids musik, kom den, navnlig i hans senere år, ikke til at influere nævneværdig på hans egen musikalske udvikling, der efter ungdommens tysk inspirerede periode forløb stille og rolig uden fremmede påvirkninger.
Hartmann har skrevet flere hundrede værker inden for snart sagt alle musikalske genrer. I samtiden var han elsket for folkelige sange, som Flyv fugl, flyv over Furesøens vover og Storken sidder på bondens tag, der afspejlede den danske, landlige idyl, og han bidrog med adskillige sange til Grundtvigs højskolebevægelse, men også Weyses romancetradition fortsatte han med bl.a. de lidenskabelige Sulamith og Salomon sange til tekster af B.S. Ingemann. En anden genre, der bidrog til at gøre Hartmann populær i samtiden, var de mange kantater til århundredets store royale begivenheder som kongelige bryllupper, sølvbryllupper, begravelser, værker der dog på grund af teksternes karakter af lejlig¬hedsværker er dømt til glemsel. Et lejlighedsværk er dog blevet stående: den monumentale sørge¬march for blæsere og orgel skrevet til Thorvald¬sens begravelse i 1844, men benyttet til samtlige kongelige begravelser lige siden.
Også inden for operaen forsøgte Hartmann sig, omend med vekslende held. Debutværket Ravnen fra 1832 til tekst af den jævnaldrende ven H.C. Andersen, der senere påtog sig æren af at have "opdaget" Hartmann, var i tidens operá comique stil, men opnåede kun få opførelser, også selv om Hartmann og H.C. Andersen i 1860'erne brugte megen tid på at omarbejde operaen. Stort bedre gik det ikke med Kor¬sa¬rerne til tekst af Henrik Hertz, selv om selveste Rossini udtalte sig positivt om den, da Hartmann foreviste ham partituret under opholdet i Paris i 1836 - dog med den kommentar, at der var for mange forskellige motiver! Den egentlige operasucces kom først med Liden Kirsten i 1846, men til gengæld blev den med sin blide danske folketone i mange år nærmest den danske nationalopera, især under indtryk at krigene i 1848 og 1864. Sin udpræget danske tone til trods blev det mærkværdigvis den eneste af Hartmanns operaer, der blev opført i udlandet, selv om Marschner havde gjort ihærdige forsøg på at få Ravnen opført i Hannover. Det var ingen ringere end Franz Liszt, som Hartmann havde lært at kende i Hamburg, tog Liden Kirsten op i Weimar, men selv om H.C.

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded at Dronningesalen (The Queen's Hall), The Royal Library on 1,2 and 4 May 2000

Recording producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Peter Bo Nielsen
Editing engineers: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg

Cover picture: Kristian Zahrtmann: J.P.E: Hartmanns arbejdsværelse i Kvæsthusgade 3 (c. 1900)

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio, the Royal Library and the Royal Danish Academy of Music

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224162

Stregkode: 730099986229

Udgivelsesdato: September 2000

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Nina Gade spiller sikkert og kompetent (Morgenavisen Jyllands-Posten)


A CC Music Store Solution