English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Peter Heise

Sange for mandsstemmer


DR KoncertKoret
DR VokalEnsemblet
Amalie Malling, klaver
Michael Schønwandt, dirigent

Peter Arnold Heise, komponist

Om:

Den danske komponist Peter Heise (1830-79) var en mester til at skrive for sangstemmer. I hans kvartetter og korsange for mandsstemmer møder man den danske romantik i klareste form med sange om kvinden, kunsten, naturen og fædrelandet. Den milde og rene tone i musikken forvaltes fornemt af DR VokalEnsemblets herresangere og ikke mindst dirigent Michael Schønwandt, hvis hjerte banker særlig varmt for dansk guldaldermusik.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Introduktion og vals (Introduction and Waltz) (c. 1874)

3:59 Play $1.40
 
2

Tonernes flugt (The Flight of the Notes) *

2:18 Play $1.40
 
3

Tre katte (Three Cats) (1858)

1:03 Play $1.40
 
4

Jylland (Jutland)

2:51 Play $1.40
 
5

Til Bacchus (To Bacchus) *

3:27 Play $1.40
 
6

Afsked med vinteren (Farewell to Winter)

2:14 Play $1.40
 
7

Det vågnende forår (The wakening Spring)

2:09 Play $1.40

Forår og sommer (Spring and Summer) (1878) * *
for two sopranos, alto, baritone and piano

8

I foråret (In Spring)

3:24 Play $1.40
9

Den vilde rosenbusk (The wild Rose-Bush)

2:24 Play $1.40
10

Sommervise (Summer Song)

2:53 Play $1.40
11

Sommerlyst (Summer Delight)

2:22 Play $1.40

  

12

Den vilde rosenbusk (The wild Rose-Bush) for male quartet *

1:55 Play $1.40
 
13

I skoven (In the Forest)

2:07 Play $1.40
 
14

Det er efterår (It’s Autumn) (1855) *

2:18 Play $1.40
 
15

Sigøjnernes sang ved deres dronnings grav (The Gypsies’ Song at their Queen’s Grave)

3:48 Play $1.40
 
16

Romance: “Ved den dunkle brønd” (“At the dark Well”) *

3:19 Play $1.40
 
17

Borgjomfruen (The Castle Maiden)

2:22 Play $1.40
 
18

De smukke (The Beauties)

3:56 Play $1.40
 
19

Bryllupssang (Wedding Song)

2:30 Play $1.40
 
20

For Danmark (For Denmark)

3:02 Play $1.40
 
21

Danmarks kæmpegrave (Denmark’s Giants’ Graves) (1850)

3:37 Play $1.40
 
22

Gravsang af Shakespeares “Cymbeline” (Dirge from Shakespeare’s “Cymbeline”)

2:57 Play $1.40

* Emil Lykke (1st tenor), Adam Riis (2nd tenor), Daniel Åberg (baritone) - tracks 2, 5, 14 and 16
Torsten Nielsen (baritone) - track 12, Steffen Bruun (bass)

* * Malene Nordtorp (soprano), Astrid Kastensson Navarro-Alonso (soprano), Ulla Munch (alto)
Torsten Nielsen (baritone)

Total spilletid  61 minutes
Heise og mandskoret af Anne Ørbæk Jensen

Selv om Peter Heise er mest kendt for sine mange fine romancekompositioner og den dramatiske musik, er der ingen tvivl om, at også hans sange for mandskor indtager en fremtrædende plads i produktionen. At det netop blev mandskor og ikke f.eks. blandede dame- og herrestemmer, han især forsynede med a cappellasatser, har sin basis i hele hans omgangskreds og i en oplagt målgruppe for hans kompositioner. Det akademiske miljø med Studenter-Sangforeningen som et musikalsk centrum var et sted, hvor han følte sig særligt hjemme.

Nærværende samling af kor- og kvartetsange afspejler da også i høj grad dette tilhørsforhold. Samtidig kan det på udvalgte punkter sidestilles med romancekompositionerne, hvor det fine samspil mellem sangstemme og klaveret er overført til en leg mellem de forskellige sangstemmer, der supplerer hinanden på fornemste vis. Den fine, næsten filigranagtige bearbejdelse af nogle af teksterne findes også i korsatserne, hvor man oplever pludselige udsving i dynamikken, hurtige tempi, komplementære stemmer og en melodi, der lægger sig tæt op ad teksten. Det er satser, der stiller store krav til de udførende, ikke mindst i tekstudtalen. Men Heise vidste ofte, hvem han skrev til, og at de kunne honorere disse krav.

Heise og studenterne

Peter Arnold Heise blev i 1830 født ind i en embedsmandsfamilie. Han fik en god skolegang og grundlagde allerede i denne tid en række venskaber med bl.a. forfattere som Chr. Richardt og Gotfred Rode, der indtager en fremtrædende plads i hans valg af tekstleverandører. Omgangskredsen var præget af et akademisk miljø, og det var da også i første omgang meningen, at Heise skulle læse jura. Men hurtigt efter afsluttet skolegang blev det muligt for ham at hellige sig musikken, og i 1852-53 studerede han i Leipzig, der var et af Europas store musikalske centre.

Ved hjemkomsten blev han straks medlem af Studenter-Sangforeningen, og det kom til at sætte et væsentligt præg på hans produktion og virke i de kommende år. Han slog for alvor sin position fast ved at komponere en del af korets Ruskantate, som blev en stor succes i oktober 1854, og samme år blev han også sangforeningens dirigent. Det gjorde det muligt for ham at bestemme en stor del af repertoiret, og han fik dermed også en uhyre motiveret brugergruppe til den række af egne kompositioner, han leverede. Samtidig tilførte han koret en lidt friskere stil i sin direktion, og han var også en aktiv deltager i foreningens sociale liv – som man vil kunne se af flere af kompositionerne. Hele denne virksomhed gjorde ham til en populær skikkelse blandt studenterne.

Det er derfor ikke mærkeligt, at det især er i 1850erne og 60erne, han bidrager med flest kompositioner til koret; en del af dem opnåede adskillige opførelser. Til tider er satserne meget aktuelle, som når han skriver til sammenkomster i forbindelse med de nordiske studentermøder, og der kan også være tale om flere folkeviseudsættelser. Det var dog ikke alene studenterne, der nød godt af Heises mandskorværker. En af hans større kompositioner med akkompagnement er Volmerslaget fra 1868, der er skrevet til Centralforeningen af Københavnske Sangkor, men som også blev opført af studenterne.

I slutningen af 1850erne flyttede Heise til en stilling som sanglærer på Sorø Akademi og måtte således sige farvel til dirigenthvervet i Studenter-Sangforeningen. Forbindelsen ophørte dog på ingen måde, men studenterne vedblev imidlertid med at holde et mindre udvalg af Heises satser på repertoiret. Flere af sangene var dog meget tidsbundne, og en række af dem opnåede da også kun ganske få opførelser.

Værkerne

Cd’ens værker viser en række facetter af Heises kompositioner for kor og kvartet. Han optræder første gang på Studenter-Sangforeningens programmer ved forårskoncerten i maj 1854 med to numre, nemlig Danmarks Kæmpegrave for hele koret og Borgjomfruen, fremført af et lille kor – begge satser er med i cd’ens udvalg. Netop i 1850’erne tog man i højere grad kvartetsangen op igen efter at have satset mere på større kor i et par årtier. Efterhånden dannedes faste eliteensembler, hvilket også afspejles i, at en række af udvalgets numre synges af et lille kor eller i en vekslen mellem kvartet og kor.

Skulle man sætte et ord på rækken af de indledende sange i udvalget, må det være begrebet ”munter”. Mange af sangene retter sig specielt til de unge sangere og omhandler tidens populære, men også meget ukomplicerede emner som forårets komme, kærligheden, de herlige alkoholiske drikke og skoven eller fuglene især som symbol på friheden i naturen. Mange af sangene går i et rasende tempo med masser af tekst og dynamiske udsving, men er rigtig flotte numre at præsentere.

Også de mere nationale sange er med i udvalget. Frem for alt står Heises sats til H.C. Andersens Jylland mellem tvende have, som også er kendt i dag, men som fællessang fra Højskolesangbogen. Enkelte af sangene kan afspejle folkeviseagtige træk, der også var en genre, som både var meget oppe i tidens tankesæt, og som Heise beskæftigede sig med. Endelig er der nogle mere hymneagtige satser, som næsten kunne være af religiøst tilsnit og fremstår som mere alvorlige og tunge satser.

Til gengæld er det i en række tilfælde ikke nemt at datere Heises kompositioner mere nøjagtigt. En del er opført ved koncerter eller mere uformelle aftenunderholdninger blandt studenterne, og man må formode, at kompositionstidspunktet ligger umiddelbart forud for denne opførelse. Udgivelsesmønstret er til gengæld meget blandet. I nogle tilfælde er der tale om sange, samlet og udgivet af Heise selv som f.eks. Sex Sange for Mandsstemmer fra 1863, der direkte er tilegnet Sangforeningen. Men det er ikke som ved romancerne, at der er tale om sangcykler med indbyrdes afhængighed mellem de enkelte sange – her virker det mere som en opsamling af populære og relevante nyere numre. Andre sange er samlet og udgivet posthumt, og en stor del er udkommet i den omfattende serie, Samling af fleerstemmige Mandssange, som koret udgav i hæfter.

Som et særligt krydderi på cd’ens udvalg præsenteres Heises nok mest populære kvartet- og korsatser for blandet kor/kvartet (to sopraner, alt og bas) med klaver-akkom-pagnement, nemlig samlingen Forår og sommer. Flere af sangene er komponeret tidligere i andre versioner, men Heise bearbejdede og samlede dem i 1879 til en udgivelse, der var tilegnet hans elskede hustru Vilhelmine, kaldet Ville. Her kan man i højere grad tale om en cyklus, og samlingen som helhed er da også stadig en levende del af det danske korrepertoire i dag.

Indspilningen præsenterer endvidere et bredt udvalg af tekstforfattere, som Heise ofte hentede fra sin nære bekendtskabskreds. Skolekammerater som Chr. Richardt og studenterkammerater som f.eks. Carl Ploug optræder side om side med datidens mere etablerede navne som H.C. Andersen og Chr. Winther. En del af teksterne er formodentlig lavet til lejligheden, mens andre står som selvstændige poetiske værker.

De enkelte sange i deres samlinger

I årene 1845-60 udgav Studenter-Sangforeningen lidt over 30 hæfter med en række satser fra deres repertoire, Samling af flerstemmige Mandssange. Hæfterne blev udgivet af “sammes Bestyrelse”, og det er derfor oplagt at antage, at Heise som korets dirigent 1854-58 har været hørt i forbindelse med udvælgelsen. I hvert fald udgives ikke mindre end fem af cd’ens satser i disse hæfter. Borgjomfruen, som var på programmet ved Heises første koncert blandt studenterne i maj 1854, er en afdæmpet og strofisk, lidt folkeviseagtig sats, som også senere kom med i Danmarks Melodibog for sang og klaver. Den blev også trykt i 1854, og året efter udkom den anden sang fra koncerten, Danmarks Kæmpegrave. Ingen af disse to sange oplevede dog mere end denne ene opførelse hos studenterne. Den sidste er et eksempel på den mere nationale, lidt tunge sats, her med et særligt rytmisk tvist, men også på et tekstligt motiv, som var meget populært i tiden. De oldnordiske mindesmærker var et af de oplagte nationale symboler, som blev brugt flittigt, ikke mindst uden på studenternes senere sangbog fra 1873.

Også Det er efterår udkom i 1856 i disse hæfter – et halvt års tid efter førsteopførelsen i Studenter-Sangforeningen. Her opleves vekselspillet mellem kvartet og kor, hvor den første skitserer det triste efterår og vinteren, hvorpå koret sætter ind med særlig kraft, for nu kommer solen og foråret. Sangen er direkte henvendt til studenterne i sidste vers, og den blev da også uhyre populær og figurerer jævnligt på programmerne i årtier efter. I 1858 fortsatte man med udgivelsen af Til Bacchus, som netop er et eksempel på den meget forfinede kvartetsats, der stillede høje krav til sangerne. Den er da også tilegnet Carl Høegh-Guldberg, som havde den fornemste kvartet i sangforeningen på dette tidspunkt, så Heise vidste, hvem han skrev til. Satsen begynder som en ren fuga og indeholder senere de hurtige dynamiske skift og solistiske afsnit med akkompagnement. Det har været en god sats at imponere svenskerne med, for den blev introduceret ved en koncert sammen med den lundensiske studentersangforening, som blev afholdt i november 1856.

Endelig udkom Jylland mellem tvende have i serien i juli 1860. Heise komponerede sangen samtidig for sang og klaver og for mandskor, og den udkom første gang i Illustreret Tidende i marts. Heise skriver i november 1859 til H.C. Andersen, at han har forsøgt sig med ikke mindre end fire melodier, før han fandt frem til den rette, som gerne skulle være “en simpel og letfattelig, livlig Melodie”. Mandskorversionen adskiller sig ikke meget fra versionen for sang og klaver, men understreger dog slutningens gentagelse af teksten og melodiske klimaks. Sangen kom jo efterfølgende med i utallige sangbøger og er også i dag en del af den danske sangskat.

I 1863 udgav Heise en samling af Sex Sange for fire Mandsstemmer, der var tilegnet Studenter-Sangforeningen. Den indeholdt en række enten nyligt opførte eller helt nye satser, som hurtigt kom på korets repertoire, deriblandt den uhyre populære Drikkevise. Her er udvalgt tre sange fra samlingen, hvoraf den første er Afsked med vinteren, der er en af de populære forårssange med megen tekst i et hurtigt tempo. Her kan man virkelig høre den fejende blæst og bølger, der danser i musikken. Satsen kom på repertoiret i marts 1864, mens begge de to andre sange allerede indgik, kort før samlingen udkom. Det drejer sig om Den vilde rosenbusk, som er en ret afdæmpet sats, der overstråles af versionen for blandet kor og om Romance, der er en fortællende, men også tungsindig sats. På den måde fik Heise i denne samling vist en stort bredde i de kompositioner, han stadig forsynede Studenter-Sangforeningen med.

Heises anden samling fra 1860erne, Tre Sange for Mandsstemmer fra 1867 er medtaget i sin helhed og viser ligeledes det brede spektrum i hans kompositioner for denne besætning. Igen er der tale om, at nummer et og tre allerede har været kendt i koret, mens den midterste kun fik en enkelt opførelse i slutningen af 1870erne. Gravsang af Shakespeares ”Cymbeline” er formodentlig inspireret af den romancesamling netop til tekster af den engelske digter, som Heise udgav i 1868 og sandsynligvis arbejdede på samtidig med mandskorsatsen. Som gravsang er det ikke mærkeligt, at satsen virker næsten hymneagtig. Satsen I skoven tog studenterne ikke umiddelbart til sig, selv om den omhandler det populære skovtema. Der er dog også her tale om en vemodig sang, hvor ungersvenden går på skovens smalle sti og kalder på sin kæreste gentagne gange i musikken – men ak, forgæves, for ingen svarer ham. Endelig er der De smukke, som er et fantastisk bravournummer – en meget krævende hyldest til kvinden, hvor man kan høre alle kyssene svirre i luften til alle de piger, studenten ønsker sig. Satsen blev meget brugt ved underholdninger og mere uformelle koncerter og vakte altid stor -jubel.

Sigøjnernes sang ved deres dronnings grav er publiceret i Studenter-Sangforeningens første egentlige sangbog fra 1873. Satsen blev opført allerede i 1870 og skiller sig lidt ud ved sit meget dramatiske udtryk, der virkelig kræver et stort kor. Den har dog appelleret til koret, som tog den op flere gange senere.

Ligeledes i 1873 udgav C.C. Loses forlag en samling af fleerstemmige mandssange, men nu uden tilknytning til Studenter-Sangforeningen. Redaktøren var her A.W. Lanzky, som var dirigent for de københavnske mandskor. Heri udkom Heises Bryllupssang, som også næsten kan betegnes som en hymne, dels til foråret, dels til kærligheden. Sangen er sandsynligvis komponeret til en bestemt lejlighed, og den er ikke umiddelbart blevet optaget af studenterne. Det følgende bind, redigeret af Lanzky, udkom i 1879 og indeholdt også en Heise-sats, nemlig Introduktion og vals, som i 1874 oplevede en enkelt opførelse hos studenterne. En ret lang og festlig sats, som igen udnytter kvartettens mange muligheder og lægger op til valseafsnittet med en tydelig melodi, der akkompagneres i understemmerne.

Til slut præsenteres fire sange fra Sex Sange for Mandsstemmer (hidtil utrykte), som blev udgivet efter Heises død i 1879 – helt fremme i 1895. De fleste af sangene knytter sig til studenterne, men der er ikke noget afgjort samlende element i samlingen, som også indeholder satser fra forskellige årtier. Satsen For Danmark ses ikke i studenternes regi – her er tale om en afdæmpet nationalt betonet sang. Tonernes flugt oplevede i 1859 en enkelt opførelse hos studenterne med dens blanding af kvartet og kor, der skildrer trækfuglene og deres længsel efter varmen og frihed, som også kan overføres på studenterne. Tre katte kom på repertoiret i 1857 og holdt sig i flere årtier. Der er tale om en uhyre festlig sats, hvor kattene holder koncert, så de vækker herren i huset. Han kommer så frem for at jage dem væk, og piskesnerten kan høres ustandselig i musikken. Et oplagt nummer til de mere underholdende stunder. Det vågnende forår blev sunget ved et par lejligheder i 1874, men er ellers en mere konventionel, lystig forårssang.

Som nævnt brydes rækken af mandskorsatser på indspilningen af et afsnit med de fire smukke sange fra samlingen Forår og sommer fra 1879. Kun den første, I foråret, er komponeret til samlingen – de resterende er omarbejdelser af tidligere sange. Sangene oser af blomsterdufte og sommerlige aktiviteter, og Heise var da også selv godt tilfreds med resultatet. Besætningen er to sopraner, alt og bas samt ikke mindst et meget krævende klaverakkompagnement, der i høj grad også er med til at anslå stemningen. Man kan bl.a. opleve teksten til “Når egene knoppes” i en ganske anden version end den meget nyere og nu kendte af Oluf Ring.

Der er ingen tvivl om, at Heise følte sig godt tilpas i studenternes kreds, og det er derfor ikke mærkeligt, at det i væsentlig grad er til dem og efter deres inspiration, at en stor del af komponistens fine korsatser er blevet til. Med en kreds af forfattere blandt sine gode venner har Heise også altid haft egnede tekster til rådighed og repræsenterer således sammen med J.P.E. Hartmann noget af de ypperste inden for mandskor i Danmark i det 19. århundrede.

Anne Ørbæk Jensen er leder af de nationale samlinger på Det Kongelige Bibliotek.

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Indspillet i DR Koncerthuset, koncertsalen, 11., 12., 14. og 15. september [1]-[7], [12]-[22] og 29. oktober 2012 [8]-[11]
Optaget af TimbreMusic, www.timbremusic.dk
Producer og teknik: Preben Iwan
Co-producer: Ivar Munk

Optaget i lydformatet DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz / 32bit.
Main array: 3x DPA 4006TL & 2x 4011TL microphones for surround channels.
DAD AX24 converters/preamps, Pyramix DAW system with Tango Controller.
Monitored on B&W 802 Diamond speakers.

Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Dacapo Records Weyse Fonden, Gangsted Fonden, Magister Jürgen Balzers Fond og Dansk Kapelmesterforening for økonomisk støtte til produktionen

 

Denne CD er blevet til i samarbejde med DR

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220598

Stregkode: 747313159864

Udgivelsesdato: August 2013

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Choir & Organ
5/5 Stars
"Great SACD sound, full of texture and individuation."
Læs mere >>
International Record Review
"Easy on the ear, and expertly written for men's voices.", "With such names you'd expect a fine standard, and you certainly get it, and in splendid sound too."
Læs mere >>
Morgenavisen Jyllands-Posten
4/6 Stars
"Med Schønwandt i spidsen er det musikalske håndværk mere end i orden, og de muskuløse mandsstemmer udstanser Heises pointer i en klart artikuleret stil."
Læs mere >>


A CC Music Store Solution