Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Breve til havet

Peter Bruun

Breve til havet

Esbjerg Ensemble, Helene Gjerris, Peter Bruun, Frode Andersen, Petter Sundkvist

Komponisten Peter Bruun (f.1968) er en af de mest markante og spændende stemmer i sin generation. Han tager alle slags musik alvorligt og boltrer sig uanfægtet i højst forskellige musikalske universer. Hans klangfornemmelse er yderst sanselig, ikke mindst i denne samling nye kammerværker, som afslører Bruuns dybe fascination af havet.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,0042,00 kr.
    Studio Master
    €5.63 / $6.13 / £4.8
    Køb
"Peter Bruuns klangverden fascinerer"
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"En musik som växlar mellan det kärvt korthuggna, det svepande dramatiska och det drömskt flytande."
Martin Nyström, Dagens Nyheter
"Även Bruuns musik har filmiska kvalitéer, inte minst titelverket med dess avvaktande karaktär och liksom kyligt pastorala stämningar som tycks ge en fläkt av havet och det vindbitna danska kustlandskabet."
Ulf Gustavsson, Upsala Nya Tidning
"Moderna, sí, pero también reconocible y accesible. Y en este caso muy bien interpretada."
Juan Carlos Moreno, Ritmo
"Peter Bruun är en av de mest spännande tonsättarna i sin generation ... Bättre än bra, här spelar vi i nästintill högsta divisionen"
Mikael Bengtsson, Svenska Dagbladet
"Esbjerg Ensemblet må være noget nær den mest kompetente flok overhovedet til at håndtere Peter Bruuns tre bundpoetiske ensembleværker ... Det kan varmt anbefales nysgerrige ører"
Henrik Friis, Politiken
"The immediacy of these performances and recordings is at times thrilling, and its an interesting world to explore - a nation as viewed through contemporary classical composers working within chamber music forms"
Joshua Meggitt, Cyclic Defrost
"This is a well-balanced and varied ‘taster' that's whetted my appetite for more. What better recommendation than that?"
Dan Morgan, MusicWeb International
"The sound is clean, atmospheric, and nicely ambient. This is a CD that should interest any fans of contemporary music."
Stephen Eddins, Allmusic.com
Total runtime: 
14 min.
Peter Bruun

af Jakob Wivel

Man kunne nemt få det indtryk, at komponisten Peter Bruun er lidt af en sjov fætter – ikke mindst når man lytter til hans tidlige musik. Nogle gange lyder den som om han har hengivet sig til buddhisme, andre gange kigger en dansk sang eller ligefrem en dansktop-schlager frem i den. Og ofte lyder det som om han har en rocktrommeslager gemt i maven. At han tilsyneladende uimponeret boltrer sig i højst forskellige musikalske universer, og synes at vise en ny side af sig selv i hvert eneste værk, er ikke desto mindre noget af det, der gør ham til en helt særlig stemme i dansk musik. For Peter Bruun er ikke bange for noget som helst.

Måske hænger det sammen med, at han er vokset op i et hjem, hvor der ikke blev hørt ret meget musik. Han var med andre ord ikke noget “vidunderbarn”, der begyndte at spille violin som tre-årig. og skrev heller ikke sit første værk som seks-årig. Der var kort sagt ingen tidlige tegn på, at musikken skulle blive Peter Bruuns løbebane. Det var først i gymnasiet det begyndte. Her trængte engelske pop-rockgrupper som Duran Duran, Simple Minds og Spandau Ballet sig på. Peter Bruun begyndte selv at spille og komponere pop- og rockmusik – og sang samtidig i et kirkekor, som opførte hans første korværk. Da var Peter Bruun 20 år gammel. Han begyndte at læse filosofi og at studere hos den danske komponist Niels Marthinsen. Siden kom han ind på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor han studerede komposition og musikteori hos blandt andre komponisterne Per Nørgaard og Karl Aage Rasmussen.

Som komponist har Peter Bruun taget det hele med sig. Han tager simpelthen al musik alvorligt. Når han i sit værk “4 Stykker i 3 stadier” bruger den nævnte dansktop-sang, så er det ikke for at vrænge af den. Det er fordi han kan lide den, fordi den betyder noget for ham. Mens mangen en anden komponist nok ville betragte den som noget underlødigt, der ikke er værd at beskæftige sig med, omfatter Peter Bruun den med kærlighed. Den er for ham lige så gyldig som en hver anden form for musik. Han er ikke bange for dens sentimentalitet. Eller for sentimentalitet i det hele taget, og han er heller ikke bange for at udtrykke sig enkelt, for at arbejde med et enkelt og genkendeligt materiale. Det kan være en dur-treklang, eller en lille del af en skala, måske bare få toner, eller et enkelt motiv. Han insisterer på, at det er lige så godt som at arbejde med alverdens komplicerede kompositionsteknikker – og karakteristisk for ham er, at han gør det med meget stor omhu. Den “kantethed”, man ind imellem kan høre i Peter Bruuns musik, viser sig, når man lytter bedre efter, at være uhyre forfinet.

Han bekymrer sig ikke videre om de gamle mestre. Dér har han det, som mange af tidens unge og yngre komponister også har det; det er alt for overvældende at skulle have hele den klassiske musiks tunge arv med i sine overvejelser, når man skriver musik. Og modernismens krav om de “nie erhörte Klänge” er vist aldrig noget der har vedkommet Peter Bruun. Men det gør ikke hans musik mindre original. For ham er det nutiden, der tæller, og det får ham ofte til at sammenstille det enkle med det meget komplicerede – med stor poetisk virkning. Og selvom Peter Bruun umiddelbart måske kan virke svær at blive klog på, så er der dog altid en vis genkendelighed i hans musik, ikke nødvendigvis stilistisk, men i hver fald hvad angår sanseligheden i hans klang. Og ikke mindst i kraft af den stramme måde han skruer sin musik sammen på, som gør den så æstetisk velfungerende og ham selv til en af de mest særegne og mest spændende stemmer i sin generation af danske komponister.

En klokke af sølv, der kimer alt levende sammen

er fra 2001 og er skrevet til et digt af Rolf Gjedsted. Det er bestilt af ensemblet Figura til at blive spillet sammen med George Crumbs værk “Songs, Drones and Refrains of Death” for nogenlunde samme besætning. Crumbs værk er skrevet til tekster af Lorca. Så det blev besluttet at Bruuns stykke også skulle have noget med Lorca at gøre. Men det skulle være på dansk, så valget faldt på Rolf Gjedsted der havde skrevet en digtsamling der hedder “Lorcas Hus”. Digtet hedder egentlig “Du er som et træ”, værkets titel har Peter Bruun fundet i dets tredje strofe og han har også fundet satsernes titler ved at fifle lidt med digtets linjer. I første sats er “Gennem labyrinter af grene og grønne blade, finder jeg vej til dig” blevet til satstitlen “Gennem din Sang”. Her brydes den indledende klangflader pludselig af sølverklokker og en skarp klarinet, for så at falde til ro, før mezzosopranen med tiltagende heftighed synger om at finde vej gennem dufte, hud, blod og dybe drømme med en snert af andalusisk melodiføring. Godt halvvejs inde i satsen sætter heftigt slagtøj og strygere ind – og her bliver den arabisk-orientalske karakter særlig markant.

Anden strofes første linje “Min hjemløse erindring” er blevet til andensatsens titel “Min hjemløse klarinet”, for det er den, der spiller en diskret hovedrolle i denne lidt vegetative sats, før værkets centrale og længste sats “Et klaver af sølv, der kimer alt levende sammen”. Her skifter bredt pulserende afsnit skiftevis med mere lyriske, der bygger op til det næste bredt og mere skævt pulserende, mens mezzosopranens lidenskab synes at blive tiltagende desperat ved hver opbygning.

I fjerde sats har Peter Bruun modificeret digtets første linje om “De sorgfulde skygger” der altid er på flugt fra døden, til “De sorgfulde guitarer” som er blevet satsens titel. Endnu en gang et udtryk for hans særegne sans for at kombinere det poetiske med noget helt konkret, for i denne lille, korte sats sukker el-guitaren virkelig sørgmodigt. Titlerne har med andre ord en musikalsk væsentlighed.

Mere grotesk bliver poesien i den endnu kortere femte sats, hvor digtets “Nu letter en sommerfugl” er blevet til “Nu letter en kontrabas”. Men ikke desto mindre kan vist ingen være i tvivl om, at det gør den faktisk, fint sitrende og sommerfugleagtigt klodset i sin forblæste flugt! I sidste sats, hvor “Nu regner det på et barn” er blevet til “Nu regner det på en sang” får poesien måske nok mere luft under vingerne, for hvilket billede er der ikke i den titel! Satsen falder nærmest i vers som de fleste folkelige, danske sange, og hvert vers bliver indledt med at der drysser “regn” i klaveret.

Breve til havet

blev oprindeligt skrevet som en kvintet for violin, cello, fløjte, klarinet og slagtøj til Seattle Chamber Players. I denne form uropførte ensemblet værket i Seattle i 2006, mens versionen for stort ensemble, som man kan høre på denne CD, er lavet til det danske Ensemble MidtVest i 2008. Titlen er endnu et udtryk for Peter Bruuns bløde punkt for poetiske underfundigheder. Den skyldes den danske digter Ursula Andkjær Olsen, som skrev teksten til Peter Bruuns “MIKI ALONE Seven Songs for a Mad Woman”. Her optræder strofen “Man kunne sende et brev til havet …” Hvor absurd denne sætning reelt er, faldt Peter Bruun pladask for den – og det blev så til fire breve til havet.

Det første begynder med et markant motiv, der har en særlig eftertrykkelig inerti, der bliver gentaget, først med tiltagende vægt og styrke, for siden at miste modet, indtil det lykkes klarinetten kortvarigt at hidse det op til dåd igen. Herpå følger en sært hensvævende midterdel, hvis forsigtige poesi ender med at blive fejet af banen af det indledende motiv, der dog denne gang synes knap så selvsikkert.

Andensatsen lyder til at begynde med af en pastorale, ren landlig idyl, men det varer ikke længe før et fragment af førstesatsen motiv forstyrrer roen med skiftende temperament og i forskellige “belysninger”. Satsen forløber næsten som en rondo, hvor den landlige idyl hele tiden skifter med de kontrasterende motiv-afsnit, der lige som i første sats har samme sanselige fylde i sine forskellige klangvirkninger. Lige som idyl-afsnittene udvikler sig, hver gang de dukker op.

Tredje sats viser en ny afglans af det indledende motiv, der bliver gentaget. Her er karakteren anderledes luftig, nærmest drømmende eller verdensfjern.

Fjerde sat er en versionering af en sang Peter Bruun har skrevet til et digt af en anden af sine yndlingsdigtere, engelske Gerard Manley Hopkins og det er også den, der har givet satsen dens navn “Heaven-Haven”. Den blev oprindeligt skrevet til en syngende guitarist. Her fører dens sarte ensemble-klangfarver og enkle, lidt vemodige melodilinje uendelig langt væk fra den potent pulserende begyndelse på “Breve til Havet”.

Spejlbølger

er et andet eksempel på Peter Bruun poetiske åre. I første satsens sært stillestående univers forsøger en lille, vippende melodi at sætte af i akkordeonet, men tilsyneladende uden den fornødne livskraft. Den forsøger sig siden i lidt andre afarter i fløjten, klarinetten og oboen og igen i akkordeonet. Ikke på noget tidspunkt lykkes det den at manifestere sig ordentligt, men af en eller anden grund virker den ikke uforløst. For den tænder forventninger om, hvad den kunne være blevet til – og understreger dermed den kendsgerning at antydningen ofte er langt stærkere et udtryk, end når man bøjer sit udsagn i neon.

I anden sats er der, som i “Breve til Havet”, et rytmisk-melodisk tema med en voldsom inerti, der maser på igen og igen. Det bliver gentaget ufatteligt mange gange med små variationer, og falder i blokke også lidt som et refrain i en rondo, indtil det i slutningen definitivt gør det af med de mere sarte episoder mellem dem. Herpå følger så en meget stille sats, der kan virke lidt uhyggelig i kraft af de sitrende strygere i begyndelsen og ikke mindst akkordeonet, der bare synes at vegetere uden nogen egentlig form for retningssans. Men den kommer i sidste sats, hvor Peter Bruun skruer helt op for den klangfarvemættede og uudgrundelige poesi, der er så typisk for ham.

Jakob Wivel er freelance journalist og musikanmelder for dagbladet Børsen.

Release date: 
april 2011
Cat. No.: 
8.226553
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943655320
Track count: 
14

Credits

Indspillet i Musikhuset Esbjerg 21.-24. juni 2010
Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan

Grafisk design: elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Dacapo Records takker Dansk Musik Forlægger Forening, Dansk Komponist Forenings Produckionspulje/KODAs Fond for sociale og kulturelle formål samt KODAs Kollektive Blankbåndmidler

randomness