English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Per Nørgård

Seadrift


Fredrik Bock, lut
Marit Ernst, blokfløjte
Frans Hansen, percussion
Toke Møldrup, cello
Allan Rasmussen, cembalo
Tine Rehling, harpe
Nikolaj Ronimus, blokfløjte
Bodil Rørbech, violin
Casper Schreiber, dirigent
Thomas Søndergård, dirigent
Bente Vist, sopran

Per Nørgård, komponist

Om:
Himmelsk skønhed og forsonende glæde: Per Nørgårds vokalmusik fra 1970'erne udforsker universets lovmæssige harmoni. Nova Genitura ("Ny fødsel") og Fons Laetitiae ("Glædens brønd") udspringer af Nørgårds skelsættende 3. Symfoni og går videre med dens Maria-dyrkelse. Seadrift har tekst af Walt Whitman og varsler de forandringer, der dukkede op i Nørgårds musik få år senere. Alle tre værker er inspireret af den tidlige musik og anvender på original vis instrumenter som lut, cembalo og blokfløjte. I centrum står Bente Vists tindrende klare sopranstemme.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Nova genitura (1975)

15:54 Play $4.00
Seadrift (1978)
2

I Being together

6:57 Play $2.25
3

II Torn apart

12:37 Play $4.00
4

Fons laetitiae (1975/2005)

20:00 Play $5.50
Total spilletid  55 minutes

Andre anbefalinger

Per Nørgård
Per Nørgård
Per Nørgård
Per Nørgård
PER NØRGÅRD
Per Nørgård (f. 1932 i København) er en af de centrale komponister i Skandinavien efter Carl Nielsen og Jean Sibelius. Hans produktion - ca. 400 værker - dækker bl.a. syv symfonier, seks operaer, koncerter, kammer- og kormusik, samt ballet-/film- og elektronmusik.
Nørgårds tidlige værker viderefører den nordiske tradition. Gennem Vagn Holmboe (1909-1996), hans lærer i ungdomsårene, skærpedes hans interesse for organisk musi-kalsk udvikling - metamorfosen, hvor kim af rytmiske og melodiske motiver bestandigt forvandles og udvikles. Det førte til intens interesse for metamorfoser i Sibelius' musik, en vigtig ledestjerne for den unge Nørgård. Samtidig var der - ifølge visse anmeldere og musikere - noget rytmisk sært, svævende på færde i den unge danskers tidlige værker. Komponistens senere "uendelighedsrække" (fra 1959) er på en måde udsprunget af netop disse fænomener - metamorfoser og særlige rytmiske lag.
Nørgård studerede som 24-25-årig hos Nadia Boulanger i Paris, men følelsen af at være indre emigrant i det internationale, moderne franske miljø forstærkede nærmest det "nordlige sinds univers" i ham. Mødet med unge centraleuropæiske komponister omkring 1960 inspirerede til at eksperimentere med nye udtryk og genrer hinsides nordisk tradition, bl.a. collage, musikdramatik, slagtøjsværker, elektronmusik, happe-nings, samt en nærmest psykedelisk, vibrerende musik mellem melodi og klang bl.a. i orkesterværkerne Iris og Luna.
Samtidig arbejdede Nørgård med en egen teknik, "uendeligheds-rækken", der - hvad enten anvendt i et værk eller ej - efterhånden er blevet komponistens varemærke. En lidt intetsigende betegnelse, da der, frem for en særlig "række", snarere er tale om et musi-kalsk "vækstprincip" (inden for alle tænkelige skalaer), der skaber tonevæv af melodilin-jer, hvor hurtige melodier udspringer af beslægtede langsommere, der udspringer af beslægtede endnu langsommere, der ... (etc.) - en "fraktal" musik, som det senere er blevet betegnet. Fra orkesterværket Rejsen ind i den gyldne skærm (1968) og frem til ca. 1980 skaber Nørgård et personligt musikalsk univers, hvor udvalgte melodier fra uende-lighedsrækker kombineres med overtone (dur)- og undertone (moll)-harmonik, samt rytmer baseret på proportioner ud fra det gyldne snit - en velklingende og afbalanceret ny musik, som det høres i bl.a. 3. symfoni, operaerne Gilgamesh og Siddharta og en række kammer-, kor- og vokalværker - blandt andet de tre værker på cd'en her. "Jeg står med den ene fod i den vestlige rationalisme og den anden i den østlige mysticisme, men alligevel føler jeg mig fremmed over for dem begge. Jeg er, så at sige, en slags tredje punkt i billedet"- som komponisten sagde i den periode om sin musik.
Omkring 1980 skifter Nørgård radikalt kurs mod en spontant komponeret, dramatisk og splittet musik, inspireret af den svejtsiske gale-kunstner Adolf Wölfli (1864-1930) - bl.a. i en række korværker, operaen Det Guddommelige Tivoli (til tekster af Wölfli) og 4. Symfoni "Indischer Roosengaarten und Chineesischer Hexensee".
Siden arbejder Nørgård med nye former for toneserier, melodiske netværk og tempo-relationer (bl.a. i tre solokoncerter for hhv. cello, bratsch og violin), i 1990'erne kombine-ret med et direkte, ofte voldsomt udtryk , fx i 5. og 6. Symfoni, klaverkoncerten In due tempi, operaen Nuit des Hommes (til tekster af G. Apollinaire) og orkesterværket Terrains Vagues.
I det nye århundrede synes Nørgård at udnytte hele repertoiret af teknikker og ud-tryk, heriblandt en ny interesse for hidtil oversete aspekter af uendelighedsrækken (bl.a. i Harpe-koncert nr. 2 - Gennem Torne; 2003). Hvor man tidligere med en vis ret har kunnet se længere, sammenhængende udviklingsfaser i Nørgårds musik, virker det nu, som om hvert værk kalder på sit eget, særlige univers. I Violinkoncert nr. 2 - Borderline (2002) fokuseres på de spændingsfyldte, dissonerende grænser mellem henholdsvis veltemperede og overtonebaserede skalaer og melodier. I H.C. Ander-sen-værker Lygte-mændene tager til byen (2003-04) vender Nørgård på en måde tilbage til det tegne-serie-univers han i 1940erne lavede sine første mange sange til. Derefter 7. Symfoni (2004-2006) og nye værker for cello, der går hver deres - egne - veje.
Karakteristisk for komponisten Nørgård, hen over snart tres år, er hans optagethed af det organiske, ikke så meget af det venligt vegeterende som af den dramatik, der ligger i det lagdelte og interfererende i enhver organisme. Stilistisk er Nørgård inklusiv og således lettere uhåndterlig i en branding-tid, hvor kravet er ét, entydigt, klart signal. Visse Nørgård-værker synes beslægtede med balinesiske og afrikanske musiktraditio-ner, andre med passioneret europæisk romantik og andre igen med oversete nicher i avantgardens laboratorier. Drivkraften synes at være bestandigt at gå nye veje og eventuelt glemme tidligere praksis. I hvert fald for en tid, indtil tidligere strategier og ideer dukker op igen, i nye sammenhænge.
Per Nørgård har beklædt en række musik-organisatoriske poster, bl.a. i Kulturmini-sterielle råd og Dansk Komponistforening, han har desuden været lærer, senere pro-fessor i komposition (ved Det Jyske Musikkonservatorium) og har modtaget bl.a. Lili Boulanger Prisen (1957), Carl Nielsen Legatet (1969 og 2001), Nordisk Råds Musikpris (1974), -Henrik Steffens Prisen (1988), Léonie Sonnings Musikpris (1996), Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris (2006), Sibelius Prisen (2006), Beckett-fondens Hæders-pris (2008) og har -siden 1996 været æresmedlem af -International Society for Con-temporary Music (ISCM)

Om værkerne
Musikken på denne cd tegner et billede, en miniature, af Per Nørgårds musik i 1970erne - en afbalanceret ny musik, med et særligt fokus på det melodiske. Det er en ny musik, der knytter sig til andre musikalske traditioner end udelukkende avantgar-dens, som man hører det i orkesterværket Voyage into the Golden Screen (1968), hvor Nørgårds musik virker både ny og velkendt på samme tid. Og sådan folder musikken sig ud i bl.a. i 3. Symfoni (1972-75), i de mange værker med tekst af Ole Sarvig og i Nørgårds særlige Sol & Måne-trommemusik - indtil der, bl.a. i Seadrift og operaen Siddharta, fornemmes tegn på brud og splittelse i den ti-årige musikalske tilstand af soltimer og uendelig sommer.
Nørgård insisterede i 1970erne på fortsat - imod årtiets tidsånd - at udforske skøn-heden og glædens natur i musik, med den hensigt at opstille alternativer til virkelighe-dens indlysende undertrykkelser. "Følsomheden er en revolutionær pligt", som en af hans artikler fra årtiet hed, uddybet i karakteristiske værktitler som fx Wenn die Rose sich selbst schmückt, schmückt sie auch den Garten (citerende digteren Friedrich Rückert). Det var overraskende både i avantgarde-miljøet og

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Mox Studio, København, 19. januar 2005 (Fons Laetitiae), og i Soundtrack Studio, København, 1. april 2006 (Seadrift) og 10. september 2007 (Nova Genitura)

Producer: Gert Sørensen
Teknik: Ole Chr. Hansen (Nova Genitura og Seadrift) og Jesper Bo (Fons laetitiae)

Grafisk design: Elevator design, www.elevator-design.dk

Udgiver: Edition Wilhelm Hansen, www ewh.dk

Dacapo ønsker at takke Dansk Komponist Forenings Produktionspulje/KODA's Fond til Sociale og Kulturelle Formål, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Skuespillerforbund og Solistforeningen af 1921 for økonomisk bistand til gennemførelse af produktionen.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226067

Stregkode: 636943606728

Udgivelsesdato: February 2009

Periode: Sent 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Gramophone
"Substantial works ... Bente Vist is the radiant soprano ... Dacapo’s sound is first-rate."
Læs mere >>
At høre tre af Per Nørgårds kammerværker fra midten 1970erne er fantastisk. For aldrig har han lydt mere lykkelig, mere vægtløs. Og tænk, at de holder efter så mange år.
(***** Berlingske Tidende)

Bente Vist is the radiant soprano accompanied by varied sextets in Nova Genitura and the diptych Seadrift, and harpist Tine Rehling for the beautiful Fons Laetitiae. Dacapo’s sound is first-rate.
(Gramophone)

The performances benefit from the vocal purity - rarefied and touching - of Bente Vist, with the timbral variety of the ensemble faithfully captured by Dacapo's clear and spacious sound. This disc is to be warmly recommended.
(International Record Review)

Soprano Bente Vist gives a breathtaking performance; she sings angelically, with piercing purity, and makes Nørgård's stratospheric, punishingly extended lines seem like effortless emanations. Dacapo's sound perfectly captures the luminosity of the music and the performances. Highly recommended.
(Allmusic.com - )


A CC Music Store Solution