English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Peder Gram

Orkesterværker Vol. 2


Matthias Aeschbacher, dirigent
Andrea Pellegrini, mezzo soprano
Sønderjyllands Symfoniorkester

Peder Gram, komponist

Om:
Komponisten Peder Gram (1881-1956) nød en fremtrædende placering i sin samtid, ikke blot pga. en række af meget fine værker fra hans hånd, men også fordi han besatte en lang poster i musikmiljøet, som gjorde han til en af sin generations mest indflydelsesrige personer i det danske musikliv. Denne udgivelse præsenterer den tidlige perle Avalon for sopran og orkester samt to af Grams mesterlige symfonier. Værkerne dækker det fulde udtryksregister, fra det gnistrende og effektfulde til det højdramatiske, festlige og kraftfulde.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Avalon op. 16 for soprano and orchestra (1917)

5:52 Play $2.10
Symphony no. 2 op. 25
2

I Entrata. Maestoso - Andante

4:47 Play $1.40
3

II Recitativo

1:42 Play $1.40
4

III Melodia

2:32 Play $1.40
5

IV Azione. Allegro con brio

11:19 Play $2.80
6

V Epilogo. Allegretto - Adagio - Allegretto - Adagio - Andante

7:27 Play $2.10
Symphony no. 3 in E minor, op. 35
7

I Moderato e poco maestoso

10:12 Play $2.80
8

II Adagio (Intermezzo)

9:33 Play $2.10
9

III Allegro marciale

11:38 Play $2.80
Total spilletid  65 minutes

Andre anbefalinger

Peder Gram
Ludolf Nielsen
Ludolf Nielsen
Nancy Dahlberg
PEDER GRAM
Gennem den stigende interesse for at rehabilitere oversete eller ligefrem fortrængte danske komponister, som måske opstod med ‘genopdagelsen' af Rued Langgaard i slutningen af 1960'erne, har vi fået ændret det musikhistoriske landkort en hel del. Nogle komponister, der tidligere var næsten ukendte, har pludselig fået liv, om ikke i det løbende repertoire så dog på cd, og musikværker, som er blevet betragtet som uorigi-nale og klichéagtige, har måske nu endelig ‘fundet' de musikere, som tager dem alvor-ligt og med et nyt opførelsespraktisk udgangspunkt forløser de kvaliteter, som i genera-tioner har ligget latent, men usynlige og i hvert fald uhørlige for de allerfleste.
Denne udvikling er interessant og glædelig, for den nuancerer billedet af vores mu-sikkultur, hvis mangfoldighed i sig selv er en rigdom. Men ejendommeligt nok ligger visse komponister stadig underdrejet i ‘rehabiliteringens' farvand. Flere store navne fra de forrige generationer venter endnu på at blive taget frem og spillet.
Dette sidste kan helt bestemt siges om -Peder  Gram. Han indtog i sin samtid en fremskudt position, ikke blot pga. sine musikværkers høje håndværksmæssige standard og kunstneriske niveau, men også pga. de talrige musikorganisatoriske hverv, som gjorde ham til en af sin generations mest indflydelsesrige danske musikpersonligheder. At han endnu i dag må betragtes som en overset komponist bekræftes af en passus i Boel Lindbergs bog fra 1997 om den svenske komponist John Fernström, som var elev af Gram. Hun skriver: "Mycket litet har skrivits om Peder Gram och som tonsättare är han i dag helt bortglömd."
Peder Jørgensen Gram blev født i København i 1881 som søn af en fremtrædende matematiker, aktuar og forsikringsdirektør. Efter studentereksamen påbegyndte Gram studier ved Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU), men snart fik musikken tag i ham, og efter at have modtaget undervisning hos organisten ved Christiansborg Slotskirke, Hermann Kallenbach, var han i årene 1904‑07 elev ved konservatoriet i Leipzig. Hans lærere var her Stephan Krehl i komposition, Karl Wendling i klaver samt Hans Sitt og Arthur Nikisch i orkesterdirektion. At studieopholdet må have båret frugt ses bl.a. af, at Gram modtog konservatoriets kompositionspris ("Nikisch-prisen") for sin Stryge-kvartet op. 3. Efter yderligere et halvt års studieophold, denne gang i Dresden, slog Gram sig ned i København, hvor han virkede som kompositions- og teorilærer. Derudover foran-staltede han fra 1908 til 1913 to årlige symfonikoncerter med hovedsagelig nyere musik på programmerne. I 1912 modtog Gram Det Anckerske Legat, og for midlerne herfra rejste han gennem Tyskland og Østrig for endelig at besøge Paris. I 1914 gav han en koncert i Berlin med det filharmoniske orkester, hvor hans 1. Symfoni blev uropført, og i 1918 overtog han, som den rutinerede og initiativrige dirigent han var, kapel-mesterposten i Dansk Koncert-Forening efter Louis Glass. Foreningen havde siden 1902 været et vigtigt forum for ny dansk orkestermusik, og i Grams tid opretholdt foreningen denne funktion indtil begyndelsen af 1930'erne, hvor den måtte indstille sine selvstændige koncerter og fusionere med Det Unge Tonekunstnerselskab.
Sideløbende med dette markerede Gram sig stærkt inden for det organisatoriske ar-bejde. Således var han medlem af en række bestyrelser og formand for flere betydelige: Dansk Tonekunstnerforening 1919-24, Den Danske Olympiske Komités Kunstudvalg 1925-29, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 1931-38, Koda 1930-37, Nordisk -Union for Komponistrettigheder, hvis præsident han var 1931-32 og 1935-36, samt endelig - og ikke mindst - Dansk Komponist Forening, som han var formand for 1931-37.
Sin absolut mest indflydelsesrige post fik Peder Gram i 1937, da han udnævntes til chef for Musikafdelingen i Statsradiofonien. Grams arbejde var på ingen måde let, og han måtte indkassere megen kritik for sine dispositioner. Men som dirigenten Jens Schrøder har skrevet i bogværket i anledning af Danmarks Radios 75-års jubilæum, så fremmede Gram de reformer og den nytænkning, som han fandt tiden moden til. Og det var i Grams chefperiode, at Statsradiofoniens Symfoniorkester blev udvidet til fuld filhar-monisk størrelse, som Schrøder også har påpeget.
I 1951 gik Gram på pension fra sin stilling i Statsradiofonien og modtog i den an-ledning som gave fra Symfoniorkesteret et smukt indbundet partitur med påskriften: Peder Gram: Symfoni nr. 3. Nodebladene var dog tomme, og den slet skjulte plan var selvfølgelig at foranledige den nybagte pensionist til atter at kaste sig over kompositi-ons-arbejdet og fortsætte sin symfonirække, som var ophørt ved den mere end 25 år gamle 2. Symfoni. Gram ‘kvitterede' for gaven og komponerede sin 3. Symfoni, som han selv dirigerede uropførelsen af ved en Torsdagskoncert i 1955. Symfonien blev et af Grams sidste værker og fik opusnummeret 35, hvilket viser, at hans produktion var ganske lille af omfang.
Var - og er - Grams værker ikke særlig hyppige på koncertprogrammerne, og har hans produktion fristet en kummerlig tilværelse i pladekatalogerne, så satte han dog med det fine lille pausesignal i mange år sit diskrete præg på radioudsendelserne på Program 2. Desværre er signalet for flere år siden taget ud af brug.
Det bør nævnes, at Peder Gram var en meget søgt lærer i musikteori. Blandt hans elever var Knudåge Riisager og de svenske komponister Waldemar Rudolf, Gustaf Paulson og som nævnt John Fernström. Grams intensive beskæftigelse med musikte-oretiske emner gav sig udslag i bøgerne Musikkens Formlære i Grundtræk (1916), Moderne Musik (1934), samt Analytisk Harmonilære (1940).
Grams eftermæle som komponist har været relativt entydigt: En "kølig nordisk men-talitet" (Vagn Kappel), en "forening af intellekt, formklarhed, dygtigt gennemført, ofte kontrapunktisk betonet og harmonisk kræsent tematisk detailarbejde og lyrisk finsans" (Kai Aage Bruun) og "I sin musik demonstrerer Gram udtalte intellektuelt betonede evner. Alt er gjort præcist og hensigtsmæssigt." (Nils Schiørring). Det klart disponerede og gennemarbejdede præger da også ganske rigtigt Grams værker.
Orkesterværkerne, hvoraf denne cd præsenterer et udvalg, står centralt i værklisten. Lige som Poème lyrique (1911) var Avalon for sopran og orkester (1917) relativt hyppigt spillet tidligere - Poème lyrique sågar ved en koncert i 1913 i Concerts Colonne i Paris under ledelse af Gabriel Pierné og ved den omtalte koncert med Berlins Filharmoniske Orkester - men de tre symfonier (1913-1954), som kan betragtes som Grams hoved-værker, har i mange år samlet støv i arkiverne. Produktionen omfatter desuden en del kammermusik og klaverværker samt vokalmusik, heriblandt en række mandskorsange. Af klaverværkerne må fremhæves Variationer over et tema af Weyse op. 15 (1915), som for år tilbage jævnligt hørtes i radioen.
Som et blik tilbage til Peder Grams yngre år indledes denne cd med Avalon for sopran og orkester fra 1917. Værkets tekst skyldes Erik Stokkebye (18

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Alsion, Sønderborg, 22.-27. januar 2007
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrith
Mastering: Claus Byrith og Morten Mogensen
Grafisk design: Elevator Design www.elevator-design.dk

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224718

Stregkode: 747313691821

Udgivelsesdato: February 2008

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

The performances are excellent. A lot of time has obviously been put into the making of this disk. I cannot praise Andrea Pellegrini too highly for her brief appearances are a real highlight and she sings with a pure voice, free of wobble or affectation. The orchestra is on top form and obviously relishes playing this music.
(Musicweb International - )


A CC Music Store Solution