English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Paul von Klenau

Orkesterværker Vol. 1


Odense Symfoniorkester
Jan Wagner, dirigent

Paul von Klenau, komponist

Om:
Paul von Klenau (1883-1946) was Danish-born but as a young man left his native country to study and work in Germany and Austria. His first symphony was influenced by Bruckner, while later influences came from both French music and Schoenberg's twelve-tone technique. Klenau never achieved recognition as a composer in Denmark, but held important conducting posts, for example at the Wiener Konzerthausgesellschaft, and belonged to Alban Berg's circle of friends.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Symphony No. 1 in F minor (1908)
1

Einleitung: Sehr ruhig

3:02 Play $1.40
2

Feierlich. Getragen

12:20 Play $2.80
3

Agadio espressivo

10:04 Play $2.80
4

Allegro moderato

5:40 Play $2.10
5

Allegro non troppo (alle breve)

6:44 Play $2.10
Symphony No. 5 "Triptikon" (1939)
6

Martallato. Allegro

3:35 Play $1.40
7

Andante con moto

4:31 Play $1.40
8

Allegro molto vivace, alle breve

3:46 Play $1.40
 
9

Paolo und Francesca, Symphonische Fantasie für Orchestra nach Dante's Inferno - V. Gesang

19:23 Play $3.50
Total spilletid  69 minutes
Paul von Klenau

Trods sit tyskklingende navn var Paul von Klenau dansk. Ganske vist nedstammede han fra en gammel mecklenburgsk adelsslægt, men hans forfædre kom til Danmark allerede i 1600-tallet. Klenau selv rejste den modsatte vej, idet han tidligt forlod sit hjemland for at studere i Tyskland. Dermed indledtes et karriereforløb med centrum i Tyskland og Østrig, og ikke før 1940 tog Klenau igen fast ophold i Danmark.


Paul August von Klenau blev født i 1883 som yngste søn af en forretningsfører for Fjerde Sø Forsikringsselskab. Hans grandonkel på moderens side var komponisten og organisten A.P. Berggreen. I 1900 blev Klenau student fra Borgerdydskolen i København, og samme år påbegyndte han studier i komposition og violin ved Københavns Musikkonservatorium, men allerede i 1902 drog han til Berlin. De videre studier foregik i München og Stuttgart. Studierne førte inden for få år til professionelt virke ved tyske operascener, og dermed var Klenaus musikalske løbebane som komponist og dirigent uden for Danmark bestemt.


På Hochschule für Musik i Berlin studerede Klenau komposition hos Max Bruch. Planer om at studere hos den berømte violinist Joseph Joachim mislykkedes, og selv om han i stedet fik Joachim-eleven Karel Halírˇ som lærer, synes Klenau ikke efter studietiden at have næret ambitioner om at beskæftige sig professionelt med violinspil. I 1904 flyttede den unge komponist til München, hvor han studerede hos den konservative Ludwig Thuille frem til dennes død i 1907. Herefter fik Klenau ansættelse ved Städitisches Theater i Freiburg, samtidig med at han fortsatte kompositionsstudierne hos nok en tysk notabilitet, wagnerianeren Max von Schillings.


Klenaus første symfoni i f-mol lever op til Schillings' farverige, moderne tyske orkesterstil - med udsigt til Beethoven i begyndelsen af den sejrssikre finale, men særligt med påvirkning fra Bruckner, både i den højtidelige førstesats med dens anelsesfulde indledning og i den udtryksfulde Adagio. Trods taktarten 4/4 og den anonyme satsbetegnelse Allegro moderato er tredje sats en vaskeægte scherzo med kontrasterende triodel. Symfonien viser, at Klenau fra begyndelsen mestrede det store, senromantiske orkesterapparat. Partituret foreskriver således otte horn. Et orgel ledsages af fire tubaer i den andagtsfulde koral, som forbereder fjerde sats' majestætiske afslutning, og værket kræver to harper såvel som stortromme og andet slagtøj.


Den første symfoni blev uropført 1908 ved en Tonkünstlerfest i München. Inden for bare fem år fulgtes den af yderligere tre stort anlagte symfonier. Tredje symfoni afsluttes endog af et Te Deum for solo, kor, orgel og orkester, hvad der igen leder tankerne hen på Bruckner. Klenaus fjerde symfoni, den såkaldte Dante-symfoni, knytter sig til hans Inferno Phantasie i et kompleks af værker, som tager udgangspunkt i Dantes helvedesskildring fra Den Guddommelige Komedie.


Den tragiske fantasi Paolo und Francesca arbejder med samme stof. Her skildres med grelle musikalske midler Dantes nedstigning til helvede fulgt af klagesangen fra ånderne, der piskes af stormen. Det lange hovedafsnit fortæller Paolos og Francescas ulykkelige kærlighedshistorie, der også har inspireret blandt andet til Tjajkovskijs Francesca da Rimini. Det særdeles velinstrumenterede symfoniske digt klinger ud med en beskrivelse af Dantes smerte over de to elskendes hårde skæbne.


Paul von Klenau var en flittig og efter alle oplysninger at dømme særdeles kompetent dirigent. I 1912 ledede han koncerterne i Bach-selskabet i Frankfurt, men allerede det følgende år flyttede han tilbage til en kapelmesterstilling ved Freiburg-operaen. Han tog fast ophold i Bayern, hvor han ejede et landsted, men det forhindrede ham ikke i som dirigent at rejse meget, blandt andet til England, ligesom han regelmæssigt tilbragte somrene i Nordsjælland og i øvrigt beholdt en fast adresse på Frederiksberg. I 1922 ansattes han som kordirigent ved Wiener Konzerthausgesellschaft, hvor han fungerede indtil 1930, de sidste seks år med titel af Konzertdirektor.


To år før ansættelsen i Wien stifte Klenau Dansk Filharmonisk Selskab i København. Han havde i mellemtiden været en tur rundt om den raffinerede franske musik og udviklet sig videre derfra. I Dansk Filharmonisk Selskab præsenterede Klenau fra 1920 til 1926 masser af ny musik for det københavnske publikum: Debussy, Ravel, Skrjabin og Delius, som han var stærkt begejstret for, samt - vigtigst - Arnold Schönberg.


Forud for dannelsen af Dansk Filharmonisk Selskab havde Klenau ikke lagt skjul på, at han opfattede dansk musikliv som bundløst forældet. Den tidlige omsadling til det centraleuropæiske miljø bevirkede, at han havde fulgt udviklingstendenser, der dårligt forligedes med de danske idealer, som i stigende grad prægedes af Carl Nielsen-æraens antiromantiske æstetik. At begynde i senromantisk, Bruckner-præget stil og fortsætte under indflydelse af impressionisme og den anden wienerskole var så udansk, at det med Richard Hoves ord om Klenau i Dansk Biografisk Leksikon var "vanskeligt at erkende ham som dansk komponist". Det har ikke kunnet dokumenteres, at Klenau, som hævdet, var elev af Schönberg, men der findes brevveksling mellem de to, og der er ikke tvivl om, at Klenau så det som en afgørende opgave at bringe Schönbergs musik til det danske publikums kendskab. Det gjorde han i begyndelsen af 1920'erne ved opførelser af Pelleas und Melisande, Verklärte Nacht og Pierrot Lunaire; det sidste i dansk førsteopførelse med Marie Gutheil-Schoder fra wieneroperaen som Sprech¬stimme. Kulminationen på anstrengelserne var en invitation til Schönberg selv, der i januar 1923 på Klenaus opfordring dirigerede sin Kammersymfoni nr. 1 og "Skovduens sang" fra Gurrelieder i København. For at fuldende billedet af Klenaus tilknytning til Schönberg-kredsen, skal det i øvrigt nævnes, at Klenau og Alban Berg stod hinanden nær, hvilket dokumenteres af en omfattende samling private breve og postkort dateret mellem 1920 og Bergs død i 1935, der opbevares i Österreichische Nationalbibliotheks musiksamling.


Efter den første symfoniperiode, der varede til omkring udbruddet af første verdenskrig, skiftede Klenau fokus til musikdramatikken, og fra 1913 til 1940 skrev han ikke mindre end syv operaer. Men omkring 1940, hvor han vendte hjem til Danmark, vendte han samtidig tilbage til den rene orkestermusik med sine tre sene symfonier, Triptikon, Nordische Symphonie og Sturm Symphonie, komponeret henholdsvis 1939, 1940 og 1941. Her er tale om anderledes knapt formulerede værker målt mod de storladne ungdomssymfonier. Virkemidlerne i Triptikon er ikke nye kompositionstidspunktet taget i betragtning. Udviklingen var allerede tidligere i århundredet gået væk fra det store, romantiske farveorkester, og det harmoniske ryk fra d-mol til B-dur, som profilerer førstesatsens skarptskårne hovedtema, kan man finde tidligere hos Richard Strauss. Ganske virkningsfuld er erstatningen af sonateformens traditionelle reprise i første sats med den cykliske genkomst af hovedtemaet i slutningen af finalen, der giver symfonien en stram overordnet form.


Thomas Miche

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded at Odense Concert Hall on 17-20 May 1999

Recording producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Knud Esmarch
Editing engineers: Knud Esmarch, Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg
Publisher: Universal Edition Wien

Cover picture: Harald Slott-Møller: "Paolo og Francesca" (1905)

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224134

Stregkode: 730099983426

Udgivelsesdato: May 2000

Periode: Senromantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

"Klenau is a must for devotees of good quality late-Romantic orchestral stuff" (Classics Today) [Read full review]

"The performances are first class, with a clear and forthright recording quality plus a good set of multi-lingual notes - well worth buying and enjoying (Classical Music on the Web) [Read full review]


A CC Music Store Solution