English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Ole Schmidt

Koncerter


Jens Bjørn-Larsen, tuba
DR SymfoniOrkestret
Ulla Miilmann, fløjte
David M.A.P. Palmqvist, horn

Ole Schmidt, komponist

Om:
Ole Schmidt (f. 1928) er internationalt kendt som dirigent, men har samtidig markeret sig som en betydelig komponist. Hans tonesprog har styrke og vitalitet og afslører en frugtbar fantasi. Denne SACD-indspilning af Schmidts solokoncerter viser hele spektret af komponistens evner, formidlet af Radiosymfoniorkestret, Schmidt selv på dirigentpodiet og tre af tidens mest talentfulde blæsersolister.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Suite for Flute, String Orchestra, Harp and
Percussion, op. 21 (1960)
1

I Rondino

5:32 Play $2.10
2

II Walzer

2:41 Play $1.40
3

III Intermezzo

5:02 Play $2.10
4

IV Marsch

1:38 Play $1.40
Concerto for Flute and String Orchestra (1985)
5

I Introduction

6:10 Play $2.10
6

II Molto lento

8:57 Play $2.10
7

III Presto

7:06 Play $2.10
Concerto for Horn and Chamber Orchestra, op. 31 (1966)
8

I Largo

6:42 Play $2.10
9

II Allegro giusto

8:54 Play $2.10
Concerto for Tuba and Orchestra, op. 42 (1975)
10

I

6:59 Play $2.10
11

II

6:11 Play $2.10
12

III Allegro

2:58 Play $1.40
Total spilletid  69 minutes

Andre anbefalinger

Ole Schmidt

Mange slags musikmennesker mødes i personen Ole Schmidt: komponisten, dirigenten, pædagogen og debattøren. Men alle knyttes sammen i én stærk personlighed – en ener i dansk musikliv. Han har gennem sine mange år i dansk og internationalt musikliv haft det personlige mod til at følge egne veje.

 Således lige fra sine unge dage, hvor han tjente til det daglige brød som selvlært jazzpianist, mens han som 20-årig arbejdede sig ind i den klassiske musikverden ved at blive optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Her studerede han bl.a. komposition hos Vagn Holmboe. Ole Schmidts første større komposition var en klaverkoncert, men det var som balletkomponist, han slog sit navn fast. Han skrev bl.a. Ildmageren i 1952 og Bag tæppet i 1954. Med balletten Feber i 1957 nåede Ole Schmidt frem til dirigentpodiet, og året efter blev han ansat ved Det Kgl. Teater som kapelmester for balletten. Den ansættelse varede frem til 1965, og det var i den periode, han mødte og giftede sig med tidligere viceballetmester og sceneinstruktør Lizzie Rode.

 Hele Ole Schmidts musikalske karriere har været delt op i de tre roller: komponist, dirigent og pædagog. Og det er netop Ole Schmidts styrke, at de tre sider i dén grad befrugter hinanden. Håndværket er i orden i Ole Schmidts righoldige produktion, værkerne ligger godt for musikerne, og der lægges ikke tungere kompositoriske overbygninger på, end at musikken altid klinger godt.

 Inspirationskilder har været Stravinskij, Bartók og den franske skole, som Ole Schmidt har tolket smukt ind i sit eget tonesprog. Han har skrevet værker i de fleste genrer, men det er især rækken af solokoncerter, der står stærkt i hans produktion: koncerter for akkordeon, tuba, guitar, violin, obo, fløjte m.m. Hertil kommer hans berømmede gennemkomponerede musik fra 1983 til Carl Th. Dreyers film Jeanne d’Arc. Ole Schmidts tætte samarbejde med digteren Jørgen Gustava Brandt om en række salmer har ført til markante og smukke bidrag til fornyelse af dansk salmetradition.

 Som dirigent har Ole Schmidt især fået inspiration af læremesteren, den ungarske dirigent Sergiu Celibidache samt Albert Wolff og Rafael Kubelík. Han viste sit store format, da han i 1974 på helt eget initiativ indspillede Carl Nielsens samlede symfonier med London Symphony Orchestra. Det var en bedrift, der åbnede omverdens øjne både for Carl Nielsen og for dansk musik i det hele taget. Ny dansk musik har altid haft Ole Schmidts interesse som dirigent. Han har dirigeret en lang række orkestre både i Europa og USA. Fra 1978 til 1985 var han chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester. Ole Schmidt har altid haft sine meningers mod, også selv om det har kostet dyrt i nogle tilfælde. Men det er en side af ham, som hører med i det komplette portræt. Siden 1992 har Ole Schmidt været bosat i Sydfrankrig, men forbindelsen til Danmark er stærk og intakt gennem familie og sommerhus ved Sjællands Odde.

 

Koncerterne

 

Suite for fløjte, strygeorkester, harpe og slagtøj, opus 21 (1960)

Suite for fløjte, strygeorkester, harpe og slagtøj er ikke en suite i den forstand, man kender fra barokken: en rækkefølge af stiliserede dansesatser. Ole Schmidt refererer til den gamle form, men har bygget værket op af fire satser, hvoraf kun 2.satsens vals er en egentlig dans. Frem for en nyklassicistisk pastiche over en gammel form, har Ole Schmidt komponeret et værk, hvor en musikalsk idé afprøves gennem fire forskellige optikker. I 1. sats er det en sonaterondo, der danner rammen for præsentationen af et tema i solofløjten. ”Rondino” betegnes satsen og henviser dermed til rondoformen en miniature. Strygerne skaber en stemning af tyst, intens elegance med kvartintervaller, der forskydes og afbrydes af harpe og slagtøj. Klangbilledet er gennem hele satsen sprødt og gennemsigtigt, og det giver plads til fløjtesoloens præsentation af hovedtemaet, hvor formindskede intervaller og en punkteret rytme har en fremtrædende placering. Det er netop de bestanddele, der giver stof til bearbejdning i de øvrige satser. Til spidsfindighederne i 1. sats hører desuden de små, umærkelige skift mellem 4 og 5 slag i takterne, hvilket medvirker til uroen og fremdriften. Hovedtemaet vender tilbage i sin oprindelige form to gange til i satsen, men indimellem optræder det i forklædninger og bearbejdninger i mellempassager, der kan tolkes som gennemføringsdele, uden at satsen af den grund byder på egentlig tematisk bearbejdelse. I den efterfølgende 2. sats, arbejdes der videre på et vigtigt element i 1. sats’ hovedtema: den opadgående bevægelse. Her er orkestret trukket helt tilbage og spiller et diskret akkompagnement, der næsten underspiller valsens tre-delte takt. Satsen byder imidlertid også på et sidetema med en karakteristisk indsmigrende halvtonedrejning, der senere får betydning. 3. sats har fået betegnelses ”Intermezzo” og er suitens langsomme, fabulerende del, hvor tætte akkorder i strygere og harpe anslår noget uudgrundeligt og giver plads til solofløjtens fantasi. Hver node er skrevet ned, men disse kadencer i fløjtestemmen har en improviserende karakter, hvilket gør satsen fluktuerende og mangetydig. Solofløjtens kadencer er netop karakteriseret ved halv-tonedrejningen som et konstruktivt element i den ellers rene fantasi. I 4.satsens ”Marsch” vender 1.satsens hovedtema tilbage i forklædning. Stemningen er mere determineret og alvorlig end i de øvrige satser, men letheden og elegancen slipper Ole Schmidt ikke. Slet ikke i den virtuose afslutning på satsen og dermed hele suiten.

 

Koncert for fløjte og strygeorkester (1985)

Ud af ingenting skaber strygerne en tæt og tyst klang som baggrund for solofløjtens første spæde melodiske forsøg: en gentagende halvtonebevægelse. Denne lille bevægelse viser sig at være kimen til hele satsen. Ud fra halvtonebevægelsen bemægtiger fløjten sig hele registret i en indledende solokadence, der heftigere og heftigere arbejder sig op til et klimaks og efterfølgende ekvilibristiske passager, der typisk for Ole Schmidts indgående kendskab til instrumenters formåen er skrevet, så de ligger godt for fløjten og samtidig er teknisk udfordrende. Alle strygerne sætter ind med halvtonebevægelsen, der nu udvikler sig til satsens egentlige hovedtema kastet hid og did mellem skiftevis strygere og solist. Hovedtemaet udvikler undervejs nye sider af sig selv, og undervejs lægges nyt melodisk materiale til, som kan tolkes som et sidetema. Men satsen er monotematisk og først og fremmest skrevet som en virtuos, delikat åbning, hvor de rytmiske og klanglige muligheder udnyttes til fulde. Formen er enkel, delt op i en ABA, hvor fløjten vender tilbage med en solokadence, inden satsens epilog sætter ind med et più vivo – hvor tempoet skrues endnu mere op. Kontrasten til den efterfølgende langsomme sats er slående. Strygerne indleder med en smukt udspunden melodi unisont over 13 takte

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Radiohuset 16.-20. august 2004
Producer: Chris Hazell
Tekniker: Jan Oldrup
Redigering: Morten Mogensen og Jan Oldrup
Mastering: Preben Iwan og Jan Oldrup

Noter: Steen Chr. Steensen
Grafisk design: Denise Burt

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, (Suite, Tubakoncert og Hornkoncert) og
Edition Société Musicale (Fløjtekoncert)

Denne cd er indspillet i samarbejde med DR

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220515

Stregkode: 747313151561

Udgivelsesdato: January 2006

Periode: Sent 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

AMERIKANSK GRAMMY 2006
Ulla Miilmann nomineret i kategorien Best Instrumental Soloist Performance


There are several remarkable things about this release. The recording quality is astounding. The 4 concertos themselves are very rewarding in their wide range and musical content and the superb playing which is beyond criticism. (SA-CD.net)

Med Schmidts uforudsigelige tonesprog kommer man vidt omkring i følelsernes dybe afkroge. Munterhed afløser alvor, og det melodiøse afløser det komplicerede. (Musikeren)

Denne cd skal ikke bare høres som en national pligt, men fordi det er god musik, som enhver vil have glæde af at lytte til - gerne flere gange. Og så er alle solisterne fantastiske. (Dansk Musik Tidsskrift)

There is much enjoyable music in all four works, splendidly performed in first-rate sound. (Nordic Sounds)

There´s a likeness to Edward Gregson´s wind concerti at times: and that, meaning tunefullness, idiomatic writing and lively ideas, is a compliment indeed. (Robert Beale, Manchester Evening News)

Virile recording quality...wonderfully provocative writing deeply harnessed to romantic models but breathing a wholly comtemperary ozone. (Musicweb International)


A CC Music Store Solution