English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

J.P.E. Hartmann & Niels W. Gade

Orgelværker


Hans Fagius, orgel

Niels Wilhelm Gade, komponist
Johan Peter Emilius Hartmann, komponist

Om:
Det stiger et vældigt Hav af lyd, og det lægger sig til hvile saa stille, saa tyst. Og der er i denne Musik en Kraft, en Dristighed, en Originalitet, en Fantasi, en Stemningsrigdom, der ikke er til at begribe...´ (Gustav Hetsch, musikskribent, slutn. 1800-tallet) Når gamle rullede sig ud ved orgelet i Vor Frue Kirke i slutningen af 1800-tallet, havde han publikum og anmeldere i sin hule hånd. Det samme havde den lidt yngre , som beherskede orglet i Holmens Kirke ikke langt derfra. Hartmann og Gade var ikke til at komme udenom i 1800-tallets danske musikliv. De sad sammen i en række bestyrelser og udvalg; de dirigerede og opførte hinandens værker, og krydsede i det hele taget uafvendeligt hinandens fodspor – ikke bare professionelt, men også privat. På et tidspunkt konkurrerede Gade og Hartmann med hinanden om den samme stilling i Københavns Domkirke. Det blev som bekendt Hartmann, der løb med stillingen. Til gengæld løb Gade med Hartmanns datter Sophie, som han blev forlovet og senere gift med. Dacapos nye cd indeholder en række orgelværker af de to potente komponister, og danner dermed et enestående billede af en blomstrende periode i dansk kulturhistorie. Som omdrejningspunkt og forsidemotiv optræder Gade og Hartmanns berømte og beundrede landsmand Bertel Thorvaldsen, som blev begravet til Hartmanns toner i 1844. De tre herrers endnu mere berømte samtidige H.C. Andersens papirklip på cd-coveret er fra 1835. Dacapos udgivelse af Niels W. Gade og J.P.E. Hartmanns orgelværker er produceret i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
JOHAN PETER EMILIUS HARTMANN (1805-1900)
Organ Sonata in G Minor, opus 58 (1855/1884)
1

I Allegro marcato

6:07 Play $2.10
2

II Andantino

4:15 Play $1.40
3

III Passion-Intermezzo. Lento

2:18 Play $1.40
4

IV Allegro poco agitato

5:47 Play $2.10
5

Fantasia for Organ in A Major (1826)

7:18 Play $2.10
 
6

Fantasia for Organ in F Minor, opus 20 (1837)

8:15 Play $2.10
 
7

Funeral March for Thorvaldsen (1844)

5:05 Play $2.10
Good Friday - Easter Morning, opus 47 (1847/1886)
8

I Moderato in F Major

3:10 Play $1.40
9

II Allegretto in C Major

4:10 Play $1.40
 
10

Funeral March for N.P. Nielsen (1860)

5:51 Play $2.10
NIELS W. GADE (1817-1890)
Three Pieces for Organ, opus 22 (1851)
11

I Moderato in F Major

4:48 Play $1.40
12

II Allegretto in C Major

2:27 Play $1.40
13

III Allegro in A Minor

3:58 Play $1.40
Three Chorale Preludes (1852)
14

Af højheden oprunden er (How beautifully shines the morning star)

3:28 Play $1.40
15

Hvo ikkun lader Herren råde (If Thou But Suffer God to Guide Thee) I

2:15 Play $1.40
16

Hvo ikkun lader Herren råde (If Thou But Suffer God to Guide Thee) II

2:01 Play $1.40
 
17

Ceremonial Prelude over the Chorale "Lover den Herre" (Praise ye the Lord) (1873)

4:18 Play $1.40
Total spilletid  76 minutes

Andre anbefalinger

Niels W. Gade
J.P.E. Hartmann
Camillo Carlsen
Otto Malling

J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade og orglet

J.P.E. Hartmann (1805-1900) og Niels W. Gade (1817-1890) var de dominerende skikkelser i dansk musikliv i en stor del af 1800-tallet både som komponister, udøvende musikere og administratorer. Hartmanns kompositoriske løbebane strakte sig fra 1823 til 1899, Gades fra 1834 til 1890, Hartmann var formand for Musikforeningen fra 1839 til 1891, mens Gade var foreningens dirigent fra 1850 til sin død. Sammen blev de udpeget til at sidde i direktionen for Kjøbenhavns Musikkonservatorium, da det blev oprettet i 1867, begge var officielle orgelkonsulenter, og begge var organister det meste af deres voksenliv.

Hartmanns interesse for orgelspil gik helt tilbage til hans tidligste ungdom. Ud over at være violinist i Det Kgl. Kapel var faderen også organist ved Garnisons Kirke, og allerede inden Hartmann blev student, vikarierede han ofte for ham. Ved et tilfælde hørte Weyse ham spille og blev så imponeret, at han anbefalede Hartmanns far at lade ham blive musiker. Selv om Hartmann aldrig officielt blev elev af Weyse, viste han ham dog alle sine tidlige kompositioner og stod ofte ved siden af ham, når Weyse spillede på orglet i Trinitatis Kirke.

I en alder af 19 år blev Hartmann i 1824 faderens efterfølger som organist ved Garnisons Kirke, og hans officielle debut som komponist fandt sted ved en koncert sammesteds, hvor han spillede sin Fantasi for orgel i A-dur.

Weyses beundring for den unge musiker var så oprigtig, at han også insisterede på, at han i 1828 blev medlem af den komité, der skulle undersøge orglet i Vor Frue Kirke i forbindelse med kirkens genopbygning efter Københavns bombardement. Det nye orgel viste sig dog senere at være så mangelfuldt, at det måtte gennem en gennemgribende ombygning, inden det blev endegyldigt færdigt i 1836, og også her var det blandt andre Weyse i sin egenskab af kirkens organist og Hartmann, der skulle foretage synet.

I oktober 1842 døde Weyse, og i april 1843 blev Hartmann udnævnt til hans efterfølger. Posten bestred han til sin død i 1900 og opnåede derved at virke som organist i 76 år!

Hvordan det lød, når Hartmann sad ved orglet i Vor Frue Kirke i sine sidste år, har Gustav Hetsch beskrevet i detaljer. Han skriver bl.a.: ”Det stiger til et vældigt Hav af Lyd, og det lægger sig til Hvile saa stille, saa tyst. Og der er i denne Musik en Kraft, en Dristighed, en Originalitet, en Fantasi, en Stemningsrigdom, der ikke er til at begribe. Ikke sjeldent kunde man tro, det er en ultramoderne Komponist eller ung Wagnerianer eller Lisztianer, der spiller.”

Hvornår og hvorfor Gade begyndte at spille orgel er uvist, da han indledte sin musikalske karriere i 1834 som violinelev i Det Kgl. Kapel. De første orgelkompositioner fra hans hånd er to trioer, en andante og en koral med en variation dateret 1. og 2. januar 1837 og formodentlig komponeret som øvelsessopgaver til læreren A.P. Begggreen. I maj 1838 udstedte Weyse en attest med følgende ordlyd: ”At Herr Niels Wilhelm Gade, Elev i Det Kongelige Capel, af Undertegnede ansees for fuldkommen duelig til at forestaae en Organisttjeneste bevidnes herved efter Forlangen.” Dette hængte muligvis sammen med det faktum, at organisten ved Trinitatis Kirke var død få dage tidligere, og at Gade muligvis har ansøgt om at komme i betragtning til denne stilling. Posten blev dog besat med hans egen lærer A.P. Berggreen, og det vides ikke, hvem de øvrige ansøgere var, men allerede på det tidspunkt benyttede Weyse Gade som vikar i Vor Frue Kirke. Derfor var Gade også blandt ansøgerne til at blive Weyses efterfølger i 1843, men heller ikke denne gang lykkedes det ham at få en fast stilling som organist, da posten som ovenfor omtalt blev besat med Hartmann.

Da Gade i foråret 1848 vendte hjem til København efter fire år i Leipzig, havde han ikke nogen fast indtægt. Det varede to år, førend han blev dirigent for Musikforeningen, og først 3. marts 1851 lykkedes det ham endelig at få et organistembede: Garnisons Kirke. Disse to lønnede embeder gjorde det muligt for ham få måneder senere at forlove sig med Hartmanns datter Sophie.

I 1858 fik Gade den mere prestigefyldte post som organist ved Holmens Kirke, hvor han spillede for sidste gang om formiddagen den 21. december 1890. Han døde samme aften.

Både Hartmann og Gade var altså professionelle organister i mange år, men mens Gade udelukkende spillede orgel ved gudstjenester, optrådte Hartmann også lejlighedsvis ved kirkekoncerter, primært i sine egne kirker, men også lejlighedsvis andre steder. Fælles for dem begge er det dog, at de har komponeret forbløffende lidt orgelmusik i betragtning af, hvor stor en rolle orgelet spillede i deres hverdag. Ud over de her indspillede findes der kun ganske få, mindre væsentlige orgelværker fra deres hånd. Et enkelt af dem er et arrangement, beregnet til fælles brug. På vejen hjem fra et tremåneders ophold i Leipzig i 1853 komponerede Gade et værk, som han gav følgende titel: Choral med 7 Variationer af Bach indrettet til 4 Hænder & Been, hans kjære Svigerfader samt ham selv til Nytte og Fornøielse. Begyndt Skjærtorsdag i Hamburg fuldendt i Odense d. 31 Marts Anno 1853.

 

Værkerne – J.P.E. Hartmann

Orgelsonate i g-mol, opus 58 (1855/1884)

Hartmann komponerede 1., 2. og 4. sats af sin store orgelsonate i 1855, idet 1. sats er dateret 4. februar 1855 og sidste sats 4. august 1855. Det har formodentlig fra begyndelsen været Hartmanns mening, at sonaten skulle udgives i Tyskland, for han har korrigeret overskriften fra ”Sonate for Orgel” til ”Sonate für die Orgel” og alle anvisninger er på tysk.

Der skulle dog gå 30 år, førend værket blev udgivet på tryk hos Wilhelm Hansen, og sonaten var da blevet gennemgribende revideret, og desuden havde Hartmann tilføjet en tredje sats: ”Passions-Intermezzo”. Sonaten blev tilegnet den berømte tyske pianist og dirigent Hans von Bülow, der i 1856 havde skrevet i Neue Zeitschrift für Musik: ”Som betydelige virtuoser på orglet kan vi af personlig erfaring [ud over Mendelssohn] nævne professor Hartmann i København og Th. Kirchner i Winterthur: begge åndfulde komponister og rutinerede klaverspillere.” Denne vurdering var baseret på et besøg i København året før, hvor Bülow havde hørt Hartmann spille på orglet i Vor Frue Kirke. Om Hartmann havde improviseret, eller om han bl.a. havde spillet dele af den sonate, han arbejdede på, er uvist. Under alle omstændigheder fremgår det ikke af Bülows brev, hvori han takker for dedikationen, at han skulle have hørt værket før. Han konstaterer derimod, at sonaten vidner om, at Hartmann i sit firsindstyvende år stadig var åndeligt frisk, og afslutningsvis udtrykker han sin beundring for ”den princeps der skandinavischen Tonkünstler”.

 

Fantasi for orgel i A-dur (1826)

Orgelfantasien i A-dur er Hartmanns første komposition for orgel. Den blev komponeret til en koncert i Garnisons Kirke 20. december 1826, der skulle ska

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Haga Kirke, Göteborg, 13-14. marts 2005

Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Clemens Johansen
Redigering: Clemens Johansen and Henrik Sleiborg

Grafisk design: Denise Burt /
Denne cd udgives i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikonservatorium (DKDM)

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226026

Stregkode: 636943602621

Udgivelsesdato: November 2005

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Hans Fagius er teknisk blændende...de tre koraler spilles med udsøgt forståelse for musikkens retning...
(Musikeren).

...Hans Fagius visar på ett mycket förnämligt sätt på sin CD med dansk orgelromantik vad detta intressanta och unika instrument kan användas till.Rekommanderas!
(Orgelforum, nr. 1- 2206 /Årgång 28).


A CC Music Store Solution