Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Mød mig på Cassiopeia

Kai Normann Andersen

Mød mig på Cassiopeia

Susanne Elmark, Betty Glosted, Peter Jorde, Maria Stenz, DR Underholdningsorkestret, Henrik Krogsgaard
Danmarks stedsegrønne komponist, vor tids H.C. Lumbye og Danmarks svar på Irvin Berlin - det er blot et par af de tilnavne, komponisten Kai Normann Andersen i tidens løb har haft. Mød mig på Cassiopeia havde premiere i 1951, og handlingen følger opskrifterne på datidens populære folkelige teateroperetter og filmmusicals: en let fordøjelig, velkomponeret, sammenkogt ret bestående af lige dele kærlighed, jalousi, forvekslinger, en truende fiasko - og en happy end.
Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,50 kr.
    €10.67 / $11.61 / £9.09
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
Total runtime: 
42 min.

Danmarks stedsegrønne komponist, Vor tids H. C. Lumbye og Danmarks Irving Berlin - det er blot et par af de mange tilnavne komponisten Kai Normann Andersen i tidens løb har haft. Derimod er ingen hverken samtidige eller senere danske komponister -nogensinde blevet kaldt 'Den nye Kai Normann'. Forklaringen herpå er den ganske enkle, men for de fleste danske populærkomponister aldeles usædvanlige: at Kai Normann Andersen i knapt halvtreds år formåede at skabe melodi efter melodi, uden at gentage sig selv, uden at blive flov og kedelig. Hver og en af hans kompositioner -uanset om han skrev til skuespil eller film -lyser af den mest følsomme og ægte musikalitet. Alle hans værker er af så selvstændig og særpræget art, og så kernedanske i tonesproget, at han altid vil stå som en ener inden for dansk musikliv.

Kai Normann Andersen studerede musikteori og klaver i årene 1916-19. Han kom i lære i Handelsbanken som bankassistent, men da han interesserede sig mere for 'levende noder' end 'tørre tal' og brugte al sin fritid til at komponere og akkompagnere diverse kunstnere, sagde han efter kort tid sin gode faste stilling op og tog springet ud i det uvisse for at se om de kunstneriske vinger kunne bære. Det kunne de. Modsat de fleste - selv de mest talentfulde, kreative sjæle i det lille kongerige, kom Kai Normanns navn lynhurtigt på alles læber inden for dansk underholdning og teater. Ikke alene var han en fremragende musiker, men han var også til hver en tid leveringsdygtig i melodier, der var sangbare, indtagende og originalt danske.

Det meste af den såkaldte 'døgnmusik' her i landet var dengang (som i dag) præget af skiftende modestrøm­ninger, ikke mindst efter engelske og amerikanske mønstre. Men Kai Normanns tonesprog var hans eget. Den første gang Kai Normann Andersens navn dukker op i et teaterprogram er i 1918, men sit store musikalske gennembrud fik han først i 1924 i SCALArevyen Regnbuen med skønsangen Du gamle måne, der blev lanceret af kvindebedåreren Arne Weel. Teksten til sangen var skrevet af Ludvig Brandstrup, der sammen med forfatteren Mogens Dam fra starten blev Kai Normanns nære venner og samarbejdspartnere. Det var dette trekløver, der i 1925 holdt de berømte CO-OPTIMIST revyer over dåben.

Af andre kendte forfattere, der gennem årene satte ord til Kai Normann Andersens toner -eller omvendt -bør nævnes: Poul Henningsen, Mogens Lorentzen, Sigfred Petersen, Kaj Munk og brødrene Børge og Arvid Muller.

Blandt de mange kunstnere, der med deres sang og foredrag forstod at bringe Normann Andersens livsbekræftende melodier ud til det store publikum, skal her blot nævnes fire af dansk teaters og kabarets populæreste 'Muser': Liva Weel, Marguerite Viby, Lulu Ziegler og -selvfølgelig-Ellen Gottschalch, med hvem han levede i et langt og lykkeligt ægteskab.

Når man nynner sig igennem Kai Normann Andersens kolossale, alsidige produktion, kan det godt undre, at der aldrig er produceret en musikforestilling over hans liv og musik. Havde han været amerikaner havde Hollywood og Broadway for længst lavet fire musicals.

Det er måske kun de færreste, der ved, at Kai Normann Andersen kompo­nerede sangene til den danske opsæt­ning af Oscar Wildes The Importance af being Earnest og den gribende sørge­march til Kjeld Abells skuespil Silkeborg.

Mens stort set alle kan synge med på hans eviggrønne melodier, blandt andre -nævnt i flæng: Pige træd varsomt, Man binder os på mund og hånd, Titte til hinanden, Flyv min hest, Jeg gi'r mit humør en gang lak, Så sødt som i gamle dage, Alle går rundt og forelsker sig, Glemmer du, Hun var hans lille pige, Gå med i lunden, Man bli'r så glad når solen skinner og Musens Sang. Sidstnævnte sang er fra Mød mig på Cassiopeia, der som film havde premiere i 1951, og senere er blevet opført som teater-operetter.

Den stedsegrønne komponists melodier har erobret en varig plads i det danske folks hjerter og taler deres tydelige sprog, eviggyldige tonesprog også til nutidens kunstnere, hvilket denne CD med Radiounderholdningsorkestret er endnu et bevis på.

Mød mig på Cassiopeia - et musikalsk eventyr

Efter premieren på filmen Mød mig på Cassiopeia i 1951, blev det mere end antydet i pressen, at hovedpersonerne i det musikalske eventyr -ægteparret John Berger, der er komponist og hans kone, operetteprimadonnaen Irene -i virkelighedens verden var Kai Normann Andersen og Ellen Gottschalch. Dette blev ikke direkte benægtet af filmens forfattere Flemming Lynge og Børge Müller!

Handlingen følger opskrifterne på datidens populære, folkelige teateroperetter og filmmusicals: en let fordøjelig, velkomponeret, sammenkogt ret bestående aflige dele kærlighed, jalousi, forvekslinger, en truende fiasko og -takket været himmelske magter fra Olympen -en happy end, der er så eventyrlig at 'guderne må sig forbarme'. Det altafgørende krydderi og kalorietilskud i Mød mig på Cassiopeia var og er sangene: Børge Müllers sangtekster og Kai Normann Andersens musik.

Handlingen

Alhambra Teatret\ skal have premiere på en ny dansk operette, men alt tyder på at forestillingen må aflyses, da komponisten John Berger ikke kan blive færdig med de sidste numre på grund af en ægteskabelig krise: hans kone, operetteprimadonnaen Irene er blevet for­elsket i den flotte, charmerende flyverløjtnant Harry Smith.

Den fortvivlede komponist forsøger alt muligt for at komme i stemning og blive inspireret til de sidste kompositioner, og dumper en dag ind på et museum. På museet træffer han sin rivals 'græske tante' Rosa Elias, som studerer antikke skulpturer og desuden viser sig at være en varm beundrer af John Bergers populære melodier. Hun henleder hans opmærksom på musikkens muse Polyhymnia, og den stakkels komponist drømmer om at musen vil aflægge ham et besøg.

Drømmen bliver til virkelighed. Den underskønne muse forbarmer sig og stiger ned fra Olympen for at inspirere ham. Polyhymnias jordiske nærhed resulterer i, at han i løbet af nul-komma­fem får skrevet de sidste guddommelige melodier til operetten.

En dag møder musen flyverløjtnanten Harry Smith. De to bliver omgående glødende forelsket i hinanden. I hendes øjne er han selve den unge Ado.

"\

Release date: 
januar 1995
Cat. No.: 
DCCD 9421
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
5708773942125
Track count: 
16

Credits

Indspillet i oktober 1995 i Danmarks Radios studier
Lydteknik: Jan Oldrup
Producerassistent: Thomas Winther
Producent: Kim Bohr-Christensen

p 1995 dacapo, Copenhagen
c 1995 dacapo, Copenhagen

Noderne til musikken er udgivet hos Edition Wilhelm Hansen
randomness