English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

C.E.F. Weyse

Morgen- og aftensange


Mathias Hedegaard, tenor
Marie Rørbech, klaver
Else Torp, sopran

Christoph Ernst Friedrich Weyse, komponist

Om:
Med deres beskedne form hører B.S. Ingemanns og C.E.F. Weyses Morgen- og aftensange til det ypperste i dansk musik og rummer uden tvivl de mest koncentrerede satser i dansk musikhistorie. Tekst og melodi er smeltet så meget sammen, at Weyse selv kunne udtale: “Slige smukke digte komponerer sig selv; ergo er det et spørgsmål, om det er mig, der har komponeret dem”.Men han har nu haft temmelig meget med sangene at gøre, som man ser det af selve den samlede musikalske udformning, de små helheder. En ting er de kendte melodier, som bl.a. ‘I Østen stiger solen op’, ‘Lysets engel går med glans’, ‘Nu titte til hinanden’ og ‘Dagen går med raske fjed’ (‘Altid frejdig når du går’), som generation efter generation af børn tidligt er blevet tiltrukket af. Noget andet er – som med H.C. Andersens eventyr – at de voksne efterhånden kan høre noget mere; komponistens særpræg, de skarpe rytmer – ja, sangene er helt udsøgte i deres harmonier og nogle steder formet, så de næsten kan minde om moderne signalvirkninger og med skiftende akkordopløsninger som farver. Det er ikke kun tekst og melodi, der her smelter totalt sammen, men også det klassiske og det romantiske i den danske guldalder, som her bliver til ét.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Morgensange for børn (Morning Songs for Children) (1837)
1

Nu ringer alle klokker mod sky

3:01 Play $1.40
2

Lysets engel går med glans

2:34 Play $1.40
3

Nu vågne alle Guds fugle små

1:58 Play $1.40
4

I østen stiger solen op

2:21 Play $1.40
5

Gud ske tak og lov

3:08 Play $1.40
6

Morgenstund har guld i mund

1:15 Play $1.40
7

Nu titte til hinanden

2:49 Play $1.40
8

Storken sidder på bondens tag

1:35 Play $1.40
7 aftensange (7 Evening Songs) (1838)
9

No. 1, Der står et slot i vesterled

2:32 Play $1.40
10

No. 2, Dagen går med raske fjed

2:13 Play $1.40
11

No. 3, Til vor lille gerning ud

3:01 Play $1.40
12

No. 4, I fjerne kirketårne hist

3:27 Play $1.40
13

No. 5, Bliv hos os, når dagen hælder

3:12 Play $1.40
14

No. 6, Den skønne jordens sol gik ned

1:32 Play $1.40
15

No. 7, Den store, stille nat går frem

1:50 Play $1.40
Selected Songs
16

Natten er så stille (arr.: Yngve Jan Trede) (1841)

1:03 Play $1.40
 
17

Kommer hid, I piger små (1837)

2:13 Play $1.40
 
18

Dybt skoven bruser (1803)

1:43 Play $1.40
 
19

Hvad toner gennem skoven (1837)

2:44 Play $1.40
 
20

Rullende hen ad de støvede veje (arr.: Yngve Jan Trede) (1841)

1:32 Play $1.40
 
21

Velkommen igen, Guds engle små (1838)

3:35 Play $1.40
 
22

Julen har bragt velsignet bud (1841)

2:30 Play $1.40
 
23

Dejlig er den himmel blå (1838)

3:24 Play $1.40
Total spilletid  55 minutes

Andre anbefalinger

Carl Nielsen
Heinrich Schütz
Nielsen, Weyse, Lange-Müller, Kunzen
C.E.F. Weyse
Morgen- og aftensange

6. august 1837 skrev Lucie Ingemann, digteren Bernhard Severin Ingemanns hustru, til ægte-parrets gode veninde Ingeborg Christiane v. Rosenørn: "Bernhard skriver ikke i denne tid, men det er som oftest tilfældet om sommeren. Dog har han skrevet nogle morgensange, egentlig for asylbørnene; men på én nær kan de godt passe for børn i det hele taget."
Initiativet til at skrive for asylbørnene kom if. højskolemanden Hans Rosendal fra landets kronprinsesse, Caroline Amalie, der var dybt fortrolig med Ingemanns digtning. Hun havde oprettet et børneasyl (= børnehave) i København i 1829, og det blev hurtigt fulgt af flere, efter at Det kjøbenhavnske Asylselskab i 1835 var blevet oprettet. Det var Caroline Amalies ønske, at asylbørnene foruden skolefag og håndarbejde skulle have fortælling og sang. Mht. sange var problemet blot, at der ikke fandtes morgensange, der var egnede for børn.
Opfordringen kom til Ingemann på et lykkeligt tidspunkt. 1835 havde vennen H.C. Andersen sendt ham sine hefter med Eventyr fortalte for børn. Herved opdagede Ingemann - med F.J. Billeskov Jansens ord - "at poesien intet tabte ved at lempe sig efter barnets tone". Med udgangspunkt i eventyrenes sprog og i oplevelser fra en lykkelig barndom i præstegården i Torkildstrup på Falster arbej-dede Ingemann sig nu frem til sin egen barnetone i Morgensange for børn. Caro-line Amalies gode ven, teolog og lærer ved asylerne, Peter Rørdam fungerede som mellemled mellem hende og digteren. I sommeren 1837 drog han til Inge-manns hjem i Sorø for at hente sangene. Mens han en tid opholdt sig i præste-gården i det nærliggende Lynge hos familien Fenger, kom der besøg: "Om efter-middagen kom Ingemann. Han bragte asyl-morgensalmerne med, og var ret fornøjet, fordi både Fenger og jeg syntes om dem. Han er en mand, som tåler ros, uden at blive fordærvet, men ikke dadel; han anser sin skribentvirksomhed for ubetydelig, og er i den henseende ofte hel mismodig. Han aner ikke selv, hvor mange hjerter han glæder." Sådan beretter Rørdam i sin dagbog 7. juni, og 22. juli kunne han skrive til Ingemann og fortælle om kronprinseparrets begejstring for de nye sange.
Da de var blevet trykt, sendte Ingemann et eksemplar til den tidligere nævnte ven-inde, fru Rosenørn: "Tillad mig at sende Dem medfølgende småsange, som jeg tror vil finde genklang i Deres kærlig fromme sind, uagtet de nærmest er bestemt for børn; men børn skulle vi jo dog alle i en vis forstand være, og den glade følelse af barneforholdet til den store evige Fader ved jeg, De kender og holder fast på. Når den stemning indfinder sig hos mig, føler jeg mig allerlykkeligst, og det kommer mig da for, som hin store Fader så mildt dertil og betragtede selv menneskenaturens mindst glædelige fænomener som store børnestreger, hvorover han i sin uendelige kærlighed slog en streg." Senere skildrede Ingemann mere detaljeret i sin Levnets-bog, hvorledes hans barndoms kærlighed til naturen og til dyrene havde inspireret ham til morgensangene. Han nævner storken, som bringer "den favre tid, vi vented så længe" og "sneglekærligheden", der fandt udtryk i linjen "nu sneglen med hus på ryg vil vandre".
Digtene var nu trykt, men hvad med melodier? Peter Rørdam havde i sit julibrev til Ingemann foreslået en vis "Kroien", antagelig komponisten Hans Ernst Krøyer, ophavsmand til glade studenterviser og fædrelandssangen "Der er et yndigt land." Men Ingemann er antagelig gået sine egne veje og har henvendt sig til Christoph Ernst Friedrich Weyse.
At Weyse i forvejen kendte Ingemanns digtning, kan vi slutte os til. Han havde i sin bogsamling digtsamlingen Julegave fra 1816. Heri står teksten til julekantaten "Jubler, o jubler i salige toner", som han satte musik til i 1821. Også Ingemanns "Danevang, med grønne bred" kendte han. Dette digt blev med hans godkendelse sat sammen med hans melodi til "Vil du være stærk og fri" fra Ludlams hule og offentliggjort i en sangbog i 1819. Alt dette har Ingemann sandsynligvis været vidende om, men vi har ikke nogen oplysninger om det. Hvorom alting er, så var Weyse i 1837 dansk musiks store gamle mand med et væld af herlige melodier bag sig, og det har i sig selv været tilstrækkelig grund for Ingemann. Melodierne udkom i december 1837. De var kun forsynet med første strofe af hver sang. Ingemann havde nemlig skænket overskuddet af tekstudgaven til asylerne, og det måtte noden ikke konkurrere med.
Der er en sang til hver af ugens dage. Men kun lørdagssangen "Nu titte til hin-anden" og søndagssangen "Nu ringer alle klokker mod sky" har direkte forbindel-se til bestemte ugedage. Lørdag var for Ingemann dødens dag ("han bærer barnet op til Gud på armen"), og søndag opstandelsens dag ("det var en søndag morgen skøn, vor Frelser stod op af graven"). Fredagssangen "Morgenstund har guld i mund" er den eneste, som ikke er alment kendt. Velsagtens pga. Grundt-vigs populære salme med en tilsvarende begyndelseslinje har salme- og sangbø-ger undladt at optage den, skønt dens kvaliteter ikke står synderligt under de øvriges. Torsdagssangen "Gud ske tak og lov" er den, som særlig er beregnet på asylbørnene. Heri skildres det fattige barns situation, som afsluttes med den glade kendsgerning, at de "har kærligheds-asylet fundet." Der er tilløb til diskrete tonemalerier i melodierne, som fx højtonen på "glans" i "Lysets engel går med glans", den opadstigende bevægelse i starten af "I østen stiger solen op", og den hendøende "susen" i slutningen af første strofe af "Nu vågne alle Guds fugle små." Med enkle midler er det lykkedes Weyse at skabe en række vidunderlige melodier, der er inderligt forbundet med teksterne. Også han kunne trække på inspiration fra sin barndoms univers. På klaveret i hans beskedne hjem i Altona stod J.A.P. Schulz' Religiöse Oden und Lieder, som han som dreng med iver havde sunget og spillet. Blandt disse sange kan man finde forløbere for morgen-sangenes melodier.
Vi kender ikke Ingemanns takkebrev til Weyse, efter at melodierne var kommet frem, men vi kender heldigvis Weyses svar. Heri viser komponisten, hvor mester-ligt han havde tilegnet sig det danske sprog. Han skriver:
"Skønt jeg undertegnede C.E.F. Weyse plejer at være temmelig skrivedoven i epistolarisk henseende, kan jeg dog dennegang ikke undlade at takke Dem, mi domine professor, for Deres venskabelige skrivelse og bevidne Dem min glæde over, at De er tilfreds med min komposition af Deres smukke morgensange. Men jeg kan også forsikre Dem, at jeg har tillavet melodierne ret con amore, da jeg fandt, at De havde været så særdeles heldig i at udtrykke deri den barnet særeg-ne inderlighed og ukunstlede hjertelighed."
Morgensangene begyndte deres sejrsgang fra asylerne ud i skolerne. Oprinde-lig var det meningen, at de skulle synges med klaverledsagelse, da der var klaver i Caroline Amalies asyl. Men uden klaver kunne de være vanskelige at sy

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Dronningesalen i Diamanten 15., 16. og 17. februar 2006
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Morten Mogensen

Tekst: Sten Høgel
Coverdesign: Denise Burt Elevator Design

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS

Denne cd er udgivet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek i anledning af Kulturministeriets Kulturkanon 2006

Udgivelsen er støttet af Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224714

Stregkode: 747313691425

Udgivelsesdato: May 2006

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Hedegaard gør indtryk med ekspressiv iver og en ualmindeligt smuk, fast tenor af tysk type, mens Torps humørfyldt lette sopran og enkle foredrag rammer det i bedste forstand barnlige i Ingemanns sange
(Jan Jacoby, Politiken)

Mathias Hedegaard og Else Torp deler i porten, og gør det begge fint, med Marie Rørbech som akkompagnatør på klaveret.
(Musikeren, 09/2006)

Indspilningen er meget vellykket, så det er en glæde at genhøre disse sange.
(*** Flensborg Avis, 12/2006)


A CC Music Store Solution