English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Rued Langgaard

Messis


Flemming Dreisig, orgel
Vor Frue Kantori

Rued Langgaard, komponist

Om:
I 1930'erne koncentrerede den senromantiske outsider Rued Langgaard (1893-1952) sig om en enkelt komposition: Messis, et visionært orgeldrama om verdens ende. Som et af orgellitteraturens største værker er det samtidig et kompendium over den svundne romantiske æra, som når ind til kernen af Langgaards religiøse syn på kunsten. In ténebras exteriores (Begravet i Helvede) fra 1947 bygger videre på Messis, men her er det Langgaards sarkastiske sortsyn, der dominerer.

Køb CD

  $48.00
Download album (MP3)   $17.35
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
CD 1:
In ténebras exteriores: Buried in Hell, BVN 334 (1947)
1

Was Buried

6:28 Play $2.10
2

In Hell

3:57 Play $1.40
3

Have Mercy

3:30 Play $1.40
4

Remember that Thou in Thy Lifetime Receivedst Thy Good Things!

5:01 Play $2.10
Messis (The Time of Harvest), BVN 228a (1932-37)
Drama for organ in three evenings
First Evening: Messis, BVN 228a (1932-35, rev. 1951-52)
5

The Cry

6:12 Play $2.10
6

Keep Watch!

6:04 Play $2.10
7

The Time of Harvest

12:03 Play $2.80
8

The Crucifixion

13:21 Play $2.80
CD 2:
Second Evening: Juan, BVN 228b (1936)
1

Prelude

4:27 Play $1.40
2

Sonata

12:41 Play $2.80
3

Rondo

9:52 Play $2.10
4

Nocturne and Fugue

9:07 Play $2.10
5

Postlude

6:12 Play $2.10
Third Evening: Burried in Hell, BVN 228c (1937, rev. 1937-39)
6

Was Burried

2:33 Play $1.40
7

In Hell

6:16 Play $2.10
8

Have Mercy

6:07 Play $2.10
9

Remember that Thou in Thy Lifetime Receivedst Thy Good Things!

6:08 Play $2.10
10

Postlude to Messis , BVN 228d (1937)

5:34 Play $2.10
Total spilletid  126 minutes

Andre anbefalinger

J.P.E. Hartmann & Niels W. Gade
Rued Langgaard
Rued Langgaard
Rued Langgaard

Rued Langgaard

Rued Langgaard er en outsider i dansk musik. Hans senromantiske og symbolistiske baggrund og hans patetiske syn på kunsten og kunstnerrollen bragte ham i konflikt med det nøgterne antiromantiske kunstsyn, der blev eneherskende i Danmark i mellemkrigstiden. Langgaard veg ikke tilbage for det visionært eksperimenterende, excentriske og ekstreme, og hans musik kom ud i områder, hvor det 20. århundredes livsanskuelser, musikalske stilretninger og kvalitetsnormer brydes.

Rued Langgaard fødtes 1893 som søn af en dengang anset københavnsk klaverpædagog, Siegfried Langgaard, der også var virksom som komponist og i øvrigt var stærkt optaget af musikfilosofiske grublerier ud fra en teosofisk overbevisning. Moderen var også pianist, og Rued Langgaard fik sin musikalske grunduddannelse af forældrene. Som 11-årig debuterede han i 1905 som orgel-improvisator i København, og da han var 14, opførtes hans første større orkester- og korværk. Men den unge komponist kom dårligt fra start, for anmelderne vendte tommel-fingeren nedad, og faktisk lykkedes det -aldrig for Langgaard at blive rigtig accepteret, hverken af pressen eller af de toneangivende musikautoriteter i Danmark.

Da Rued Langgaard i 1911 havde fuldført sin timelange første symfoni, viste det sig således umuligt at få værket opført i Danmark. I flere omgange havde Langgaard været på studieophold i Berlin, fulgt af sine forældre, og Langgaard-familiens kontakter med dirigenter som Arthur Nikisch og Max Fiedler førte til, at symfonien i 1913 blev uropført i Berlin af Berliner Filharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Den overstrømmende succes, der ved denne lejlighed blev den 19-årige komponist til del, førte dog ikke til, at symfonien blev opført i Danmark, og verdenskrigens udbrud i 1914 gjorde det umuligt for Langgaard at følge succesen op på tysk grund.

Det danske musiklivs skepsis over for Langgaard medførte, at han havde vanskeligt ved at få sine kompositioner opført og selv måtte foranstalte koncerter for at kunne præsentere sin musik. Den ekspansive kunstneriske udvikling, han gennemløb efter 1916, gik således hen over hovedet på såvel kritikere som publikum. Væsentlige og eksperimenterende værker som Sinfonia interna (1915-16), Sfærernes musik (1916-18), Symfoni nr. 6 (1919-20) og operaen Antikrist (1921-23) blev enten ikke opført i Danmark eller ikke forstået.

Rued Langgaard var her i landet ene om at stræbe mod et visionært musikalsk udtryk i forlængelse af den romantiske tradition og på et symbolistisk grundlag, som man f.eks. finder det hos Skrjabin. Tendensen gik i Danmark i retning af et opgør med hele den senromantiske ånd, og Langgaard måtte til Tyskland, for – i begyndelsen af 1920’erne – at opleve succesrige opførelser af sine symfonier. Der var dog ikke tale om nogen udbredt eller generel interesse for Langgaard sydpå, og det ebbede hurtigt ud med opførelser.

Årene omkring 1924-25 betegner et stort vendepunkt i Langgaards liv og musik. Efter i en række år at have været åben og lydhør over for strømninger i den nyeste musik – ikke mindst i Carl Nielsens progressive værker – ændrede Langgaard kurs og slog ind på en romantisk og pasticheagtig stil med Niels W. Gade og Wagner som forbilleder. Han gav udtryk for, at han følte sig forrådt af tiden og af det etablerede musikliv, og han langede ud efter Carl Nielsen, som efter hans mening havde en alt for guruagtig status. Resultatet blev, at Langgaard for alvor blev lagt på is. Efter 1930 fandt koncertopførelser af hans værker kun undtagelsesvis sted (han havde til gengæld en hel del radioopførelser, især i 1940’erne). Et job som kirkeorganist kunne han ikke få, selvom han søgte et utal af stillinger rundt om i landet. Det lykkedes ham først i 1940, som 47-årig, at få et organistembede ved domkirken i Ribe. I Ribe gik Langgaards musik ind i en ny fase, hvor det trodsige, forrevne og absurde bliver mere fremtrædende.

Efter Langgaards død i 1952 blev der stille omkring hans navn, men i 1960’erne bragte den fornyede interesse for ‘oversete’ senromantikere Langgaard frem i lyset: Man opdagede, at selvom Langgaard grundlæggende var en konservativ komponist, var der træk i hans musik, som på en mærkelig måde pegede frem mod 1960’ernes og 70’ernes tilstandsmusik, collagemusik og minimalisme.

I dag foreligger utallige af hans 431 kompositioner indspillet. Hans produktion og liv er beskrevet i bogform, og hans værker, der for størstedelens vedkommende forblev utrykte, er for tiden under udgivelse.

 

Messis

Omkring 1930 var Langgaard gået i stå med at komponere, og det eneste større værk, han fuldførte i de følgende 10 år var orgeltrilogien Messis (Høstens Tid). Dette værk, som med en samlet spilletid på næsten to timer samtidig er at et af orgellitteraturens mest omfangsrige værker, står til gengæld musikalsk og idémæssigt centralt i hans produktion. Messis blev til i årene 1935-37, dog går to af satserne i første del tilbage til 1932-34, og Langgaard foretog senere nogle revisioner, specielt i første del i forbindelse med opførelser i Ribe Domkirke 1950-52. Værket omfatter tre dele: Messis, Juan og Begravet i Helvede samt et postludium.

Ordet “messis” er latin og betyder høsttiden. Langgaard refe-rerer med denne titel til Jesu lignelse om ukrudtet og hveden (Matthæus-evangeliet, kap. 13, vers 24-30). Pointen er, at ukrudtet (det onde) skal vokse side om side med hveden (det gode) indtil ”høstens tid”; først da bliver ukrudtet sorteret fra og brændt. Høsten er et symbol på verdens ende.

Messis er altså ’musik til verdens ende’, men ikke apokalyptisk på samme måde som fx Langgaards opera Antikrist. I modsætning til operaen er optimismen fremherskende i Messis i overensstemmelse med værkets programmatiske tilknytning til Jesu liv og forestillingsverden. Da Langgaard i 1936 havde komponeret første del, forklarede han, at begrebet høstens tid også rummer en personlig musikalsk-æstetisk symbolik: ”Selv om bibelens ord har inspireret mig til dette orgeldrama, er der også andre motiver, f.eks. tiden indtil verdenskrigen, fra [Niels W.] Gades død [1890] og indtil verdenskrigen [1914], som jeg mener er høstens tid. Musikken nåede på dette tidspunkt en pragt, en glans, en skønhedsrigdom, der paralleliserer den med høstens tid i bibelsk forstand.”

I Messis forsøger Langgaard altså at genkalde en tabt tids skønhed, og musikalske og stemningsmæssige erindringer fra Langgaards barndoms- og ungdomstid, fra en ”verden af i går”, er således uadskilleligt flettet sammen med idéen om, at musikken skildrer en undergangstid, “høstens tid”. Langgaard var af den opfattelse, at tiden omkring 1900 var en skæbnetid for mennesket som kulturvæsen, og at

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke 21.-23. april og 3. september 2008
Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Clemens Johansen
Redigering: Clemens Johansen og Henrik Sleiborg

Coverbillede: Deutsches Bundesarchiv
Grafisk design: elevator-design.dk

Udgivere: Edition Wilhelm Hansen AS (Messis), www.ewh.dk
og Edition Samfundet (In ténebras exteriores), www.samfundet.dk

Denne indspilning er sponseret af Langgaard Fonden og DOKS (Dansk Organist og Kantor Samfund)

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220528-29

Stregkode: 747313152865

Udgivelsesdato: April 2009

Periode: Tidligt 20. århundrede

Anmeldelser

OPUS
5/5 Stars
"För samlaren är detta så klart ett måste. Flemming Dreisig är strålande"
Læs mere >>
Audiophile Audition
5 Stars
"This is one of the finest organ recordings I have heard; and with such rare and rewarding, largely romantic sounds, it is to be highly recommended."
Læs mere >>
One of the finest organ recordings I have heard; and with such rare and rewarding, largely romantic sounds, it is to be highly recommended.
(Audiophile Audition - )

Flemming Dreisig plays the massive 1995 Marcussen instrument in the Cathedral, its sheer power awesome in dynamic range, and will test your equipment in the best possible way. The Dacapo engineers have crafted an impressive sound that balances the church acoustic with internal clarity.
(David's Review Corner - )


A CC Music Store Solution