Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

There is a spell upon your lips

Martin Lutz

There is a spell upon your lips

Kammerkoret CAMERATA, Ditte Højgaard Andersen, Bo Kristian Jensen, Mathias Reumert, Adam Stadnicki, Mette Termansen, Sabine Weinschenk, Martin Nagashima Toft

Jazzpianisten og komponisten Martin Lutz (f. 1974) er en kunstner, som udtrykker sig med den brede pensel, både stil- og genremæssigt. Mens de to hovedværker Stabat Mater og To Maria-motetter er musikalske udsættelser af berømte religiøse tekster, er de øvrige værker tilegnet den jordiske kærlighed i sin mest fortryllende form til poesi af William Shakespeare og Emil Aarestrup. Denne udgivelse præsenterer Martin Lutz' klassisk inspirerede kormusik for første gang på CD, indspillet af Kammerkoret Camerata og dirigenten Martin Nagashima Toft sammen med en lille gruppe udsøgte instrumentalister.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 44.1kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
"All the singers and players, in fact, are excellent."
Philip Greenfield, American Record Guide
"Martin Lutz is an artist with bold strokes, in terms of both style and genre"
New Classics
Total runtime: 
66 min.
There is a spell upon your lips 

af Christian Hildebrandt

Når en musiker bliver komponist, opstår kunsten ofte i forlængelse af musikudøvelsen. Nogen gange direkte, som når pianisten komponerer sine egne klaverværker. Andre gange som en udfyldelse af et musikalsk udtryk, man ikke har direkte adgang til gennem sin egen musiceren. Som den forlængede eftertanke, der får lyd i et andet medium.

Sådan er den klassiske komponist oprindelig opstået. Som en musiker med mere på hjerte end sin egen musikudfoldelse. Og sådan er det også med jazzpianisten Martin Lutz, når han udfolder sin romantiske og poetiske åre i korværker.

Martin Lutz (f. 1974) er en grundig mand, og hans musik viser dyb indlevelse i den genre og stil, han arbejder med. Men han er også en kunstner, som udtrykker sig med den brede pensel, både stil- og genremæssigt. Med et par håndfulde udgivelser bag sig har han vist sig hjemme­vant ikke bare som ankermand i sine forskellige jazz- og crossoverprægede ensembler, men også som ophavsmand til musik for børn, musik til idrætsbrug og som klassisk komponist og arrangør. Sidstnævnte rolle er i høj grad vokset ud af Lutz’ mangeårige virke som dirigent for en række amatørkor og skolekor. Ved siden af sit mangeartede musikervirke er Lutz til daglig gymnasielærer i musik og tysk.

Alligevel tager Martin Lutz med nærværende udgivelse et skridt ud i en ny dimension. Kammerkoret Camerata og dirigenten Martin Nagashima Toft præsenterer sammen med den lille gruppe udsøgte instrumentalister her komponisten Martin Lutz fra hans mest rendyrket klassiske side.

Hovedværket er det godt 40 minutter lange Stabat Mater (2007) for sopran- og tenorsolist, blandet kor, obo, vibrafon og cello. ”Stabat Mater”, et religiøst digt fra 1200-tallet, som tilskrives Jacopo di Todi, er en af den katolske traditions mest kendte hymner. Teksten handler om den sørgende Maria, som står ved korset, hvor hendes dødsdømte søn Jesus hænger og gennemlever sine sidste timer som jordisk menneske.

De seneste 500 år er hymnen med sin historie om Jesu lidelse og død på korset set fra hans moders ekstra smertelige synsvinkel blevet verdensberømt som grundlag for en lang række store musikværker i motetgenren. På den måde er Stabat Mater blevet til en slags motettens sidestykke til Requiem-messen.

Og Martin Lutz placerer sig med sit Stabat Mater i den ambitiøse ende af genren, med større udstrækning end de berømte klassiske forbilleder Palestrina, Scarlatti og Pergolesi. Han lægger sig mere efter romantikkens værker af blandt andre Rossini og Schubert, som med et dramatisk oratorisk element hæver genren til koncertlængde.

Trods sin størrelse er Lutz’ Stabat Mater dog ikke et svulmende romantisk værk. Der er noget intimt og nærværende over værket, som bevæger sig gennem 17 korte satser med skiftevis korisk og solistisk besætning, tilsat varierende instrumentalledsagelse. Musikken bæres af et stærkt billedskabende udtryk, som blander klassisk dur-mol-tonalitet med en mere frit fabulerende firklangsharmonik. Satserne træder frem som en række tableauer af stemningsskift, hvor det formskabende element er en gradvis klanglig opbygning af gentagne melodiske fraser, ofte med et enkelt fængende motiv som ostinat. Man mærker her musikkens rod i den legende improvisationspraksis, hvor de musikalske ideer flyder let og naturligt over i hinanden og skaber et blidt og organisk forløb.

De To Mariamotetter, Salve Regina og Ave Maria, hører genremæssigt til samme kategori som Stabat Mater. Også her er tale om yndede katolske tekstforlæg, som en kongerække af komponister i århundrederne har sat på den klassiske kortraditions stjernehimmel. Både Salve Regina og Ave Maria er tidebønner og hører dermed i modsætning til Stabat Mater til gudstjenesten – de lægger ikke op til den stort anlagte koncertform, men har tradition for en mere ydmyg og eftertænksom musikalsk klædedragt. Det gælder også for Martin Lutz’ Mariamotetter, som med hver deres nuance af andægtig alvor lovpriser den hellige jomfru Maria. Også her er den gode melodi i front, men det homogene a cappella format giver anledning til mere langstrakt frasering og et udtryk, som kan karakteriseres som en blanding af traditionel polyfon motetstil og nutidig modal korklang, som giver mindelser om de seneste års gennembrud af komponister som Ola Gjeilo, Paul Mealor og Eric Whitacre.

Den specielle titel Hoc est corpus hokus pokus afslører, at vi med det næste værk træder ud af sammenhængen med de traditionelle forbilleder. Men alligevel er der dog også her tale om en motetkomposition. Trylleformularen ”Hokus Pokus” er nemlig udledt af de latinske ord ”Hoc est corpus”, som stammer fra den katolske nadveruddelings sakramentale forvandling af nadverbrødet til Jesu legeme. Hvad den underfundige værktitel derfor antyder, er, at motetten tager udgangspunkt i teksten til det latinske nadverrituals indledning, men derefter bliver afløst af en engelsk oversættelse af ritualets afslutning. Overgangen mellem de to sprogverdener bliver udtryksfuldt markeret af en langstrakt tenorsolo. En musikalsk pointe spores også i, at den polyfone og melismatiske stil i den latinske indledning bliver afløst af en varmt klingende og tekstnær koralstil i den engelske afslutning.

Albummets titelværk There is a spell upon your lips er med sine næsten 10 minutters spilletid også den længste enkeltstående sats. Teksten er en engelsk oversættelse af Emil Aarestrups berømte kærlighedsdigt ”Der er en Trolddom paa din Læbe” fra 1835. Sopransolist, obo og kor smyger sig satsen igennem om hinanden i inderlig forening, hvor stilen blidt bevæger sig frem og tilbage mellem et nyromantisk klangunivers og en mere nutidig jazzpræget modal stil, markeret af en blød rytmisering af takten og en antydning af perkussive elementer i korstemmerne. Et langt afsnit i første halvdel af satsen træder frem med en række gentagelser af samme frase, hvor herre- og damestemmer på skift messer tekstens første ord ”there is a spell” som en trylleformular. Og som en stiliseret dans omkring den usagte kærlighedserklæring bag de tryllebindende læber.

Med Two love songs til tekster af William Shakespeare spilles kærlighedstemaet naturligt videre fra Aarestrups trylleri, men samtidig trækkes den historiske ramme også tilbage til renæssancens poetiske univers. De to satser er meget homogene og ligger stil- og udtryksmæssigt ikke langt fra Mariamotetternes nutidige korlyrik. Alt er velklang og i en smagfuld balance, som nok kan siges at slægte renæssancens afklarede idealer på. Men med en nutidig klangfarve og iørefaldende melodier går Martin Lutz rent ind i hjertet med sit bud på moderne korklassikere.

© Christian Hildebrandt, 2014

Release date: 
februar 2015
Cat. No.: 
8.224724
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
747313692422
Track count: 
23

Credits

Indspillet i Esajas Kirke 5. februar og 6., 7. og 21. april 2013
Producer: Torsten Jessen
Co-producer: Martin Lutz
Teknik og mastering: Torsten Jessen, www.micropascal.dk

℗ & © 2014 Dacapo Records, Copenhagen

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Tak for økoniómisk til: Statens Kunstfond, Dansk Kapelmesterforening, Augustinus Fonden, DAM (Dansk Amatør Musik) og DKF-puljen

Martin Lutz ønsker at udtrykke sin store taknemlighed overfor de følgende, som har bidraget til denne produktion:
Kammerkoret CAMERATA og dirigent Martin Nagashima Toft, Mathias Reumert, Mette Termansen, Adam Stadnicki, Sabine Weinschenk, Ditte Højgaard Andersen, Bo Kristian Jensen, Mogens Dahl og Torsten Jessen.

Tak til følgende for økonomisk støtte via Booomerang – Crowdfunding, www.booomerang.dk:

Henrik Beck, Marianne Bie, Anne Wieland, Gerda Møller, Pernille Holm, Dorthe Rasmussen Kjær, Katrine
Schønnemann, Bertel Svendsen, June Horup, Zsuzsanna Adorjan, Christine Halse, Aase Sangild, Michel Lutz,
Anne-Mette Christiansen, Lotte Reinhardt, Birgit Bramaholm, Birgitte Villadsen, Trine Dueholm, Hagen Clausen,
Ole Dieckmann, Susan Ohrt, Ingo Nielsen, Hege Griffel, Lena Faurschou, Lone Lindstrøm Stephansen, Christina
Christensen, Charlotte Larsen, Frank Bøgh, Ditte Frydensberg, Torsten Jessen, Karen Wemmelund Helledi, Lasse
Czeloth, Jesper Thuun-Petersen, Trine Lerche Lutz, Mads Ole Erhardsen, Birthe Jessen, Jens Uwe Jessen, Peder
Kaj Pedersen, Lars Johnsen, Jan Dietrichsen, Lea Helmuth, Marie-Louise Sørensen, Heidi Christophersen, Åse
Jarrd, Martin Møller, Linda Wulff-Andersen, Karen Fokdal, Tina Krøyer, Lise Eiler, Marita Johannesen, Marlis Erichsen,
Katrine Facius, Mie Bonde, Maria Bramaholm, Mathias Nielsen, Mads Mølgaard Jensen, Jakob Griffel, Trine
Dyring, Martin Lønstrup, Katarzyna Pilat, Kirsten Blume, Henrik Lilleholt Schmidt, Lucas Møller, Anja Reiff, Peter
Thomsen, Majken Præstbro, Søren Høgh Pedersen, Thomas Jakobsen, Ingegerd Nissen Petersen.

randomness