English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Thomas Koppel

Los Angeles Street Concerto - Petri plays Koppel


Lars Hannibal, guitar
Bo Holten, dirigent
Michala Petri, blokfløjte
Sjællands Symfoniorkester

Thomas Koppel, komponist

Om:
Thomas Koppels liv som komponist og musiker var enestående i dansk musik. Det tog sin sensationelle begyndelse, da han allerede som barn begyndte at komponere. Som teenager var han godt på vej mod en dobbeltkarriere som komponist og klassisk koncertpianist, men forlod dette til fordel for avantgarde beatmusik og senere et idealistisk virke som musiker på venstrefløjen. I sine sidste 15 år arbejdede han igen med partiturværker for klassiske besætninger, men lod fortsat sin produktion være bestemt af en kompromisløs indstilling til livet og samfundet. På denne cd præsenteres tre værker af Koppel, skrevet til den verdensberømte blokfløjtevirtuos Michala Petri. Foruden Los Angeles Street Concerto er der smukke indspilninger af Moonchild's Dream og Neles danse. VINDER AF P2Prisen/DMA Klassisk 2006

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Moonchild's Dream
Concerto for recorder and orchestra (1990-91)
1

I Largo, fluente - A tempo, fluente -

5:03 Play $2.10
2

II L'istesso tempo ma non pesante - Con moto - Largo -

6:11 Play $2.10
3

III Prestissimo - Liberamente - Prestissimo -

4:05 Play $1.40
4

IV Largo - Più lento

3:33 Play $1.40
Nele's Dances
for recorder and archlute (1991)
5

I know you're crossing the borders somewhere

2:08 Play $1.40
6

And I know you're remembering, you distant boy

2:47 Play $1.40
7

And I'm still feeling you in my arms

1:42 Play $1.40
8

In front of the castle with no doors

1:44 Play $1.40
9

Where the living dead are dancing

1:55 Play $1.40
10

There I dance my dance on black feet

3:31 Play $1.40
11

And later-on, in the place that no one knows

2:10 Play $1.40
12

I give birth to the warm fruit of our love

0:54 Play $1.40
13

And the wild foals leave the folds

0:36 Play $1.40
14

In a symphony of galloping hooves

1:07 Play $1.40
Los Angeles Street Concerto
Concerto for sopranino recorder, strings and celesta (1999)
15

I Aria: Lento leggiero - Pirouette -

1:59 Play $1.40
16

II Recitativo and Duetto - Lento leggiero -

3:26 Play $1.40
17

III Inquieto - Addio fuggitivo -

3:34 Play $1.40
18

IV Addio ultimo - Cadenza - Requiem

4:21 Play $1.40
Total spilletid  51 minutes

Andre anbefalinger

Anders Koppel
Anders Koppel
Herman D. Koppel
Herman D. Koppel

Thomas Koppel

Thomas Koppels liv som komponist og musiker var enestående i dansk musik. Det tog sin sensationelle begyndelse, da han allerede som barn begyndte at komponere. Som teenager var han godt på vej mod en dobbeltkarriere som komponist og klassisk koncertpianist, men forlod dette til fordel for avantgarde beatmusik og senere et idealistisk virke som musiker på venstrefløjen. I sine sidste 15 år arbejdede han igen med partiturværker for klassiske besætninger, men lod fortsat sin produktion være bestemt af en kompromisløs indstilling til livet og samfundet.

Baggrunden for Thomas Koppels omskiftende produktivitet var hans opvækst i en af de mest bemærkelsesværdige musikerslægter, Danmark har set. Thomas Koppels far var komponisten og pianisten Herman D. Koppel (1908-1998), hvis fire børn allerede i en tidlig alder var kendt for deres kunstneriske talenter: Therese Koppel som pianist, Lone Koppel som sangerinde, Thomas som pianist og komponist og Anders Koppel, der spillede klarinet, og som efter en periode med litteratur og film blev en betydelig orgelspiller og komponist.

Herman D. Koppel var af jødisk afstamning og måtte flygte med sin kone og sine to små piger, da tyskernes jødeforfølgelse satte ind i oktober 1943. Familien ventede på det tidspunkt -Thomas, som blev født i en flygtningelejr i Sverige – måske en profeti om hans livslange solidaritet med nødstedte, hjemløse og flygtninge.

Thomas Koppels evner viste sig i en meget tidlig alder og mindede meget om hans fars. Han udfoldede sig ubesværet inden for både klassisk klaver, jazzmusik og komposition og blev i 1962 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som elev af sin far, der var professor i klaver. Ved siden af studerede han et års tid privat hos komponisten Vagn Holmboe. “Jeg har altid villet være komponist og pianist. Jeg kan ikke undvære nogen af delene, selv om tingene modvirker hinanden,” sagde Thomas Koppel i et interview i 1965 i anledning af Det Kgl. Teaters premiere på hans opera Historien om en moder, skrevet over H.C. Andersens eventyr.

Det var i disse år, han var tættest på det klassiske musikliv. Han komponerede strygekvartetter, klaverkoncerten Visions fugitives og forskellige orkesterstykker – bl.a. det officielle værk i anledning af Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums jubilæum i 1965 – og kantaten Phrases, skrevet til søsteren Lone. Flere af værkerne hørte til tidens mest avantgardistiske danske musik. Thomas Koppel blev belønnet med Danmarks fornemste musikpriser, bl.a. Carl Nielsen Prisen, og var en omdiskuteret sensation i det danske musikliv.

Den lige vej fik sin første drejning da konser-vatoriets bedømmelsesudvalg lod Thomas Koppel dumpe ved en afsluttende prøve i solistklassen for pianister. I protest arrangerede Herman D. Koppel selv en offentlig koncert, så Thomas kunne få en officiel debut foran publikum. Flere af kritikerne bemærkede, at Thomas Koppels fortolkninger af en række standardværker var overordentlig selvstændige. Det var i august 1967 – ungdomsoprørets “Summer of Love” – og det var samme sommer, Thomas begyndte at lave eksperimenterende beat-musik sammen med sin bror Anders. Nogle af landets bedste unge jazz- og rockmusikere kom også med, og i 1968 trådte gruppen frem som Savage Rose. Den unge sangerinde Anni-sette blev gruppens uforlignelige vokalfigur. Tre år senere blev Thomas Koppel og Annisette gift, og de var uafbrudt indtil hans død hinandens tætteste samarbejdspartnere.

Den mest spektakulære periode for Savage Rose var årene 1968-73, hvor gruppen indspillede otte albums af en musikalsk kvalitet og intensitet, som ikke havde sin lige i Skandinavien. Populariteten i Danmark toppede, da Thomas Koppel skrev musik til den skelsættende ballet Dødens triumf af Flemming Flindt på Det Kgl. Teater i 1971. Forestillingen blev en milepæl i dansk kultur, hvor de kongelige dansere dansede nøgne til Thomas Koppels medrivende fusionsmusik. En tv-produktion gjorde et dybt indtryk på den danske befolkning, pladen med balletmusikken blev en bestseller, og forestillingens eneste sangnummer blev et regulært hit. Savage Rose’s eksklusive stil havde ellers ikke nogen decideret folkelig appel, men distancerede sig tværtimod fra alle andre danske grupper ved avancerede kompositioner og et sikkert teknisk greb om instrumenterne.

Savage Rose’s virtuositet og stærke poetiske udtryk vakte respekt, også i USA, hvor der var lagt op til et internationalt gennembrud. Men efter en USA-turné satte Thomas Koppel hælene i, bl.a. som protest mod USA’s krigsførelse i Vietnam. Thomas Koppel begyndte i stigende grad at sympatisere med radikale politiske bevægelser, og de faste holdninger førte i sidste ende til, at Savage Rose opløstes i 1974.

Thomas Koppel og Annisette valgte i stedet at engagere sig stærkt i klassekampen. De spillede overalt, hvor kampen foregik, og optrådte med sang og harmonika for strejkende arbejdere, i flygtningelejre, ved demonstrationer og i fængsler. Ikke mindst var Thomas Koppel engageret i palæstinensernes sag.

Efterhånden gik det noget i glemmebogen, at Thomas Koppel engang havde været det mest omtalte talent i ny dansk kompositionsmusik. Savage Rose bestod fortsat, i hvert fald af navn, selv om gruppen i perioder kun bestod af Thomas Koppel og Annisette. I begyndelsen af 1980’erne kunne dog kun et fåtal følge den radikale politiske overbevisning og det nedbarberede musikalske udtryk. Kompromisløsheden blev betalt med en høj pris.

Omkring 1990 tog Thomas Koppel skridt i en ny retning. Savage Rose voksede til et større band, der fik stor kommerciel succes med en funky rhythm’n’blues-orienteret stil, og han begyndte i det små at skrive partiturmusik igen. I 1996 flyttede han og Annisette til Los Angeles, hvor den kulturelle mangfoldighed – og forhutlede underklasse – inspirerede ham. Den kompromisløse idealisme blev der ikke rokket ved, heller ikke de alsidige musikalske udtryk. Da Thomas Koppel døde ganske uventet i februar 2006 i sit nye hjem i Puerto Rico, arbejdede han for første gang i flere årtier med et projekt for soloklaver.

Det kan være et tungt åg at have talent, ikke mindst når der er familietraditioner involveret. Herman D. Koppel havde selv som ung mand brudt med sine forældres jødiske traditioner, og i generationen efter blev det endnu engang familiens ældste søn, der måtte bryde med sin fars miljø. I ungdomsårene havde Thomas Koppel et givtigt kollegialt forhold til sin far, og mange år senere så han igen positivt på de professionelle værdier, han havde lært i sit barndomshjem. Thomas Koppel var dog aldrig i tvivl om, at han i 1967 var havnet i en blindgyde. Hans nye mål – som mindede Herman D. Koppel om de brud, han selv havde foretaget i 1930’erne – var med hans egne ord “at gøre sig fri af stive vaner og døde traditioner, man per refleks har overtaget”.

Thomas Koppel var en kompleks personlighed. Han fortrød aldrig sine valg og tvivlede ikke på integriteten af sine modsætningsfulde udfoldelser som revolutionær og elitær, rockmusiker og koncertpianist, vidu

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Moonchild's Dream
Indspillet i Lyngby Kulturhus 9. november 2005
Producer: Henrik Sleiborg
Tekniker: Lars Christensen

Neles danse
Indspillet i Radiohusets Koncetsal 18. november 2005
Producer: Henrik Sleiborg
Tekniker: Lars Christensen

Los Angeles Street Concerto
Indspillet i Great Guild Concert Hall, Riga, 9. april 2004
Producer: Varis Kurmi

Redigering: Henrik Sleiborg og Peter Bo Nielsen
Mastering: Lars Christensen
Executive producer: Michala Petri

Cover foto: Anna Dunker/FATAMORGANA
Grafisk design: Denise Burt, Elevator www.elevator-design.dk

Denne CD er produceret i samarbejde med DR

Tak for støtte til udgivelsen fra Dansk Komponist Forening / KODAs Nationale Midler til Sociale og Kulturelle Formål

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226021

Stregkode: 636943602126

Udgivelsesdato: April 2006

Periode: Sent 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Michala Petri plays with seemingly easy mastery and the three very different works make for a lovely programme. Recording and production values are impeccable and the very full biographical account and notes make for good reading.
(Musical Pointers,UK)

En serie stämningar av utsökt karaktär. Bo Holten dirigerar Köpenhamns filharmoniker, Kremerata Baltica spelar, allt i förnämliga tolkningar.
(****** Svenska Dagbladet)

Zusammen mit Gidon Kremer und seiner Kremerata Baltica zeichnet Michala Petris geisterhaft fliegende, flirrende und singende Blockflöte ein ebenso liebevolles wie präzise konturiertes Bild der Metropole.
(10/10/10 Klassik Heute - )

...Alligevel lyder det som Thomas Koppel alt sammen. Man finder sig i alle ekkoerne og lånene - simpelthen fordi de er så originalt sat sammen. Desuden spiller Michala Petri usædvanlig smukt.
(**** Berlingske Tidende)

Men ikke mindst med Petris virtuositet som omdrejningspunkt får man også at høre, hvor spidsfindigt og detaljemættet Koppel stadig kunne komponere for orkester, når han ville
(Morgenavisen Jyllands-Posten)

Michala Petri spiller Thomas Koppel. Harmonisk, levende oprørsk...og sindssygt smukt.
(Arbejderen)

samspillet mellem sopraninofløjtens høje æstetiske toner og celesten, og en særlig rytmik, der er født ud af strygernes sarte filigran, skaber en helt original og utrolig indtagende musik, der både er ny og gammel på samme tid.
(Dansk Musik Tidsskrift)

Michala Petri plays marvellously throughout and is splendidly partnered by her husband and the two orchestras involved...This is a really lovely disc with three lovely works that certainly deserve to be heard.
(Musicweb International) -

Michala Petri beviser endnu en gang, hvorfor hun regnes blandt verdens førende på netop dette instrument.
(Musikeren)

All of the musicianship on Los Angeles Concerto is top drawer, and Petri is at her best, sounding sweet without being excessively peppy or penetrating. Los Angeles Concerto is a terrific introduction in terms of Thomas Koppel´s contribution to art music.
(**** allmusic.com)

Dacapo´s recording presents both the chamber and orchestral works in a natural-sounding, spacious acoustic, enhancing the aural pleasure. This is a delightful release, essential for Petri fans.
(10/10 Classics Today) - )

En vidunderlig musikoplevelse!
(***** Flensborg Avis, 12/2006)

With excellent performances all round and superb sound, this is a fine, suitably off-the-wall memorial to this most committed composer, who died unexpectedly in February.
(Nordic Sound, 12/2006)


A CC Music Store Solution