English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Leif Kayser

Symfonier Vol. 2


Aalborg Symfoniorkester
Matthias Aeschbacher, dirigent

Leif Kayser, komponist

Om:
Leif Kayser (1919-2001) var et uomtvisteligt talent og etablerede sig hurtigt som en af dansk musiklivs unge håbefulde komponister, inden han for en tid forlod musikscenen for at hellige sig præstegerningen. I dag står især de fire symfonier som nogle af de fineste vidnesbyrd fra Kaysers repertoire. Dacapo udgav Symfoni nr. 2 og 3 i 2007. Vol. 2 byder således på det senromantiske ungdomsværk fra 1939 Symfoni nr. 1, samt den fjerde og sidste symfoni fra 1963 med et tilsvarende langt mere indadvendt og næsten afvisende tonesprog.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Symphony no. 1 (1937-38)
1

Maestoso, non troppo lento - Largo cantabile - Furioso - Piu agitato - Presto

16:22 Play $3.50
Symphony no. 4 (1945-63)
2

I Moderato

8:44 Play $2.10
3

II Molto vivace

6:04 Play $2.10
4

III Lento

20:39 Play $4.90
5

IV Finale: Moderato

17:11 Play $3.50
Total spilletid  69 minutes

Andre anbefalinger

Leif Kayser
Leif Kayser
Abrahamsen, Nørholm, Kayser, Buch etc.
LEIF KAYSER
"Før musikeren bliver kunstner, er han menneske, og hans menneskelige egen-skaber vil altid vise sig i hans kunst, de være gode eller dårlige. Derfor må det første, største og væsentligste krav til komponisten - som til enhver kunstner - være, at han plejer sit åndelige liv, det bedste, han som menneske ejer, så han vil være i stand til at give andre noget værdifuldt, som menneske eller som kunstner."
Sådan formulerede Leif Kayser sin musikalske trosbekendelse i 1947. Hans eget liv var i lige grad helliget det religiøse og det musikalske. Efter tidligt at have etableret sig som et af dansk musiklivs unge håb afbrød han sin musikalske karriere for at uddanne sig til katolsk præst, og han fungerede sene-re både som præst, komponist og koncert-organist. Den stræben efter det åndelige, som Kayser henviser til, præger hans musik, der fra første færd er præget af en vis tilbageholdenhed og blufærdighed. Han indtog fra starten sit eget standpunkt. I et århundrede præget af store stilistiske omvæltninger følte han sig aldrig tiltrukket af eksperimenter for eksperimentets skyld.
Som barn sang han i drengekor på den katolske Skt. Knuds Skole i København og lærte tidligt den gregorianske sang at kende. I 1936 blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med P.S. Rung-Keller som lærer i orgelspil og Poul Schierbeck i instrumentation. Efter afsluttende eksamen som pianist og organist tog han til Stockholm for at studere hos Hilding Rosenberg (komposition) og Tor Mann (orkester-direktion). Allerede på det tidspunkt havde han haft sin debut som komponist med 1. symfoni, som blev uropført i Göteborgs Koncertforening med Tor Mann som dirigent.
Kritikerne var begejstrede, ikke mindst over værkets håndværksmæssige niveau. "Carl Nielsen steg til sin Olymp, men sendte Kayser herned," lød en af reaktionerne. I 1940 fulgte 2. Symfoni, der blev opført ved en af Danmarks Radios torsdagskoncerter, igen dirigeret af Tor Mann, og samme år koncertouverturen Kong Christian stod i anledning af Chr. X's 70-års fødselsdag i september 1940. Han fik sit første værk udgivet på tryk, 7 Pezzi per violino solo.
Leif Kayser var på vej, og den tyveårige komponist så ud til at blive en fremtidens mand i dansk musik. Derfor vakte det en del opsigt, da han i 1942 afbrød sin musikalske virksomhed for at rejse til Rom og uddanne sig til katolsk præst. Ved hjemkomsten i 1949 blev han præst ved den katolske domkirke Sankt Ansgar i København, hvor han tidligere havde været ansat som organist. Samtidig med præstegerningen tog han dog sin musi-kalske produktion op igen. 3. Symfoni, som allerede var påbegyndt under teologistudiet i Rom, blev til i løbet af 10 år fra 1943-53. Derudover kom blandt andet en række kirkelige værker, som et juleoratorium for soli, kor og orkester (1943-47), et Te Deum (1946-53) og en række orgelværker, der gennem årene voksede i antal og hører til de væsentligste i tidens danske orgelproduktion.
I 1964 blev han efter eget ønske løst fra sine præsteløfter og giftede sig nogle år senere med Johanne Elisabeth Bruun. Han blev ansat som lærer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i fagene instrumentation og partituranalyse, hvor han blev kendt for sin pertentlighed og perfektionisme. Ideelt set, udtalte han, burde et partitur være så præcist, at et orkesterværk kunne opføres uden forudgående prøve. Det kunne ærgre ham ikke så lidt, hvis en elev fandt en -sjælden noteringsfejl i et af hans værker.
I sin musik var Leif Kayser fra begyndelsen bevidst om traditionens betydning. Han vedkendte sig gerne arven fra den gregorianske sang, hvad der ikke blot kommer frem i hans kirkemusik, men også i passager som indledningen til 2. Symfoni. Som for de fleste danske komponister af hans generation var Carl Nielsen en primær inspirationskilde; derudover følte han sig mest beslægtet med den melodisk-tonale strømning i europæisk musik, som Bartók, Stravinskij og Hindemith. Hindemiths "Unterweisung im Tonsatz" benyttede han i sin undervisning. I 1955, midt under sin virksomhed som præst, tog han orlov for at studere hos Stravinskij-forkæmperen Nadia Boulanger i Paris. Som pianist var han blandt de første i Danmark til at spille Messiaens musik, ikke mindst dennes Amen-visioner. Den serielle og avantgar-distiske musik, der for alvor kom til Danmark i 1960'erne, ignorerede han stiltiende.
Det betød dog ikke, at hans musik var upåvirket af tidens strømninger. Udviklingen skete blot i hans eget tempo og var præget af grundige refleksioner. Der er en tydelig forskel på de forholdsvis ubekymrede, stilistisk traditionelle tidlige værker og den mere komplicerede og spekulative musik fra hans modne år, som ofte er tør, med høj infor-mationstæthed, præget af uformidlede dissonanser og med en bevidst uskøn overflade. I en radioudsendelse forklarede Kayser det således, at det tager tid at suge en tradition til sig for alvor. Først når en komponist virkelig har forstået og gennemlevet traditionen, vil han være i stand til at sætte sit personlige præg på den.
I sine senere år måtte Leif Kayser opleve en dalende interesse for sine værker. Den musikalske elite samlede sig om avantgarden og afskrev ham som gammeldags, mens det almindelige publikum fandt hans musik for tør og uindbydende. 4.  Symfoni, der blev til i årene 1945-63, blev hans sidste store orkesterværk. Til gengæld udnyttede han sin ekspertise i orkesterbehandling i sin lærergerning, og han udfoldede en meget omfangsrig produktivitet med musik for strygeorkestre, skoleorkestre og harmoni-orkestre. Rækken af orgelværker voksede med blandt andet fire omfangsrige suiter (1956-73), Requiem (1955-58), Concerto (1965) og Kirkeruder (1975). Mange af disse værker uropførte han selv. Endelig skrev han som resultat af sin pædagogiske virk-somhed en lang række klaverudsættelser af klassiske orkesterværker, hvoraf en enkelt, klaverudtoget til Carl Nielsens Espansiva-symfoni, findes udgivet på tryk.

Symfoni nr. 1
Leif Kaysers første symfoni blev skrevet, da han var 19 år, og er et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om komponistens tidlige musikalske og håndværksmæssige modenhed. I dansk musikhistorie kan den tidlige debut måske kun sammenlignes med Rued Lang-gaard (1893-1952), der ligeledes var 19 år, da han skrev sin timelange, senromantiske første symfoni, som blev uropført af Berliner Filharmonikerne under Max Fiedlers ledelse i 1913. Niels W. Gade (1817-90) var immervæk 25 år, da han i 1843 fik sit gennembrud med symfonien På Sjølunds Fagre Sletter i Gewandhaus i Leipzig under Mendelssohns ledelse.
Kaysers symfoni blev også hilst med begejstring ved uropførelsen i Göteborg i 1939, og den vakte store forventninger til det musikalske "vidunderbarn". En coming man, sådan så det ud.
Tiden var ellers ikke ubetinget gunstig for symfoniske komponister. I 1940 erklærede den franskinspirerede komponist Knudåge Riisager (1897-1974) i en artikel i Dansk Musik-tidsskrift

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Aalborghallen 23.-27. juni 2008
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrith
Mastering: Claus Byrith

Grafisk design: Elevator Design

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224709

Stregkode: 747313690923

Udgivelsesdato: December 2008

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Allmusic.com
4/5 Stars
"That work, while falling into the conventional four-movement symphonic form, has an unusual shape, with a slow movement that dwarfs the other three. It's well worth hearing. Highly recommended."
Læs mere >>
If you're interested in good post-Romantic music than you should hear this. (Classics Today.com)


A CC Music Store Solution