English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Leif Kayser

Symfonier Vol. 1


Aalborg Symfoniorkester
Matthias Aeschbacher, dirigent

Leif Kayser, komponist

Om:
Komponisten Leif Kaysers (1919-2001) liv var i lige grad helliget det religiøse og det musikalske. Efter tidligt at have etableret sig som et af dansk musiklivs unge håb afbrød han dog sin musikalske karriere for at uddanne sig til katolsk præst. Denne udgivelse byder på Leif Kaysers 2. og 3. symfoni. Begge værker er karakteriseret af komponistens store virtuositet og farverige tonesprog, som forener en rig dansk tradition med de mest spændende elementer fra tidligere strømninger i europæisk musik.
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Symphony No. 2 (1939)
1

I Moderato cantabile

11:08 Play $2.80
2

II Scherzo - Presto

6:29 Play $2.10
3

III Molto largo e serioso

9:07 Play $2.10
4

IV Allegro con brio

9:42 Play $2.10
Symphony No. 3 (1943-53)
5

I Allegro

5:25 Play $2.10
6

II Largo - Presto - Largo

8:06 Play $2.10
7

I Presto

9:25 Play $2.10
8

IV Andante sostenuto -

13:11 Play $2.80
Total spilletid  73 minutes

Andre anbefalinger

Leif Kayser
Leif Kayser
Abrahamsen, Nørholm, Kayser, Buch etc.
LEIF KAYSER
"Før musikeren bliver kunstner, er han menneske, og hans menneskelige egenskaber vil altid vise sig i hans kunst, de være gode eller dårlige. Derfor må det første, største og væsentligste krav til komponisten - som til enhver kunstner - være, at han plejer sig åndelige liv, det bedste, han som menneske ejer, så han vil være i stand til at give andre noget værdifuldt, som menneske eller som kunstner."
Sådan formulerede Leif Kayser sin musikalske trosbekendelse i 1947. Hans eget liv var i lige grad helliget det religiøse og det musikalske. Efter tidligt at have etableret sig som et af dansk musiklivs unge håb afbrød han sin musikalske karriere for at uddanne sig til katolsk præst, og han fungerede sene-re både som præst, komponist og koncert-organist. Den stræben efter det åndelige, som Kayser henviser til, præger hans musik, der fra første færd er præget af en vis tilbageholdenhed og blufærdighed. Han indtog fra starten sit eget standpunkt. I et århundrede præget af store stilistiske omvæltninger følte han sig aldrig tiltrukket af eksperimenter for eksperimentets skyld.
Som barn sang han i drengekor på den katolske Skt. Knuds Skole i København og lærte tidligt den gregorianske sang at kende. I 1936 blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med P.S. Rung-Keller som lærer i orgelspil og Poul Schierbeck i instrumentation. Efter afsluttende eksamen som pianist og organist tog han til Stockholm for at studere hos Hilding Rosenberg (komposition) og Tor Mann (orkester-direktion). Allerede på det tidspunkt havde han haft sin debut som komponist med sin første symfoni, som blev uropført i Göteborgs Koncertforening med Tor Mann som dirigent.
Kritikerne var begejstrede, ikke mindst over værkets håndværksmæssige niveau. "Carl Nielsen steg til sin Olymp, men sendte Kayser herned," lød en af reaktionerne. I 1940 fulgte 2. Symfoni, der blev opført ved en af Radioens Torsdagskoncerter, igen dirigeret af Tor Mann, og samme år koncertouverturen Kong Christian stod i anledning af Chr. X's 70-års fødselsdag i september 1940. Han fik sit første værk udgivet på tryk, 7 Pezzi per violino solo.
Leif Kayser var på vej, og den tyveårige komponist så ud til at blive en fremtidens mand i dansk musik. Derfor vakte det en del opsigt, da han i 1942 afbrød sin musikalske virksomhed for at rejse til Rom og uddanne sig til katolsk præst. Ved hjemkomsten i 1949 blev han præst ved den katolske domkirke Sankt Ansgar i København, hvor han tidligere havde været ansat som organist. Samtidig med præstegerningen tog han dog sin musi-kalske produktion op igen. 3. Symfoni, som allerede var påbegyndt under teologistudiet i Rom, blev til i løbet af 10 år fra 1943-53. Derudover kom blandt andet en række kirkelige værker, som et juleoratorium for soli, kor og orkester (1943-47), et Te Deum (1946-53) og en række orgelværker, der gennem årene voksede i antal og hører til de væsentligste i tidens danske orgelproduktion.
I 1964 blev han efter eget ønske løst fra sine præsteløfter og giftede sig nogle år senere med Johanne Elisabeth Bruun. Han blev ansat som lærer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i fagene instrumentation og partituranalyse, hvor han blev kendt for sin pertentlighed og perfektionisme. Ideelt set, udtalte han, burde et partitur være så præcist, at et orkesterværk kunne opføres uden forudgående prøve. Det kunne ærgre ham ikke så lidt, hvis en elev fandt en -sjælden noteringsfejl i et af hans værker.
I sin musik var Leif Kayser fra begyndelsen bevidst om traditionens betydning. Han vedkendte sig gerne arven fra den gregorianske sang, hvad der ikke blot kommer frem i hans kirkemusik, men også i passager som indledningen til 2. Symfoni. Som for de fleste danske komponister af hans generation var Carl Nielsen en primær inspirationskilde; derudover følte han sig mest beslægtet med den melodisk-tonale strømning i europæisk musik, som Bartók, Stravinskij og Hindemith. Hindemiths "Unterweisung im Tonsatz" benyttede han i sin undervisning. I 1955, midt under sin virksomhed som præst, tog han orlov for at studere hos Stravinskij-forkæmperen Nadia Boulanger i Paris. Som pianist var han blandt de første i Danmark til at spille Messiaens musik, ikke mindst dennes Amen-visioner. Den serielle og avantgar-distiske musik, der for alvor kom til Danmark i 1960'erne, ignorerede han stiltiende.
Det betød dog ikke, at hans musik var upåvirket af tidens strømninger. Udviklingen skete blot i hans eget tempo og var præget af grundige refleksioner. Der er en tydelig forskel på de forholdsvis ubekymrede, stilistisk traditionelle tidlige værker og den mere komplicerede og spekulative musik fra hans modne år, som ofte er tør, med høj infor-mationstæthed, præget af uformidlede dissonanser og med en bevidst uskøn overflade. I en radioudsendelse forklarede Kayser det således, at det tager tid at suge en tradition til sig for alvor. Først når en komponist virkelig har forstået og gennemlevet traditionen, vil han være i stand til at sætte sit personlige præg på den.
I sine senere år måtte Leif Kayser opleve en dalende interesse for sine værker. Den musikalske elite samlede sig om avantgarden og afskrev ham som gammeldags, mens det almindelige publikum fandt hans musik for tør og uindbydende. 4.  Symfoni, der blev til i årene 1945-63, blev hans sidste store orkesterværk. Til gengæld udnyttede han sin ekspertise i orkesterbehandling i sin lærergerning, og han udfoldede en meget omfangsrig produktivitet med musik for strygeorkestre, skoleorkestre og harmoni-orkestre. Rækken af orgelværker voksede med blandt andet fire omfangsrige suiter (1956-73), Requiem (1955-58), Concerto (1965) og Kirkeruder (1975). Mange af disse værker uropførte han selv. Endelig skrev han som resultat af sin pædagogiske virk-somhed en lang række klaverudsættelser af klassiske orkesterværker, hvoraf en enkelt, klaverudtoget til Carl Nielsens Espansiva-symfoni, findes udgivet på tryk.

2. Symfoni
Leif Kaysers 2. Symfoni blev skrevet i 1939, kort efter uropførelsen af 1. Symfoni. Den blev uropført i februar 1940 i Göteborg og senere spillet ved Danmarks Radios Tors-dags-koncert 10. oktober 1940, begge gange under ledelse af svenskeren Tor Mann. Det er et omfangsrigt og ambitiøst værk i de traditionelle fire satser, præget af en bemærkelses-værdig teknisk beherskelse af det store orkesterapparat.
Førstesatsen lægger sig med sin vuggende 6/8-rytme og sit blidt melodiøse sprog i forlængelse af en dansk tradition. Men også den gregorianske sang klinger igennem i satsens begyndelse, hvor de enkelte stryger-grupper, senere soloblæserne, spænder deres lange, uakkompagnerede melodilinjer ud. I bratschernes tredje takt, der kommer igen i satsens slutning, kan man høre et måske utilsigtet ekko af den latinske julevise Quem pastores laudavere, på dansk Giv mig, Gud, en salmetunge. Satsen er opbyg-get som en række bølger af tiltagende kontrapunktisk kompleksitet og ebber ud,

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet in Aalborghallen d. 17. - 20. maj 2005 og 26. - 29. juni 2006.
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrith
Mastering: Claus Byrith og Morten Mogensen

Grafisk design: Elevator

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224708

Stregkode: 747313690824

Udgivelsesdato: March 2007

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Anyone who loves Danish music, and Nielsen and Holmboe in particular, is going to be delighted with this discovery.
(Records International)

Lad os glæde os over denne fortræffelige indspilning, hvor et veloplagt Aalborg orkester og den efterhånden fine kender af dansk musik, Matthias Aeschbacher, giver os en cd,som jeg tror bliver årets cd med dansk musik
(High Fidelity)

Symfonierne er teknisk set ganske imponerende. Kayser beherskede orkesterapparaturet med både overblik og fantasi, og indspilningerne demonstrerer dette på udmærket vis.
(**** Århus Stifttidende)


A CC Music Store Solution