English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Kong Frederik IX dirigerer Danmarks Radios Symfoniorkester


DR SymfoniOrkestret
King Frederik IX

Ludwig van Beethoven, komponist
Hakon Børresen, komponist
Niels Wilhelm Gade, komponist
Richard Wagner, komponist

Om:

Køb CD

  $40.00
Download album (MP3)   $17.95
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
[CD 1]
RICHARD WAGNER
1

Overture to Tannhäuser

15:32 Play $3.50
(Recorded on 23 September 1949)
RICHARD WAGNER
2

Overture to Rienzi

12:56 Play $2.80
(Recorded on 15 September 1953)
LUDWIG VAN BEETHOVEN
3

I Poco sostenuto - vivace

13:42 Play $2.80
4

II Allegretto

9:25 Play $2.10
5

III Presto

8:27 Play $2.10
6

IV Allegro con brio

8:12 Play $2.10
(Recorded on 21 February 1954)
EDVARD GRIEG
7

Våren (Last Spring), Op. 34, No. 2

6:03 Play $2.10
(Recorded on 12 December 1949)
[CD 2]
NIELS W. GADE
1

Efterklange af Ossian

14:21 Play $2.80
(Recorded on 12 December 1949)
HAKON BØRRESEN
2

Forspil til Den Kongelige Gæst

8:29 Play $2.10
(Recorded on 15 September 1953)
LUDWIG VAN BEETHOVEN
3

I Allegro con brio

15:55 Play $3.50
4

II Marcia funebre: Adagio assai

14:15 Play $2.80
5

III Scherzo: Allegro vivace

5:46 Play $2.10
6

IV Finale: Allegro molto

13:06 Play $2.80
(Recorded on 27 April 1950)
Total spilletid  146 minutes
Kong Frederik IX og Radiosymfoniorkestret

Dyrkelse af malerkunst og musik har gennem århundreder præget dagliglivet i de euro¬pæiske fyrstehuse. Som oftest har en sådan kunstudøvelse været en del af det privatliv, som kun i begrænset omfang kom til offentlighedens kendskab, men i en række tilfælde har der været tale om så markante bidrag til kulturhistorien, at den fyrstelige kunstner har vundet sig et navn og sammen med sine værker er trådt ud af pri¬vatlivet. Sådanne eklatante tilfælde er den sven¬ske Prins Eugen, hvis malerkunst allerede i hans samtid var højt anskreven, og inden for tonekunsten Kong Frederik den Store af Preussen der som kunstmæcen, men også som komponist, opnåede berømmelse og en plads i musikhi¬storien. For dem - og talrige andre også mindre fremstående fyrstelige kunstnere - gjaldt, at deres kunstneriske virksomhed i realiteten kunne holdes inden for den private sfære og som sådan undgå den offentlige kritik, som i almindelighed er en kunstners vilkår, på godt og ondt.

Kong Frederik IX's beskæftigelse med musik må betegnes som atypisk og enestående for med¬lemmer af fyrstehusene, for så vidt der næppe kan nævnes andre eksempler på regerende mo¬narker, der som foretrukken fritidsinteresse havde orkesterdirektion. At arbejdet som dirigent, så sporadisk det end måtte være, forudsætter en lang række øvrige medvirkende, siger sig selv, og Kong Frederiks musikdyrkelse udgjorde da også en sjælden kombination af noget yderst privat og noget i en vis forstand offentligt, idet kun få udvalgte fik mulighed for at overvære Kongens arbejde med orkestrene, medens en betragtelig del af samtidige danske professio¬nelle orkestermusikere gennem årene kom til at musicere med Kongen. Dette paradoks samt den omstændighed at Frederik IX skønt autodidakt som dirigent dyrkede teknisk vanskelige opgaver inden for det store symfoniske repertoire og ikke mindst Wagners operaer har forlenet Kongens usædvanlige musikalske virke med en særlig aura. Samtidig har der stedse hersket en dyb re¬spekt for den ydmyghed, hvormed Kongen op¬trådte under prøver og private koncerter. Det er det klare indtryk, man kan få bekræftet af de mu¬sikere, der arbejdede sammen med Kongen, og det er i det hele taget en karakteristik, som stemmer overens med den almindelige opfattelse af hans person.

Frederik IX var født på Sorgenfri Slot den 11. marts 1899 som ældste barn af Prins Christian og Prinsesse Alexandrine. I hjemmet havde musik en central placering, idet Prinsessen spillede klaver og i det hele taget fulgte levende med i koncertlivet inden for og uden for landets grænser. Hun var en flittig koncertgænger og gav musiklivet sin støtte bl.a. ved at påtage sig protektion af flere koncertforetagender, først og fremmest Musikforeningen, Aarhus Phil¬harmoniske Selskab og Den Danske Richard Wagner-Forening. Derudover var hun en hyppig gæst ved Festspillene i Bayreuth, da hun var en stor ynder af Richard Wagner.
Selv om det uden tvivl er påvirkningen fra hans mor, der har befordret musikinteressen og -beskæftigelsen hos Frederik IX, så bør det nævnes, at der også i Kongens fædrene familie kan påvises en stærk musikalsk tradition. Således var både hans farmor, den svenskfødte Dronning Louise, og hans oldemor, Kong Christian IX's dronning, Louise, der stammede fra Hessen, stærkt musikinteresserede.
Den unge Prins Frederik blev på ingen måde presset til at spille et musikinstrument, men i 1911 fandt Kronprinsesse Alexandrine tiden moden til, at der blev engageret en klaverlærer til ham. Valget faldt på Lizzy Hohlenberg, som i de følgende seks år førte Prinsen, der ved sin fars, Christian X's, tronbestigelse i 1912 var blevet Kronprins, ind i klaverlitteraturen. Allerede tidligt opstod der et hjerteligt venskab mellem lærer og elev, og selv efter at den egentlige klaverundervisning var ophørt, mødtes Kronprinsen og Lizzy Hohlenberg for at spille firhændigt klaver.
En helt afgørende begivenhed indtraf den 16. marts 1913. Om aftenen havde Dronning Alexan¬drine taget sin ældste søn med i Det Kongelige Teater til en opførelse af Henrik Ibsens Peer Gynt med Edvard Griegs musik. Dronningen havde medbragt partituret til scenemusikken, og oplevelsen af denne, orkestrets instrumenter og muligvis det lydlige indtryk sammenholdt med det trykte nodebillede gjorde et stort indtryk på Prinsen. Aftenens dirigent var kongelig kapelmester Georg Høeberg, og efter en kapelkoncert to år senere tog Dronningen og Kronprins Frederik kontakt med Høeberg for at spørge ham, om han ville tale lidt med den unge musikelsker: "Han er så interesseret i musik", som Dronningen sagde. Høeberg tog imod opfordringen, og i de kommende år mødtes Kronprinsen og han hyppigt for at drøfte musik, bl.a. fortolkninger af de store mesterværker. På intet tidspunkt udviklede disse møder sig dog til direktionsundervisning.
Kronprinsens hu stod allerede tidligt til or¬ke¬sterdirektion, men at komme til at udøve denne kunst var ikke så ligetil. Der skulle dog vise sig en mulighed. På Amalienborg dyrkede Dronning Alexandrine firhændigt klaverspil, og med dette som grundlag samlede hun i 1915 en lille skare af musicerende familiemedlemmer, venner eller nærtstående hoffolk, som kom til at udgøre et helt lille orkester. Det var med dette, at Kronprins Frederik indstuderede og opførte en række værker, der spændte fra operaouverturer til Beethovens 1. symfoni. Helt frem til 1921 arbejdede Kronprinsen sammen med det lille orkester, men for at udvide sit repertoire og få lidt mere luft under vingerne rent orkestralt, begyndte Kronprinsen at dirigere til grammofonplader. Således gennemførte han koncerter af op til et par timers varighed alene med benyttelse af plader. Af praktiske grunde markerede han i sine partiturer, hvor disse skulle vendes eller skiftes. Et ikke helt lille projekt på et tidspunkt, hvor shellak-pladerne satte snævre grænser for spillelængden!
Det var ikke kun dygtige amatører, Kronprinsen fik mulighed for at arbejde med. På et tidligt tidspunkt fik han kontakt med Den Kongelige Livgardes Musikkorps, og det blev snart en fast tradition, at han ledede dette ensemble ved en koncert på sin fødselsdag. Også med Flådens Musikkorps optrådte den unge dirigent, men der skulle gå en lang årrække, før Kronprinsen fik chancen for at indtage dirigentrollen over for et symfoniorkester.
I 1938 var det på et møde mellem Det Kongelige Kapel og bestyrelsen for Pensionskassen og Kapelforeningen blevet besluttet at forespørge Kronprins Frederik, hvorvidt han ville overtage protektoratet for Pensionskassekoncerterne, og ved samme lejlighed tilbød man ham at lede en af prøverne forud for den kommende kapelkoncert. Kronprinsen accepterede tilbudene og dirigerede således for første gang Det Kongelige Kapel den 9. marts 1938. Programmet omfattede sidste sats af Tjajkovskijs 6. symfoni, Pathétique, samt forspillet til Wagners opera Mestersangerne i Nürnberg. Hermed var en tradition blevet grundlagt, idet Kapellet helt frem til Kongens død å

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded at the Danish Radio Concert Hall 1949-54

Digital editing and CEDAR processing: Claus Byrith
Reseach: Valdemar Lønsed and Claus Røllund-Larsen

Cover picture: King Frederik IX conducts the DNRSO in the Radio Concert Hall

These CDs have been released on the occasion of the 90th birthday of HM Queen Ingrid the Queen Mother on 28th March 2000 and have been released in cooperation with Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224158-59

Stregkode: 730099985826

Udgivelsesdato: March 2000

Periode: Miscellaneous

Anmeldelser

Denmark's King Frederik IX was an accomplished amateur musician ... The results, however need no apology. The Danish musicians, for one, clearly go the extra mile for thier monarch, playing their hearts out in the slowish but resonant Wagner Tannhäuser and Rienzi Overtures. Both conductor and orchestra, in fact, imbue the obsessive rhythmic patterns throughout Beethoven's Seventh Symphony with greater definition and backbone than many world-class versions that crowd the catalog (ClassicsToday) [Read full review]


A CC Music Store Solution