English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Jørgen Jersild

Kammermusik


Ensemble MidtVest, ensemble

Jørgen Jersild, komponist

Om:

Denne CD med Ensemble MidtVest udgives i anledning af Jørgen Jersilds 100 års dag, og bekræfter virkelig komponistens særstilling i dansk musik. Her er kammermusik skrevet gennem mere end et halvt århundrede, hvor Jersild gennemgik en stor musikalsk udvikling, men samtidig holdt fast i en egen, personlig stil. De tidlige værker fra 1930erne og 40erne viser komponistens stilistiske udgangspunkt i sprød fransk klassicisme, mens den sene strygekvartet fra 1980 viser en modig og dybsindig komponist, som afsøger nye musikalske områder. 

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Quartetto per archi (1980) *
1

I Fluente e poco muovato

12:10 Play $2.80
2

II Come recitativo

2:54 Play $1.40
3

III Lento e cantabile

8:36 Play $2.10
4

IV Passionato e tenuto – Scherzando e cappricioso – Gajo e con brio

7:31 Play $2.10
At spille i skoven (Music-Making in the Forest) (1947)
Serenade for flute, oboe, clarinet, bassoon and horn
5

I Giocoso

5:18 Play $2.10
6

II Andantino pastorale

5:35 Play $2.10
7

III Vivo

3:39 Play $1.40
Trois pièces en concert (1945)
for piano
8

I Tambourin

3:04 Play $1.40
9

II Romanesque

8:31 Play $2.10
10

III Farandole

3:48 Play $1.40
Quartet (1934) *
for violin, viola, clarinet and bassoon
11

I All’ improvista

4:01 Play $1.40
12

II Poco grave e mesto

4:02 Play $1.40
13

III Misterioso – Il tempo ostinato

3:59 Play $1.40
Total spilletid  73 minutes
Jørgen Jersild og kammermusikken 

af Claus Røllum-Larsen

Jørgen Jersild blev født i København den 17. september 1913. Han voksede op i et lægehjem, hvor musik havde en fremtrædende plads; moderen spillede således violin, og faderen – en stor Wagner-beundrer – var yderst musikkyndig og medlem af Kammermusikforeningen. Jersild blev student fra Østre Borgerdydskole i 1931. Han havde alle-rede da komponeret adskillige musikstykker og en overgang fået klaverundervisning af Rudolph Simonsen. Som 15-årig fik han, mens han gik i gymnasiet, Poul Schierbeck som lærer i musikteori og komposition, og som klaverlærer fik han Alexander Stoff-regen. Valget af Schierbeck til lærer skulle blive retningsgivende for Jersilds virke siden hen. Efter studentereksamen underviste han en tid på en lille folkemusikskole, som Schierbeck drev i Hellerup, men i 1935 indtraf der en begivenhed, som skulle blive afgørende for hans videre arbejde. Den franske komponist Albert Roussel besøgte København, hvor der skulle spilles en række værker af ham, og da Schierbeck var en god bekendt af Roussel, opfordrede han Jersild til at opsøge ham og spille for ham. Det faldt så heldigt ud, at Roussel accepterede at tage den unge mand som kompositionselev, og det følgende forår rejste Jersild til Paris, hvor han i tre måneder studerede hos Roussel. Jersild har selv fortalt om opholdet i Paris, og heraf fremgår det, at undervisningen hos Roussel har været koncentreret om instrumentation. Hjemvendt fra rejsen påbegyndte Jersild musikvidenskabelige studier ved Københavns Universitet, hvor han i 1940 tog magisterkonferens. I årene 1939-1943 var han programsekretær ved Statsradiofonien, og fra 1943 musikanmelder ved Berlingske Tidende og lærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han i årene 1953-1975 var professor i hørelære. Efter at være blevet pensioneret fortsatte Jersild med at komponere og publicere resultater af sine musikvidenskabelige studier, som overvejende var koncentreret om harmonilære. Herudover var han forfatter til en lang række meget anvendte lærebøger i hørelære. Jersild blev i 1952 tildelt Det Anckerske Legat, og i 1962 optoges han som medlem af Kungliga Musikaliska Akademien i Stockholm. Jørgen Jersild døde den 6. februar 2004.

Jersilds produktion omfatter en række sceniske værker, hvoraf især må nævnes musikken til skuespillet Alice i eventyrland (efter Lewis Carroll) (1951) og balletten Lunefulde Lucinda (1954). Herudover skrev han en række større orkesterværker som fx harpe-koncerten fra 1972 og talrige korkompositioner samt værker for kammerensembler og soloværker. Det er ofte blevet fremhævet, at Jersild indtog en særstilling blandt danske komponister, og det er ganske rigtigt. Hans position som viderefører og ”videreudvikler” af den franskorienterede skrivemåde, som prægede Knudåge Riisagers og Svend Erik Tarps værker, er da også helt åbenbar. Men alligevel adskiller hans værker sig markant fra både Riisagers og Tarps. Det hører man tydeligt fx i korværkerne, som udgør en særdeles vægtig gruppe i Jersilds oeuvre. Den kompleksitet og den til tider voldsomme udtrykskraft i kormusikken finder man ikke magen til hos Riisager og Tarp eller for den sags skyld hos ret mange andre samtidige danske komponister.

Et karakteristikum ved Jersilds værker er den grundigt og detaljeret udarbejdede sats, som med stor omhu er lagt an for de enkelte instrumenter. Man fornemmer i mange af værkerne indflydelsen fra Poul Schierbeck, også hvad orkesterbehandlingen angår, men givetvis har studierne hos Roussel også sat deres spor i Jersilds instrumentationskunst. I endnu højere grad end hos Schierbeck oplever man hos Jersild en elegance og teknisk overlegenhed, som har givet ham præget af en franskmand i dansk musik. Ligesom hos en lang række franske komponister fra 1920’erne og 30’erne er særlig behandlingen af træblæserne beundringsværdig. Måske er denne stræben efter det prægnante eller ligefrem sublime en af årsagerne til, at Jersild generelt ikke har benyttet samme musikalske form til mere end et enkelt værk. Der ligger således fra hans hånd ét værk for blæserkvintet, en enkelt regulær strygekvartet, ét større klaverværk, ét orgelværk og én instrumentalkoncert. Det kan selvfølgelig være tilfælde, men er måske udtryk for en trang til at ”udtømme” én genre for derefter at bevæge sig over til en ny. Hvorom alting er, har Jersild føjet helt centrale værker til repertoiret for de besætninger, han har betænkt med sine “enkeltstående” kompositioner. Det er bemærkelsesværdigt, at han aldrig har skrevet musik i de to ”store genrer” sonaten og symfonien. Måske har de ikke tiltrukket individualisten Jørgen Jersild, som i lighed med flere samtidige og lidt ældre franske komponister netop har foretrukket de kortere, mindre bundne former.

En særstilling i værklisten indtager kompositionerne for harpe. De omfatter først og fremmest den nævnte harpekoncert, der indgår som 3. del i værkserien Libro d’arpa, som rummer en række værker for harpe i forskellige instrumentkombinationer. I koncerten har Jersild lagt en vis afstand til det neoklassicistiske udgangspunkt, som havde forlenet en lang række af hans værker med en særlig ”gallisk” stramhed og energi, til fordel for en klangorienteret stil, hvor samspillet mellem solist og orkester giver sig fantasifulde udslag værket igennem.

En lille gruppe værker udgør filmmusikken, hvor særlig samarbejdet med Carl Th. Dreyer om Gertrud fra 1964 må påkalde sig opmærksomhed, men også med populærmusikken har Jersild haft berøring. I 1965 leverede han sammen med Poul Henningsen en melodi til det europæiske Melodi Grand Prix på tv. Sangen, som bar titlen For din skyld, vandt ikke konkurrencen, men er som sådan et eksempel på Jersilds tidligere omtalte vilje til at prøve nye genrer og nye besætninger, men her – ligesom i flere tidligere tilfælde – kun for ”en enkelt bemærkning.”

Jersild er ofte blevet karakteriseret som en eksklusiv komponist, hvilket rummer den sandhed, at han sjældent synes at have givet efter for opfordringer til at komponere, hvis ikke han fornemmede, at opgaven kunne løses et hundrede procent tilfredsstillende. Et resultat af en sådan prisværdig holdning er, at Jersilds produktion er relativt begrænset i omfang, men at den til gengæld rummer en substans, som har betydet, at flere værker som nævnt er blevet klassikere inden for deres genre – det gælder således i høj grad to af denne cd’s stykker.

 

De fire her indspillede værker spænder over knap et halvt århundrede, fra den tidlige Kvartet for violin, bratsch, klarinet og fagot fra 1934, over de to ”gennembrudsværker” klaversuiten Trois pièces en concert fra 1945 og blæserkvintetten med tilnavnet At spille i skoven fra 1947, til den sene strygekvartet fra 1979-80. Kvartet for violin, bratsch, klarinet og fagot er komponeret, medens Jersild studerede hos Poul Schierbeck, og den er præget af den nøgterne, saglige stil, som var fremherskende i dansk musik i begyndelsen af 1930’erne. Lidt ældre komponistkolleger som Knudåge Riisager (1897-1974), Jørgen Bentzon (1897-1951) og Franz Syberg (1904-1955) var stærkt optaget af kammermusik og komponerede i disse år betydelige værker for blandede ensembler. Sybergs Kvintet for fløjte, klarinet og strygetrio (1931), Bentzons Racconto nr. 1 for fløjte, Es-saxofon, fagot og kontrabas (1935) og Racconto nr. 2 for fløjte, violin, bratsch og cello (1936) samt Knudåge Riisagers Serenade for fløjte, violin og cello fra 1936 er eksempler på sådanne værker; stilen i Jersilds kvartet er da også åndsbeslægtet med dem. Men alligevel placerer Jersild sig et godt stykke fra såvel Bentzon som Riisager. Hos Jersild finder man således ikke den melodiske variation, som præger Bentzons Racconti, og heller ikke den lethed og elegance, som findes i Riisagers værk.

Det lå i tiden at skrive for små ensembler, men det betød ikke nødvendigvis, at musikken var enkel eller lettilgængelig. Den saglige stil kunne være forbundet med en krads og uforsonlig dissonansbehandling, som man ikke sjældent oplever det hos Syberg, men den kunne også være ”nynnende” og blid, som særlig Bentzons Racconto nr. 1. Jersild placerer sig nok et sted midt imellem disse yderpunkter. Der er konsekvens i den musikalske linjeføring, men man fornemmer også en rundhed og varme, som senere skulle blive et kendetegn ved Jersilds musik. Alt tyder i øvrigt på, at Jersild har betragtet sin kvartet som et studieværk; i hvert fald er det aldrig blevet trykt, og det er ikke medtaget i de gængse fortegnelser over Jersilds værker. Det er et spørgsmål, om det overhovedet har været spillet offentligt før nærværende cd-indspilning.

Den 25. april 1945 uropførte pianisten Egil Harder Trois pièces en concert. Jersild har selv fortalt, at værket blev skrevet i de sidste uger af besættelsen, men det hører man nu ikke på de tre satsers brillante karakter, for det var netop Jersilds hensigt at skrive et værk præget af optimisme som modvægt til de dages alvorlige begivenheder. Værket blev modtaget med fine anmeldelser, og det har opnået stor popularitet og er som sådan et af de mest spillede danske klaverværker fra sin tid. Jersild har selv peget på franske forbilleder for de tre satser. Maurice Ravels Le tombeau de Couperin og værker af François Couperin og Domenico Scarlatti kan nævnes som inspirationskilder. Værkets titel er muligvis hentet fra Jean-Philippe Rameaus Pièces de clavecin en concert. I den midterste sats varieres et eget tema ved hjælp af bl.a. klaverfigurer afledt af de franske barok-komponisters cembalostykker. Variationsrækken er overlegent disponeret i en elegant og virkningsfuld klaversats.

Mindre end to år senere kunne Jersild præsentere endnu et prægnant værk, blæserkvintetten At spille i skoven. Uropførelsen fandt sted i Odd Fellow Palæet i København den 15. februar 1947, og de optrædende var Kammerkvintetten – et ensemble som var stiftet i 1943 af soloblæsere i Det Kongelige Kapel: Erik Thomsen (fløjte), Mogens Steen Andreassen (obo), Palle Nehammer (klarinet), Wilhelm Lanzky Otto (horn) og Aage Bredahl (fagot). Den smukke titel på værket er hentet fra en serenade af J.A.P. Schulz, og stemningen i kvintetten er overstrømmende optimistisk og musikantisk. I kølvandet på Carl Nielsens blæserkvintet havde adskillige danske komponister følt sig inspireret til at skrive for denne besætning, som indtil da i en lang årrække havde ført en stille tilværelse. Jersilds bidrag til genren er uden overdrivelse et af de mest virtuose. Hans værker er generelt meget velinstrumenterede, men de stiller til gengæld store krav til de spillende; det gælder også for At spille i skoven. Ligesom i Trois pièces en concert opereres der med hurtige tempi, og helt afgørende for disse værkers realisering er en teknisk beherskelse hos musikerne, som gør det muligt at forme satsen elegant. I disse værker er Jersild i højeste grad gallisk i sit udtryk.

Springet fra de to foregående værkers klassicistiske grundpræg og artistiske og spirituelle udtryk til strygekvartetten fra 1980 kan synes stort. Her står vi nemlig over for et værk, som ikke i særlig grad udtrykker elegance og heller ikke umiddelbart har sit udspring i den franske tradition. Det over en halv time lange værk veksler mellem tyste, intime passager, hvor det harmoniske er stærkt udbygget, og voldsomme eruptive forløb af en skarphed i udtrykket, som hidtil ikke havde været almindelig i Jersilds værker. I flere passager bliver tilhørerne nok mindet om hans stilistiske udgangspunkt i den -franske klassicisme, men kvartetten repræsenterer alligevel en begyndende nyorientering i Jersilds produktion. Få år senere skrev han sit eneste orgelværk, Fantasia per organo, som bevæger sig inden for et lignende stærkt ekspressivt univers.

Selv om de her indspillede værker spænder over en lang årrække og opviser stor udvikling i det musikalske udtryk, så er der uforvekslelige træk, som ikke lader lytteren i tvivl om komponistens identitet. Det er især små melodiske vendinger gerne af modalt tilsnit, eller det er lange guirlander af smuk figurativ virkning. Jersild vedbliver således at være sig selv lig, uanset om han som i den tidlige kvartet opererer i et 1930’er-univers, præget af Neue Sachlichkeit, eller om han komponerer de mere neoklassicistiske værker fra 1940’erne – for slet ikke at tale om når han afsøger nye områder som i den sene stryge-kvartet. Værkerne bekræfter til fulde Jersilds særstilling i sin samtids danske musik.

Claus Røllum-Larsen er seniorforsker Ph.D. ved Det Kongelige Bibliotek

Jørgen Jersild 100 år
13 September 2013
I anledning af komponisten Jørgen Jersilds 100 års fødselsdag udgiver Ensemble MidtVest en ny CD med Jersilds kammermusikværker. Vi inviterer til formiddags-release i Herning mandag 23. september.

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Indspillet på HEART – Herning Museum of Contemporary Art d. 5.-7. june 2013 (Quartetto); 14.-15. januar 2013 (At spille i skoven), 11. juni 2013 (Trois pièces) og 12.-13. juni 2013 (Quartet)
Optaget af Timbre Music, www.timbremusic.dk
Producer og teknik: Preben Iwan

Optaget i lydformatet DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz / 32bit.
Mikrofoner: 3x DPA 4006TL, DAD AX24 converters/preamps, Pyramix DAW system med Tango Controller.
Monitored on B&W 802 Diamond speakers

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Dacapo Records Dansk Musikforlæggerforening for økonomisk støtte til produktionen

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226072

Stregkode: 636943607220

Udgivelsesdato: September 2013

Periode: Sent 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Ensemble
5/5 Stars
"Es erfährt eine ebenso intensive wie klangschöne Interpretation, die kaum besser hätte ausfallen können."
Læs mere >>
Gramophopne
"An excellent vehicle for the outstanding skills of the Ensemble MidtVest."
Læs mere >>
International Record Review
"The performance is heartfelt, and all its composer could have desired", "An excellent purchase, even at full price."
Læs mere >>
Klassisk
4/6 Stars
"En fornem indsats for Jersilds alt for sjældent hørte musik. Kan anbefales."
Læs mere >>
Morgenavisen Jyllandsposten
4/6 Stars
"Ensemble MidtVest svæver her fint med i Jersilds intime og ganske virtuose klangverden."
Læs mere >>
Kristeligt Dagblad
4/6 Stars
"En eksklusiv, men spændende komponist, det absolut er værd at investere i."
Læs mere >>
Herning Folkeblad
"Bekræfter virkelig komponistens særstilling."
Læs mere >>


A CC Music Store Solution