English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Jexper Holmen

Oort Cloud


Frode Andersen, akkordeon
Frode Haltli, akkordeon
Torben Snekkestad, saxofon

Jexper Holmen, komponist

Om:

Jexper Holmens gennembrudsværk Oort Cloud fra 2008 er opkaldt efter den sky af kometer, som menes at omgive vores solsystem et lysår herfra. Musikken ruller et på én gang tæt og gennemsigtigt vævet lydtæppe ud og lader lytteren gå på opdagelse i de intense klangskyer. Jexper Holmen beskriver selv sin musik som "ekstremt langsom og ubarmhjertig, som en kosmisk katastrofe". Premiereindspilningen af Oort Cloud udgør ét langt track på næsten en time, hvor værket får tilføjet en fjern efterklang i form af Martin Stig Andersens komposition CosmogyralEcho.

 

Tilgængelig som download i surround sound!

www.oortcloud.dk

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Oort Cloud (2008)

56:23 Play $13.00
Total spilletid  56 minutes

Dissonant ambiens

af Torben Sangild

Vores kultur er plaget af en lang række ufrugtbare skel, der trænger til at blive rusket lidt en gang imellem, så man kan se mere nuanceret på tingene. Et af disse skel går mellem kompleks og iørefaldende musik, som så ofte bliver ført videre til et skel mellem hjerne og hjerte. Kompleks musik er svært at lytte til, og må derfor være hjerne-agtigt, mens iørefaldende musik er let tilgængeligt og derfor mere hjerteligt - og kropsligt. Sådan lyder myten, dikotomien, skellet. Men det holder ikke.

Lad os springe den grundlæggende diskussion om forholdet mellem hjerte, hjerne og krop over i denne omgang, og gå direkte til den beslægtede forestilling om, at kompleks musik er svær og enkel musik er let; at kompleks musik kræver stor koncentration, mens enkel musik kan køre i baggrunden. For Jexper Holmen rusker i denne forestilling med værket Oort Cloud. Det er nemlig så komplekst, at ingen kan overskue det, heller ikke komponisten selv, og samtidig er det nærmest en slags stemningmusik, der egner sig til at blive spillet i baggrunden.

Jexper Holmen skærer igennem tidens krav om letforståelighed og har skabt et værk, der er så komplekst og krævende, at det nærmer sig det absurde og urimelige. Ingen kan høre forskel på om en akkord holdes 39,4 eller 40,2 sekunder, men det er et ufravigeligt krav til musikerne, at de er præcise med disse og utallige andre systematiske detaljer, så mange at det i praksis er umuligt. Accordeonisterne skal trække langstrakt i deres instrument og holde bælgen til den er helt ude, så det er fysisk hårdt for armene. Saxofonisten Torben Snekkestad benytter sig af cirkulært åndedræt, en meget krævende teknik, hvor han trækker vejret ind ad næsen samtidig med at han blæser med munden, hvilket gør ham i stand til at opretholde en konstant tone. Samtidig spiller han flere toner på én gang ved brug af særlige 'multifoniske' teknikker. Det skal ikke være let, siger Holmen, der er alt for meget vores kultur der er for let. Det her skal være svært, også for publikum.

Og det er det på sin vis også, men ikke entydigt. Klangbilledet er krast med skærende toner, harmonikken er fuld af dissonanser og tætvævede akkordmønstre og værket varer tre kvarter, der er som én lang og langsom bevægelse, en gestus i slow-motion. Mens disse kvaliteter med de normale fordomme ville klassificere værket som hørende den 'svære' og 'intellektuelle', der er forbeholdt ny musik-segmentet, som forestilles at lytte i uophørlig, andægtig koncentration for at gennemskue alle strukturer i værket, så kan man anskue dem fra en helt anden vinkel, nemlig som ambient-musik.

Ambient-musik er kendetegnet ved at være atmosfærisk, ofte i form af glidende klangflader med gradvise ændringer frem for pludselige begivenheder. Der er ikke nogen egentlig melodi og heller ikke en harmonisk udvikling i klassisk forstand. Vindharpens modale stilstand er et af forbillederne. De udviklinger, der finder sted, er som regel langsomme, og det hele handler frem for alt om at skabe en atmosfære, der ikke er påtrængende, men blot toner det rum, den spilles i. For hele ideen med ambient-musik er, at den kan spilles lavt som baggrundsmusik, samtidig med at den er interessant nok til at man kan vælge at lytte mere opmærksomt til den.

Ambient-musik er i udgangspunktet konsonant, omend milde dissonanser forekommer. Men sådan behøver det egentlig ikke være. Jeg har tit haft den oplevelse, at atonal musik i kraft af den vægtløshed, den manglende grundtone giver, kan have ambiente kvaliteter. Der er ikke noget centrum, ikke nogen spændinger (trods de mange dissonanser) og intet forudsigeligt forløb. Alle hændelser er ligestillede, og det giver musikken et cool tilstandspræg, ikke ulige vindharpen, bare med langt flere toner og en mere varieret dynamik. Dette er sjældent komponisternes egen opfattelse af deres musik, men det skal de ikke bestemme.

Og Jexper Holmen får heller ikke lov at bestemme at denne musik skal være svær at lytte til. Han er da også selv bevidst om det ambiente præg, og har komponeret musikken til 'våde' rum med stor efterklang, der udvisker konturerne. Ved opførelserne er musikken forstærket af en masse højttalere, placeret omkring publikum, der omgives og oversvømmes af de flydende klange, der skifter umærkeligt og strækker sig over lange forløb.

Med denne indspilning kan man selv arrangere sin lyttersituation: Siddende koncentreret ved stereoanlægget, arbejdende med musikken i baggrunden, joggende med den i ørerne eller hvad der nu passer én. Jeg har prøvet det hele, og sagen er, at dette værk er så kraftfuldt, at det griber mig uanset lyttemåden. Ikke konstant, men i passager, der trænger sig på med sine tætte klange, der væver sig ind i nervebanerne. Både de mere tyste, luftbårne passager og de kraftigere, hylende passager. Et lydobjekt i rummet, som man kan glide ind og ud af med sin opmærsomhed.

Oort Cloud er opkaldt efter Oortskyen - en kugleformet sky af isklumper, der menes at ligge omkring solsystemet i et lysårs afstand, og som kometerne stammer fra. Holmens værk er også en isnende sky af klange, der bevæger sig i stræk, vi ikke kan overskue. Når man ikke ser de hårdt prøvede musikere, synes musikken at bevæge sig ved egen kraft, at følge sine egne love, som vi kun ser overfladen af. Netop derfor kan værket høres igen og igen, både fremmed og velkendt, let og krævende, følsomt og objektiveret. En sky af skurrende stemninger.

 

Torben Sangild , 2010     

Jexper Holmen på amerikansk blog
04 March 2011
Collin Rae fra Naxos of America taler med den danske komponist Jexper Holmen om det nye album Oort Cloud.

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Indspillet i Engholm Kirken 5. december 2009.
Producer: Ejnar Kanding.
Teknik og mastering: Martin Stig Andersen.
Optaget med DPA mikrofoner.

Grafisk design: Denise Burt, elevator-design

"Oort Cloud" (2008) skrevet af Jexper Holmen.
"CosmogyralEcho" (2010) skrevet by Martin Stig Andersen.

Publisher (Oort Cloud): Edition SAMFUNDET, www.samfundet.dk

Mere information: www.oortcloud.dk

Støtte af KODA's kollektive Blankbånd-midler og Dansk Komponistforeningns produktionspulje/KODAs fond for sociale og kulturelle formål.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226562

Stregkode: 636943656228

Udgivelsesdato: November 2010

Anmeldelser

Gapplegate Music Review
"There is nothing quite like this piece out there.You may love it, you may hate it, but you cannot ignore it."
Læs mere >>
Musikansich.de
"Die Besetzung klingt ja auch einfach sehr gut, und man merkt gar nicht, wie die Zeit vergeht."
Læs mere >>


A CC Music Store Solution