English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Jacob Gade

Jealousy - Suiter, tangoer og valse


Matthias Aeschbacher, dirigent
Bjarne Hansen, violin
Odense Symfoniorkester

Jacob Gade, komponist

Om:
Den danske komponist og violinist Jacob Gade er verdensberømt for sin Jalousie, Tango Tsigane. Men udover denne koncertfavorit har Gade også efterladt sig en lang række velklingende populærmusikalske værker og adskillige symfoniske suiter. Denne nye udgave af Odense Symfoniorkesters anmelderroste Jacob Gade-samling viser til fulde komponistens fornemmelse for farverig orkestrering og musikalsk historiefortælling når den er allerbedst - i strålende ny lydkvalitet.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Jalousy, Tango Tsigane (1925)

4:09 Play $1.40
 
2

Leda and the Swan, Legende d'amour (1939)

11:09 Play $2.80
Suite d'amour (1940)
3

I The First Meeting

3:50 Play $1.40
4

II In Love

3:29 Play $1.40
5

III Red Roses

3:45 Play $1.40
 
6

Rhapsodietta (1931)

7:02 Play $2.10
 
7

Romanesca, Tango (1933)

4:43 Play $1.40
Wedding at Himmelpind, Rustic Suite (1937)
8

I Arrival Of The Wedding Guests

2:08 Play $1.40
9

II The Bridal Procession

3:02 Play $1.40
10

III The Wedding Feast

3:04 Play $1.40
11

IV Finale

4:03 Play $1.40
 
12

Valse Capriccio (1943)

4:46 Play $1.40
 
13

Copenhagen Life, Waltz (1937)

4:50 Play $1.40
 
14

Douces Secrets (1919)

6:38 Play $2.10
Total spilletid  67 minutes

Andre anbefalinger

Børresen, Glass, Henriques
Fini Henriques

JACOB GADE

Jalousie, Tango Tsigane var melodien, der skaffede den danske komponist Jacob Gade verdensberømmelse. Det er en af de mest populære og mest spillede melodier, der nogensinde er komponeret. Men ved siden af dette værk har Jacob Gade efterladt sig en omfattende produktion – musik med symfonisk tilsnit, ledsage-musik til stumfilm, musik til revyer, danse og underholdningsmusik foruden musik til operetter og syngespil og en strygekvartetsats.

Jacob Thune Hansen Gade blev født i Vejle den 29. november 1879. Han var ud af en gammel slægt af landsbymusikanter, som spillede til dans ved baller og andre festlige lejligheder. Det var derfor helt naturligt, at Jacob Gade allerede som barn begyndte at spille, og som 9 årig debuterede han på trompet i sin fars 10-mandsorkester. Året efter blev Jacob inviteret til København for at optræde som gæstesolist med Tivoligardens orkester. Som 12-13 årig begyndte han at få undervisning i violin, først hos faderen og siden hos en lokal organist. Men allerede på et tidligt tidspunkt erkendte han, at han måtte søge andre steder hen, hvis han ville frem i verden. “Jeg var dog klar over, at jeg ikke kom langt nok på den måde, og så fattede jeg i stilhed den plan, at jeg måtte se at komme til København. Nu var jeg også begyndt at komponere forskellige bondedanse, hopsaer, polkaer og lignende. Nu mente jeg, tiden var inde til at gøre et fremstød i hovedstaden. Mit mål var der ingen tvivl om. Jeg vilde være kapelmester og komponist – og det skulde være valsekomponist. Det synes jeg var en finere og smukkere musikform end alt andet”.

16 år gammel og med en beskeden startkapital på 80 kroner drog Jacob Gade til København. Men formuen rakte ikke langt. I begyndelsen måtte han i mange nætter sove på trappegange rundt om i byen. Engagementerne begrænsede sig til små beværtninger og caféer. Det virkelige opsving kom først, da Jacob Gade 17-18 år gammel blev engageret til at spille i ‘Operetten’ hos Lorry Feilberg i Allégade på Frederiksberg, som på den tid var centrum for det folkelige forlystelsesliv i København. Fra disse år stammer Gades første udgivne kompositioner. Den allerførste udkom i 1900 – en drikkevise, Der er sollys i modne druer’ – med tekst af Lorry Feilberg. Visen blev vældigt populær og blev bl.a. sunget af Elna From – en ti år ældre skuespillerinde, som blev Gades første store kærlighed. Med hende fik han tre børn. De blev dog aldrig gift, og allerede i 1906 skiltes deres veje. I 1908 giftede Gade sig under et ophold i Oslo med skuespillerinden Mimi Mikkelsen, som forblev hans hustru til hendes død i 1951.

Jacob Gade spillede hos Lorry Feilberg frem til 1901. Herefter virkede han et par år som violinist ved forskellige orkestre i København. I 1903 avancerede han til kapelmester, og i de følgende år stod Jacob Gade i spidsen for flere forskellige underholdnings- og danseorkestre, inden han i 1909 blev kapelmester ved det mondæne Hotel Bristol på Rådhuspladsen. Gade blev som Hotel Bristols musikdirektør beskrevet som en anden Lumbye eller Strauss, når han som ‘Stehgeiger’ dirigerede sit orkester med tidens underholdnings- og koncertmusik.

Sideløbende med disse engagementer begyndte Jacob Gade at tage violinundervisning hos den meget efterspurgte violinpædagog Max Schlüter, som efter koncertturnéer i hele verden havde slået sig ned i København omkring 1909. Gade har dog på et senere tidspunkt givet udtryk for, at han allerede dengang var for gammel til, at undervisningen kunne føre ham frem til en karriere som klassisk skolet koncertviolinist. Nogle år tidligere havde Gade forsøgt at blive optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, men uden held.

Fra 1914 indledte Jacob Gade et mangeårigt virke som teater- og biografkapelmester begyndende med et engagement ved Dagmarteatret (1914-19). I denne periode gav han tillige en del koncerter (bl.a. med en af Paganinis violinkoncerter og Bachs solosonater) og samtidig var han meget produktiv som komponist. Adskillige valse med franske titler (Valse Ravissante, Douces Secrets) og også hans zigeunerromancer blev til på denne tid. Disse værker blev i øvrigt udgivet under pseudonymet Maurice Ribot – udenlandske navne tog sig godt ud og var med til at give både musik og komponist et internationalt præg. Værker som disse gjorde stor lykke, og da Politiken udråbte ham til ‘den danske Valsekonge’ var hans ungdomsdrøm gået i opfyldelse. 

I 1919 rejste Jacob Gade til New York, hvor han fik ansættelse som violinist i et mindre biograforkester. Siden kom han til Capitol-biografens 80-mandsorkester, og endelig havde han held til at konkurrere sig ind i National Symphony Orchestra (New Yorks Philharmoniske Orkester). Her spillede han i to år under ledelse af dirigenterne Artur Bodanzky og Willem Mengelberg. Det var det eneste engagement i Gades liv, hvor han som udøvende kunstner beskæftigede sig med den klassisk symfoniske musik i en længere periode.

Under en ferie i Danmark i 1921 blev -Jacob Gade tilbudt stillingen som kapel-mester ved Pa-ladsteatret, Nordeuropas største biografteater. Her dirigerede han indtil 1926 et 24-mandsorkester. De erfaringer, som Gade havde gjort i Capitol Biografen, kom ham nu til gode, når han skulle sammensætte ledsagemusikken. Den bestod af klassiske musikstykker blandet med decideret filmmusik, den såkaldte Kinoteksmusik, som var beregnet til at fremhæve forskellige stemninger i stumfilmene. Hertil kom Gades egne selvstæn-dige kompositioner. Gades mesterstykke i denne genre Jalousie, Tango Tsigane er et eksempel herpå.

I 1926 overtog Jacob Gade ledelsen af Nørrebros Teater, og samtidig leverede han musik til teatrets forestillinger og revyer. Men som teaterdirektør havde han dog ikke den store succes, og allerede i slutningen af 1927 vendte han tilbage til Pa-ladsteatret som kapelmester, hvor han oplevede stumfilmens sidste storhedstid. Men da tonefilmen i 1929 blev introduceret i København, måtte han snart se i øjnene, at det nye medie havde gjort biograforkestret overflødigt.

Jacob Gade forlod Paladsteatret i efteråret 1929. Hans popularitet var dog usvækket, og en tid blev han med sit orkester engageret til biografen World Cinema. Derpå fulgte en sæson i det store eta-blissement National Scala, som blev indviet 1931. Med et 30-mandsorkester stod Gade her i spidsen for den daglige underholdningsmusik. Det var Gades sidste store engagement som kapelmester. Nye tider var på vej og med dem nye toner, nemlig jazzen. Og dette var en medvirkende årsag til, at Gade i begyndelsen af 1930’erne trak sig tilbage for at hellige sig sin komponistgerning.

I 1925 havde Gade købt Tibirke Mølle i Nord-sjælland som sommerhus. Han syntes om at komme væk fra storbyens hektiske liv. Både Gades Rhapsodietta og tangoen Romanesca er komponeret på den tid. Begge værker er, ud over at være udgivet på dansk forlag, også publiceret i Paris hos Max Eschig. Samme tendens til at se ud over grænserne kommer til udtryk ved nogle af de efterfølgende større orkesterværke

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Odense Koncerthus d. 12.-16. januar 1998

Producer: Michael Petersen
Lydtekniker: Michael Petersen
Redigering: Michael Petersen
Udgiver: Edition Wilhelm Hansen A/S

Coverbillede: Lars Møller Nielsen
Grafisk design: Denise Burt

Dacapo ønsker at takke Jakob Gade Fonden for økonomisk bistand til gennemførelse af produktionen.

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220509

Stregkode: 747313150960

Udgivelsesdato: July 2008

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Audiophile Audition
5 Stars
"It’s unusual and most enjoyable to have lighter music such as this on surround SACD".
Læs mere >>
The Odense S.O. under Swizz maestro Aeschbacher enters wholeheartedly into the spirit of things in a sparkling record.
(Musical Opinion)

Gade wrote quite a bit of equally charming music, and much of it can be heard on this splendid Dacapo release. This recording was made a decade ago and has been remastered for SACD effectively. A highly entertaining release, indeed!
(Classical CD Review)

An irresistible collection (The Times)

"It's effective, well-constructed music - light but very likeable" (* * * * * BBC Music Magazine)

"For those who enjoy light music, here is a cornucopia of works by Jacob Gade" (Fanfare)


A CC Music Store Solution