English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Anders Brødsgaard

In girum imus nocte et consumimur igni


Christopher Austin, dirigent
Esbjerg Ensemble
Rolf Hind, klaver

Anders Brødsgaard, komponist

Om:
Det latinske palindrom, som indrammer kraftfulde klavercyklus In girum imus nocte et consumimur igni, betyder ’vi kredser i natten og fortæres af ild’. Det er brændende intens musik, som omslutter og fastholder lytteren i et væld af hypnotiske cirkelbevægelser. Undervejs møder vi undertitler som Joker, Bacchanal og PyroMania, som vidner om den utrættelige energi, der gennemstrømmer Brødsgaards musik, og som til fulde udfoldes i den engelske stjernepianist s nye premiereindspilning. Cd'en indeholder desuden Anders Brødsgaards klaverkoncert, hvor Rolf Hind akkompagneres af Esbjerg Ensemble dirigeret af Christopher Austin.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
In girum imus nocte et consumimur igni
Cycle for solo piano
1

Joker (1990)

6:45 Play $2.10
2

Attacca (1992)

5:04 Play $2.10
3

Requiem (1992)

5:59 Play $2.10
4

PyroMania (1994)

5:26 Play $2.10
5

Bacchanal (1994)

5:22 Play $2.10
6

7-9-13 (1992)

2:39 Play $1.40
7

Hymn (1994)

7:43 Play $2.10
 
8

Piano Concerto (1995)

23:01 Play $4.90
Total spilletid  62 minutes

Andre anbefalinger

Per Nørgård
Poul Ruders
Poul Ruders
Per Nørgård
Anders Brødsgaard


Anders Brødsgaard (f. 1955) er uddannet som både pianist og komponist. Som teenager var hans idoler The Beatles og yndlingsinstrumentet en guitar, men da han i 1974 blev optaget på Det Fynske Musikkonservatorium var det som klaver-elev. Det var især den moderne musik, der tiltrak ham, så han fik også undervis-ning hos den ungarsk-fødte Elisabeth Klein (1911-2004), en elev af Bartók, og en pioner inden for den moderne klavermusik i Danmark. Brødsgaard rejste også til de berømte avantgarde-sommerkurser i Darmstadt, hvor han studerede hos pianisten Herbert Henck.
I 1986, fire år efter sin klavereksamen, begyndte Anders Brødsgaard at studere komposition på Det Jydske Musikkonservatorium i Århus, hvor hans lærere var Karl Aage Rasmussen, Per Nørgård og Hans Abrahamsen. Han tog også timer hos Sven David Sandstrøm og Edison Denissov. I dag underviser Anders Brøds-gaard selv på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkkon-servatorium i musikteori.
Anders Brødsgaard begyndte at komponere allerede i sine første studieår. Han har altid haft en forkærlighed for modernismen, og hans tidligste værker er blandt hans mest modernistiske overhovedet. 1950'ernes serielle musik, især de bane-brydende værker af Stockhausen, inspirerede ham til at skrive en række helt gennemstrukturerede stykker. Fra den fase stammer orkesterværket Variations fra 1979 (instrumenteret i 1983), som blev uropført af Esa-Pekka Salonen og Oslo Filharmonikerne.
I midten af 1980'erne løb han ind i en krise som komponist. "Jeg sad fast. Det har altid været en meget hemmelighedsfuld eller privat sag for mig at komponere. Jeg gik og udtænkte kæmpeværker, som det tog mig årevis at skrive ned - hvis det overhovedet kunne lade sig gøre... Karl Aage Rasmussen lærte mig at tage lidt lettere på livet", sagde Brødsgaard i et interview ti år senere.
Nyorienteringen kan høres i den mere umiddelbare og instrumentorienterede stil, der begynder med bl.a. kammerværket Poltergeist (1989) og klaverstykket Joker (1990). Her er de grundlæggende musikalske fænomener tonalitet og puls igen vigtige, og dem har Anders Brødsgaards arbejdet videre med i de efterfølgende år. Det naturgivne forhold mellem puls og tonalitet ligger bag alle værkerne på denne cd.

 

Klaverværkerne
Joker fra 1990 er allerede lidt af en klassiker i den nye danske musik. Stykket førte til at Brødsgaard skrev en hel serie af klaverværker, der til sidst dannede en cyklus, der endte med også at omfatte en Klaverkoncert. Det var et work-in-progress, der varede fem år. Den samlende titel på klavercyklusen kom dog først til i 2007: in girum imus nocte et consumimur igni - et latinsk palindrom, der passer fint til cyklusens struktur, og hvis titel kan oversættes med "Vi kredser i natten og fortæres af ild".
I Joker og de følgende klaverværker bruger Brødsgaard et kompositionssystem, der bygger på forholdet mellem intervallerne i overtonerækken. Princippet er dette:
En klingende tone er sammensat af en lang række overtoner. Den første over-tone ligger en oktav over grundtonen, næste overtone er en kvint højere igen, den næste en kvart over denne, næste igen en stor terts højere, og sådan fortsætter overtonerækken i stadigt mindre intervaller. Højt oppe i rækken ligger overtonerne i halvtoneafstand, og det er dermed muligt at finde alle "de sorte og hvide tangen-ter" i overtonerækken.
Transponerer man en tone en oktav op, fordobles svingningstallet, der måles i hertz. Dvs. at hvis grundtonen er A = 440 hertz, er den 1. overtone på oktaven over = 880 hertz. Forholdet mellem grundtonen og dens 1. overtone kan altså udtrykkes som 1:2.
Svingningstallene for de følgende overtoner forholder sig på samme måde 2:3, 3:4, 4:5 osv. Det er disse aritmetiske forhold, Anders Brødsgaard bruger i sine stykker. Intervallet mellem 2. og 3. tone i overtonerækken er en kvint, samtidig med at svingningsforholdet forstået som rytmiske værdier svarer til 2 slag mod 3 slag. Næste interval i rækken er en kvart, der svarer til 3 slag mod 4, osv.
På den måde opbygger Brødsgaard stykker, hvor både tonehøjderne og ryt-merne er udledt af overtonerækken og derfor fysisk set er i nær familie med hinanden. På trods af de avancerede resultater, der opstår undervejs i Brøds-gaards musik, giver slægtsskabet mellem faktorerne en helhedsfornemmelse og i nogle af stykkerne en "naturklang", der ikke er spor afskrækkende. Sammenhæn-gen i Brødsgaards klavercyklus forstærkes af, at alle stykkerne er bygget på overtonerækken for tonen E.
Som følge af de rytmiske proportioner er det også muligt for Brødsgaard at ud-lede formen på hvert enkelt stykke. Joker er bygget på forholdene 2:3:5:7, og det betyder, at de fire forskellige rytmiske lag - efter et forløb af komplekse forskyd-ninger - mødes til slut efter 2 x 3 x 5 x 7 slag, altså i alt 210 slag. Dermed kunne stykket i princippet godt være forbi, men i Joker lader Brødsgaard forløbet genta-ge sig 11 gange = 2310 slag.
Efter hver runde med 210 slag (1/16‑dele, som er stykkets pulsværdi) indsky-der Brødsgaard sin "joker", der tvinger musikken ud i en ny runde. De 11 jokere danner på den måde et "skjult" 11-lag i musikken under de fire andre lag.
Tonematerialet er den 2., 3., 5. og 7. tone i E's overtonerække (= E, H, G# og D). "-Joker-en" dukker op med tonen B, svarende til 11. pladsen i den valgte overtonerække.
Efter 11. og sidste runde afsluttes stykket med fem ekstra takter som for at an-tyde, at en ny runde kunne begynde - det blev som bekendt til en hel cyklus af klaverstykker!
Brødsgaard kalder sit system for en inspiration og ikke en præ-determination. Beviset er stykkerne selv, der er højst forskellige i karakter og satsteknik. De fokuserer alle på et forskelligt aspekt af det samme system. Hvor Joker i sin pianistiske og klanglige stil leder tankerne hen på Keith Jarretts improvisationer (som Brødsgaard beundrer højt) er de to følgende stykker, Attacca og Requiem (1992), helt anderledes.
Attacca er et vildt udbrud (Brødsgaard markerer partituret "Furioso, quasi senza controllo"!), som er præget af clusters i hurtig og abrupt følge. Det begynder med akkorder baseret på et udvalg fra den højeste - og mest dissonerende - ende af overtonerækken. Efterhånden daler tonelejet gradvist, og tonematerialet ændrer sig samtidigt til et mere konsonerende udvalg. Mod slutningen af stykket går bevægelserne igen opad og energi-udbrudene stiger til ffff.
Requiem er fuldstændig omvendt på enhver måde. I modsætning til cyklusens øvrige stykker er det ikke bygget på additiv rytmik, men divisiv rytmik, dvs. at en forudvalgt varighed divideres i mindre enheder (1/2, 1/3, 1/5 osv. af stykkets totallængde) i stedet for at stykket formes af små enheder, der blive ganget op.
Requiem er skrevet til minde om komponistens far og "handler om at høre

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Esbjerg Musikhus 12.-14. januar 2007
Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan

Grafisk design: Elevator Design www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Dacapo Records ønsker at takke Dansk Komponist Forening/KODAs midler til sociale og kulturelle formål, KODAs kollektive blankbåndsmidler og Musikforlæggerforeningen for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226514

Stregkode: 636943651421

Udgivelsesdato: January 2008

Periode: 21. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Sequenza 21
"Rolf Hind gives passionate performances of all the pieces, and the Esbjerg Ensemble, led by Christopher Austin, provides skillful and sympathetic accompaniment."
Læs mere >>

Limelight, Australia
"The performance is excellent; the recording is superb."

 

Århus Stiftstidende
"Stor musik i fornem udførelse ... bygget på spændende og komplicerede konstruktionsprincipper, som i Brødsgaards hånd viser sig at være særdeles befordrende for både udtryk og indtryk."

 

Klassisk (****)
"En værdig udfordring for englænderen Rolf Hinds fabelagtige adræthed og klangsans."



A CC Music Store Solution