English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Friedrich Kuhlau & C.F.E. Horneman

Strygekvartetter


Københavns Strygekvartet

Christian Frederik Emil Horneman, komponist
Friedrich Kuhlau, komponist

Om:
Though belonging to two different periods in the history of Danish music, Friederich Kuhlau and C.F.E. Horneman were kindred spirits in artistic and human terms. Kuhlaus quartet, his last work, is inspired by Beethoven's Quartet in A minor, op. 132. Horneman's is still fairly classical in style but contains features anticipating his later compositions, which exerted a major influence on the music of Carl Nielsen.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
FRIEDERICH KUHLAU (1786-1832)
String Quartet in A minor, op. 122 (1832)
1

I Introduzione: Andante sostenuto - Allegro assai poco agitato

8:38 Play $2.10
2

II Adagio con espressione

11:20 Play $2.80
3

III Scherzo: Allegro assai

3:33 Play $1.40
4

IV Finale: Allegro molto

6:09 Play $2.10
C.F.E. HORNEMAN (1840-1906)
String Quartet No. 2 in D major (1861)
5

I Allegro

5:41 Play $2.10
6

II Adagio

8:34 Play $2.10
7

III Menuet: Allegro

2:40 Play $1.40
8

IV Finale: Allegro

4:44 Play $1.40
Total spilletid  51 minutes

FR.D.R. KUHLAU OG C.F.E. HORNEMAN

Det er begrænset, hvad der findes af strygekvartetter i den danske romantik. C.E.F. Weyse og P.E. Lange-Miiller skrev slet ingen, Kuhlau kun en, J.P.E. Hartmann to (der begge er ufuldendte, idet de mangler finaler) og N.W. Gade tre, som sammen med Kuhlaus nok er de bedste i dansk romantik. Den mest produktive var P. Heise, men hans ialt 7 kvar¬tetter er ret upersonlige ungdomsværker, der ikke m31er sig med hans øvrige kammermusik og idag er helt glemte. Så er der mere stof i C.F.E. Hornemans to kvartetter, ligeledes ungdomsværker.


Kuhlaus kvartet er hans sidste værk, Hornemans et af hans første, men de føles beslægtede i deres musikalske udtryk, på samme måde som de to komponister var det menneskeligt og kunstnerisk. Begge stod de lidt uden for det etablerede danske musikliv, omend af forskellige grunde, og var mere europæisk orienterede end deres samtids komponister, begge var de impulsive naturer med særligt talent for den dramatiske musik, og begge nogle af de største symfonikere i dansk musik, selvom ingen af dem -paradoksalt nok og modsat alle andre danske romantikere - fik skrevet nogen symfoni.


Friederich Daniel Rudolph Kuhlau var som så mange af sin og den foregående tids komponister tyskfødt. Han kom til Danmark i 1810 og fandt sig -ligesom Weyse en snes år tidligere -så godt til rette, at han blev her til sin død. Men ellers var hans liv ingen dans på roser. Som forsørger for en stor familie sad han hele sit liv yderst småt i det. Den stilling som kongelig kammermusikns, han fik i 1814, var først ulønnet, og de 300 rigsdaler årligt, han fik fra 1818, var et så symbolsk beløb, at han hele tiden måtte forøge sin indtægt ved i en stadig strøm at komponere en stor mængde efterspurgte værker til danske og tyske forlæggere: klavermusik (især de lette sonatiner til undervisningsbrug), fløjtemusik (for 1, 2, 3 og 4 fløjter og for fløjte og klaver) og meget andet. Som kammermusikus var Kuhlau forpligtet, foruden at skrive kanlater til forskellige lejligheder, til hvert andet år at levere Det kongelige Teater en opera eller skuespilrnusik. Nogle af disse værker blev store succeer, der sikrede ham en sikker position i dansk musikliv og fik indflydelse på dansk musiks senere udvikling: Røverborgen (med tekst af Oehlenschläger, 1814), Lulu (1824), hans største og betydeligste opera og skuespilmusik til Wilhelm Sha¬kespeare (1826) og frem for alt til et bryllup i konge¬huset Elverhøj (J.L. Heiberg, 1828), der medførte en professortitel og gageforhøjelse til 600 rigsdaler.

 

Dundrende fiaskoer, mest på grund af de udramatiske tekster, var operaerne Trylleharpen, Elisa, Hugo og Adelheid og skuespilmusik til Trillingbrødrene fra Damask. Kuhlaus sidste år var tragiske: 1830 døde begge hans forældre og året efter brændte det hus i Lyngby, han boede til leje i. Denne begivenhed forværrede både fysisk og psykisk et i forvejen skrantende helbred, et fire måneders hospitalsophold fulgte, men han kom aldrig på fode igen og døde i begyndelsen af 1832.


Sammen med Weyse var Kuhlau den største danske komponist i den tidligere romantik, og han fik især betydning ved at åbne for nye strømninger i europæisk musik. Hans kosmopolitiske, men på ingen måder upersonlige stil afspejler påvirkning fra Mozart og Beethoven -som han forøvrigt besøgte på en af sine mange tysklandsrejser -senere fra Weber og Rossini og mange andre af tidens store komponister. Undertiden sker dette så kontant at han direkte låner fra andres værker, men denne teknik er dog altid blot et springbræt for hans egen musikalske udformning.


Christian Frederik Emil Horneman var søn af komponisten og musikforlæggeren J.O.E. Horneman og bar¬nebarn af miniaturemaleren Christian Horneman. Sin første musikundervisning fik han af faderen og blev 1858 elev ved konservatoriet i Leipzig, hvor han traf Grieg, senere en af hans nære venner. Men allerede 1860 blev han kaldt hjem for at hjælpe faderen, hvis musikhandel var gået fallit. Sammen etablerede de en ny, hvortil den unge Horneman leverede populære arrangementer af kendte melodier. Nogle år efter fade¬rens død 1870 blev musikhandel og -forlag opløst.


Horneman var en impulsiv og energisk type, der virkede ligeså ivrigt som komponist og organisator i dansk musikliv. Som modtræk til Gades konservative Musikforeningen stiftede han flere musikforeninger, der skulle spille ny musik: sammen med bl.a. Grieg først Euterpe og senere Konceriforeningen 1874, men alle fik kun kortvarig levetid. Størst succes fik han med et musikinstitut, der startede 1880 og eksisterede til 1920. Den manglende forståelse for hans mange projekter kom også til at gælde for hans person og hans musik. 1865 komponerede han til Euterpe sit idag kendteste værk, koncertouverturen Aladdin, der typisk for mentaliteten i dansk musikliv fik en kølig modtagelse herhjemme, men en begejstret på hans rejse til Tyskland 1867. Den inspirerede han senere til at skrive sin eneste opera Aladdin, hvis uropførelse 1888 var en fiasko. En senere opførelse 1902 vakte større genklang hos publikum, men trods sine mange kvaliteter: en dramatisk musik, fuld af liv og kolorit blev den ikke senere genopført.


Hornemans øvrige dramatiske værker består af skuespilmusik, bl.a. til Ester (Drachmann, 1889), Ka¬lanus (paludan-Miiller, 1890, opført 1906) og Kam¬pen med Muserne (Gjellerup, 1908). Men hans kend¬teste skuespilmusik er den til Gurre (Drachmann, 1902), hvis forspil til de fire akter i en glødende orkestersats skildrer kærlighedshistorien mellem kong Valdemar og Tove, som i musikhistorien er mest kendt fra Schönbergs Gurrelieder (til tekst af LP. Jacobsen), der forøvrigt blev komponeret kort forinden.


Som udpræget vokalkomponist -instrumentalværkerne indskrænker sig til de to strygekvartetter og nogle koncertouverturer, bl.a. Heldenleben -skrev Horneman endvidere solo-og korværker med orkester og kantater samt et halvt hundrede sange med klaver, der dog står helt i skyggen af, hvad de to store liedkomponister i den danske højromantik, Heise og Lange-Mülller, ydede på dette område, men alligevel indeholder mange interessante og fremadvisende træk.


Som i sin tid Kuhlau var Horneman på mange måder nyskabende i det konservative danske musik¬miljø. Men hans impulsive og temperamentsfyldte natur var ikke befordrende for forståelsen og udbredel¬sen af hans musik. Han kæmpede forgæves mod dansk musiks store 'Godfather', N.W. Gade, hvis konservative musikopfattelse gennemsyrede musiklivet, og det var først Carl Nielsen, som forstod Homernan, hvis musik havde stor betydning for hans egen og kan ses som en slags bindeled mellem den romantiske 1800-tals musik og 1900-tallets begyndende modernisme.

 

STRYGEKVARTETTERNE


Kuhlaus strygekvartet i a mol, op. 122 er hans sidste værk, komponeret i begyndelsen af 1832, kort før hans død. Den var tænkt som den første af seks kvartetter, han havde fået bestilling på fra dansk musiks største kunstmæc

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Tidligere udgivet på CD af DMA
Indspillet i København i 1969

Teknik: Helge Albrechtsen
Digital redigering: Claus Byrith

Coverbillede: Dankvart Dreyer: "Skovrigt landskab" (1814)

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224016

Stregkode: 4891030240162

Udgivelsesdato: May 1994

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Berlingske Tidende
"Intensiteten er til stede i hvert buestrøg."
Fanfare
"They play like angels."
They play like angels (Fanfare)

Intensiteten er til stede i hvert buestrøg (Berlingske Tidende)


A CC Music Store Solution