English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Herman D. Koppel

Orkesterværker Vol. 4


Aalborg Symfoniorkester
Moshe Atzmon, dirigent
Nina Kavtaradze, klaver
Herman D. Koppel

Om:
Herman D. Koppels 5. Symfoni fik symbolsk betydning i efterkrigstidens genopbygning af København: Tivolis gamle koncertsal var blevet sprængt i luften som hævnaktion mod den danske modstandsbevægelse. Til indvielsen af den nye, moderne sal udskrev man en komponistkonkurrence, som Herman D. Koppel vandt med sin femte symfoni. Symfonien er siden blevet Koppels mest spillede orkesterværk overhovedet. Stilen er mere afklaret, både tonalt og kontrapunktisk, end værkerne fra krigstiden, og de stærke fronter, som trækkes op, mødes til sidst i en apoteosisk afslutning. Den opløftede tone går igen Koppels 3. Klaverkoncert fra 1948. Koppel havde lyst til at skrive – og opføre – et virtuost og indtagende værk for klaver og orkester; med komponistens egne ord ”et virkelig koncerterende stykke, der til en vis grad er udadvendt, men som på ingen måde må være overfladisk”. Den 3. klaverkoncert fik fra første færd en succes som er uden sidestykke i nyere dansk musikhistorie. Musikken glimter af neoklassiske og motoriske elementer fra Stravinskij og Prokofjev, slavisk melodik som hos Bartok og fritænkning som hos Carl Nielsen. Kun ganske få pianister har, efter Koppel selv, turdet binde an med den virtuose 3. Klaverkoncert. Nu har den russisk uddannede, men dansk bosiddende Nina Kavtaradze vovet sig ind i Koppels brillante klaverunivers. Indspilningen her er samtidig Nina Kavtaradzes debut på Dacapo. Dacapos indspilning af Koppels orkesterværker er produceret i samarbejde med DR.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Prelude to a Symphony, Op. 105 (1981)
1

Vivace - Adagio - Tempo I

5:30 Play $2.10
Symphony No. 5, Op. 60 (1956)
2

I. Andante e fluende, non troppo allegro

11:30 Play $2.80
3

II. Scherzo: Leggiero e balleta, quasi Presto - Un poco meno - Scherzo

9:39 Play $2.10
4

III. Andante tranquillo - Allegro energico - Andante tranquillo - Allegro energico - Andante tranquillo

11:02 Play $2.80
Piano Concerto No. 3, Op. 45
5

I. Allegro - Un poco tranquillo - A tempo - Tempo tranquillo - Molto vivace

14:00 Play $2.80
Piano Concerto No. 3, Op. 45
6

II. Andante

10:01 Play $2.80
Piano Concerto No. 3, Op. 45
7

III. Rondo: Molto allegro

9:45 Play $2.10
Total spilletid  71 minutes

Andre anbefalinger

Herman D. Koppel
Herman D. Koppel
Herman D. Koppel
Herman D. Koppel

Herman D. Koppel (1908-1998)

Herman D. Koppel var en af det 20. århundredes største danske musikpersonligheder. Myreflittig som komponist, pianist og pædagog, og stamfader til et musikdynasti, der er blevet en dansk pendant til slægten Bach i Tyskland. Navnet Koppel er i Danmark ensbetydende med musikerskab på højt niveau, gennem tre generationer og utallige stilarter.

Koppel-slægten slog rødder i Danmark i 1907, da Herman D. Koppels forældre, et jødisk ægtepar, flyttede fra den polske landsby Blaszki til København. Det var emigrationens tid, hvor hver 10. dansker udvandrede, men hvor landet samtidig modtog nyt blod fra udlandet, bl.a. fra tusindvis af fattige østeuropæiske jøder.

Herman D. (D for David) Koppel var ældste søn, og familien anskaffede sig et klaver, allerede før han var født, så Herman kunne blive pianist. Han begyndte at spille som femårig. Som 17-årig blev han i 1925 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København ved en optagelsesprøve, hvor nationalkomponisten Carl Nielsen sad i bedømmelsesudvalget. Fra 1929 kom Koppel tættere på Carl Nielsen og spillede bl.a. alle Nielsens klaverværker for komponisten. Omvendt gennemså Nielsen en del af Koppels tidlige kompositioner, og Koppel kom til at betragte Carl Nielsen som et ideal, både kunstnerisk og menneskeligt. Koppel blev den sidste større danske komponist, der tog sit udspring i en direkte kontakt med Carl Nielsen.

Koppels lærere var Emilius Bangert i teori og Rudolph Simonsen i klaver, og senere studerede han klaver privat hos Anders -Rachlew. Koppel debuterede som pianist i 1930, og samme år fik han for første gang et af sine værker spillet offentligt. Bortset fra instrumentationslære var han autodidakt som komponist.

Efter Carl Nielsens død i 1931 blev Koppel i stigende grad optaget af udenlandsk modernisme – Stravinskij og Bartók især – og ikke mindst jazzmusik. Koppel blev en del af mellemkrigstidens kulturradikale miljø, der i Danmark talte komponister som Finn Høffding (1899-1997), Jørgen Bentzon (1897-1951) og Knudåge Riisager (1897-1974)

I 1930’erne arbejdede Koppel med så forskellige genrer som pædagogisk brugsmusik, jazz, teater-, film- og revymusik og tog på mange måder afstand fra ældre idealer, også de jødiske traditioner.

Koppel ernærede sig i de år bl.a. som akkompagnatør, ikke mindst for den berømte tenor Aksel Schiøtz, med hvem han også indspillede mange plader. Koppels livsbane blev drastisk afbrudt, da han med sin kone og to små børn i 1943 måtte flygte til det neutrale Sverige, fordi den tyske besættelsesmagt iværksatte jødeforfølgelser også i Danmark. Familien boede i Sverige til krigens slutning, men flugten kom til at sætte dybe spor i Koppels liv og musik.

Efter krigen tog Koppel fat på nye genrer. Han havde hidtil mest skrevet instrumentalmusik, men komponerede nu en hel del vokalværker. Særlig prægnante er de, der er skrevet til gammeltestamentlige tekster.

Hans position i dansk musikliv blev stærk i efterkrigsårene, både som klaverlærer ved konservatoriet i København (han var professor fra 1955 til 78), som en af landets førende instrumentalister og som ledende repræsentant for tidens nye danske musik, der var en moderat, neoklassisk modernisme.

I 1960’erne komponerede Koppel tre af sine største værker, hvoraf både oratoriet Moses (1964) og hans Requiem (1966) har deres rod i krigsoplevelserne. Operaen Macbeth (1968) fik en dårlig opførelse på Det Kgl. Teater og blev ingen succes. Det var den sidste nyskrevne danske opera, Teatret satte op i over 30 år.

I 1960’erne markerede familien Koppel sig også stærkt med Hermans to sønner, Thomas og Anders, der fik sensationel succes i den eksperimenterende rockgruppe Savage Rose, datteren Therese, der blev pianist, og datteren Lone, der blev Det Kgl. Teaters nye stjernesopran.

Herman D. Koppel fortsatte med at komponere og optræde flittigt i 1970’erne og 80’erne og var en aktiv koncertpianist, der højt oppe i alderen fortsatte med at udvide sit repertoire, bl.a. med Schönbergs Klaverkoncert. Han sidste kompositioner er fra midten af 1990’erne, og som pianist gav han sin sidste koncert ca. et års tid før sin død.

 

Herman d. Koppels symfonier

Koppel skrev i alt syv symfonier i årene fra 1930 til 61. Det er ikke værker, som blev spillet meget i komponistens egen, lange levetid, og da Koppel sjældent fortalte om sine egne værker, står det ikke helt klart, hvor i sin produktion han selv placerede symfonierne.

De to første symfonier nedlagde han senere opførelsesforbud mod. Koppels familie har givet lov til, at de to værker inkluderes i denne serie med førsteindspilninger af symfonier, og det er dermed første gang i over 60 år, de to symfonier overhovedet spilles. Den 3. og 4. Symfoni har før denne indspilningsserie ikke været spillet de sidste 50 år.

Efterkrigstidens modernisme slog forsinket igennem i Danmark. Indtil en ny generation af danske komponister i 1960 havde mødt den centraleuropæiske avantgarde i Darmstadt, stod Koppel og Vagn Holmboe som anførere for den beherskede danske variant af modernismen. Koppels 5. Symfoni er et afklaret værk fra denne tid.

I 1944 var Tivolis gamle koncertsal blevet sprængt i luften som hævnaktion mod den danske modstandsbevægelse. En ny og helt moderne sal blev i efterkrigsårene bygget op, og til indvielsen udskrev Tivoli en konkurrence for skandinaviske komponister om et symfonisk værk. 14 værker blev indsendt (uden angivelse af komponistnavnene) og bedømt af en kyndig jury bestående af tre førende nordiske dirigenter: Thomas Jensen fra Danmark, Sixten Ehrling fra Sverige og Odd Grüner Hegge fra Norge. Koppels nye symfoni blev udnævnt som vinder, og uropførelsen fandt sted 1. maj 1956, koncertsalens og Tivoli-sæsonens åbningsdag.

1. sats af symfonien er bygget på en typisk Koppel-ostinat og et tema, der straks introduceres af violinerne. Stilen er i forhold til den 4. Symfoni mere afklaret, både hvad angår tonalitet og ikke mindst det koncentrerede kontrapunktiske arbejde, som er meget behersket i forhold til tidligere.

Koppels instrumentationstalent høres tydeligt i overgangen inden sidetemaet, der brager martialsk igennem i trombonerne. Som en spøgelseshær klinger sidetemaet ud i dæmpede trompeter, inden hovedtemaet vender tilbage i violinerne. Gennemføringsdelen er kort, men brillant orkestreret. Den indledes med en hvirvelstorm, der pisker op til en brutal ‘magtovertagelse’ af det ellers så lyriske hovedtema.

Andensatsen er som i den 4. Symfoni en regulær scherzo, men denne gang endnu mere klassicistisk. A-delen af satsforløbet A-B-A er således en ægte reprise, en nodetro gentagelse, og B-delen er på klassisk manér langsommere og sparsomt instrumenteret. Den Beethoven’ske rytmeleg er i den 5. Symfoni endnu mere raffineret, ligesom satsens samspil mellem en hel serie af ostinater.

3. sats indledes langsomt, som

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Symfonien, Aalborg, 22.-24. august 2000 and 20-21 June 2003
Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Knud Esmarch
Redigering: Knud Esmarch and Henrik Sleiborg
Grafisk desgin: www.elevator-design.dk

Forlag: Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik og EMI Music Publishing

Dacapo Records ønsker at takke Sonning-Fonden for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen

Denne cd er produceret i samarbejde med Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226027

Stregkode: 636943602720

Udgivelsesdato: July 2004

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

DR P2 Prisen - DMA Klassisk 2004

The Aalborgians under Moshe Atzmon offer stupendously secure and fluent readings of these now-classic Danish scores. An essential contribution to the growing modern Danish discography.
(Fanfare Magazine)

The Third Piano Concerto is a very entertaining work and deserves much greater exposure and popularity. If you like the Prokofiev concertos and the Shostakovich pair you owe it to yourself to hear this. It is brilliantly despatched by all concerned: Gershwin's Rhapsody meets Kodaly's Peacock!
(Classical Music on the Web)

This is a very rewarding disc, full of music that deserves the attention of music lovers everywhere. (Classics Today)

Das dritte Klavierkonzert ist eine der beliebtesten Kreationen aus Koppels Feder, die, wenn sie obendrein so flott und beschwingt vorgetragen wird wie in der hier vorliegenden Einspielung, durchaus ein Hit sein könnte.
(Klassik Heute, Germany)


A CC Music Store Solution